DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

70 Hans Petur Kirkegaard adskiller fællesskaber. Der vil altid være uoverensstemmelse mellem det kristne fællesskab, der betragter Jesus som den dybeste sandhed, og dem, der ikke deler denne overbevisning. Det rationelle (i modsætning til fideistiske) i at fastholde denne epistemiske primæritet er ikke, at der kan føres tvingende rationelle beviser for tilslutning til den, men derimod dens evne til at være rationelt plausibelt, når der kommer konfrontationer med andre rationelle krav ved for eksempel at påvise, at forkastelsen af den heller ikke er rationelt tvingende. Resultatet bliver så en rationel uenighed. Der er selvfølgelig primære epistemiske komponenter, der ikke vil kunne stadfæstes før ”tidens ende”, men der er flere fordele ved Marshalls redigering af postliberalismens sandhedsforståelse. Sandhedsdefinitionen er i større overensstemmelse med den almindelige sandhedsforståelse, dialogen mellem forskellige systemer muliggøres, og fideismen begrænses. Marshall beskæftiger sig også med problematikken om, hvad der kan anspore til omvendelse, og han tager delvis udgangspunkt i det, som Lindbeck kalder kategorial sandhed. Han benævner det ikke med de samme ord, men efter at have påvist hvordan det er rationelt at have en kristen tro, forsøger han at vise, hvordan man får den. Det kristne fællesskabs tro og praksis manifesterer, at det er muligt at holde kristendommen for sand, men kan ikke tjene som tvingende argument, men blot som eksempel på, at det er kategorialt tilstrækkeligt og i stand til at forklare eller assimilere anomalier. Kristendommen er derfor, hvis man anvender princippet om generøsitet, mere plausibel end et kulturelt-lingvistisk system, der gør, at man for det meste må være uenig i antagelser, der går på tværs af systemerne (Marshall 2000, 149-151 og 154f). Der kan dog ikke gives en almen Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 grund til at befæste, at den kristne tro afspejler, hvordan verden med nødvendighed må være indrettet, men der kan gives rationelle grunde til at tilslutte sig den, hvis der opstår et møde med et kategorialt mindre anvendeligt system. En del af troen er dog, at mennesker heller ikke er villige til at anerkende sandheden, da mennesket er syndigt. Derfor må omvendelsen også forklares teologisk. Teologisk set kan omvendelse forklares parallelt med forelskelse. Dybest set er tilslutning til kristendommen ikke betinget af den rationelle forklaringskraft, men af Helligåndens virke, der skaber længslen efter, viljen og kærligheden til Sandheden (Marshall 2000, 207-209). Delkonklusion: Konsekvenserne for kirken For Lindbeck bliver menigheden i dens aktuelle tro og praksis omdrejningspunktet for kristendomsbeskrivelsen. Derved bliver det menighedens brug af teksten, der bliver det afgørende. Lindbecks ærinde er at tilbageerobre skriften fra de professionelle eksegeter på vegne af kirken og at give dens narrative indhold forrang frem for eksegetiske destillater af bagvedliggende kendsgerninger, der kan bruges til dogmatiske fremstillinger af kirkens tro. Ikke således at forstå at den historisk-kritiske eksegese skal ignoreres eller ophøre, men således at det er kirkens læsning af teksterne i nutidens kontekst, der gøres primær. En af den historisk-kritiske bibellæsnings dominans’ afledte konsekvenser er, at dens søgen efter de bagvedliggende fakta har fortrængt tekstens funktion som bærer af fortællingen om Guds handling i historien og kilde til nutidig virkelighedstolkning. Den historisk-kritiske metode (og fundamentalismen har samme forståelse) giver det indtryk, at det handler om at læse teksterne som indicier på, hvad der skete i en fjern fortid, og
Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 71 Ifølge Lindbeck er konsekvensen af denne afstand mellem nutiden og tekstens fortid, at der inden for systematikken kun er svage henvisninger til Bibelen. De henvisninger, der er, virker påhægtet snarere end som begrundelse for systematikken. Bibelen er blevet en undværlig tekst. hvordan teksterne blev forstået dengang. Derved åbner der sig et svælg mellem fortid og nutid, og det bliver et teologisk problem at begrunde, hvilken betydning fortidige historiske kendsgerninger kan tillægges i dag. Ifølge Lindbeck er konsekvensen af denne afstand mellem nutiden og tekstens fortid, at der inden for systematikken kun er svage henvisninger til Bibelen. De henvisninger, der er, virker påhægtet snarere end som begrundelse for systematikken. Bibelen er blevet en undværlig tekst. Endvidere er det blevet en forudsætning for overhovedet at forstå teksten, at man er skolet i udlægning af den, hvorved lægfolkets læsning degraderes som mindre meningsfuld. Det har derefter ført til, at bibellæsningen stort set er ophørt (Lindbeck 2003, 214). Ved at gøre menighedens aktivitet primær søger Lindbeck at råde bod på begge disse problemer. Menighedens læsning af skriften reguleret af princippet om det kristologiske centrum og med en typologisk indstilling til, at den historie, skriften fortæller, også er min historie, er central for argumentationen. Fortællingen om Guds handlinger med mennesket bliver det primære i teksten. De historisk-kritiske data kan sjældent bidrage til en bedre forståelse af, hvordan fortællingen skal tolkes i dag, men de kan virke som kritisk korrektion, så læsningen ikke bliver fuldstændig vilkårlig (Lindbeck 2003, 211). Det systematiske arbejde bliver ligeledes sat i menighedens tekstlæsnings tjeneste. Dogmatikken skal systematisk redegøre for sammenhæng i fortællingen og nutidig skriftbaseret virkelighedsforståelse. Derved bliver dogmatikken en hjælp til menighedens absorbering af universet, og den bliver fri for at forsøge at oversætte den fremmedartede kristendom ind i eksterne virkelighedsforståelser. Dogmatikken bliver en genuin gengivelse af kirkens univers bundet til dens grundlæggende skrifter snarere end at være bundet af ekstrasystemiske virkelighedsopfattelser. Det er dog ikke kun med hensyn til menighedens læsning af fortællingen, at paradigmet er en fordel. Salmer, bøn, moral og verdenstydning er alle udslag af den fælles referenceramme i religionen, og ingen af delene er sekundære, men hører til den troendes grundlæggende konstitution i menighedens fællesskab. Det, man tror er sandt, kommer til udtryk gennem menighedens hele fremtræden. I det propositionalistiske paradigme er der en vis risiko for, at læren bliver det primære på bekostning af praksis, hvilket undgås i postliberalismen, hvor derimod læren som akademisk beskæftigelse bliver sekundær (Lindbeck 1984, 36). Derved undgås, at den akademiske teologis fragmentering i discipliner og skoler bliver et problem i kirkens praksis. Hvad Lindbeck angår, har der vist sig at være en del vanskeligheder forbundet med at stadfæste, hvad der kan gælde som sandhed. Lindbeck har en uvilje mod at tale om det, ytringer betegner, hvorved man får indtryk af, at det ikke har nogen særlig betydning for ytringernes sandhed. Herved gør han det irrelevant, om det overhovedet er i Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2:
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4:
I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6:
Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8:
Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10:
og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12:
opfattelse, hvad der også førte d
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18:
med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 19 and 20:
Page 21 and 22: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 71: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90: NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92: FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?