DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

68 Hans Petur Kirkegaard generøsitet med hensyn til sandhed og kohærens. Det vil sige, at han er nødt til som udgangspunkt at antage, at den andens udsagn for det meste er sande for overhovedet at forstå det, der bliver sagt. Hvis han derimod er nødt til at tilskrive massive fejl til den anden, bør han deraf slutte, at han ikke har forstået meningen med det, der bliver sagt, da mening og sandhed hører sammen (Marshall 2000, 93-95). Hermed afviser Marshall, at uoversættelighed kan være et grundvilkår, da det forudsætter, at man kan forstå, at der er tale om et sprog, der ikke giver mening, hvilket egentlig er det samme som at fornægte, at der er tale om et sprog. Derimod må det som udgangspunkt gælde, at alle sprog giver mening og kan forstås. Forskellen mellem kulturelt-lingvistiske systemer er ikke strukturen af sande sætninger og mening, men hvad der betragtes som epistemisk primært. De epistemiske komponenter er identitetsskabende, men der er dog en lang række antagelser, der er fælles med andre systemer (for eksempel græs er grønt og andre banaliteter). De fleste antagelser er fælles og ukontroversielle på tværs af systemerne. Det er forudsætningen for overhovedet at kunne specificere på hvilke punkter, der er uenighed. For at noget kan accepteres som sandt inden for det kristne system er det ikke nødvendigt, at det kan udledes af det epistemisk primære, men det skal blot ikke være i uoverensstemmelse med det. Der kan være mange spørgsmål af ikke-teologisk art, hvor det epistemisk primære ikke har nogen relevans for at fastslå sandhedsværdien, men det gælder dog stadig, at det ikke må modsiges (Marshall 2000, 119). Her forudsættes det, at for at et trosfællesskab skal kunne opretholdes, må epistemisk primære forpligtelser ikke være logisk uforenelige. For eksempel ”Jesus er Herre” og ”Jesus er ikke Herre”. Hvis logisk uforenelige udsagn Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 kan rummes, kan der ikke være tale om et trosfællesskab (Marshall 2000, 45 note 35). Det er dog ikke tilstrækkeligt for Marshall at hævde, at forståelse systemer imellem er mulig. Vigtigere end forståelse er muligheden af at fastslå sandhed. Inspireret af især analytisk filosofi søger han at definere sandhedsbegrebet så snævert og anvendeligt som muligt. Det gør han ved at opstille den mest simple sandhedsbetingelse, der er mulig. ”P er sandt, hvis og kun hvis s”. Der gives ikke nogen mere simpel og mere egnet sandhedsbeskrivelse end den. Eksempel: ”græs er grønt” er sandt, hvis og kun hvis græs er grønt. S er sandhedsbetingelse for p, og p kan kun være sand, hvis s forefindes. Denne sandhedsdefinition er universel. 4 Sætninger får deres sandhedsbetingelser fra deres mening, og de er sande, hvis sandhedsbetingelserne er opfyldt (Marshall 2000, 234f). Når denne sandhedsdefinition sammenholdes med kravet om oversættelighed, følger endvidere at der gives en objektiv sandhed, uanset om mennesker har adgang til den eller ej. Det er nødvendigt, hvis det skal være muligt at antage, at man for det meste er enig med andre sprogbrugere, da det forudsætter, at de for det meste taler sandt, og man er nødt til at sammenholde den andens udsagn i forhold til det, som man mener, er objektivt sandt (Marshall 2000, 237f). Marshall analyserer og uddyber korsfarereksemplet, som Lindbeck fremfører i sin fremstilling af forholdet mellem ytring og praksis. For at en ytring kan være sand, må den have en bestemt mening. Hvis mening er brug, vil ytringen ”Jesus er Herre” brugt i voldelig sammenhæng ifølge Marshall få meningen, at Jesus er en voldelig type herre, ikke for eksempel den stedfortrædende tjener. Hvis ytringen skal være sand afhænger det af, om dens sandhedsbetingelse er opfyldt, netop at Jesus er en
Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 69 De fleste antagelser er fælles og ukontroversielle på tværs af systemerne. Det er forudsætningen for overhovedet at kunne specificere på hvilke punkter, der er uenighed. voldelig herre. Det virker ikke plausibelt at hævde, at korsfareren og Skt. Frans mener det samme, når de ytrer ”Jesus er Herre”, men at korsfareren blot ikke har fattet de etiske implikationer. Det er mere sandsynligt, at korsfareren har handlet i overensstemmelse med den mening, som han har tillagt Jesu herredømme, nemlig at Jesu herredømme kan udbredes voldeligt, hvilket må betragtes som løgn ud fra en traditionel kristen teologi (Marshall 2000, 191-194). Bestemmelsen løgn tilfalder således ikke, hvorvidt Jesus er Herre, men den mening korsfarerens praksis giver ytringen. På den måde bliver en sætnings mening og derfor også sandhedsbetingelser snævert forbundet med kontekst og praksis, uden at det for Marshall bliver ytringen, der konstituerer virkelighedens ordning. Virkelighedens ordning er uafhængig af menneskets ytringer, men ytringernes sandfærdighed afhænger af den mening, som sprogbrugerne tillægger dem, og som bestemmes af kontekst og praksis. Herved ligger Marshall ret tæt op ad korrespondanceteorien for sandhed, men der er en forskel. I korrespondanceteorien er der korrespondance mellem en mental tilstand og en ydre objektiv verden. Marshall mener sådan set, at denne definition af sandhed er korrekt (Marshall 2000, 239), men den bidrager dog ikke med en dybere forståelse af sandhed end ”P er sandt, hvis og kun hvis s”, men derimod forøger den problemet, da den indfører endnu et element, der skal forklares, nemlig hvilken art korrespondancen mellem mental og ekstern virkelighed har (Marshall 2000, 230). Denne sandhedstest, hævder Marshall, er universel, så at selv de antagelser, som et fællesskab betragter som epistemisk primære er underlagt den. ”Jesus er Herre” og lignende er epistemisk primært for et kristent fællesskab. Det er udgangspunktet for sandhed. Derfor vil sætninger, der ikke kan tolkes i overensstemmelse hermed, være løgn. For Marshall stopper det dog ikke ved det, men også dette udsagn må underkastes kritisk prøvelse med henblik på sandhed. Sandhedsbetingelserne for det kristne systems hævdelse af, at ”Jesus er Herre”, er blandt andet, at han opstod fra de døde. Disse betingelser er der, og de kan forstås og tilsluttes også af dem, der ikke er en del af systemet. Hvis der blev fremført beviser for, at Jesus faktisk ikke opstod fra de døde (for eksempel at man fandt hans afsjælede legeme), ville sandhedsbetingelserne for, at ”Jesus er Herre” ikke være opfyldt, hvorved sætningen ville være falsk. Derfor må det gælde, at selv fællesskabets primære epistemiske komponenter er underlagt kravet om sandfærdighed på trods af, at de normalt er den sidste autoritet med henblik på sandhed (Marshall 2000, 167f). Hermed undgår Marshall at blive ramt af kritikken om irrationalitet, da han afviser, at man kan tro hvad som helst. Det rationelle består i, at der ikke er nogen trossandheder, der ikke må anfægtes. Der kan principielt sås tvivl om hvert enkelt element i troen, og derfor må man være rede til at underlægge det kritisk rationel bedømmelse. Der kan også opstå situationer, hvor forkastelsen af en trossandhed ikke er rationelt tvingende, men hvor dens sandhedsbetingelser er så usandsynlige, at det bør gøres (Marshall 2000, 145). Det epistemisk primære er det, der især Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2:
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4:
I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6:
Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8:
Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10:
og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12:
opfattelse, hvad der også førte d
Page 13 and 14:
Den unge Regin Prenter i det danske
Page 15 and 16:
henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18:
med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 19 and 20: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 69: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90: NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92: FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?