DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 69<br />
De fleste antagelser er fælles og ukontroversielle på tværs af<br />
systemerne. Det er forudsætningen for overhovedet at kunne<br />
specificere på hvilke punkter, der er uenighed.<br />
voldelig herre. Det virker ikke plausibelt at<br />
hævde, at korsfareren og Skt. Frans mener<br />
det samme, når de ytrer ”Jesus er Herre”,<br />
men at korsfareren blot ikke har fattet de<br />
etiske implikationer. Det er mere sandsynligt,<br />
at korsfareren har handlet i overensstemmelse<br />
med den mening, som han har<br />
tillagt Jesu herredømme, nemlig at Jesu<br />
herredømme kan udbredes voldeligt, hvilket<br />
må betragtes som løgn ud fra en traditionel<br />
kristen teologi (Marshall 2000, 191-194).<br />
Bestemmelsen løgn tilfalder således ikke,<br />
hvorvidt Jesus er Herre, men den mening<br />
korsfarerens praksis giver ytringen. På den<br />
måde bliver en sætnings mening og derfor<br />
også sandhedsbetingelser snævert forbundet<br />
med kontekst og praksis, uden at det for<br />
Marshall bliver ytringen, der konstituerer<br />
virkelighedens ordning. Virkelighedens ordning<br />
er uafhængig af menneskets ytringer,<br />
men ytringernes sandfærdighed afhænger<br />
af den mening, som sprogbrugerne tillægger<br />
dem, og som bestemmes af kontekst og<br />
praksis.<br />
Herved ligger Marshall ret tæt op ad korrespondanceteorien<br />
for sandhed, men der er<br />
en forskel. I korrespondanceteorien er der<br />
korrespondance mellem en mental tilstand<br />
og en ydre objektiv verden. Marshall mener<br />
sådan set, at denne definition af sandhed er<br />
korrekt (Marshall 2000, 239), men den bidrager<br />
dog ikke med en dybere forståelse af<br />
sandhed end ”P er sandt, hvis og kun hvis<br />
s”, men derimod forøger den problemet, da<br />
den indfører endnu et element, der skal forklares,<br />
nemlig hvilken art korrespondancen<br />
mellem mental og ekstern virkelighed har<br />
(Marshall 2000, 230).<br />
Denne sandhedstest, hævder Marshall,<br />
er universel, så at selv de antagelser, som<br />
et fællesskab betragter som epistemisk primære<br />
er underlagt den. ”Jesus er Herre” og<br />
lignende er epistemisk primært for et kristent<br />
fællesskab. Det er udgangspunktet for<br />
sandhed. Derfor vil sætninger, der ikke kan<br />
tolkes i overensstemmelse hermed, være<br />
løgn. For Marshall stopper det dog ikke ved<br />
det, men også dette udsagn må underkastes<br />
kritisk prøvelse med henblik på sandhed.<br />
Sandhedsbetingelserne for det kristne<br />
systems hævdelse af, at ”Jesus er Herre”,<br />
er blandt andet, at han opstod fra de døde.<br />
Disse betingelser er der, og de kan forstås<br />
og tilsluttes også af dem, der ikke er en del<br />
af systemet. Hvis der blev fremført beviser<br />
for, at Jesus faktisk ikke opstod fra de døde<br />
(for eksempel at man fandt hans afsjælede<br />
legeme), ville sandhedsbetingelserne for, at<br />
”Jesus er Herre” ikke være opfyldt, hvorved<br />
sætningen ville være falsk. Derfor må det<br />
gælde, at selv fællesskabets primære epistemiske<br />
komponenter er underlagt kravet om<br />
sandfærdighed på trods af, at de normalt er<br />
den sidste autoritet med henblik på sandhed<br />
(Marshall 2000, 167f). Hermed undgår Marshall<br />
at blive ramt af kritikken om irrationalitet,<br />
da han afviser, at man kan tro hvad som<br />
helst. Det rationelle består i, at der ikke er<br />
nogen trossandheder, der ikke må anfægtes.<br />
Der kan principielt sås tvivl om hvert enkelt<br />
element i troen, og derfor må man være rede<br />
til at underlægge det kritisk rationel bedømmelse.<br />
Der kan også opstå situationer, hvor<br />
forkastelsen af en trossandhed ikke er rationelt<br />
tvingende, men hvor dens sandhedsbetingelser<br />
er så usandsynlige, at det bør gøres<br />
(Marshall 2000, 145).<br />
Det epistemisk primære er det, der især<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08