DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 67<br />
eget udsagn tilhænger af Lindbecks paradigme<br />
(Marshall 2000, xi). Jeg har valgt<br />
ham som repræsentant for nyere postliberalisme,<br />
da han netop fokuserer på sandhedsspørgsmålet.<br />
I lighed med Lindbeck ønsker<br />
han heller ikke, at kristendommen skal<br />
hente sit sandhedsbegreb udefra, men at<br />
den først og fremmest skal være tro mod<br />
sine egne grundantagelser (Marshall 2000,<br />
3). Disse grundantagelser kalder Marshall<br />
epistemisk primære, da de giver den kristne<br />
diskurs dens identitet, og antagelser, der<br />
er i åbenlys modstrid med dem, derfor ikke<br />
kan rummes inden for en kristen diskurs.<br />
Marshalls motiv er dog til forskel fra Lindbeck<br />
ikke primært at sidestille sandhedskravene<br />
for fællesskaber med forskellige<br />
kulturelt-lingvistiske systemer, men<br />
at redegøre for det rationelle i, at kristne<br />
fællesskaber fastholder deres primære<br />
epistemiske forpligtelser og sandhedskrav<br />
(Marshall 2000, 4f).<br />
Problemet med Lindbecks beskrivelse af<br />
kulturelt-lingvistiske systemer er som vist,<br />
at han ikke redegør overbevisende for, hvordan<br />
de forholder sig til den ekstra-systemiske<br />
virkelighed. Der er en logisk spænding<br />
mellem deres selvberoenhed/uoversættelighed<br />
og dialogens mulighed. Endvidere bliver<br />
det rationelle i at holde noget for sandt<br />
lokalt baseret i et om end omfattende så<br />
dog partikulært system. Muligheden for rationel<br />
tilslutning til et hidtil fremmed kulturelt-lingvistisk<br />
system synes udelukket,<br />
da rationalet og sandheden er forankret<br />
og konstitueres i ens oprindelige system.<br />
Den eneste mulighed for skift/omvendelse<br />
til et nyt system synes da at være irrationalitet.<br />
Denne ghettoisering af rationalitet<br />
og sandhed synes uundgåelig. Det er blandt<br />
andet dette, som Marshall søger at råde<br />
bod på, da han mener, at det er i konflikt<br />
med den grundlæggende forståelse af sandhed<br />
at forstå sandheden relativt til diverse<br />
systemer (Marshall 2000, 236f). Herved<br />
afviser han også forsøgene på at fastholde<br />
kristendommens sandhed, samtidig med at<br />
man fastholder modstridende epistemiske<br />
prioriteter, for eksempel sekulær naturvidenskabelige<br />
epistemiske prioriteter og<br />
kristendommens sandhed. I stedet for at<br />
gøre de enkelte kulturelt-lingvistiske systemer<br />
inkommensurable fremfører Marshall<br />
en anden mulighed, da han mener, at selve<br />
ideen med inkommensurable systemer er<br />
selvmodsigende (Marshall 2000, 161f). Vi<br />
kan forstå hinanden, og derfor er opgaven i<br />
stedet at redegøre for, hvorfor vi kan forstå<br />
hinanden.<br />
Marshall afviser dog ligesom Lindbeck,<br />
at kristendommens sandhed grundlæggende<br />
er bundet af eksterne fundamenter for<br />
sandhed. For ham bliver det afgørende kristendommens<br />
hævdelse af, at Jesus Kristus<br />
er sandheden og videre, at det gælder for<br />
hele den treenige Gud. Det betyder, at kristendommen<br />
først og fremmest er forpligtet<br />
på sandhed, som den kommer til udtryk og<br />
er konform med denne essentielle del af det<br />
kristne system (Marshall 2000, 48; 118).<br />
Det følger ifølge Marshall af, at der ikke<br />
gives en kontekstløs definition af sandhed,<br />
og at det er vanskeligt at forestille sig en<br />
mere grundlæggende sandhedsdefinition,<br />
som kristendommens sandhedskrav skal<br />
indrette sig efter. Det epistemisk primære,<br />
fundamentet, for den kristne menighed er,<br />
at Kristus er sandheden. Hvis det benægtes,<br />
ophører diskursen med at være en kristen<br />
diskurs (Marshall 2000, 44f). På trods<br />
af at fællesskaber ikke deler epistemiske<br />
primære forpligtelser, fastholder Marshall<br />
dog, at fællesskaberne kan kommunikere<br />
meningsfuldt. Forholdet mellem kultureltlingvistiske<br />
systemer svarer til forholdet<br />
mellem sprog. Når en sprogbruger bliver<br />
konfronteret med brugere af et andet sprog,<br />
er han nødt til at anvende princippet om<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08