DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

66 Hans Petur Kirkegaard det: “the priority of Scripture is defended on grounds which appear to be cultural, historical or contractual” (McGrath 1996, 155). Der mangler en teologisk begrundelse for, at det netop er Bibelen og ikke et andet skrift, der er kanonisk for kristendommen. Der er dog tilsyneladende flere årsager til, at Lindbeck ikke giver en åbenbaringsmæssig begrundelse for Bibelen. Det ville for det første betyde, at der var en ekstrasystemisk virkelighed som havde givet sig til kende. Hvis det var tilfældet, ville han næsten være nødt til at henvise til denne ekstrasystemiske virkelighed som garant for sandhed. For hans formål, at sidestille religionerne, er det mere praktisk, at kategorial sandhed er den type af sandhed, der får størst betydning. Ønsket om at fremme den interreligiøse samtale gør, at han undgår udsagn, der ikke sidestiller religionerne, men som forudsætter, at nogle religioner er mere sande end andre. Spørgsmålet er dog om prisen ikke er for høj? Endvidere rejser spørgsmålet sig, om begrebet ”kategorial sandhed” kan rummes inden for kategorien sandhed. Hvis kategorial sandhed kun henviser til kategorier, der fungerer som redskaber til at erkende objekter, hvilket talen om kategorial tilstrækkelighed tyder på, er det vildledende at kalde det sandhed overhovedet. Så er kategorierne kun mulighedsbetingelser for erkendelse. Bedømmelse af erkendelsens sandhed kan således ikke tilskrives kategorierne, da kategorierne snarere er erkendelsens mulighed, ikke dens sandhed. Sandheden bør ikke bestemmes som erkendelsens mediers tilstrækkelighed, da tilstrækkelighed udelukkende er en dom over deres anvendelighed, men ikke er en garanti for, at den erkendelse, som de muliggør, er sand. Der er behov for et andet kriterium til at fastslå, om noget er sandt. Den almindelige forståelse af sandhed in- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 debærer en eller anden form for stærkere korrespondance mellem udsagn og det, der betegnes, end hvad der kan rummes i kategorial sandhed. Lindbecks kulturelt-lingvistiske sandhedsdefinition er således ikke overbevisende, når den bliver set efter i sømmene. Ligeledes gælder for intrasystemisk kohærens, at den alene ikke kan sikre udsagn sandhed, da der sagtens kan fremsættes et kohærent system, der hviler på falske udsagn (jf. Richards 1997, 42). Det virker dybt utilfredsstillende, at Lindbeck ikke sætter det faktiske indhold af dogmatikken i relation til det, den handler om, men udelukkende behandler en af dens funktioner. McGrath kritiserer Lindbeck på samme måde ved at hævde: ”Doctrine (…) is not something that is just there, demanding that we take it or leave it. Rather, it is something that purports to represent accurately the significance of a historical event, and it is open to challenge regarding its adequacy as an interpretation of that event” (Phillips 1996, 38). Talen om, at ingen virkelighed synes mere faktisk end den, de troende skaber, rejser også spørgsmålet, om der findes en virkelighed forud for kategorierne. Det er kendetegnende for hele skriftet The Nature of Doctrine (1984), at spørgsmålet om ding an sich kun bliver perifert behandlet. Det har tilsyneladende ikke den store betydning for forståelse af religionerne i en postliberal tilgang. Tilgangen sidestiller dog religionerne på en måde som traditionelle kristendomsforståelser ikke kan, da de i denne tilgang suverænt selv bestemmer, hvilke kriterier de skal bedømmes ud fra. Om det er en styrke eller svaghed afhænger af interesser. Hvis ligeværdighed sættes over sandhed, er det en styrke. Bruce D. Marshall Amerikanske Bruce D. Marshall er ifølge
Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 67 eget udsagn tilhænger af Lindbecks paradigme (Marshall 2000, xi). Jeg har valgt ham som repræsentant for nyere postliberalisme, da han netop fokuserer på sandhedsspørgsmålet. I lighed med Lindbeck ønsker han heller ikke, at kristendommen skal hente sit sandhedsbegreb udefra, men at den først og fremmest skal være tro mod sine egne grundantagelser (Marshall 2000, 3). Disse grundantagelser kalder Marshall epistemisk primære, da de giver den kristne diskurs dens identitet, og antagelser, der er i åbenlys modstrid med dem, derfor ikke kan rummes inden for en kristen diskurs. Marshalls motiv er dog til forskel fra Lindbeck ikke primært at sidestille sandhedskravene for fællesskaber med forskellige kulturelt-lingvistiske systemer, men at redegøre for det rationelle i, at kristne fællesskaber fastholder deres primære epistemiske forpligtelser og sandhedskrav (Marshall 2000, 4f). Problemet med Lindbecks beskrivelse af kulturelt-lingvistiske systemer er som vist, at han ikke redegør overbevisende for, hvordan de forholder sig til den ekstra-systemiske virkelighed. Der er en logisk spænding mellem deres selvberoenhed/uoversættelighed og dialogens mulighed. Endvidere bliver det rationelle i at holde noget for sandt lokalt baseret i et om end omfattende så dog partikulært system. Muligheden for rationel tilslutning til et hidtil fremmed kulturelt-lingvistisk system synes udelukket, da rationalet og sandheden er forankret og konstitueres i ens oprindelige system. Den eneste mulighed for skift/omvendelse til et nyt system synes da at være irrationalitet. Denne ghettoisering af rationalitet og sandhed synes uundgåelig. Det er blandt andet dette, som Marshall søger at råde bod på, da han mener, at det er i konflikt med den grundlæggende forståelse af sandhed at forstå sandheden relativt til diverse systemer (Marshall 2000, 236f). Herved afviser han også forsøgene på at fastholde kristendommens sandhed, samtidig med at man fastholder modstridende epistemiske prioriteter, for eksempel sekulær naturvidenskabelige epistemiske prioriteter og kristendommens sandhed. I stedet for at gøre de enkelte kulturelt-lingvistiske systemer inkommensurable fremfører Marshall en anden mulighed, da han mener, at selve ideen med inkommensurable systemer er selvmodsigende (Marshall 2000, 161f). Vi kan forstå hinanden, og derfor er opgaven i stedet at redegøre for, hvorfor vi kan forstå hinanden. Marshall afviser dog ligesom Lindbeck, at kristendommens sandhed grundlæggende er bundet af eksterne fundamenter for sandhed. For ham bliver det afgørende kristendommens hævdelse af, at Jesus Kristus er sandheden og videre, at det gælder for hele den treenige Gud. Det betyder, at kristendommen først og fremmest er forpligtet på sandhed, som den kommer til udtryk og er konform med denne essentielle del af det kristne system (Marshall 2000, 48; 118). Det følger ifølge Marshall af, at der ikke gives en kontekstløs definition af sandhed, og at det er vanskeligt at forestille sig en mere grundlæggende sandhedsdefinition, som kristendommens sandhedskrav skal indrette sig efter. Det epistemisk primære, fundamentet, for den kristne menighed er, at Kristus er sandheden. Hvis det benægtes, ophører diskursen med at være en kristen diskurs (Marshall 2000, 44f). På trods af at fællesskaber ikke deler epistemiske primære forpligtelser, fastholder Marshall dog, at fællesskaberne kan kommunikere meningsfuldt. Forholdet mellem kultureltlingvistiske systemer svarer til forholdet mellem sprog. Når en sprogbruger bliver konfronteret med brugere af et andet sprog, er han nødt til at anvende princippet om Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2:
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4:
I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6:
Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8:
Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10:
og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12:
opfattelse, hvad der også førte d
Page 13 and 14:
Den unge Regin Prenter i det danske
Page 15 and 16:
henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 19 and 20: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 67: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90: NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92: FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?