DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

58 Hans Petur Kirkegaard bekendelsen, der kategoriseres som falsk. I det propositionalistiske paradigme ville det snarere være handlingen, der er tilknyttet bekendelsen, der ville blive dømt falsk. Hos Lindbeck er det modsat, da konteksten for ham er det primære i og med, at det er den, der bestemmer ytringens indhold. Hvis konteksten/livsformen er i uoverensstemmelse med en ytring mister ytringen sit indhold. For Lindbeck er reglernes funktion altså ikke at informere om data, men at regulere ytringer. De grammatiske regler er enten gyldige eller ugyldige inden for en bestemt kontekst (Lindbeck 1984, 18). Sætningen: ”Kristus er af samme væsen som Faderen”, er ikke en proposition, der siger noget om Kristus an sich, men er en grammatisk regel, der regulerer, hvad der gælder inden for den kristne kontekst (Lindbeck 1984, 94). Formålet med at sige at dogmerne ikke er propositioner, men regler, er, at regler ifølge Lindbeck er entydige. Det er blot deres gyldighed, der skal fastslås. Derved får de også karakter af uforanderlighed, da tolkning af reglerne begrænser sig til, hvorvidt de er gyldige. Det er omsonst at spørge om deres propositionelle værdi, da de ikke indeholder en sådan. Hvis man fokuserer på sandhedsspørgsmålet i forhold til dogmer, vil resultatet meget let blive et uendeligt ordkløveri med ringe relevans og uden fremskridt. Hvis man derimod udelukkende forholder sig til, hvilken gyldighed de har for praksis i den aktuelle kontekst, hjælper man menigheden i dens omgang med virkeligheden (Lindbeck 1984, 107). Samme udsagn kan dog også fungere som et sandhedsudsagn, men det er udelukkende, når den bliver fremført som led i gudsdyrkelsen. Forklaringen er hos Lindbeck, at first order udsagn først og fremmest er performative (Lindbeck 1984, 65). Lindbeck henviser til Luthers udsagn om, at man ikke oprigtigt kan sige “Jesus er Herre”, medmindre man dermed mener, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 at han er min Herre. Med det mener han, at teologiske udsagns korrespondance med virkeligheden afhænger af, om man involverer sig selv i udsagnet, og derved gør det til et first order udsagn (Lindbeck 1984, 66). Det er altså ikke dogmatikkens sætninger, der enten er sande eller falske, men det, som sandheden er afhængig af, er, om teori og praksis smelter sammen på en måde, der stemmer overens med the ultimate real. Lindbeck giver desværre ikke nogen nærmere beskrivelse af denne overensstemmelse. Hvorvidt udsagnene reelt stemmer overens med virkeligheden, er muligt, men dog af sekundær interesse i The Nature of Doctrine (1984). Det er ikke sandhed som korrespondance, der har første prioritet for Lindbeck. Lindbeck benævner det sandhedsbegreb, der hører til den kulturelt-lingvistiske tilgang som kategorial sandhed. Denne kategoriale sandhed er rent praktisk bestemt. En religion der besidder anvendelige kategorier i forhold til, hvad der antages at eksistere, kan accepteres som kategorielt sand. Muligheden for overhovedet at udtale sig meningsfuldt opstår først, når der foreligger et sammenhængende system, hvori man kan ytre sig. Sandheden bliver således hos Lindbeck primært forstået som intrasystemisk kohærens og kategorial tilstrækkelighed, selv om Lindbeck bibeholder muligheden af, at der også kan være faktisk overensstemmelse med virkeligheden. Religionens dogmer er aksiomer, der gør det muligt overhovedet at udtrykke sig. De kan kun accepteres eller forkastes. De kan ikke bevises, men udgør det grundlag, hvorfra det overhovedet er meningsfuldt at bevise noget. Religionen er altså ikke primært det, der tros, men det der gør det muligt at tro. Disse udsagn leder til spørgsmålet, hvordan man så kan vælge kulturelt-lingvistisk system.
Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 59 Lindbeck om omvendelse og fornuft Hos Lindbeck bliver omvendelsen karakteriseret som det at lære de færdigheder og værdier, der hører til et kulturelt-lingvistisk system. Hvad der kan give anledning til at lære disse færdigheder begrundes ikke i rationalitet, da det ikke er muligt endegyldigt at bekræfte eller afvise religioners sandhed (Lindbeck 1984, 11). Lindbeck afviser, at der gives et rationelt udgangspunkt, hvorfra man kan beslutte sig for eller imod et kulturelt-lingvistisk system. Samtidig afviser han, at der så skulle blive tale om irrationalitet. Den rationelle beslutning for eller imod en religion er således todelt. Intrasystemiske færdigheder muliggør forståelse af religionen, om end denne forståelse ikke nødvendigvis lader sig beskrive teoretisk. Først derefter kan der fældes dom om, hvorvidt religionen er leveringsdygtig i acceptabel verdenstydning, om dens kategorier er adækvate. Fornuftens argumenter for eller imod religionen er først mulige, efter at dens idiomer og færdigheder er lært (Lindbeck 1984, 132). Lindbeck behandler dog ikke problemet om, hvad der kan anspore til at lære disse færdigheder. Der gives ikke noget svar på, om det kan være rationelt at opgive ens aktuelle system til fordel for et andet, bortset fra hvis fællesskabet omkring det aktuelle system ophører. Konsekvensen bliver, at det i sidste ende ser ud til at være en form for irrationel fideisme, i hvert fald hvad en eventuel omvendelse angår, da der ikke kan gives noget uden for systemet, der rationelt kan begrunde et ønske om at tilslutte sig systemet. Lindbeck og korrespondance Lindbeck levner ikke meget plads til korrespondance mellem begreb og virkelighed, men han bibeholder dog muligheden for tesen om en sådan korrespondance, fordi religioner typisk indeholder krav om at være universelt gyldige og sande i den forstand. Som ovenfor nævnt, mener Lindbeck, at der kan være en korrespondance, der dog er afhængig af ytringens performative værdi. Med det mener han, at en ytring kan korrespondere med virkeligheden, hvis den er en handling, der skaber denne korrespondance. Hvilken art denne performative korrespondance har, er dog ikke helt klart. Lindbeck nævner, at den kan få gruppen af troende til at stemme overens med ”the ultimate reality and goodness” (Lindbeck 1984, 51), hvilket vel må tolkes som en art eksistentiel overensstemmelse. Hvilken rolle erkendelsen spiller i forhold til korrespondancen, fremgår desværre ikke særlig klart og er i hvert fald underordnet. Den performative korrespondance kan også rumme en epistemologisk realisme. Forudsætningen er dog, at den er moderat i sin hævdelse af korrespondance. Det betyder, at hvis man hævder en sætning er sand, skal man være bevidst om, at man ikke ved i hvilken forstand, den er sand eller meningsfuld (Lindbeck 1984, 66f). En sådan realisme kan accepteres inden for det kulturelt-lingvistiske paradigme, men er ikke nødvendig. Muligheden af korrespondence er altså til stede, men er hverken nødvendig eller bindende. Reglernes normativitet og funktion som hjælp til at strukturere verden, er uafhængig af den ontologiske virkelighed (Lindbeck 1984, 106). Det er interessant, at der i netop denne passage er en parentetisk bemærkning om, at Lindbeck selv er af den overbevisning, at der er en art overensstemmelse mellem ord og virkelighed, men den helmening, den indgår i, er, at det ikke har praktisk betydning. Spørgsmålet om, hvordan kirkens tro og den historiske Jesus forholder sig til hinanden, er ligeledes perifert. Hvorvidt kirken har en sand eller misforstået opfattelse af Jesu liv, død og gerning, behandles slet ikke. Fortæl- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2:
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4:
I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6:
Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8:
Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 13 and 14: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 59: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90: NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92: FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?