DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

56 Hans Petur Kirkegaard et sammenhængende og selvhenvisende system (Lindbeck 1984, 33). Sprogspillene har dog også nogle grammatiske regler for korrekt anvendelse. Der er både regler for, hvad der kan siges, og hvordan man skal opføre sig. Disse grammatiske regler svarer til den teologiske dogmatik (Lindbeck 1984, 18). 3 Religionen, forstået som verdensbillede med tilknyttet handling legemliggjort i et fællesskab, er det primære. Det er den, som de menige medlemmer af religionen er bærere af. Dogmatikken, der er teologernes kritiske refleksion over sammenhængen i systemet, er sekundær, i og med at den deskriptivt søger at stadfæste, hvad der allerede gælder. Dogmatikken skal ikke forsøge at frembringe noget nyt, der kan lægges til religionen, men skal udelukkende tydeliggøre, hvilke grammatiske regler den foreliggende religion faktisk følger. Dette skal forstås parallelt med, at grammatikbøger ikke skal lancere en ny, fremmed grammatik, men blot deskriptivt stadfæste, hvilke regler der er gældende for det aktuelle sprog. Denne teologiens underordning under religionen giver sig også udslag i den forskellige karakter, som udsagn får, alt efter hvilken kategori de hører under. Religiøse udsagn betegnes first order, mens teologiske udsagn om religionen betegnes second order. Det er primært i den religiøse kategori, at first order udsagn optræder. Lindbecks påstand er nu, at det kun er first order udsagn, der kan indeholde sandhedskrav (Lindbeck 1984, 69). Det er kun i lovsang, adfærd og så videre, at den ”troende” hævder at sige noget sandt om virkeligheden. Dogmatikkens udsagn er behandling af religiøse udsagn med sandhedskrav, men forholder sig udelukkende til dem i deres intrasystemiske sammenhæng, hvor de hidtil anvendte paradigmer har fokuseret på den ekstrasystemiske reference (Lindbeck 1984, 114). Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 Dogmatikken skal undersøge og stadfæste, om et givent udsagn er i overensstemmelse med systemet som helhed, og hvordan udsagnet virker styrende for den kristne diskurs. De regler, der formuleres af teologien, styrer altså, hvordan man korrekt ytrer sig og agerer i denne bestemte kontekst, men det skyldes ikke, at teologien er overordnet det system, som den behandler, men derimod, at den blot formulerer regler, der allerede gælder, og som systemet i forvejen er forpligtet på. Teologien skal blot deskriptivt tydeliggøre, hvilke regler der gælder, og hvilken mening ordene har i diskursen. Således kan den være en hjælp til at styre den kristne diskurs og være en håndbog for dem, der skal lære at være kristne. Teologiens arbejde med at gøre reglerne tydelige er dog kontekstbestemt. De oldkirkelige bekendelser benytter sig af et sprog og et verdensbillede, der hørte samtiden til. Troskab mod tidligere tiders ”grammatikbøger” er således ikke at gentage dem ordret, men at identificere og gentage de uforanderlige regler, der ligger bag den antikke sprogdragt. Man skal skelne mellem indhold og form (Lindbeck 1984, 95). Metaforen sprog har dog visse mangler, som sammenstillingen med metaforen kultur skal afhjælpe. Metaforen sprog kan ikke helt rumme noget sandhedskrav. Det giver ikke mening at sige, at det danske sprog er sandt, mens det latinske sprog er løgn. Sprog er ikke umiddelbart værdiladede på samme måde, som religioner er. På det punkt er metaforen kultur bedre egnet til sammenligning med religioner, da kulturer i højere grad bærer bestemte værdier. Religion er ligesom kultur et omfattende netværk af værdier, fortællinger, etiske anvisninger og praksis (lovsang, bøn, formaning og forkyndelse). Dette er religionens primære bestanddele. Gennem kendskab
Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 57 I visse tilfælde kan den kompetente bruger af sproget endog afvise de beskrivelser grammatikbøgerne kommer med som fejlagtige. Hos Lindbeck svarer det til, at den kompetente ”helgen” kan afvise de teologiske dogmatikker, hvis de ikke korrekt gengiver den bagvedliggende substans, som dogmatikken formodes at have og udøvelse af disse elementer i den foreskrevne praksis bliver den meningsfuld. Det viser sig ved, at den former hele den troendes verdenstydning. Når man er indfældet i det kristne system af fortællinger og praksis, giver det mening at tro, at Gud har skabt verden, at han er god, og at man bør handle på visse måder og undlade andre (Lindbeck 1984, 117). Måden hvorpå man bliver kristen er dog ikke primært en tankemæssig tilslutning, men derimod at man lærer nogle færdigheder, der gælder i det kristne system, at man bliver integreret i et trosfællesskab. Efterhånden som man lærer religionens praksis, myter og så videre bedre at kende og kan begynde at praktisere dem, bliver de en så grundlæggende del af ens bevidsthed, at de begynder at fungere som kantianske a priori det vil sige at alle erfaringer, motiver og så videre struktureres i overensstemmelse med det religiøse system (Lindbeck 1984, 33). Der kan altså ikke være tale om, at man først forstår religionen og derefter kan træffe en rationel afgørelse for tilslutning eller afvisning. Derimod skal men socialiseres ind i fællesskabet, hvilket betyder, at man skal have fællesskabets trossystem som grundlæggende paradigme for verdens- og livstydning. Det svarer til at blive god til et sprog, hvilket selvfølgelig er bedre end blot at kunne redegøre for de grammatiske regler. I visse tilfælde kan den kompetente bruger af sproget endog afvise de beskrivelser grammatikbøgerne kommer med som fejlagtige. Hos Lindbeck svarer det til, at den kompetente ”helgen” kan afvise de teologiske dogmatikker, hvis de ikke korrekt gengiver den bagvedliggende substans, som dogmatikken formodes at have (Lindbeck 1984, 79). Teologien er undværlig, men i praksis er der ikke mange “helgener”, og derfor er man nødt til at have nogle håndbøger at slå op i (Lindbeck 1984, 79). Ideelt set bør de menige medlemmer af fællesskabet dog være så meget inde i religionens aksiomer, at de efterhånden sørger for, at de teologier, der ikke er i overensstemmelse med religionen, ikke bliver toneangivende i menigheden (Lindbeck 2003, 215). De teologiske håndbøger skal bevare og anskueliggøre religionens sammenhæng og konsekvenser og er altså ikke en integreret nødvendighed af kirkens virke, men de har kun disse praktiske værdier. Tyngden i religionen er det levede religiøse liv og dets organiske sammenhæng med læren, mens teologien er en praktisk hjælp, der skal forhindre, at der sker en adskillelse mellem lære og liv. Hvis det tankemæssige skilles fra den livsform, der hører til den, bliver bekendelsen falsk. Lindbeck illustrerer det med tidligere tiders voldelige udbredelse af kristendommen eksemplificeret ved korsfarerne. Den kristne bekendelse ”Kristus er Herre” bliver falsk i det øjeblik, den bliver brugt til at legitimere vold, da læren foreskriver at ”Kristi herredømme ikke er voldeligt”. Det er en grammatisk regel, som dogmatikken kan afdække (Lindbeck 1984, 64). Det bør bemærkes, at det er Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2:
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4:
I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6:
Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 61 and 62: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90: NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92: FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?