DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 55<br />
cerer sig fra, er det propositionalistiske<br />
paradigme og det liberalteologiske paradigme.<br />
2 Målet er, at hans nye tilgang skal<br />
erstatte disse, men at den helst også skal<br />
kunne rumme deres styrker (Lindbeck<br />
1984, 30). Fælles for dem er den forudsætning,<br />
at der gives universelle fundamenter<br />
for tro og tænkning. Det propositionalistiske<br />
paradigme forstår dogmer som afspejlende<br />
objektive, ekstra-lingvistiske sagforhold.<br />
Der er en direkte korrespondance mellem<br />
udsagn og sagforhold. Eftersom dogmerne<br />
således afspejler virkeligheden, som den<br />
egentlig er, kan de følgelig ikke miste eller<br />
ændre mening, men er sande på samme<br />
måde uanset kontekst (Lindbeck 1984, 47).<br />
Det liberalteologiske paradigme derimod<br />
forstår dogmerne som nondiskursive symboler<br />
på indre erfaringer. Disse indre erfaringer<br />
er universelle fællesmenneskelige<br />
erfaringer af det religiøse, der udtrykkes i<br />
partikulære religiøse traditioner. Det teologiske<br />
arbejde består derfor i at identificere<br />
denne prælingvistiske religiøse kerneerfaring<br />
og afdække, hvilken religion eller tradition,<br />
der bedst udtrykker den (Lindbeck<br />
1984, 31).<br />
Lindbeck afviser begge paradigmer<br />
som uanvendelige. Det propositionalistiske<br />
paradigme afvises som naivt (Lindbeck<br />
1984, 21). Dogmerne er ikke fritsvævende<br />
informationer, men får deres mening alt<br />
efter, hvilken kontekst de ytres i. Udsagn<br />
om skabelse forstås ikke på samme måde<br />
i en kontekst, der tilslutter sig aristotelisk<br />
kosmologi, som de bliver forstået i en<br />
nutidig sammenhæng. Heraf følger ifølge<br />
Lindbeck, at for at få det propositionalistiske<br />
paradigme til at være holdbart, er<br />
man nødt til at fastfryse verdensbilledet.<br />
For eksempel er man nødt til at fastholde<br />
oldkirkens fysis forståelse i forhold til de<br />
økumeniske symboler. Det liberalteologiske<br />
paradigme afvises derimod med påstanden<br />
om, at det er umuligt at identificere en prælingvistisk<br />
kerneerfaring adskilt fra det religiøse<br />
sprog, som den optræder i. Dermed<br />
bliver henvisningen til en sådan erfaring<br />
tom, da det, der henvises til, ikke kan udpeges<br />
(Lindbeck 1984, 32). Som alternativ til<br />
disse paradigmer med rod i oplysningstiden<br />
lancerer Lindbeck det, han kalder det kulturelt-lingvistiske<br />
paradigme.<br />
Lindbeck og det kultureltlingvistiske<br />
paradigme<br />
Paradigmet er i udgangspunktet ikke et<br />
teologisk paradigme. The Nature of Doctrine<br />
(1984) er ifølge Lindbeck primært et<br />
præteologisk værk, og det kan forstås teologisk<br />
neutralt. Til det knytter Lindbeck dog<br />
en række forbehold. Han har en økumenisk<br />
interesse og fokuspunkterne i tilgangen<br />
skyldes hans kristne kontekst. Hvis konteksten<br />
var en anden ville fokuspunkterne<br />
sandsynligvis være nogle andre. Ikke desto<br />
mindre ønsker han, at paradigmet ikke kun<br />
skal være anvendeligt for teologer, men også<br />
for andre, der beskæftiger sig med religioner<br />
på den ene eller anden måde (Lindbeck<br />
1984, 10). Grundlæggende for paradigmet,<br />
som også navnet på hans tilgang antyder,<br />
er ønsket om at forstå religioner parallelt<br />
med kultur og sprog. Årsagen til den dobbelte<br />
bestemmelse, kulturelt-lingvistisk,<br />
er, at der er forskel på, hvad metaforerne<br />
henholdsvis kultur og sprog kan illustrere.<br />
Hvad det lingvistiske angår, er det primært<br />
Wittgensteins sprogfilosofi, der er inspirationen.<br />
Det er især Wittgensteins beskrivelse<br />
af sprogspils sammenhæng med livsform,<br />
der er afgørende. Lindbeck forstår religioner<br />
analogt med Wittgensteins tale om sprogspil.<br />
Der gives ikke noget neutralt sprog,<br />
da sproget altid er knyttet til en bestemt<br />
sammenhæng. Religionen bliver således bestemt<br />
som helheden af det religiøse sprog<br />
og den religiøse praksis. Disse to er dele i<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08