DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

54 Hans Petur Kirkegaard troens indhold. Artiklen søger således at besvare følgende tre spørgsmål: (1) Hvilken forståelse af sandhedsbegrebet og virkelighed kommer til udtryk i postliberalismen, navnlig hos George Lindbeck, og hvad er dens konsekvenser for kristendommens sandhedskrav? (2) Hvilken forståelse af sandhedsbegrebet og virkelighed kommer til udtryk i luthersk konfessionalisme, eksemplificeret af Regin Prenter, og hvad er dens konsekvenser for kristendommens sandhedskrav? (3) Hvilke konsekvenser har de to tilgange for kirken? 2. George Lindbeck Lindbeck som nonfundamentist 1 Som indledning til Lindbecks teologi er det formålstjenligt, at placere ham i en større sammenhæng. Da han selv definerer sig i modsætning til fundamentisme (Lindbeck 1984, 129), er det naturligt at begynde med en beskrivelse af det, som kaldes nonfundamentisme. Nonfundamentisme er en fællesbetegnelse for filosofi og teologi, der benægter, at der findes et fællesmenneskeligt rationale, som det er muligt at isolere og anvende til opbygning af sikker viden. Det er en skepsis mod oplysningstidens store ideal om selvindlysende sikker sandhed, som både Rene Descartes, David Hume og Immanuel Kant efterstræbte. Al deres forskel til trods har fundamentisterne dog det til fælles, at der kan gives et sikkert rationelt fundament for viden, som alle fornuftige mennesker må kunne blive enige om. Det er denne fælles overbevisning, som nonfundamentisterne kalder fundamentisme, og som de definerer sig i modsætning til. Nonfundamentisterne vil derimod hævde, at al viden er kontekstbestemt. Der gives ikke nogen objektiv position, hvorfra det er muligt at skue virkeligheden eller dele af den, hvorefter man kan danne et sikkert grundlag for sikker viden. Non- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 fundamentisme er altså negativt bestemt. De afviser et fællesmenneskeligt rationale. Det er konteksten, der bestemmer, hvad der gælder som tilfredsstillende resultater. Den radikale spørgen efter det sikre fundament erstattes af søgen efter forklaringer, der stemmer overens med de overbevisninger, som filosoffen eller teologen allerede har accepteret som gyldige (Marshall 2000, 142). Teologisk kommer det til udtryk ved, at det partikulære ved kristendommen bliver fremhævet. Nonfundamentistiske teologer søger ikke efter et sikkert fællesmenneskeligt udgangspunkt, som de kan knytte til ved. I stedet fokuserer de på kristendommens egenart, hvordan den kommer til udtryk og fungerer, og hvilket rationale den følger. Lindbeck som postliberalist George Lindbecks bog The Nature of Doctrine (1984) har nærmest fået status af nyklassiker inden for systematikken. Lindbeck var ikke den første, der anvendte de tilgange, der fremføres i bogen, men netop hans bog er med sin programmatiske stil og sine eftervirkninger blevet uundgåelig, hvis man ønsker at studere postliberalismen. Bogen blev skrevet på baggrund af erfaringer fra økumeniske samtaler, hvor de hidtil mest anvendte paradigmer for forståelse af religion og dogmer viste sig utilfredsstillende for Lindbeck. Årsagen var, at de ikke var i stand til at forklare, hvordan parterne i den økumeniske samtale kunne have følelsen af at være nået til enighed uden at have opgivet tidligere splittende standpunkter. Lindbecks ønske er at forklare denne anomali og give et redskab til at videreføre den økumeniske samtale ved at lancere en model, der teoretisk muliggør, at udsagn, der tilsyneladende udelukker hinanden, faktisk ikke gør det (Lindbeck 1984, 15). De to paradigmer, som Lindbeck distan-
Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 55 cerer sig fra, er det propositionalistiske paradigme og det liberalteologiske paradigme. 2 Målet er, at hans nye tilgang skal erstatte disse, men at den helst også skal kunne rumme deres styrker (Lindbeck 1984, 30). Fælles for dem er den forudsætning, at der gives universelle fundamenter for tro og tænkning. Det propositionalistiske paradigme forstår dogmer som afspejlende objektive, ekstra-lingvistiske sagforhold. Der er en direkte korrespondance mellem udsagn og sagforhold. Eftersom dogmerne således afspejler virkeligheden, som den egentlig er, kan de følgelig ikke miste eller ændre mening, men er sande på samme måde uanset kontekst (Lindbeck 1984, 47). Det liberalteologiske paradigme derimod forstår dogmerne som nondiskursive symboler på indre erfaringer. Disse indre erfaringer er universelle fællesmenneskelige erfaringer af det religiøse, der udtrykkes i partikulære religiøse traditioner. Det teologiske arbejde består derfor i at identificere denne prælingvistiske religiøse kerneerfaring og afdække, hvilken religion eller tradition, der bedst udtrykker den (Lindbeck 1984, 31). Lindbeck afviser begge paradigmer som uanvendelige. Det propositionalistiske paradigme afvises som naivt (Lindbeck 1984, 21). Dogmerne er ikke fritsvævende informationer, men får deres mening alt efter, hvilken kontekst de ytres i. Udsagn om skabelse forstås ikke på samme måde i en kontekst, der tilslutter sig aristotelisk kosmologi, som de bliver forstået i en nutidig sammenhæng. Heraf følger ifølge Lindbeck, at for at få det propositionalistiske paradigme til at være holdbart, er man nødt til at fastfryse verdensbilledet. For eksempel er man nødt til at fastholde oldkirkens fysis forståelse i forhold til de økumeniske symboler. Det liberalteologiske paradigme afvises derimod med påstanden om, at det er umuligt at identificere en prælingvistisk kerneerfaring adskilt fra det religiøse sprog, som den optræder i. Dermed bliver henvisningen til en sådan erfaring tom, da det, der henvises til, ikke kan udpeges (Lindbeck 1984, 32). Som alternativ til disse paradigmer med rod i oplysningstiden lancerer Lindbeck det, han kalder det kulturelt-lingvistiske paradigme. Lindbeck og det kultureltlingvistiske paradigme Paradigmet er i udgangspunktet ikke et teologisk paradigme. The Nature of Doctrine (1984) er ifølge Lindbeck primært et præteologisk værk, og det kan forstås teologisk neutralt. Til det knytter Lindbeck dog en række forbehold. Han har en økumenisk interesse og fokuspunkterne i tilgangen skyldes hans kristne kontekst. Hvis konteksten var en anden ville fokuspunkterne sandsynligvis være nogle andre. Ikke desto mindre ønsker han, at paradigmet ikke kun skal være anvendeligt for teologer, men også for andre, der beskæftiger sig med religioner på den ene eller anden måde (Lindbeck 1984, 10). Grundlæggende for paradigmet, som også navnet på hans tilgang antyder, er ønsket om at forstå religioner parallelt med kultur og sprog. Årsagen til den dobbelte bestemmelse, kulturelt-lingvistisk, er, at der er forskel på, hvad metaforerne henholdsvis kultur og sprog kan illustrere. Hvad det lingvistiske angår, er det primært Wittgensteins sprogfilosofi, der er inspirationen. Det er især Wittgensteins beskrivelse af sprogspils sammenhæng med livsform, der er afgørende. Lindbeck forstår religioner analogt med Wittgensteins tale om sprogspil. Der gives ikke noget neutralt sprog, da sproget altid er knyttet til en bestemt sammenhæng. Religionen bliver således bestemt som helheden af det religiøse sprog og den religiøse praksis. Disse to er dele i Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2:
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4:
I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 55: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 59 and 60: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90: NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92: FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?