25.07.2013 Views

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 55<br />

cerer sig fra, er det propositionalistiske<br />

paradigme og det liberalteologiske paradigme.<br />

2 Målet er, at hans nye tilgang skal<br />

erstatte disse, men at den helst også skal<br />

kunne rumme deres styrker (Lindbeck<br />

1984, 30). Fælles for dem er den forudsætning,<br />

at der gives universelle fundamenter<br />

for tro og tænkning. Det propositionalistiske<br />

paradigme forstår dogmer som afspejlende<br />

objektive, ekstra-lingvistiske sagforhold.<br />

Der er en direkte korrespondance mellem<br />

udsagn og sagforhold. Eftersom dogmerne<br />

således afspejler virkeligheden, som den<br />

egentlig er, kan de følgelig ikke miste eller<br />

ændre mening, men er sande på samme<br />

måde uanset kontekst (Lindbeck 1984, 47).<br />

Det liberalteologiske paradigme derimod<br />

forstår dogmerne som nondiskursive symboler<br />

på indre erfaringer. Disse indre erfaringer<br />

er universelle fællesmenneskelige<br />

erfaringer af det religiøse, der udtrykkes i<br />

partikulære religiøse traditioner. Det teologiske<br />

arbejde består derfor i at identificere<br />

denne prælingvistiske religiøse kerneerfaring<br />

og afdække, hvilken religion eller tradition,<br />

der bedst udtrykker den (Lindbeck<br />

1984, 31).<br />

Lindbeck afviser begge paradigmer<br />

som uanvendelige. Det propositionalistiske<br />

paradigme afvises som naivt (Lindbeck<br />

1984, 21). Dogmerne er ikke fritsvævende<br />

informationer, men får deres mening alt<br />

efter, hvilken kontekst de ytres i. Udsagn<br />

om skabelse forstås ikke på samme måde<br />

i en kontekst, der tilslutter sig aristotelisk<br />

kosmologi, som de bliver forstået i en<br />

nutidig sammenhæng. Heraf følger ifølge<br />

Lindbeck, at for at få det propositionalistiske<br />

paradigme til at være holdbart, er<br />

man nødt til at fastfryse verdensbilledet.<br />

For eksempel er man nødt til at fastholde<br />

oldkirkens fysis forståelse i forhold til de<br />

økumeniske symboler. Det liberalteologiske<br />

paradigme afvises derimod med påstanden<br />

om, at det er umuligt at identificere en prælingvistisk<br />

kerneerfaring adskilt fra det religiøse<br />

sprog, som den optræder i. Dermed<br />

bliver henvisningen til en sådan erfaring<br />

tom, da det, der henvises til, ikke kan udpeges<br />

(Lindbeck 1984, 32). Som alternativ til<br />

disse paradigmer med rod i oplysningstiden<br />

lancerer Lindbeck det, han kalder det kulturelt-lingvistiske<br />

paradigme.<br />

Lindbeck og det kultureltlingvistiske<br />

paradigme<br />

Paradigmet er i udgangspunktet ikke et<br />

teologisk paradigme. The Nature of Doctrine<br />

(1984) er ifølge Lindbeck primært et<br />

præteologisk værk, og det kan forstås teologisk<br />

neutralt. Til det knytter Lindbeck dog<br />

en række forbehold. Han har en økumenisk<br />

interesse og fokuspunkterne i tilgangen<br />

skyldes hans kristne kontekst. Hvis konteksten<br />

var en anden ville fokuspunkterne<br />

sandsynligvis være nogle andre. Ikke desto<br />

mindre ønsker han, at paradigmet ikke kun<br />

skal være anvendeligt for teologer, men også<br />

for andre, der beskæftiger sig med religioner<br />

på den ene eller anden måde (Lindbeck<br />

1984, 10). Grundlæggende for paradigmet,<br />

som også navnet på hans tilgang antyder,<br />

er ønsket om at forstå religioner parallelt<br />

med kultur og sprog. Årsagen til den dobbelte<br />

bestemmelse, kulturelt-lingvistisk,<br />

er, at der er forskel på, hvad metaforerne<br />

henholdsvis kultur og sprog kan illustrere.<br />

Hvad det lingvistiske angår, er det primært<br />

Wittgensteins sprogfilosofi, der er inspirationen.<br />

Det er især Wittgensteins beskrivelse<br />

af sprogspils sammenhæng med livsform,<br />

der er afgørende. Lindbeck forstår religioner<br />

analogt med Wittgensteins tale om sprogspil.<br />

Der gives ikke noget neutralt sprog,<br />

da sproget altid er knyttet til en bestemt<br />

sammenhæng. Religionen bliver således bestemt<br />

som helheden af det religiøse sprog<br />

og den religiøse praksis. Disse to er dele i<br />

Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!