DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
54<br />
Hans Petur Kirkegaard<br />
troens indhold. Artiklen søger således at<br />
besvare følgende tre spørgsmål: (1) Hvilken<br />
forståelse af sandhedsbegrebet og virkelighed<br />
kommer til udtryk i postliberalismen,<br />
navnlig hos George Lindbeck, og hvad<br />
er dens konsekvenser for kristendommens<br />
sandhedskrav? (2) Hvilken forståelse af<br />
sandhedsbegrebet og virkelighed kommer<br />
til udtryk i luthersk konfessionalisme, eksemplificeret<br />
af Regin Prenter, og hvad er<br />
dens konsekvenser for kristendommens<br />
sandhedskrav? (3) Hvilke konsekvenser<br />
har de to tilgange for kirken?<br />
2. George Lindbeck<br />
Lindbeck som nonfundamentist 1<br />
Som indledning til Lindbecks teologi er det<br />
formålstjenligt, at placere ham i en større<br />
sammenhæng. Da han selv definerer sig i<br />
modsætning til fundamentisme (Lindbeck<br />
1984, 129), er det naturligt at begynde med<br />
en beskrivelse af det, som kaldes nonfundamentisme.<br />
Nonfundamentisme er en fællesbetegnelse<br />
for filosofi og teologi, der benægter,<br />
at der findes et fællesmenneskeligt<br />
rationale, som det er muligt at isolere og anvende<br />
til opbygning af sikker viden. Det er<br />
en skepsis mod oplysningstidens store ideal<br />
om selvindlysende sikker sandhed, som<br />
både Rene Descartes, David Hume og Immanuel<br />
Kant efterstræbte. Al deres forskel<br />
til trods har fundamentisterne dog det til<br />
fælles, at der kan gives et sikkert rationelt<br />
fundament for viden, som alle fornuftige<br />
mennesker må kunne blive enige om.<br />
Det er denne fælles overbevisning, som<br />
nonfundamentisterne kalder fundamentisme,<br />
og som de definerer sig i modsætning<br />
til. Nonfundamentisterne vil derimod<br />
hævde, at al viden er kontekstbestemt. Der<br />
gives ikke nogen objektiv position, hvorfra<br />
det er muligt at skue virkeligheden eller<br />
dele af den, hvorefter man kan danne<br />
et sikkert grundlag for sikker viden. Non-<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08<br />
fundamentisme er altså negativt bestemt.<br />
De afviser et fællesmenneskeligt rationale.<br />
Det er konteksten, der bestemmer, hvad der<br />
gælder som tilfredsstillende resultater. Den<br />
radikale spørgen efter det sikre fundament<br />
erstattes af søgen efter forklaringer, der<br />
stemmer overens med de overbevisninger,<br />
som filosoffen eller teologen allerede har accepteret<br />
som gyldige (Marshall 2000, 142).<br />
Teologisk kommer det til udtryk ved, at<br />
det partikulære ved kristendommen bliver<br />
fremhævet. Nonfundamentistiske teologer<br />
søger ikke efter et sikkert fællesmenneskeligt<br />
udgangspunkt, som de kan knytte til<br />
ved. I stedet fokuserer de på kristendommens<br />
egenart, hvordan den kommer til udtryk<br />
og fungerer, og hvilket rationale den<br />
følger.<br />
Lindbeck som postliberalist<br />
George Lindbecks bog The Nature of Doctrine<br />
(1984) har nærmest fået status af nyklassiker<br />
inden for systematikken. Lindbeck var<br />
ikke den første, der anvendte de tilgange,<br />
der fremføres i bogen, men netop hans bog<br />
er med sin programmatiske stil og sine eftervirkninger<br />
blevet uundgåelig, hvis man<br />
ønsker at studere postliberalismen. Bogen<br />
blev skrevet på baggrund af erfaringer fra<br />
økumeniske samtaler, hvor de hidtil mest<br />
anvendte paradigmer for forståelse af religion<br />
og dogmer viste sig utilfredsstillende<br />
for Lindbeck. Årsagen var, at de ikke var i<br />
stand til at forklare, hvordan parterne i den<br />
økumeniske samtale kunne have følelsen af<br />
at være nået til enighed uden at have opgivet<br />
tidligere splittende standpunkter. Lindbecks<br />
ønske er at forklare denne anomali og<br />
give et redskab til at videreføre den økumeniske<br />
samtale ved at lancere en model, der<br />
teoretisk muliggør, at udsagn, der tilsyneladende<br />
udelukker hinanden, faktisk ikke<br />
gør det (Lindbeck 1984, 15).<br />
De to paradigmer, som Lindbeck distan-