DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

48 Peter Søes Dette anlæg udfoldes så i resten af bogen 3 i to »runder«, hvor Prenter for hvert teologisk fag kommer med et bud på dets bidrag til ekklesiologien henholdsvis for hvert fag udstikker den retning, som den kirkelige bestemmelse af teologien angiver for faget. Umiddelbart er der to ting, der slår én ved læsningen. For det første er der noget næsten berusende over det oversigtsagtige i fremstillingen. Det gør et ganske stort indtryk på denne måde at se en »rød tråd« i hele det teologiske fag, som samler det til en enhed. Uagtet at det er oplagt, at fremstillingen nødvendigvis må se stort på en mængde detaljer og problemstillinger. For det andet bliver man slået af Prenters henvisning til Schleiermachers bestemmelse af teologien som positiv videnskab, konkret til Kurze Darstellung des Theologischen Studiums fra 1811. Der er noget tvungent over denne henvisning, synes jeg. Det er oplagt, at der er et forlæg for den »theologiske encyklopædi« hos Schleiermacher. Men afstanden mellem Prenters bestemmelse af teologien som kirkelig og Schleiermachers forsøg på at grundlægge teologien som positiv videnskab er ganske stor, og man – i hvert fald jeg – lades tilbage med det spørgsmål, om ikke bogen havde været klarere, hvis henvisningen til Schleiermacher havde været udeladt. I denne sammenhæng, hvor overskriften er åbenbaring og modernitet, kan dog netop forskellen fra Schleiermacher tjene til at fokusere problemstillingen, hvad jeg skal vende tilbage til. Den fremtrædende henvisning til Schleiermacher kan undre så meget mere, når man bemærker, hvilke kirkelige bestemmelser af teologien, Prenter ikke nævner. Han nævner ikke Barth. Man kunne forvente i det mindste at finde det barthske slogan om, at der skal drives teologi i dag, fordi der skal prædikes på søndag. Eller for Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 eksempel en henvisning til indledningen af Die Kirchliche Dogmatik, som eksplicit bestemmer teologien som en kirkelig funktion, med den i sammenhæng med Prenters encyklopædiske fremstilling nok så relevante opdeling i eksegetisk teologi, der spørger, om kirkens tale om Gud kommer fra ham, systematisk teologi, der spørger, om den svarer til ham, og praktisk teologi, der spørger efter, om den fører til ham. Endnu mere kan det undre, at han ikke nævner Grundtvigs kirkelige anskuelse. Han stiller sig jo ellers gerne i forlængelse af netop den kirkelige anskuelse, 4 også programmatisk i Skabelse og Genløsning, 5 hvor skriftprincippet (skriftens sandhed som forkyndelsens regel) bestemmes som kirkeligt med henvisning til Grundtvig. På dette sted henviser Prenter til Grundtvigs sondring mellem kirke og skole, og det uddybes senere den lille grundtvigbog med den klargørende formulering, at det ”er samme menighed, der her ses under to synsvinkler” (Prenter 1983, 36). Det virker oplagt, at Prenter med denne sondring på den ene side angiver teologiens principielle kirkelighed, fordi den er bundet til sin sag, som er kirkens (uforanderlige!) tro, men på den anden side undgår at gøre teologien til part i selve »ordbegivenheden«. Sagligt set udtrykker han i Kirken og Theologien (ekskursen om theologiens videnskabelighed, 118f) det samme som kirke-skole-sondringen med sondringen mellem kerygma og didache. Og her med eksplicit afstandtagen til den dialektiske teologi, konkret Ebeling, men på en måde, som efter mit skøn også rammer Barth. Man kan (måske) sige, at det er denne bestemmelse af teologien som »lære« (didache), der gør, at Prenters kirkelige bestemmelse af teologien er mere grundtvigsk end den er barthsk; det vil jeg i hvert fald gætte på, han selv ville have sagt.
En foreløbig opsummering: Prenter bestemmer for det første bestemmer teologien som kirkelig, hvilket er retningsgivende for det konkrete teologiske arbejde. Det betyder, at vi har at gøre med et bud på noget, der kan afgøre, hvad der er teologi, og hvad der ikke er. Og et bud på, hvad der er teologiens sag, hvor enheden mellem de forskellige discipliner viser sig. For det andet hævder Prenter, at kirkebegrebet er givet i selve det teologiske arbejde, hvortil de teologiske discipliner hver for sig bidrager med dele af den ekklesiologi, der er retningsgivende for teologien, både i dens helhed og i de enkelte fag (cirklen). For det tredje sondrer Prenter mellem kerygma og didache, idet teologiens opgave er at være lære (didache) for at oplyse og derved tjene kirkens forkyndelse (kerygma). Er denne forståelse brugbar i dag? Svarer man ja til det, giver det næste spørgsmål sig selv: Hvad kan den så bruges til? Jeg tror, den kan bruges til at grundlægge en videnskabelig, kirkelig teologi. Prenters bestemmelse af teologien som kirkelig er et værn mod, at kirkens forkyndelse og den videnskabelige teologi falder fra hinanden, som det ellers let kan ske, ikke mindst hvor teologi drives ved et sekulært universitet. For eksempel ved at man henregner dem til helt forskellige diskurser med hver deres sandhedskrav og virkelighedsforståelse; videnskabelig og trosmæssig eller hvordan det nu udtrykkes. Det gør Prenters ansats brugbar for et menighedsfakultet, som netop vil drive kirkelig teologi. Så meget mere afgørende er det da i vores sammenhæng at besinde sig på sondringen mellem kirke og skole (eller kerygma og didache). Det er nemlig denne sondring, der gør, at en kirkelig teologi kan være videnskabelig. Sondres der ikke Åbenbaring og modernitet 49 her, har de ret, som bestrider, at <strong>Menighedsfakultetet</strong> (og alle de andre konfessionelle teologiske uddannelsessteder verden over) kan drive videnskabelig teologi. For så bliver der ikke blot sammenhæng med sammenfald mellem teologien og kirkens forkyndelse. Med Prenters ord: ”De [de teologiske discipliner] behandler empirisk givne, objektiverbare sagforhold i den kristne tradition, bevidnet i dens tekster. Derfor vil disse også kunne gøres til genstand for sammenhængende, almengyldige, kontrollerbare udsagn, forståelige også for sådanne, der ikke hører eller siger ja til den kirkelige forkyndelse. Var det anderledes, da ville forkyndelsen ikke kun have et givet, om man vil: Et historisk givet indhold, men ville have sin egen funktion til indhold. Tertium non datur” (Prenter 1987, 127). Men Prenters forståelse kan bruges til mere end dette. Jeg vil pege på, at den åbner for en »stor« teologi, fordi den er grundlagt som kirkelig, med kirken bestemt som det troende gudsfolk. Det kan være instruktivt at sammenligne med en »minimalistisk teologi«, som den, Climacus er villig til at grundlægge på en påstand om, at ”Guden anno det og det har vist sig i en tjenerskikkelse, har levet og lært og derpå er død” (Kierkegaard 1963, 93). Temmelig meget af såvel menneskelivet som af det bibelske materiale, herunder meget store dele af GT, »falder uden for« en således kristomonistisk grundlagt teologi. I anlægget hos Prenter, hvor GTs kirke er det troende gudsfolk, er der plads til hele GTs spektrum af bønner, gudsdyrkelse, visdomslitteratur og formaninger. Og Prenter udnytter – hvert fald delvis – dette potentiale, ikke mindst i Skabelse og Genløsning, hvor GT spiller en langt større rolle end i tilsvarende dogmatiske fremstillinger, særligt vedr. antropologien. 6 Videre vil jeg pege på, at Prenters for- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 31 and 32: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 49: Er skabelsen frelsens begyndelse? 4
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90: NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92: FL E M M I N G KO F O D -S V E N D

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?