DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

25.07.2013 Views
42 Jesper Bacher tale. Det ville være securitats uden timor, gudssikkerhed og ikke tilbørlig gudsfrygt. Det betyder ikke, at helliggørelsens fremskridt for eksempel på det etiske område, på iustitia actualis-område (altså livet under korset og i tjeneste for næsten) ikke er virkelige, men fiktive. Det betyder imidlertid, at de er helt og holdent afhængige af Kristus-troens fremgang, eller med en anden Prenter-formulering: ”Denn nur so weit der Glaube wächst, wächst auch die Heiligung als durch den Glauben allein gewirktes Ausfegen der Sünde” (Prenter 1958, 71). Disse betragtninger fører os til en endnu en Prenter-afhandling, som også er viet helliggørelsen, nemlig Luthers synergismus? En titel, der vel og mærke er forsynet med spørgsmålstegn. Det kommer næppe bag på nogen, at der ikke er tale om at lyse synergismen i kuld og køn, men Prenter søger på den anden side at påvise, at Luther heller ikke kan gøres til en eksponent for en forsimplet monergisme. Der findes naturligvis en hæretisk synergisme, men der er også en ægte og hos Luther påviselig ”heilbringenden Zusammenvirken Gottes und des Menschen” (Prenter 1977, 225). Igen dukker sermonen om den dobbelte retfærdighed op for at understrege sammenhæng mellem retfærdiggørelse og helliggørelse, mellem Guds frelsesgerning og gerningsfrugt hos de kristne. Prenter henviser også til en udvikling i, hvad man kunne kalde Luthers teologiske biografi. Den unge Luther betonede i sin kamp mod gerningsretfærdigheden (Werkgerechtigkeit), at de gode gerninger ikke kan gøres uden tro, mens den ældre Luther i kampen mod trossikkerheden (Glaubenssicherheit) betonede, at troen ikke kan bevares uden gode gerninger (Prenter 1977, 235). Og i gengivelse af Luther skriver Prenter, at nok retfærdiggøres man ved troens genstand, Kristus, og ikke dens frugt, men Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 en kærlighedsløs tro er sølle trosefterligning: ”Deshalb ist es gerecht, wenn ein Christ, der keine Liebe geübt hat, verdammt wird. Denn das Fehlen der Liebe zeigt, dass sein Glaube kein lebendiger Glaube gewesen ist, sondern eine tote Glaubensimitation” (Prenter 1977, 236). Det afspejles også i Prenters tolkning af verdensdommen, menneskesønnens adskillelse af får og bukke, som fremstillet i Matthæusevangeliets 25. kapitel. Gerningerne er netop at regne for trosytringer. Med hans egne ord fra Skabelse og Genløsning: ”Når NT til trods for denne forståelse af de gode gerninger som troens frugt ikke taler om dom efter tro, men netop om dom efter gerninger, er det, fordi gerningerne er det, som åbenbarer troen” (Prenter 1955, 604). Men det skal ikke føre til en ny jagen efter spektakulære gerninger, som kan tjene til egen beroligelse og omgivelsernes beundring. Prenter skriver andetsteds: ”I alle disse små, oversete, foragtede hverdagsgerninger går det frie kristne menneske rundt, idet han øver dem uden at interesse sig for, om de skulle blive husket eller glemt. Selv har han ikke brug for at huske dem, fordi det, han vil huske på dommens dag, er Kristus” (Prenter 1957, 62f). Slutteligt for dette afsnit kan sakramenternes rolle for helliggørelsen selvfølgelig heller ikke forblive unævnt hos en sakramental teolog par excellence som Regin Prenter. Kristenlivet lever ikke af ord alene, om man så kan sige, men af sakramenternes konstituerende og bevarende kraft. Kristenlivet er en vandring, ikke først og fremmest i indre stadier, men en vandring mellem dåb og død næret af nadverens rejsekost (viaticum). ”Ordo salutis som fornyelses frelsesvej er ikke en i psykologisk påviselige stadier forløbende religiøs udviklingsgang, men den retfærdiggjorte synders sakramentalt ordnede livsløb un-

der troens kamp mod synden ”simul justus et peccaor” på vejen mellem dåben og døden” med en prægnant formulering fra Skabelse og genløsning (Prenter 1955, 481). Frelsesordenen er sakramental; det er ikke nådesoplevelsen, som er i centrum, men nådemidlet. Troen lever af det ydre uden bare at være noget ydre. Prenter skriver i ”Sakramentalt livssyn” fra 1941, altså fra besættelsestiden, følgende kritik: ”Moderne kristendom har været meget psykologisk. Den har tit vendt blikket indad, ikke så tit udad. Jeg påstår ikke, at dette uden videre er blevet rent egocentrisk, heller ikke, at den i samme øjeblik bliver theocentrisk, om vi blot lagde os et sakramentalt livssyn efter. Men – en vis sammenhæng består der dog nok mellem den psykologiske tendens og den egocentriske, mellem den sakramentale og den theocentriske. Og jeg tror, at vi i en ond og grum tid, da vi får noget at se af Guds vredes tegn ude i hans skabning, havde grund til at takke for de små ting og i de små ting lære at øjne en stærk tale om Guds herlighed og vor usselhed” (Prenter 1941, 52). Det skal også nævnes, at kristenliv er et fælles liv, hvor de døbte nærer hverandre. Et kristenliv levede ikke i splendid isolation. Kristendommen er den gennemførte åndelige kommunisme, som Prenter sagde det i foredrag, afholdt for KFUMs centralforening i Århus. 4. Sammenfatning og afslutning Så meget for hvad man kunne kalde helliggørelses-highlights hos Prenter, som ikke er udtømmende, men, vil jeg påstå, essentielle. Tankegangen har forhåbentlig været klar, men alligevel vil jeg forsøge med en sammenfatning af afgørende karakteristika ved Prenters helliggørelseslære og efter venerabel teologisk tradition forsøge at opstille dem i teseform med en kortfattet uddybning. Helliggørelsen og syndens virkelighed 43 (1) Helliggørelsen er det fremmede nærvær Helliggørelsen er det fremmede nærvær. Helliggørelsen lever af den nærværende Kristus, og hans retfærdighed er aldrig besiddelse og kvalifikation, men altid fremmed. Ikke fordi den er uvedkommende og ukendt, men fordi den er nåde. Den er min, men kun fordi jeg er hans. (2) Helliggørelsen er den tvetydige åbenbaring Helliggørelse er den tvetydige åbenbaring. Helliggørelsen sætter sig uvægerligt frugt, troen åbenbarer sig gennem gerninger. Modalsli har ret: ”Troen er aldrig alene” (Modalsli 1989, 148), men frugten er ikke umiddelbar kendelig som troens frugt. Frugten kan være kødets frugt, snarere end åndens. Utvetydigheden må vente til dommens dag. (3) Helliggørelsen konstitueres og næres sakramentalt Helliggørelsen konstitueres og næres af sakramenterne. Helliggørelse er dåbsøjeblikkets udstrækning, jf. Luthers tale om, at ”…et kristent liv just er daglig dåb, engang påbegyndt og stadig gentaget” (Luther 1996, 208). Prenter taler også om helliggørelsen, som ”… bærer dåbsøjeblikkets forsagelse og tro gennem tidsudstrækningens belastningsprøve” (Prenter 1955, 516). Helliggørelsen er retfærdiggørelsens inkarnation, eller som Svend Lerfeldt siger det i sin store afhandling Om den kristnes kamp – mortificatio carnis: ”Retfærdiggørelsen bliver virkelighed, realiseres, inkarneres, prøves, øves, erfares, styrkes, levendegøres og fuldendes i mortificatio carnis” (Lerfeldt 1949, 38). Altså den kødets dødelse som sammen med vivificatio spiritus også af Prenter fremhæves som helliggørelsens Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08

Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir

Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O

Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj

Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske

Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få

Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d


Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba

Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.





Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E

Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2


Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg

Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,

Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig



Page 43: helliggørelse ikke er identisk med

Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke


Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter

Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v


Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
















Page 89 and 90: NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG

Page 91 and 92: FL E M M I N G KO F O D -S V E N D

prenter

teologi

dansk

kirke

tidsskrift

guds

mellem

prenters

lindbeck

derfor

dttk

menighedsfakultetet

ep.teologi.dk

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet ... View more DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

Delete template?

Save as template ?

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet