DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

38 Jesper Bacher forrykning og således var med til at fremkalde den dialektiske teologis modreaktion. En nutidig tidehvervspræst kan dog vedgå: ”I megen dialektisk teologi er sætningen ”retfærdiggørelsen af tro” således blevet til død lovforkyndelse ved ikke bestandig at være kædet sammen med helliggørelsen, som netop gør retfærdiggørelse til et levende gudsnærvær. Det er ikke tilfældigt, at megen dialektisk teologi til forveksling ligner en heroisk stoicisme, der roser sig af sin glasklare kulde” (Nielsen 1998, 5). Det skal dog tilføjes, at megen dialektisk teologi langt fra er alt. Karl Barth havde bestemt et og andet end at sige om helliggørelsen, men kunne også i sin Ethik pege på, at fremgang i helliggørelse er som niveauforskelle på jorden set fra solen (Barth 1928/29, 279). Helliggørelsen er teologi- og kirkehistorisk et konfliktpunkt; ikke til at komme udenom, om man ellers vil drive forsvarlig teologi, men sandelig også til at gå fejl af, og måske især et luthersk smertensbarn, som man hellere taler for lidt end for meget om. I 1947 offentliggjorde Regin Prenter for første gang en mindre afhandling om netop helliggørelsen, som jeg senere skal komme tilbage til, hvor han erkender, at ordet helliggørelse ikke er særlig fremtrædende i nutidig forkyndelse. I 2006, meget tæt på et halvt århundrede efter, erkender Leif Andersen i sin homiletik Teksten og Tiden, at det i dag falder os så svært at forkynde evangeliet om helligelse. Men helliggørelsen er og har trods alt ikke været glemt eller ganske hengemt i vores konfession, hvilket jo også er umuligt så længe, så Ånden virker trindt på jord med livets ord for nu at sige på det på grundtvigsk. To af lutherdommens største interne kritikere Søren Kierkegaard og Dietrich Bonhoeffer har dog i hver deres århundrede kaldt til ny besindelse på kristenlivet, på efterfølgelsen, eller helliggørelsen, om man vil. Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 I 1998 udgav Kritisk Forum for Praktisk Teologi et temanummer om helliggørelsen, hvor redaktørerne, jævnfør ovennævnte, skriver i forordet, at helliggørelsen ”sjældent artikuleres i dansk teologi. Måske grunder tavsheden sig i den lutherske kirkes agtpågivenhed og mistænksomhed over for enhver antydning af gerningsretfærdighed”, men samtidig nævnes også en forståelse for ”det nødvendige og rigtige i, at troen må tilegnes, og at en religiøs praksis udøves”. Denne forståelse og tendens er ikke blevet mindre siden, og meget går under den brogede og uigennemskuelige overskrift spiritualitet. Men året før temanumret kunne Anders Klostergaard Petersen og Bo Kristian Holm i Dansk Teologisk Tidsskrift spørge, om helliggørelsen simpelthen er et soteriologisk og ekklesiologisk deficit i den evangelisk-lutherske tradition, som ikke kommer til sin paulinske ret i vores teologiske og kirkelige sammenhænge? Så meget for en selvfølgelig ganske ufuldstændig sammenfatning af helliggørelsen bibelsk som receptionshistorisk. Nu til Prenter og i baggrunden selvfølgelig Luther og behandling af helliggørelsen midt i syndens kun alt for på- og indtrængende virkelighed. 3. Prenter og Luther ”… vore antinomer ser ikke, at de prædiker Kristus uden eller imod Helligånden, fordi de vil lade folk forblive i deres gamle væsen og alligevel erklære dem salige. Når dog konsekvensen må være, at en kristen skal have Helligånden og føre et nyt liv eller vide, at han ingen Kristus har” (Luther, 1980-83, 362). Ordene er Luthers, fra skriftet om koncilierne og kirken, hvor han blandt andet polemiserer mod antinomerne. De er dygtige påskeprædikanter, men elendige pinseprædikanter, fordi de intet ved om Helligåndens helliggørelse, men alene
Helliggørelsen og syndens virkelighed 39 Helliggørelsen er teologi- og kirkehistorisk et konfliktpunkt; ikke til at komme udenom, om man ellers vil drive forsvarlig teologi, men sandelig også til at gå fejl af, og måske især et luthersk smertensbarn, som man hellere taler for lidt end for meget om. prædiker om Kristi forløsning. Derved gør de sig ifølge Luther skyldige i en graverende inkonsekvens; de indrømmer antecedens, altså forudsætningen, Jesu forløsende korsdød, men benægter consequens, altså konsekvensen, det nye liv ved Helligånden. Kristus har vundet forløsning fra synd og død, netop for at Helligånden skal gøre os til nye mennesker ud af den gamle Adam. Hos Prenter finder man også en reference til dette Luther-sted i den før omtalte afhandling med titlen ”Helliggørelsen i evangelisk forståelse”. Prenter erkender, som allerede nævnt, ordets historiske belastning, som ikke mindst skyldes vækkelsens måde at tale om helliggørelse på, men insisterer samtidigt på, at ordet er bibelsk og har ægte hjemret i evangelisk forkyndelse. Det har været en overordentlig gavnlig og hårdt tiltrængt sanering af forkyndelsen, at såvel Barth som den svenske Luther-renæssance koncentrerede sig om det ”objektive” i kristendommen, men under alt dette er man kommet farlig nær den antinomisme, som Luther bekæmpede. Ja, Prenter påstår, at ”kun en ny, stærk forkyndelse af helliggørelsen kan bevare ægte, evangelisk kristendom i vor nuværende situation” (Prenter 1952, 103). Det var altså i 1947, og fik vi så det, kunne man spørge? Men det er jo en anden historie. Prenter går da over til at fremhæve forskellige afgørende træk ved en sand evangelisk forkyndelse af helliggørelsen. For det første er helliggørelsen Kristi gerning, ikke vor gerning. Helliggørelsen er noget, som vederfares os. Et mennesker kan ikke gøre sig selv helligt: ”Det eneste et menne- ske kan blive ved det, det selv gør, er syndig, vanhellig” (Prenter 1952, 105). Og som programmatisk for sin helliggørelsesforståelse understreger Prenter: ”Dette, som her er sagt, at al helliggørelsesforkyndelse må føre til Kristus og forkynde helliggørelsen som Guds og ikke vor egen gerning, er al helliggørelsesforkyndelses ABC” (Prenter 1952, 106). For det andet må helliggørelsen forkyndes som et evangelium, ikke som en lov. Forkyndelsen af Guds fordring gør ingen hellig. For det tredje er helliggørelsens indhold Kristus. Helliggørelsen skal ikke forstås idealistisk; helliggørelsens indhold ”er ikke moralsk-religiøs forbedring, men den levende Kristus – eller, hvad der udsiger det samme: Helligånden” (Prenter 1952, 108). Prenter tilslutter sig Otto Møllers ord om, at den kristne vækst i modsætning til anden vækst er vækst nedad. Helliggørelsen betyder ikke, at syndsbevidstheden bliver mindre og mindre, men tværtimod større, desto mere syndsbevidsthed desto større Kristus-hengivelse. For det fjerde og sidste er helliggørelsens form bod og håb. Helliggørelsen er det gamle menneskes korsfæstelse og det kors, som lægges på os er hverdagslivets håndgribelige jordiske besværligheder. Netop i dette liv finder det nye menneskes opstandelse sted. Det er troen, håbet og kærligheden, hvori vi tager det almindelige jordiske liv af Guds hånd. Prenter omtaler helliggørelsen som efterfølgelsen, en vandring efter Kristus, hvor enhver må gå ad den vej, som er hans, for Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 39: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 55 and 56: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90: NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92:
FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?