DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

36 Jesper Bacher brogede verden, at de, som er anderledes, ja, ligefrem vil være anderledes, i mange tilfælde påkalder sig skepsis, mistænksomhed og afvisning? ”De hellige er et kontrastbegreb” meddeler Dansk Bibelleksikon, og det kan være så umådeligt provokerende og øretæveindbydende. Biskop Jan Lindhardt skrev i sommers i Kristeligt Dagblads ”Kirkeligt Set”, at ”det hellige har det med at kalde på det værste hos folk”, og refererede til de mennesker, som bliver onde på det gode og ”knytter næverne i lommen, når de ser en kirke” (Kristelig Dagblad 31/8-07). Nu kan verdens forargelse selvfølgelig ikke komme bag på den, som kender bare en smule til Det Nye Testamente og for den sags skyld har nippet en smule til Søren Kierkegaard. Men helligheden eller hellighedsforståelsen udfordres sandelig også indefra. Lige såvel som den er uopgivelig, er hellighed netop ingen hellig ko i betydningen uforanderlig og urørlig i den hellige skrift. Det er selvfølgelig oplagt at pege på den måde, hvorpå verden desakraliseres i Det gamle Testamente, eller, om man vil, afmytologiseres. I den deuteronomistiske teologi er loven og det udvalgte pagtfolk hellige. De skal ikke være som de andre folkeslag, men regnes for hellige, som Herren kundgør for israelitterne: ”Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene; for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig” (2 Mos 19,5). Egentlig er hellighed en eksklusiv guddommelig egenskab. Alene Gud er hellig i sig selv og ved sig selv. Men han deler sin hellighed, helliger sine udvalgte, som pålægges at leve i den skænkede hellighedssfære. Helligheden opretholdes og vedligeholdes dog vel at mærke ikke kun etisk, men også kultisk gennem helligsteder og et præsteskab, som skal skelne mellem kategorierne, mellem helligt og profant. Hellighed gør virkelig en forskel, ja, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 den afgørende forskel. Der er tale om en afgrænsning, men samtidigt kritiseres denne afgrænsning, hvis den begrænses til det kultiske og rituelle. Helligheden forfalskes, hvis den reduceres til hellig liturgi, og det hellige liv træder i baggrunden eller skubbes til side. ”Hvad skal jeg med jeres mange slagtofre?” (Es 1,11), spørger Herren folket hos Esajas, når deres hænder er fulde af blod, og uretten florerer i landet. Hellighed er på én gang skænket og fordret, hellighed trækker skel, hellighed viser, at verden netop ikke er hellig, men kræver helligelse. Hellighed rummer også et kulturkritisk potentiale af rang, og hellighed maner til selvkritik. I Det Nye Testamente kan man kortfattet sige, at det hellige, in casu den Hellige, som ellers afgrænser sig, bliver radikalt grænseoverskridende; kategorierne, som skulle holdes adskilt, sammenblandes i den grad. Guds hellige, Jesus Kristus, sætter sig på spektakulær vis ud over grænsen mellem rent og urent, den gældende lovfortolknings grænser og sociale og moralske grænser. Bent Flemming Nielsen har peget på to polære hellighedsbegreber i såvel Det Gamle Testamente som Det Nye Testamente, som han benævner som henholdsvis (1) ”Forsikringen om éns givne sted” og (2) ”At overskride grænser og blive frigjort” (Nielsen 1998, 8). Ifølge det første hellighedsbegreb er dette at være hellig at opretholde en given orden religiøst, kropsligt og socialt, at skille skidt fra helligt kanel, om jeg så må sige og for egen regning. Det andet hellighedsbegreb eller snarere hellighedsbevægelse, sætter sig ud over den givne orden, det er ikke opretholdende, men rystende for den gamle orden, det hellige skal ikke gives til hundene, men uddeles alligevel med rund hånd til syndere. Jesus repræsenterer, ja, han inkarnerer det sidste hellighedsbegreb.
Helliggørelsen og syndens virkelighed 37 Retfærdiggørelsen kan drukne i helliggørelsen og føre til fromt navlepilleri, men forbeholdene over for disse udglidninger kan til gengæld medføre en indskrænkning af synsfeltet og en teologisk reduktionisme, der amputerer Guds mangfoldige nåde og ser stort på centrale dele af det nytestamentlige vidnesbyrd. Den hellige blandt syndere og toldere, den helliges død i de uhelliges sted, synes at være den ultimative profanering af det hellige, og Eliades definition af det hellige som det, der afgrænser sig fra det profane, er udfordret. Men helligheden ophæves ikke i Det Nye Testamente, skellet er imidlertid ikke kultisk og etnisk, men findes så at sige i hjerterne; der bor troen, og hvad hjertet er fuldt af, flyder over i såvel ord som gerninger. Jævnfør det kendte bibelord: ”Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent” (Mark 7,15). Men hvad der er kommet ud er også kommet ind. Egentlig er det kun Jesus, Guds søn, som er hellig, al hellighed er afledt fra ham. Som Eberhard Jüngel gør opmærksom på et sted, så bliver udtrykket hellig kun anvendt i pluralis i Det Nye Testamente, altså om den helligede menighed; singularisformen er med hans formulering kristologisk besat (Jüngel 1998, 218). Helliggørelse er en gave som tilstand og som bevægelse ind i et nyt liv. Helliggørelsen etiseres, eller som Leif Andersen har udtrykt det, ”meningen med helliggørelsen er kærliggørelsen” (Andersen 1996, 181). Hellig er ordet, såvel kerygmatisk som sakramentalt, og livet i Ordet helliger og helliger til et nyt liv. ”Thi Guds ord er det helligste af alt helligt, ja, den eneste hellige ting, vi som kristne kender og har”, siger Luther i Den Store Katekismus (Luther 1996, 127). Sammenfattende kan vi sige, at helliggørelsen er Guds gave og fortsatte gave; en afgrænsning ikke i rum, men i livsforståelse og liv af de hellige, som skal leve midt i en verden, de ikke bare står over for, men også deler og skal gå ud i, og som de må bekæmpe i sig selv. Prenter taler i dogmatikken om, at kirken på en gang er adskilt fra verden i kraft af sin hellighed og forpligtet over for verden i kraft af sin almindelighed (Prenter 1955, 558). Med Pauli ord: ”Og tilpas jer ikke denne verdens skikkelse, men lad jer forvandle ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje, det gode, det som behager ham, det fuldkomne” (Rom 12,2). Men, vi går som bekendt i fare, hvor vi går, og helliggørelsen kan blive til selvretfærdiggørelse, hellighed blive til præstation og helligelsen til selvforherligelse, som godt kan optræde med de mest ydmyge fraser. Reformationen var også kritik af en helliggørelse, der havde mistet sit kristocentriske fokus og dermed skabt usikkerhed om frelsens grundlag. Retfærdiggørelsen kan drukne i helliggørelsen og føre til fromt navlepilleri, men forbeholdene over for disse udglidninger kan til gengæld medføre en indskrænkning af synsfeltet og en teologisk reduktionisme, der amputerer Guds mangfoldige nåde og ser stort på centrale dele af det nytestamentlige vidnesbyrd. Oplevelsen af et hensygnede kristenliv, etisk kraftesløs og præget af dogmatisk udvendighed dannede på den anden side baggrund for såvel de pietistiske vækkelser som de liberalteologiske strømninger, hvor helliggørelsen eller livet, alle forskelle til trods, kom i centrum i en grad, så det bidrog til uklarhed og fokus- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 41 and 42: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 55 and 56: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90:
NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92:
FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?