DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

34 Kurt E. Larsen HELLIGGØRELSEN OG SYNDENS VIRKELIGHED Om det lutherske i Regin Prenters teologi RESUMÉ: Artiklen er et bearbejdet manuskript til en forelæsning leveret på <strong>Menighedsfakultetet</strong> i Århus i anledning af en markering af 100-årsdagen for Regin Prenter i november 2007. Artiklen indledes med at antyde, hvorledes helliggørelse af forskellige grunde er genstand for agtpågivenhed og mistænkelighed i dansk-luthersk teologi. En behandling af helliggørelse er derfor aktuel. Derefter behandles med udgangspunkt i Prenters forfatterskab helliggørelsen midt i syndens kun alt for på- og indtrængende virkelighed. Artiklen sammenfatter de afgørende karakteristika ved Prenters helliggørelseslære ved et forsøg på at opstille dem i teseform med følgende overskrifter: (1) Helliggørelsen er det fremmede nærvær. (2) Helliggørelsen er den tvetydige åbenbaring. (3) Helliggørelsen konstitueres og næres sakramentalt. Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 Sognepræst, cand. theol. Jesper Bacher 1. Tak og indledende bemærkninger I omtalen af denne posthume fødselsdagsfejring på nettet kan man læse, at nærværende fakultet bevidst har bedt teologer med anden baggrund end netop <strong>Menighedsfakultetet</strong> om at bidrage til denne dag for på den måde at demonstrere rækkevidden af Prenters teologiske virkningshistorie. Blandt disse må jeg henregnes, og jeg takker for invitationen og opfordringen til gennemtænkning og mulighed for drøftelse af et særdeles væsentlig teologisk emne. Min berøring med dette fakultet har til trods for min årelange gang på – jeg ville ikke sige det konkurrerende så det supplerende fakultet – været yderst sporadisk, faktisk har det indskrænket sig til et enkelt besøg, om ikke erindringen spiller mig et puds, for at erhverve Bauers kendte og uundværlige ordbog udi nytestamentlig græsk til favorabel pris. Således er jeg ikke uden taknemmelighedsgæld i hvert fald af pekuniær art til fakultetet. Når det er sagt og vedgået, erkender jeg gladeligt en betragtelig grad af teologisk slægtskab med den linie, som lægges her, og jeg har det som Kaj Munk – jeg er apropos præst i det lollandske Kaj Munk-hjerteland – som erklærede, at der
Helliggørelsen og syndens virkelighed Hellighed eller helliggørelse kalder både på den almindelige skepsis og den teologiske kritik og har stærke konnotationer af selvretfærdighed og hykleri. virkelig var 8 ¾ missionsfolk, skønsmæssigt anslået, i Vedersø sogn, og så i parentes bemærkede: ”… hvoraf jeg tegner mig personligt for den ene kvart”. Men tilbage eller måske snarere frem til årets og månedens, om ikke dagens, runde fødselar. Jeg fik kaldt denne begivenhed en fødselsdagsfejring, men det udsagn må nuanceres, for man fejrer ikke en teologisk lærer retteligt ved blot at hylde ham, men ved at forfølge hans sag, lade sig udfordre og bevæge til selvstudier. ”Einen Denker ehrt man durch Denken” (Jüngel 1982, 332), som Eberhard Jüngel har sagt det i forbindelse med netop Karl Barth, som for Prenter, uenigheder til trods, var ”den største lærer” (Prenter 1985, 80). Denne erkendelse præger også denne dag. Ikke at jeg selv kan levere noget nyt eller usagt på det område, som er blevet mig tildelt, men måske har mit livtag med stoffet kastet noget af sig, som er værd at lægge øre til. Den vurdering er selvfølgelig ikke min. Før jeg kaster mig ud i det vil jeg blot sige, at jeg taler om dette emne som præst og forkynder, som en, der står midt i suppedasen eller vingården, om man vil, og denne stilling er fortegnet for min beskæftigelse med teologien. Eller som Prenter siger det i sin første bog Kristendom og kultur fra 1937: ”Endvidere er vor synsmåde også teologisk i den forstand, at vi ikke vil interessere os for tankerne og problemerne for deres egen skyld, men hele tiden have den kirkelige forkyndelse og tjeneste i sigte” (Prenter 1937, 9). 2. Helliggørelse påtalt og påkrævet Vi begynder hos en observant essayist, digteren Søren Ulrik Thomsen, som fortæller fra sit liv og levned: ”I disse år var jeg medlem af en lille privat forening kaldet ”Tankens venner og veninder”, hvor vi på skift fremlagde et emne til diskussion. En af deltagerne var en præst, der typisk for professionen elskede at blære sig med, hvor lidt hellig han var” (Thomsen 2005, 102). Fænomenet turde ikke være ukendt, og det er ikke afgørende for historien, at præsten faktisk var den herostratisk kendte Thorkild Grosbøll, for hinsides dennes åbenlyse kætterier, siger det noget om hellighedskritikken, hellighedsdistancen, også i de helliges samfund. Hellighed eller helliggørelse kalder både på den almindelige skepsis og den teologiske kritik og har stærke konnotationer af selvretfærdighed og hykleri. Hellig rimer nærmest på skinhellig, hellige køer er ikke i høj kurs – i hvert fald ikke de andres – og selv om vi ikke kan lide en uhellig alliance, så frygter vi såkaldte hellige krigere med Gud som motiv til de skændigste forbrydelser. Slår man op i Politikens Nudansk Ordbog under adjektivet hellig, er en af betydningerne: ”En, som er påtaget god og from” og som eksempel på denne brug anføres sætningen: ”I stedet for at være så hellig skulle du hellere snuppe dig en bajer”. De hellige er på mange måder genstand for afvisning og mistænksomhed. Det skyldes selvfølgelig erfaret skinhellighed, men det skyldes også den afgrænsning, som ligger i helligheden. Religionsforskeren Eliade siger det sådan: ”Den første definition på det hellige lyder: At det danner modsætningen til det profane” (Eliade 1993, 8). Og er det ikke en sociologisk grundlov eller i hvert fald et stærkt træk, hvor meget vi end holder skåltaler, som priser mangfoldigheden og den Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 35
Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35: er at få de retfærdige udryddet,
Page 39 and 40: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 87 and 88:
Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90:
NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92:
FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?