DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

32 Asger Chr. Højlund Afklædningen af vort eget og oprejsningen i troen på Kristus er ikke bare noget, vi skal tilegne os ved at høre om det under en prædikestol. Det er noget, Gud også bruger livet til at virkeliggøre. ben, til en udvikling af de menneskelige muligheder og potentialer, som et forstadium til kristendommen. For der er jo en sammenhæng mellem skabelse og frelse. Kristendommen er jo sandheds sag og vil derfor ikke stå i modsætning til dette, men kun fuldende det. Men det er ifølge Prenter en uholdbar tolkning. Det, Grundtvig er ude efter her, er ikke et menneskeligt forædlingsarbejde. Det ville være et stykke skjult gerningsretfærdighed, som klart ville stå i modsætning til også Grundtvigs opfattelse af, hvordan man bliver kristen. Som Grundtvig selv siger det i disse vers: ”Christendom vi for Intet faae, Det er den pure Lykke”. Hvad handler det så om? Det handler om at leve et sandt menneskeliv (der står netop ikke ”sandt menneske at blive”, men ”at være”). Det handler om gå ind i menneskelivet, med de krav og besværligheder det rummer, og med den velsignelse, der samtidig ligger i det. At tage kravene alvorligt, leve efter dem eller falde i mødet med dem, men aldrig lukke ørerne til for dem. Det hedder jo netop i fortsættelsen: ”Aabne sit Øre for Sandheds Ord/ og unde Gud sin Ære”. I Prenters udlægning i Skabelse og genløsning: ”Tager man dem (ordene med at åbne sit øre osv.) med, ses det, at Grundtvigs tanker ligger helt på linje med Luthers, når han lader lovens tid gå forud for nådens tid. Sandt menneske kan mennesket ikke gøre sig selv til. Men mennesket kan åbne sit øre for sandheds ord og unde Gud sin ære, nemlig når Gud dømmer mennesket gennem skabelsens lov. Det er at være menneske først” (Prenter 1955, 295). Det er også Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 det, folkehøjskolens indføring i historien og i den nordiske mytologi skal tjene til. Fordi det er herigennem, Gud har formet og stadig former og danner os til at kunne høre og møde skabelsens lov, menneskelivets udfordringer og ikke mindre, vores kommen til kort over for fordringen. Igennem dette og alt andet ægte menneskeliv erfarer mennesket midt i udfordringerne og velsignelsen også sin egen syndighed. Og igennem dette vækkes der et håb om ham, der må gribe ind. Til dem, der spørger, om dette dog alligevel ikke er en fornægtelse af syndens altomfattende virkelighed, henviser Grundtvig i det samme digt (og Prenter med ham) til dem, der før Kristus håbede på ham: Adam, Enok, Noa, David og så videre. Det er dem, der sigtes til med udtrykkene ”Guds ven” og ”Af sandheds ædle stamme”. Disse personer er ifølge Grundtvig (og Prenter) ikke enestående, men eksempler på en slægt. Nok er menneskeslægten syndig: ”Men den bibelske historieskildring skildrer ikke menneskeslægten som en forskelsløs masse, hvor alle er ’lige onde’, fordi alle er syndere for Gud (…) Bibelen vidner tværtimod om en Guds historie med den faldne slægt, en historie, der finder sin opfyldelse, da Jesus Kristus kommer, en historie, der er en stadig kamp i den faldne slægt, uden for Paradiset, mellem lutter syndere, en kamp mellem lys og mørke, mellem sandhed og løgn, mellem liv og død, mellem den omvendelse, der længes tilbage til det tabte Paradis og frem mod det sande lys, der oplyser hver menneske, Jesus Kristus, og det gudløse hovmod, der vil blive i fortabelsen og stræ-
er at få de retfærdige udryddet, mellem Abels og Kains æt” (Prenter 1964, 92f). Det er om denne ”Abels æt”, det hedder: ”Om Christen ei han er i Dag/ Han bliver det i Morgen”. Hos dem vil evangeliet falde som dug på slagne enge. Som et nytestamentligt belæg for dette henviser Prenter både her og andre steder til Johannesevangeliets tale om dem, der gør sandheden, se for eksem- Er skabelsen frelsens begyndelse? 33 pel Joh 3,20-21: ”For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerning er gjort i Gud.” Deri ligger der på ingen måde nogen lære om alles frelse. Men der ligger en universalitet i Guds gerning med henblik på troen og dens virkeliggørelse, som vi måske er nogen, der godt kunne lære noget af. / LITTERATUR Grundtvig, N.F.S. 1948: Grundtvigs Sang-Værk, 3. bind, København: Det danske Forlag. Prenter, Regin 1955: Skabelse og genløsning, København: Gad. Prenter, Regin 1964: Kirkens tro, Fredericia: Lohses Forlag. Prenter, Regin 1983: Den kirkelige anskuelse, Christiansfeld/København. FORFATTEROPLYSNING Professor i systematisk teologi Asger Chr. Højlund <strong>Menighedsfakultetet</strong> Katrinebjergvej 75 DK-8200 Århus N ach@teologi.dk +45 86 16 66 66 + 14 Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33: også bruger livet til at virkeligg
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 85 and 86:
Postliberalisme og luthersk konfess
Page 87 and 88:
Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90:
NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92:
FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?