DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

30 Asger Chr. Højlund Hvad er forsynet da? – for det er ikke forsynstroen som sådan, Prenter er ude efter. ”Forsynet forkyndes som skabelsens evangelium, når alle den skabte mennesketilværelses grundmodsætninger i lyset af Jesu død og opstandelse ses som tjenende Guds genløserviljes endelige sejr” (Prenter 1955, 216). Sådan hedder det blandt andet i den indledende teses sammentrængte sprog. Mennesketilværelsen er ikke enkel og ligefrem, heller ikke når man tror på Gud som skaberen. Det er det, vi lige har set. Mennesketilværelsen er tværtimod også her præget af grundmodsætninger. Den erfares som tvang, som bånd, noget, man gerne ville være fri for; og Gud opleves derigennem som gådefuld, hård og streng. Men samtidig er det netop i denne tilværelse, med de bånd, den er præget af, og de modsætninger, man støder ind i, at man oplever så meget meningsfyldt og godt. Det er dette, der er tilværelsens grundmodsætning. Men nu trækkes dette ind i lyset af en anden virkelighed, forkyndelsen af evangeliet. Det skal vi lægge mærke til. Prenter behandler ikke forsynstroen isoleret fra genløsningen. Tværtimod er forsynstroen i denne paragraf uløseligt forbundet med troen på genløsningen. Det hedder jo netop i citatet ovenfor: ”Forsynet forkyndes som skabelsens evangelium, når alle den skabte mennesketilværelses grundmodsætninger i lyset af Jesu død og opstandelse ses som tjenende Guds genløserviljes endelige sejr.” Og sådan lyder det paragraffen igennem, for eksempel kort efter den indledende tese: ”Når skabelsens gerning forkyndes i dens enhed med genløsningens gerning (…) bliver den skjulte skabervilje (…) åbenbar som en nådig vilje” (Prenter 1955, 216). Evangeliet handler hos Prenter altid om Kristi gerning for os mennesker, hans død og opstandelse for os, hans liv skænket til os som det, vi skal leve ved. Frelsen er i grund- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 læggende forstand noget, der skænkes til tro, vel at mærke ikke som en ny virkelighed i vor natur, men i skikkelse af Kristus selv, skænket til os. Prenter er altid vældig klar, når det drejer sig om at understrege frelsens karakter af en skænket virkelighed i Kristus. Det er den store udfrielse for dem, der erfarer lovens tvang og sin egen synd. Men i kraft af troen på dette evangelium bliver mennesket i stand til at se på livet med dets modgang og tvang, med dets erfaring af egen modvilje, oprør og synd og af Guds dom i et nyt lys. Nemlig som noget, Gud handler igennem og bruger til at føre os ud af vort syndige væsen og hen til Kristus. ”Skabelsens evangelium forkynder, at al den trængsel, lidelse og anfægtelse, som Gud lader ramme mennesket, står i dets genoprejsnings, i dets levendegørelses, tjeneste. Al trængsel kan kun tilintetgøre den gamle Adam, uden hvis død mennesket ikke kan opstå til evigt liv. Når dette evangelium høres, bliver viljen glad og taknemmelig også mod lidelsen, idet den urokket fastholder håbet om opstandelsen” (Prenter 1955, 219). Men det er ikke bare det lidelsesfyldte i tilværelsen, der tjener dette formål. Det gør også det gode, som mennesket jo faktisk erfarer (for tilværelsen er jo netop modsætningsfyldt). ”Opstandelseshåbet næres derfor ved enhver velsignelse, som skaberen lader mennesket møde, legemlig og åndelig. Skabelsens evangelium forkynder mennesket, at enhver styrkelse, ethvert måltid mad, enhver god nattesøvn, enhver sund latter, ethvert stykke god musik, kommer fra ’lysenes fader’ (Jak 1,17) og er et vidnesbyrd om, at Han med alle midler arbejder på at opvække hele mennesket til evigt liv og rive det ud af dødsmagternes vold” (Prenter 1955, 219). Afklædningen af vort eget og oprejsningen i troen på Kristus er ikke bare noget, vi skal tilegne os ved at høre om det under en prædikestol. Det er noget, Gud
også bruger livet til at virkeliggøre. Igennem det, vi erfarer under livets modsætninger, afklædes vi langsomt men sikkert alt vor eget. Og igennem dets velsignelser styrkes håbet om det liv, Gud skænker og en gang vil fuldende af ren og skær nåde. Alt dette sker ikke stumt og anonymt, blot ved at livet leves. Det sker først i sammenhæng med forkyndelsen af evangeliet og troen på det. Det er i kraft af denne tro, man bliver i stand til at møde livet på denne måde. Men dette skaber så på sin side en cirkelbevægelse, der gør, at det levede liv med alle dets konkrete udfordringer og erfaringer, og de grundmodsætninger alt dette rummer, styrker troen på evangeliet og giver det kød og blod på en måde, det aldrig ville have, hvis vi alene skulle høre om synd og nåde. Skabelsen og genløsningen går virkelig på den måde hånd i hånd. Det er skabelsens evangelium. Det er dette, der er meningen med udsagnet om korset, der anbringes midt i skabelsen. Behøver jeg at gøre meget ud af at påvise, hvor lidt dette er udtryk for en sammenblanding af skabelse og frelse? At korset er anbragt midt i skabelsen betyder ikke, at mennesket frelses gennem Guds gerning på skabelsens plan. Det betyder, at Gud på skabelsens plan arbejder sammen med det, han gør på frelsens plan, at han i det skjulte på skabelsens plan, i alt det, han lader os møde dér, både af modgang og velsignelse, drager og danner os, så at vi trods vor syndige modstand alligevel griber om den Kristus, som evangeliet rækker os. Det er forholdet mellem lov og evangelium, der er nøglen til forholdet mellem skabelse og frelse hos Prenter. Som jo begge, i deres grundlæggende forskellighed, er Guds gerninger, der arbejder frem mod det samme mål. Hvor lovens syndsafslørende gerning på skabelsens plan vel at mærke skal forstås i nær forbindelse med dens livsbe- Er skabelsen frelsens begyndelse? 31 varende og velsignende gerning, dens første brug. Selv om der af det, jeg har anført, fremgår, at det er på baggrund af evangeliet, Prenter taler om Guds oprejsende gerning på skabelsens plan, kunne man godt spørge, om der igennem dette ikke også lukkes op for, at Gud allerede forud for mødet med evangeliet, altså allerede på skabelsens plan, er i gang med at danne et menneske til tro på Kristus? Det synes helt klart at fremgår af § 23 ”Status originalis og status gratiae. (Menneske først og kristen så)”, og endnu mere udfoldet i Kirkens tro (side 90- 95) og i Grundtvigbogen Den kirkelige anskuelse (særligt side 98-109). Det er ifølge Prenter det, der ligger i Grundtvigs tale om menneske først og kristen så, jævnfør de strofer, jeg indledte med at citere: Menneske først og kristen så - igen ”Menneske først og Christen saa, Det er et Hoved-Stykke, Christendom vi for intet faae, Det er den pure Lykke, Men Lykke, som kun times den, Der alt i Grunden er Guds Ven Af Sandheds ædle Stamme! Stræbe da hver paa denne Jord Sandt menneske at være Aabne sit Øre for Sandheds Ord Og unde Gud sin Ære; Er Christendom da Sandheds Sag Om Christen ei han er i Dag Han bliver det i Morgen! Ifølge Prenter er disse vers blevet misforstået en hel del, også i visse grundtvigske kredse (se for eksempel Prenter 1983, 107). Nogle har der opfattet det som en opfordring til driftigt arbejde og ædel stræ- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 31: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 49 and 50: Er skabelsen frelsens begyndelse? 4
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 83 and 84:
Postliberalisme og luthersk konfess
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92:
FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?