DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Er skabelsen frelsens begyndelse? 27<br />
Det er derfor, Prenter bruger ordet genløsning i stedet for forløsning.<br />
Frelsen er ikke en frelse bort fra det skabte, men af det<br />
skabte.<br />
gen, er grundlæggende det samme som det,<br />
han gør i skabelsen. Han skænker liv, sikrer<br />
det, forsvarer det imod alt det, der vil<br />
ødelægge det for endelig engang at fuldende<br />
det. Det er derfor, Prenter bruger ordet<br />
genløsning i stedet for forløsning. Frelsen<br />
er ikke en frelse bort fra det skabte, men af<br />
det skabte. Som det hedder i fortsættelsen<br />
af citatet ovenfor: ”Derfor er der i forkyndelsen<br />
af genløsningen altid at fornemme et<br />
mægtigt ja til skabelsen. Hvor kristen forkyndelse<br />
lyder, vendes der ryg til alle dualister<br />
og verdensfornægtere, og jorden, dens<br />
blomster og dyr, dens arbejde og elskov, lovsynges<br />
og ophøjes” (Prenter 1955, 207). Et<br />
udtryk for denne sammenhæng, som Prenter<br />
ofte henviser til og udfolder, er den tale<br />
om Kristus som skabelsesmidleren, den ved<br />
hvem alting er skabt, som vi finder en række<br />
nøglesteder i Det Nye Testamente (Joh<br />
1,1-18; 1 Kor 8,6; Kol 1,16-17; Heb 1,2).<br />
Forskellen mellem skabelse og frelse<br />
Men midt i sammenhængen mellem skabelse<br />
og genløsning er der også en forskel.<br />
Det hedder i fortsættelsen af citatet ovenfor:<br />
”Men der er også i forkyndelsen af skabelsen<br />
at fornemme et ja til genløsningen,<br />
en længsel, et suk, som Paulus siger, efter<br />
genløsning. Hele skabningen tilsammen<br />
sukker og er tilsammen i veer indtil nu. Og<br />
det kan ikke tages bogstaveligt nok i modsætning<br />
til al overfladisk kulturoptimisme.<br />
Det bibelske store, glade ja til hele Guds<br />
skabning betyder ikke, at man går ind for<br />
et Morten Korchsk livssyn” (Prenter 1955,<br />
207). Dette hænger sammen med det dualistiske<br />
perspektiv, vi allerede har mødt.<br />
At der en anden på spil i skaberværket, en<br />
uforklarlig men ikke desto mindre helt reel<br />
modmagt. Og at mennesket på så afgørende<br />
måde, helt ind i sin persons kerne, er inddraget<br />
i oprøret.<br />
Vi har ikke her tid til at gå ind på Prenters<br />
udlægning af synden som arvesynd eller<br />
personsynd. Selv om Prenter næsten kun<br />
forstår syndefaldsberetningen som noget,<br />
der handler om menneskets eksistens til alle<br />
tider (se Skabelse og genløsning § 21 og 23),<br />
og selv om en sådan læsning let kan føre til<br />
en forståelse, hvor synden bliver til noget, vi<br />
mere eller mindre frit kan vælge eller vælge<br />
fra, vil jeg summarisk tillade mig at hævde,<br />
at Prenter har en endog meget stærk betoning<br />
af menneskets syndighed på baggrund<br />
af et fald. I det stykke er han helt tydeligt<br />
en elev af Luther og også af Karl Barth<br />
med dennes betoning af afstanden mellem<br />
Gud og menneske (på mange måder skulle<br />
Skabelse og genløsning ifølge Ådne Njå, som<br />
lige har skrevet en afhandling om Prenters<br />
teologi, repræsentere en særlig markant<br />
udgave af denne antropologi og syndsforståelse,<br />
se artiklen ”Regin Prenter 1907-<br />
2007” i Dansk Teologisk Tidsskrift 2007,<br />
se for eksempel side 217).<br />
Og det betyder, at den ene, livsbevarende<br />
gerning og kamp, som Gud står i både på<br />
skabelsens og på genløsningens plan, hvor<br />
tæt de end hører sammen, ikke kan ske på<br />
samme måde, men på to helt forskellige måder.<br />
Vi skal se på, hvordan denne gerning<br />
tager sig ud på skabelsens plan. Det udfolder<br />
Prenter i to paragraffer under overskrifterne:<br />
”Skabelsens lov. (Vreden)” og ”Skabelsens<br />
evangelium. (Forsynet)” (§ 16 og 17).<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08