DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

24 Asger Chr. Højlund måder klargøringen af den rette tolkning af dette citat, og det som det involverer, der er denne artikels hovedformål. Menneske først og kristen så Det er jo ikke et nyt kontroverspunkt i dansk teologi. Det har nære forbindelser med den gamle diskussion mellem grundtvigianere og missionsfolk, missionsfolkene med deres bevidst lutherske betoning af syndens altomfattende virkelighed og deraf følgende betoning af troens altafgørende betydning, og grundtvigianerne med deres reaktion mod denne betoning som de så mere forbinder med ortodoksi og pietisme end med Luther. Vi møder det i Grundtvigs tale om, at gudbilledligheden ikke er tabt, kun fordunklet, at der er en klangbund for Gud i menneskelivet, som gør det ikke bare tilladt, men kristeligt set vigtigt at tage del i det. Sådan som det for eksempel skulle komme til udtryk i et af Grundtvigs læredigte, hvor det i de sidste strofer hedder: ”Menneske først og Christen saa, Det er et Hoved-Stykke, Christendom vi for Intet faae, Det er den pure Lykke, Men Lykke, som kun times den, Der alt i Grunden er Guds Ven Af Sandheds ædle Stamme! Stræbe da hver paa denne Jord Sandt menneske at være Aabne sit Øre for Sandheds Ord Og unde Gud sin Ære; Er Christendom da Sandheds Sag Om Christen ei han er i Dag Han bliver det i Morgen! (Grundtvig 1948, 297f) Det er dette ”Menneske først”, vi ikke mindst forbinder med højskolebevægelsen Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 med dens iver efter at åbne elevernes øjne for menneskelivet i hele dets fylde igennem historien og mytologien og senere også i høj grad litteraturen, der hver på sin måde, langt bedre end nok så mange teoretiske eller filosofiske menneskeskildringer, afspejler menneskelivet i dets fylde. Og som derfor er i stand til at gøre mennesker kloge på det liv, de skal leve i dag. Det er denne klogskab, vi skal stræbe efter. Og hvis kristendommen så er sandheds sag – og det er den selvfølgelig – så vil det føre til kristen tro, hvis ikke i dag, så i hvert fald i morgen. Ikke at der dermed siges, at kristendom er det samme som folkeliv og menneskeliv, sådan som det kan blive i den mere udvandede form for grundtvigianisme, og som det også let kommer til at se ud i en udenforståendes billede af det grundtvigske. Kristen er faktisk noget, man ifølge dette digt bliver (og dermed ikke bare automatisk er). Men dog med den meget store fortrøstning, at det gør man også, før eller siden. Det er ikke noget, vi behøver at bekymre os om, når man ellers tager vare på det sandt menneskelige. Er det i det lys, Prenters stærke betoning af skabelsesdimensionen i troen skal forstås? Lad os begynde med at se på, hvordan Prenter taler om skabelsen. Mine vigtigste kilder er Skabelse og genløsning (1955), først og fremmest § 15-17 og 23. Men se også Kirkens tro (1964) og Prenters lille Grundtvig-bog Den kirkelige anskuelse (1983). Skabelsen Leder man efter udsagn om, hvordan det hele begyndte, og i den forbindelse efter udsagn om hele spørgsmålet om forholdet mellem Bibelens og naturvidenskabens syn på al tings begyndelse – det som jo optager rigtig mange i dag, når det handler om troen på skabelsen – finder man stor set ingenting i Skabelse og genløsning (anderle-
Er skabelsen frelsens begyndelse? Et meget påfaldende, og diskutabelt, træk ved Prenters forståelse af skabelsen er, at han også opfatter skabelsens begyndelse som kamp. des i Kirkens tro, se side 57ff). Det kan nok få nogle til at lægge Prenter til side med det samme. Og det kan jeg på sin vis godt forstå. Det er efter min mening bestemt ikke uden betydning for troen på Gud som alle tings skaber at kunne fastholde en reel begyndelse i Gud og hans gerning. Uden det kan troens og teologiens tale om skabelse meget let ende i ren poesi uden nogen reel forbindelse med verden i dens konkrethed. Teologi og tro bliver da kun at forstå som en åndelig overbygning på en verden, som Gud ikke i direkte forstand er ophavet til og kan gribe ind i. Med de vidtrækkende følger det får for skabelsestroens indhold. Det er ikke sådan, Prenter forstår teologiens udsagn i forhold til denne verden. Det viser alene hans påfaldende og gentagne understregning af legemets opstandelse som alle tings mål. Det kristne håb retter sig ikke alene mod en åndelig virkelighed hinsides denne verden, men har med denne verdens fuldendelse at gøre og viser, at Gud virkelig har herredømmet i og over denne verden. Prenter ønsker uden tvivl også at lade det bibelske budskab, og ikke naturvidenskaben, udgøre rammen for det, vi har at sige om denne verdens oprindelse, skabelsen. Men det er ifølge ham netop denne ramme, der gør, at det, vi har at sige om skabelse, først og fremmest handler om noget, der sker med baggrund i noget, Gud begyndte engang. Prenter hænger det blandt andet op på, at det er i de gammeltestamentlige salmer, eller med den tekniske term, kulten, hvor mennesker står for Guds ansigt og i deres nød beder om hans hjælp og indgreb, at vi møder langt de fleste af Det Gamle Testa- mentes (og det vil i praksis sige Bibelens) udsagn om Gud som skaberen. Prenter antyder i øvrigt, at det muligvis også er en sådan gudstjenestelig eller kultisk ramme for skabelsesberetningen i Gen 1 og 2. ”Skabelse er nutid”, siger Prenter, ikke med en udelukkelse af fortiden. Det er netop noget af det specielle for Israel i forhold til andre folk, at man hele tiden har dette historiske perspektiv, men med en afgørende vægt på situationen her og nu (Prenter 1955, 200). Denne kultiske ramme betyder endvidere ifølge Prenter, at Bibelens tale om skabelsen sker ”på en dualistisk baggrund” (Prenter 1955, 200). Man beder om Guds hjælp mod det, der truer. Man beder om, at Gud viser sin skabermagt ved at nedkæmpe fjenden, gribe ind over for ulykken og døden og så videre. Og det er ikke bare mennesket, der står over for en modstander og fjende. Det gør Gud også. Og det har han på sin vis gjort det fra begyndelsen. Et meget påfaldende, og diskutabelt, træk ved Prenters forståelse af skabelsen er, at han også opfatter skabelsens begyndelse som kamp. Når det er så problematisk, er det, fordi det synes at lægge op til, at det onde altid har været. Og dermed til en anskuelse, som kristen tro og teologi har afvist siden opgøret med gnosticisme og senere manikæisme med deres stærkt dualistiske opfattelse af tilværelsen som båret af to lige stærke og grundlæggende principper. Prenter ønsker ikke at være dualist i den forstand. Men der er ifølge ham alligevel et dualistisk perspektiv, som ikke må tænkes bort fra skabelsen. ”Skabelse er kamp mod Guds fjender, som genløsningen er det. Og angsten for en metafysisk manikæisme, en Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 25
Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 25: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 77 and 78:
Postliberalisme og luthersk konfess
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92:
FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?