DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
24<br />
Asger Chr. Højlund<br />
måder klargøringen af den rette tolkning af<br />
dette citat, og det som det involverer, der er<br />
denne artikels hovedformål.<br />
Menneske først og kristen så<br />
Det er jo ikke et nyt kontroverspunkt i<br />
dansk teologi. Det har nære forbindelser<br />
med den gamle diskussion mellem grundtvigianere<br />
og missionsfolk, missionsfolkene<br />
med deres bevidst lutherske betoning af<br />
syndens altomfattende virkelighed og deraf<br />
følgende betoning af troens altafgørende<br />
betydning, og grundtvigianerne med deres<br />
reaktion mod denne betoning som de så<br />
mere forbinder med ortodoksi og pietisme<br />
end med Luther. Vi møder det i Grundtvigs<br />
tale om, at gudbilledligheden ikke er tabt,<br />
kun fordunklet, at der er en klangbund for<br />
Gud i menneskelivet, som gør det ikke bare<br />
tilladt, men kristeligt set vigtigt at tage del<br />
i det. Sådan som det for eksempel skulle<br />
komme til udtryk i et af Grundtvigs læredigte,<br />
hvor det i de sidste strofer hedder:<br />
”Menneske først og Christen saa,<br />
Det er et Hoved-Stykke,<br />
Christendom vi for Intet faae,<br />
Det er den pure Lykke,<br />
Men Lykke, som kun times den,<br />
Der alt i Grunden er Guds Ven<br />
Af Sandheds ædle Stamme!<br />
Stræbe da hver paa denne Jord<br />
Sandt menneske at være<br />
Aabne sit Øre for Sandheds Ord<br />
Og unde Gud sin Ære;<br />
Er Christendom da Sandheds Sag<br />
Om Christen ei han er i Dag<br />
Han bliver det i Morgen!<br />
(Grundtvig 1948, 297f)<br />
Det er dette ”Menneske først”, vi ikke<br />
mindst forbinder med højskolebevægelsen<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08<br />
med dens iver efter at åbne elevernes øjne<br />
for menneskelivet i hele dets fylde igennem<br />
historien og mytologien og senere også i høj<br />
grad litteraturen, der hver på sin måde,<br />
langt bedre end nok så mange teoretiske<br />
eller filosofiske menneskeskildringer, afspejler<br />
menneskelivet i dets fylde. Og som<br />
derfor er i stand til at gøre mennesker kloge<br />
på det liv, de skal leve i dag. Det er denne<br />
klogskab, vi skal stræbe efter. Og hvis kristendommen<br />
så er sandheds sag – og det er<br />
den selvfølgelig – så vil det føre til kristen<br />
tro, hvis ikke i dag, så i hvert fald i morgen.<br />
Ikke at der dermed siges, at kristendom er<br />
det samme som folkeliv og menneskeliv, sådan<br />
som det kan blive i den mere udvandede<br />
form for grundtvigianisme, og som det<br />
også let kommer til at se ud i en udenforståendes<br />
billede af det grundtvigske. Kristen<br />
er faktisk noget, man ifølge dette digt<br />
bliver (og dermed ikke bare automatisk er).<br />
Men dog med den meget store fortrøstning,<br />
at det gør man også, før eller siden. Det er<br />
ikke noget, vi behøver at bekymre os om,<br />
når man ellers tager vare på det sandt menneskelige.<br />
Er det i det lys, Prenters stærke<br />
betoning af skabelsesdimensionen i troen<br />
skal forstås? Lad os begynde med at se på,<br />
hvordan Prenter taler om skabelsen. Mine<br />
vigtigste kilder er Skabelse og genløsning<br />
(1955), først og fremmest § 15-17 og 23.<br />
Men se også Kirkens tro (1964) og Prenters<br />
lille Grundtvig-bog Den kirkelige anskuelse<br />
(1983).<br />
Skabelsen<br />
Leder man efter udsagn om, hvordan det<br />
hele begyndte, og i den forbindelse efter<br />
udsagn om hele spørgsmålet om forholdet<br />
mellem Bibelens og naturvidenskabens syn<br />
på al tings begyndelse – det som jo optager<br />
rigtig mange i dag, når det handler om<br />
troen på skabelsen – finder man stor set ingenting<br />
i Skabelse og genløsning (anderle-