DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Den unge Regin Prenter i det danske kirkelige landskab<br />
Da begyndte han at tvivle på det grundtvigske rummelighedssyn,<br />
han hidtil havde stået for. Han troede ikke længere på, at<br />
man i længden kunne leve sammen i samme folkekirke, når den<br />
teologiske venstrefløj og politikerne førte sig sådan frem.<br />
en proces, hvor folkelige kredse blandede<br />
sig meget, lavede protestbevægelser og fik<br />
indflydelse. Det fik Prenter til at advare<br />
mod at lægge kirken under for folkets pres.<br />
Kirken skulle ikke styres demokratisk, af<br />
folket, for kirken lever af sit eget budskab.<br />
Vi får som mennesker lov til at være i Guds<br />
kirke, vi har ikke på nogen måde ret til det,<br />
eller krav på magt i kirken. Oplevelserne<br />
fra den tyske kirkekamp fik Prenter til at<br />
være meget på vagt over for enhver tale om<br />
”folkets” ret i kirken. Derfor var han også<br />
meget imod den socialdemokratiske kirkeminister<br />
Bodil Kochs tendens til at gå ind i<br />
kirkens indre anliggender. Der var en stor<br />
sag om kvindelige præster i Skive i 1956,<br />
hvor kirkeministeren ville gennemtrumfe,<br />
at en kvindelig præst kom til byen, selvom<br />
Viborg-biskoppen var imod – og selvom menighedsrådet<br />
ikke ønskede det. Det virkede<br />
på Prenter som et statskirkeligt overgreb,<br />
og han forudså, at der kunne komme en dag,<br />
hvor de politiske kræfter gjorde apostolskluthersk<br />
kristendom hjemløs i folkekirken,<br />
så folk som han selv kunne blive nødt til<br />
at forlade folkekirken. Da begyndte han at<br />
tvivle på det grundtvigske rummelighedssyn,<br />
han hidtil havde stået for. Han troede<br />
ikke længere på, at man i længden kunne<br />
leve sammen i samme folkekirke, når den<br />
teologiske venstrefløj og politikerne førte<br />
sig sådan frem.<br />
Herfra går der en linje frem til Skriftet<br />
”Kirkens Ja og Nej”, som han var med til<br />
at udarbejde i 1964. Det, som kan siges at<br />
være begyndelsen til en ny kirkelig højrefløj<br />
i Danmark. Han var ikke én af udgiverne,<br />
men han støttede anliggendet med sin un-<br />
derskrift. Det kan opfattes som udtryk for<br />
hans grundtvigske skelnen mellem ”skole”<br />
og ”kirke”: Han ville ikke blandes direkte<br />
ind i nogen kirkepolitisk kamp, men ville<br />
gerne tage stilling i en teologisk sag. Andre<br />
kom så til at køre den praktiske kamp og<br />
den nye kirkelige højrefløj – omkring Kirkelig<br />
Samling om Bibel og Bekendelse – havde<br />
han sympati for, fordi de delte anliggende<br />
og havde en fælles fjende i Tidehverv og den<br />
moderne teologi.<br />
Han så en fare for, at folkekirken var<br />
ved at udvikle sig til en bred religionsanstalt,<br />
og det var han imod. Kirken skulle<br />
være kirke – holde sig til sit budskab – og<br />
måske også til at stille krav til folk, for eksempel<br />
i forbindelse med dåben. Det sagde<br />
han allerede i 1958, muligheden nævnes<br />
også i ”Kirkens Ja og Nej” i 1964, og snart<br />
derefter kom der nogle meget omtalte dåbssager.<br />
Prenter stillede i forbindelse med<br />
Nør-sagen hele sit tunge teologiske skyts til<br />
rådighed for Frank Villy Nør, der så beholdt<br />
sit embede, selvom han afviste tanken om<br />
en dåbspligt for præster.<br />
Polemikken mod de tidehvervske anliggender<br />
tog til hos Prenter. Det gjaldt den<br />
tidehvervske interesse for afmytologisering.<br />
Det gjaldt også det tidehverske syn på<br />
kirkelighed, hvor prædikenen sås som det<br />
eneste vigtige, og hvor præsten efter Prenters<br />
opfattelse blev herre i et foredragshus,<br />
snarere end tjener ved menighedens gudstjeneste.<br />
Kritikken voksede vel også, fordi<br />
den linje vandt frem i 1950’erne. Over for<br />
en tidehvervsk opløsning stillede Prenter<br />
gudstjenesten. Kirken har sit budskab før<br />
os, og som lutheranere er vi netop ægte<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08<br />
19