DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

18 Kurt E. Larsen I efterkrigstiden begyndte der at tegne sig et højkirkeligt miljø i Danmark. I 1947 talte Prenter om højkirkelige bevægelser i flertal (Prenter 1947c, 113ff). Men ikke som noget han selv var med i. Han var selv med i Theologisk Oratorium, men det opfattede han ikke som højkirkeligt. Han var med til at lave et teologisk blad for Oratoriet – ”For Kirke og Theologi” – og skrev deri lærd og fromt om bønnens teologi. Om ret forstået luthersk bøn (imod pietistisk misforståelse, men også mod Tidehvervs afvisning af fromhed). Han forstod driften mod Rom, men støttede den ikke, for sandheden kunne ikke ejes på den måde. Således argumenteredes der barthiansk mod driften mod Romerkirken. Oratoriets tidsskrift skulle kolportere de Kirketanker, han har stået for i en række år. 5.3 Kvindelige præster I efterkrigsårene fyldte sagen med kvindelige præster meget. Prenter var imod, men på den typisk prenterske vis, at han fandt et Tredje Standpunkt mellem de hårdeste modstandere og tilhængerne. Han kritiserede mest modstanderne 1947-48 og til Sverige skrev han, at IM var legalistisk i sin modstand mod kvindelige præster (Prenter 1947a, 99; Prenter 1948b, 110; Prenter 1949a, 64f). I 1949-50 skrev han til Sverige, at modstanderne havde svage argumenter. Man brugte alle dårlige argumenter for at forsvare det, man følelsesmæssigt vidste, var rigtigt. Prenter mente på det tidspunkt, at det værste ved sagen om kvindelige præster var den oppustede sensation og ophøret af kirkelig solidaritet. At folkekirken var blevet splittet ved de kvindelige præster. Denne sag må ikke just have ført ham nærmere de grundtvigske, hvor næsten alle gik ind for muligheden for kvindelige præster. Og den har næppe heller ført ham ret meget nærmere IM, hvor de fleste var imod – når Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 han kritiserede deres argumenter som han gjorde (Prenter 1948a, 112ff). 5.4 Indre Mission Indre Mission havde det stadig ikke godt med Prenter. Bartholdy var meget vred over Lindhardts vækkelsesbog, der så vækkelserne som følge af de sociale forandringer. Det støttede Prenter sin kollega i (Prenter 1950a, 76f). Det har heller ikke huet folk i IM, hvis de havde læst hans ord fra 1948 mod biblicismen: ”Kristendommen fik fremmedherredømme under biblens bogstav eller professorers rette lære” (Prenter 1948c, 223). I bibelsynet kunne Prenter ligge P.G. Lindhardt nær. I 1954 skrev han, at Bibelens autoritet ikke ligger i ordene og detaljerne, men i at Bibelen er vidnesbyrd om Kristus-begivenheden. Det gjorde, at han kunne leve med Lindhardts flotte afvisning af Bibelens autoritet. Da Bartholdy i 1948 kaldte Århus-fakultetet for en røverkule, undtog han heller ikke Prenter fra karakteristikken. I disse år begyndte Prenters skyts mere at rettes mod en tidehvervsk antipietisme og antinomisme og eksistensteologi og interessen for afmytologisering og modstanden mod at tale om helliggørelse, som han mødte hos mange studenter på det Teologiske Fakultet i Århus (Prenter 1946a, 89ff; Prenter 1947b, 243ff; Prenter 1950b, 62f). Selv ville han ikke være pietist, men det var lige så galt at være antipietist. Siden kom den front til at fylde mere. Den ældre, i eftermælet mere kendte, Prenter skal der ikke skrives mere om her end følgende skitse med nogle hovedtræk. 6. 1955ff: Skitse af den ældre Prenter og hans kamp for kirkens bekendelse mod folkets krav og statskirkeligt tryk I 1953 fik folkekirken en ny salmebog efter
Den unge Regin Prenter i det danske kirkelige landskab Da begyndte han at tvivle på det grundtvigske rummelighedssyn, han hidtil havde stået for. Han troede ikke længere på, at man i længden kunne leve sammen i samme folkekirke, når den teologiske venstrefløj og politikerne førte sig sådan frem. en proces, hvor folkelige kredse blandede sig meget, lavede protestbevægelser og fik indflydelse. Det fik Prenter til at advare mod at lægge kirken under for folkets pres. Kirken skulle ikke styres demokratisk, af folket, for kirken lever af sit eget budskab. Vi får som mennesker lov til at være i Guds kirke, vi har ikke på nogen måde ret til det, eller krav på magt i kirken. Oplevelserne fra den tyske kirkekamp fik Prenter til at være meget på vagt over for enhver tale om ”folkets” ret i kirken. Derfor var han også meget imod den socialdemokratiske kirkeminister Bodil Kochs tendens til at gå ind i kirkens indre anliggender. Der var en stor sag om kvindelige præster i Skive i 1956, hvor kirkeministeren ville gennemtrumfe, at en kvindelig præst kom til byen, selvom Viborg-biskoppen var imod – og selvom menighedsrådet ikke ønskede det. Det virkede på Prenter som et statskirkeligt overgreb, og han forudså, at der kunne komme en dag, hvor de politiske kræfter gjorde apostolskluthersk kristendom hjemløs i folkekirken, så folk som han selv kunne blive nødt til at forlade folkekirken. Da begyndte han at tvivle på det grundtvigske rummelighedssyn, han hidtil havde stået for. Han troede ikke længere på, at man i længden kunne leve sammen i samme folkekirke, når den teologiske venstrefløj og politikerne førte sig sådan frem. Herfra går der en linje frem til Skriftet ”Kirkens Ja og Nej”, som han var med til at udarbejde i 1964. Det, som kan siges at være begyndelsen til en ny kirkelig højrefløj i Danmark. Han var ikke én af udgiverne, men han støttede anliggendet med sin un- derskrift. Det kan opfattes som udtryk for hans grundtvigske skelnen mellem ”skole” og ”kirke”: Han ville ikke blandes direkte ind i nogen kirkepolitisk kamp, men ville gerne tage stilling i en teologisk sag. Andre kom så til at køre den praktiske kamp og den nye kirkelige højrefløj – omkring Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse – havde han sympati for, fordi de delte anliggende og havde en fælles fjende i Tidehverv og den moderne teologi. Han så en fare for, at folkekirken var ved at udvikle sig til en bred religionsanstalt, og det var han imod. Kirken skulle være kirke – holde sig til sit budskab – og måske også til at stille krav til folk, for eksempel i forbindelse med dåben. Det sagde han allerede i 1958, muligheden nævnes også i ”Kirkens Ja og Nej” i 1964, og snart derefter kom der nogle meget omtalte dåbssager. Prenter stillede i forbindelse med Nør-sagen hele sit tunge teologiske skyts til rådighed for Frank Villy Nør, der så beholdt sit embede, selvom han afviste tanken om en dåbspligt for præster. Polemikken mod de tidehvervske anliggender tog til hos Prenter. Det gjaldt den tidehvervske interesse for afmytologisering. Det gjaldt også det tidehverske syn på kirkelighed, hvor prædikenen sås som det eneste vigtige, og hvor præsten efter Prenters opfattelse blev herre i et foredragshus, snarere end tjener ved menighedens gudstjeneste. Kritikken voksede vel også, fordi den linje vandt frem i 1950’erne. Over for en tidehvervsk opløsning stillede Prenter gudstjenesten. Kirken har sit budskab før os, og som lutheranere er vi netop ægte Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 19
Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 19: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 71 and 72:
Postliberalisme og luthersk konfess
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92:
FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?