DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
12<br />
Kurt E. Larsen<br />
nærmere Barth end den danske grundtvigianisme.<br />
Han så gerne et nyt forhold<br />
mellem stat og kirke og beklagede, at det<br />
konkrete forslag til lidt større selvstyre for<br />
folkekirken faldt med grundlovsafstemningen<br />
i 1939 (Prenter 1941b, 108). Det var vel<br />
erfaringerne fra Tyskland med en dæmonisk<br />
stats fremfærd (Prenter 1939a, 112),<br />
der havde fået ham til at ønske større kirkelig<br />
selvstændighed – ligesom Barth og i<br />
modsætning til den traditionelle grundtvigske<br />
modstand mod enhver tale om kirkelig<br />
selvstændighed og synode.<br />
Teologiens bundethed til Skriften var et<br />
barthiansk anliggende, og det førte Prenter<br />
sidst i 1930’erne frem både i teori og praksis.<br />
Han skrev selv lange, lærde bibelteologiske<br />
artikler og forsvarede teologien som<br />
skriftteologi. Han lagde vægt på såvel Det<br />
Gamle Testamente som Det Nye Testamente,<br />
for hvis ikke man havde hele Bibelen<br />
med, så gik det galt i kristologien. Prenter<br />
var her på lang afstand af de liberale teologer,<br />
der ikke regnede og brugte Det Gamle<br />
Testamente og derfor tolkede Det Nye Testamente<br />
ud fra egne erfaringer og følelser.<br />
Barthiansk var han også, når han talte<br />
om, at vi kun bedende har ordet, at ordet er<br />
Guds, og vi kan ikke eje det, at Ordet er i<br />
Guds hånd og så videre. I 1944 var der heller<br />
ingen polemik mod Barth i disputatsen,<br />
og forskellen til Barth i sakramentsynet<br />
var nedtonet (Schjørring 2000, 124ff).<br />
Sit bibelsyn ville han hverken kalde<br />
gammelt eller nyt, det var hverken ortodokst<br />
eller liberalt. Han gav den historiske<br />
kritik ret, men fandt den ikke tilstrækkelig.<br />
Det var ikke nok kun at give en historisk og<br />
sproglig forklaring til Det Nye Testamente<br />
som Mosbech. Man måtte først og fremmest<br />
lytte til selve Skriftens budskab. Forkyndelsen<br />
kom da i centrum. Vægten på forkyndelsen<br />
var et andet barthiansk hovedanliggende,<br />
og det skrev Prenter også om<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08<br />
i disse år. Af den tyske teolog Thurneysen<br />
lærte han, at prædiken skulle være aflæsning<br />
af Bibelteksten, og Prenter begyndte<br />
at udarbejde prædikenvejledninger ud fra<br />
dette program, hvilket både Indre Mission,<br />
grundtvigske og Tidehverv var imod af hver<br />
sine grunde. Vækkelsesfolk savnede vidnesbyrdet,<br />
og Tidehverv var ikke bibelteologer.<br />
Prenter stod i disse år ret alene med sin<br />
vægtlægning på vigtigheden af et grundigt<br />
eksegetisk og bibelteologisk arbejde.<br />
3.2 Kritik af det grundtvigske<br />
Der var noget i denne barthianske påvirkning,<br />
der pegede i anden retning end hans<br />
grundtvigske baggrund og som derfor måtte<br />
gøre ham mere kritisk over for sin egen<br />
tradition og dens lyssyn. Der var simpelthen<br />
for lidt teologi og for lidt forkyndelse<br />
i grundtvigske kredse. Prenter kritiserede<br />
den manglende bibelbrug. De grundtvigske<br />
havde for lidt baggrund i bibelsk kristendom<br />
og derved mistede sakrament-kristendommen<br />
sin baggrund. Han talte om en<br />
forkyndelsens nød i grundtvigske kredse.<br />
Deres højskoleidyl og deres dans var ikke<br />
nok til at værne unge mod nazismen. Dans<br />
udtalte Prenter sig mærkeligt nok negativt<br />
om, måske fordi han satte den i forbindelse<br />
med overfladiskhed og virkelighedsflugt.<br />
Han kritiserede også de grundtvigske for<br />
deres nationale syn på de kirkelige skillelinjer<br />
i Sønderjylland (Prenter 1940b, 43f).<br />
Prenter lagde med sin barthianske påvirkning<br />
afstand til Anders Nørgård og<br />
hans i de år meget omtalte Grundtvig-renæssance.<br />
Anders Nørgård var en grundtvigsk<br />
præst, der førte kamp imod liberalismen<br />
og det udvandede i de grundtvigske<br />
miljøer, men i modsætning til Prenter gjorde<br />
han det ud fra Grundtvigs kirkelige<br />
anskuelse. Derfor tog Nørgård afstand fra<br />
det lutherske skriftprincip, som han kaldte<br />
for protestantismens grundskade. Prenter