DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den unge Regin Prenter i det danske kirkelige landskab<br />
Han sagde stadig ”vi” om de grundtvigske, men det lå Prenter på<br />
sinde at få Grundtvig selv placeret tæt på Barth – i modsætning<br />
til dele af den danske grundtvigianisme.<br />
Grundtvig på det, der ikke kan ejes af noget<br />
parti. Ved denne anledning mødte man<br />
for første gang Prenters sympati for den<br />
evangeliske katolicitet, tanken om Guds<br />
store Kirke. Det økumeniske, det i egentlig<br />
forstand katolske, det fælleskirkelige<br />
var vigtigt for Prenter, fordi nådemidlerne<br />
var det. Den kirketanke havde han fundet<br />
hos Grundtvig selv, og netop derfor var han<br />
grundtvigsk uden at være grundtvigianer i<br />
nogen snæver partimæssig forstand. Netop<br />
som grundtvigianer vil han vægtligge Kirken,<br />
i den kirkelige hverdag i danske sogne<br />
og menigheder såvel som i den teologiske<br />
refleksion. Allerede i 1933 krævede han, at<br />
dogmatik skal være kirkelig, fordi teologien<br />
må have sin egen ontologi (Prenter 1933b,<br />
205ff). Denne vægt på Kirken kom mere til<br />
udfoldelse i den næste periode af hans liv.<br />
3. 1936-40: Grundtvigsk sognepræst<br />
med barthianske anliggender<br />
Hjemkommen fra års studier og tilhørende<br />
horisontudvidelse i udlandet blev han præst<br />
på landet, og begge dele kan have haft betydning<br />
for hans stigende vægt på Kirken.<br />
Fra 1936 begyndte han også at kommentere<br />
dansk kirkeliv i en række årsoversigter i<br />
danske og udenlandske blade, hvilket giver<br />
mulighed for at følge hans syn på kirkelivet<br />
og de kirkelige og teologiske retninger.<br />
3.1 Det barthianske anliggende<br />
Prenter skrev i sine erindringer om studieåret<br />
hos Karl Barth i Bonn, at de to semestres<br />
indtryk satte sig spor resten af livet.<br />
Dette udsagn bekræftes af hans samtidige<br />
forfatterskab, hvor Barth fra 1936 virkede<br />
som autoritet side om side med Grundtvig,<br />
ja, nærmest over Grundtvig. Han sagde<br />
stadig ”vi” om de grundtvigske, men det lå<br />
Prenter på sinde at få Grundtvig selv placeret<br />
tæt på Barth – i modsætning til dele<br />
af den danske grundtvigianisme. Når han<br />
i jubilæumsartikler eller nekrologer skrev<br />
om så forskellige danske professorer som<br />
den konservative missionsmand J. Oskar<br />
Andersen og den liberalteologiske grundtvigianer<br />
J.P. Bang, vurderede han dem i det<br />
lys. Han roste dem blandt andet for, at J.<br />
Oskar Andersen havde forberedt den teologiske<br />
vending, der kom med Barth, mens<br />
J.P. Bang havde nærmet sig den (Prenter<br />
1936a, 3; Prenter 1936b, 7).<br />
Prenter ville ikke tale om Barth som ny<br />
retningsleder, men som den, der satte teologiens<br />
sag i højsædet. Denne sag var: Teologi<br />
ud fra åbenbaringen, teologi ud fra Bibelen.<br />
Prenter gik i rette med selvoptagede teologer,<br />
og Barth var netop ikke selvoptaget,<br />
men sag-optaget. Hans sag var teologi, og<br />
på en række punkter hævdede også Prenter<br />
i disse år nogle sager, der var typiske for en<br />
teolog, der havde lært af Barth.<br />
Prenter talte som Barth stærkt om skellet<br />
mellem religion og kristendom og mellem<br />
humanisme og kristendom. Prenter<br />
talte i disse år også om evangelium og lov<br />
og vel at mærke i den rækkefølge. Ikke lov +<br />
evangelium som Luther havde gjort, og som<br />
den ældre Prenter også gjorde, men Evangelium<br />
+ lov som Barth (Prenter 1937c,<br />
12f). Dette måtte føre med sig, at hele tilværelsen<br />
skulle forstås ud fra Kristus, hvilket<br />
indebar en forskel i forhold til den klassisk<br />
grundtvigske sondring mellem det folkeligt-menneskelige<br />
og det kristelige.<br />
Kirkepolitisk stod han i disse år også<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08<br />
11