DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

10 Kurt E. Larsen NT, Oldkirken og Luther var en bedre kritiker af det 19. århundrede end Barth og de dialektiske tyskere (Prenter 1933b, 207). Et sådant udsagn må tolkes som udtryk for, at Prenters opgør med den teologiske liberalisme og individualisme var det primære, og at den tyske dialektiske teologi kom ind i billedet som hjælp i denne kamp. Grundtvigsk præget var han fra sin barndoms præst i Frederikssund og fra studietiden, hvor han mest færdedes i grundtvigske kredse - skønt hans erindringer fra 1985 lægger vægt på, at han hele tiden brød over de kirkelige grænser og havde venner i alle lejre. Grundtvigianer var han dog først og fremmest. 2.4 Indre Mission Prenters grundtvigianisme gjorde ham også til kritiker af Indre Mission. Denne bevægelse har han første gang skrevet om i 1935, og da egentlig kun som baggrund for sit opgør med Tidehverv, som han på det tidspunkt fandt meget i slægt med Indre Mission. Det billede, han tegnede af Indre Mission i den forbindelse, var ikke just positivt. Indre Mission lægger vægt på mennesket, menneskets helliggørelse, menneskets individuelle frelsthed. Indre Mission lægger vægt på afholdenhed fra verden – er præget af pietistisk lovtrældom og har en særlig jargon i Kanaans tungemål (Prenter 1935a, 8). Her var Prenter helt på linje med den forståelse af Indre Mission og den kritik af bevægelsen, der kom til orde i bladet Tidehverv. 2.5 Oxford-Gruppe-Bevægelsen Som grundtvigianer vurderede han også Oxford-gruppebevægelsen, der fløj over landet midt i 1930’erne. Den havde sine rødder i den engelsk-amerikanske vækkelses- og helliggørelsesbevægelse og var også på flere punkter på linje med den liberale teologi (Larsen 2007, 146f). Over for dette satte Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 Prenter i 1935 en grundtvigsk nådemiddelkristendom. Ikke menneskets oplevelser eller resultater var det vigtigste, og de mennesker tog fejl, der hyldede Oxford-gruppens evne til faktisk at kunne tilfredsstille folk. Dette var ikke noget gyldigt kriterium, for Guds gerning i nådemidlerne var det vigtige. Det var heller ikke Gruppebevægelsens faktiske evne til at skabe resultater, der skulle lægges vægt på. Men Prenter gav dog Oxford-gruppen ret i, at der trængtes til vækkelse (Prenter 1935b). På det punkt adskilte hans kritik af Oxford-gruppen sig fra Tidehvervs kritik, der havde form af total afvisning. Prenter kunne på nogle punkter virke luthersk-ortodoks i disse år, med sit krav om en eskatologisk teologi og ved at kræve kristologi der tog præeksistens og inkarnation med, men han lagde samtidigt afstand til repristinationen og mente, at en ny psykologi krævede en anden teologi end den ortodokse. Konkluderende kan man derfor bedst karakterisere Prenter i disse år som en slags højregrundtvigsk teolog. Han støttede Grundtvigs kirkelige anskuelse, men med højere plads til Skriften og forkyndelsen i det teologiske system end Grundtvigs eget system gav plads til (Prenter 1933b, 170.203.207.212). Sådan omtrent havde de gamle højregrundtviganere også stillet sig. Prenter var grundtvigianer og de fleste af de tidligste artikler er trykt i grundtvigske blade. Så det kunne ikke overraske nogen, at han søgte og fik præsteembede i et grundtvigsk sogn. Grundtvigianer var han, men også med en modvilje mod alt retningsvæsen. Det kom til udtryk indadtil i det grundtvigske miljø. I 1933 skulle Grundtvigs 150 årsdag fejres, og Prenter skulle tale til det grundtvigske vennemøde i den anledning. Han kaldte her Grundtvig stor, men størst når han viste ud over sig selv og sit parti – til kirken og katoliciteten. Som økumenisk og katolsk pegede
Den unge Regin Prenter i det danske kirkelige landskab Han sagde stadig ”vi” om de grundtvigske, men det lå Prenter på sinde at få Grundtvig selv placeret tæt på Barth – i modsætning til dele af den danske grundtvigianisme. Grundtvig på det, der ikke kan ejes af noget parti. Ved denne anledning mødte man for første gang Prenters sympati for den evangeliske katolicitet, tanken om Guds store Kirke. Det økumeniske, det i egentlig forstand katolske, det fælleskirkelige var vigtigt for Prenter, fordi nådemidlerne var det. Den kirketanke havde han fundet hos Grundtvig selv, og netop derfor var han grundtvigsk uden at være grundtvigianer i nogen snæver partimæssig forstand. Netop som grundtvigianer vil han vægtligge Kirken, i den kirkelige hverdag i danske sogne og menigheder såvel som i den teologiske refleksion. Allerede i 1933 krævede han, at dogmatik skal være kirkelig, fordi teologien må have sin egen ontologi (Prenter 1933b, 205ff). Denne vægt på Kirken kom mere til udfoldelse i den næste periode af hans liv. 3. 1936-40: Grundtvigsk sognepræst med barthianske anliggender Hjemkommen fra års studier og tilhørende horisontudvidelse i udlandet blev han præst på landet, og begge dele kan have haft betydning for hans stigende vægt på Kirken. Fra 1936 begyndte han også at kommentere dansk kirkeliv i en række årsoversigter i danske og udenlandske blade, hvilket giver mulighed for at følge hans syn på kirkelivet og de kirkelige og teologiske retninger. 3.1 Det barthianske anliggende Prenter skrev i sine erindringer om studieåret hos Karl Barth i Bonn, at de to semestres indtryk satte sig spor resten af livet. Dette udsagn bekræftes af hans samtidige forfatterskab, hvor Barth fra 1936 virkede som autoritet side om side med Grundtvig, ja, nærmest over Grundtvig. Han sagde stadig ”vi” om de grundtvigske, men det lå Prenter på sinde at få Grundtvig selv placeret tæt på Barth – i modsætning til dele af den danske grundtvigianisme. Når han i jubilæumsartikler eller nekrologer skrev om så forskellige danske professorer som den konservative missionsmand J. Oskar Andersen og den liberalteologiske grundtvigianer J.P. Bang, vurderede han dem i det lys. Han roste dem blandt andet for, at J. Oskar Andersen havde forberedt den teologiske vending, der kom med Barth, mens J.P. Bang havde nærmet sig den (Prenter 1936a, 3; Prenter 1936b, 7). Prenter ville ikke tale om Barth som ny retningsleder, men som den, der satte teologiens sag i højsædet. Denne sag var: Teologi ud fra åbenbaringen, teologi ud fra Bibelen. Prenter gik i rette med selvoptagede teologer, og Barth var netop ikke selvoptaget, men sag-optaget. Hans sag var teologi, og på en række punkter hævdede også Prenter i disse år nogle sager, der var typiske for en teolog, der havde lært af Barth. Prenter talte som Barth stærkt om skellet mellem religion og kristendom og mellem humanisme og kristendom. Prenter talte i disse år også om evangelium og lov og vel at mærke i den rækkefølge. Ikke lov + evangelium som Luther havde gjort, og som den ældre Prenter også gjorde, men Evangelium + lov som Barth (Prenter 1937c, 12f). Dette måtte føre med sig, at hele tilværelsen skulle forstås ud fra Kristus, hvilket indebar en forskel i forhold til den klassisk grundtvigske sondring mellem det folkeligt-menneskelige og det kristelige. Kirkepolitisk stod han i disse år også Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 11
Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8: Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10: og gennem dem er det muligt at få
Page 11: opfattelse, hvad der også førte d
Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 63 and 64:
Postliberalisme og luthersk konfess
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92:
FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?