25.07.2013 Views

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

dforsk<br />

OM fOrskning på AArhus universitetshOspitAl<br />

TEMA: billeddiagnostik<br />

<strong>Røntgen</strong>,<br />

<strong>CT</strong>, <strong>MR</strong>,<br />

<strong>ultralyd</strong>,<br />

<strong>PET</strong>, SPE<strong>CT</strong>...<br />

Hjulpet af nyeste forskning:<br />

Unik løsning afslører gigt i ryggen<br />

2. halvår 2011


udforsk<br />

Udforsk udgives i samarbejde mellem <strong>Aarhus</strong> Uni versi tet,<br />

Health og universitetshospitalerne i Region Midtjylland og<br />

Region Nordjylland:<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, Riiskov<br />

Aalborg Sygehus<br />

Aalborg Psykiatriske Sygehus<br />

Den primære målgruppe er ledere, forskere og forskningsinteresserede<br />

på universitetshospitalerne i <strong>Aarhus</strong> og Aalborg samt<br />

på Health, <strong>Aarhus</strong> Universitet. Desuden sendes magasinet til<br />

regionspolitikere, pressen og andre eksterne interessenter.<br />

Redaktionsudvalg pr. 1. oktober 2011<br />

Faglige redaktører:<br />

Cheflæge Claus Thomsen,<br />

(ansvarsh. i.h.t. presseloven)<br />

Prodekan Ole Steen Nielsen,<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet, Health<br />

Journalistisk redaktør:<br />

Kommunikationskonsulent Eva Bundegaard<br />

Seniorkonsulent, journalist, MSA Kirsten Olesen,<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet, Health<br />

AC­fuldmægtig Katrine Svane Jørgensen,<br />

Region Midtjylland<br />

Journalist Anne Westh,<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

Journalist Anne­Mette Siem,<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll,<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, Risskov (børne­ og ungdomspsykiatrien)<br />

Journalist Gudrun Haller,<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, Risskov (voksenpsykiatrien)<br />

Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen,<br />

Aalborg Sygehus<br />

Læge Søren Østergaard,<br />

Aalborg Psykiatriske Sygehus<br />

Lay­out<br />

Birgit Stenou<br />

Kommunikation,<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

Forsidefoto<br />

Ole Hein Pedersen<br />

Kontakt redaktionen<br />

Tlf.: 78461652<br />

evabunde@rm.dk<br />

Udgiver<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

Oplag<br />

4.700<br />

Artikler må citeres med angivelse af kilde<br />

Tryk<br />

DeFacto<br />

Tryksagen kan genbruges<br />

ISSN: 1904­1748<br />

Titel: Udforsk: om forskning på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

2 · udforsk<br />

Ole Thomsen<br />

Direktør med særligt<br />

ansvar for somatik,<br />

Region Midtjylland<br />

Allan Flyvbjerg<br />

Dekan<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet, Health<br />

Jens Winther Jensen<br />

Sundhedsfaglig direktør,<br />

Region Nordjylland<br />

Revolutionen i diagnostikken<br />

I dag tager patienterne det for givet, at man ikke blot skal kikkes på, men også ofte skal kikkes<br />

ind i, for at lægerne kan finde ud af, hvad man fejler.<br />

Den udvikling, der igennem et århundrede er sket inden for de billeddannende teknikker, har<br />

revolutioneret udredning og behandling af sygdomme. <strong>Røntgen</strong>undersøgelse, <strong>ultralyd</strong>, SPE<strong>CT</strong>,<br />

<strong>CT</strong>­, <strong>PET</strong>­ og <strong>MR</strong>­skanning – samt de nye kombinationer af de forskellige teknikker – har<br />

ført til et paradigmeskifte i forståelse af sygdomsprocesser og er nu uundværlige redskaber i<br />

moderne diagnostik.<br />

Tænk blot på, at man kan skanne et fosters hjerte ved mistanke om en hjertefejl, og så umiddelbart<br />

efter fødslen operere barnet, inden nyre, lever og andre organer tager skade på grund<br />

af iltmangel.<br />

Patienten med kræft får stillet diagnosen for sygdommens udbredelse og med de nye skanningsmetoder<br />

kan man tilrettelægge fx stråleterapeutisk behandling præcist. Andre eksempler<br />

er skanninger af hjernens anatomi og fysiologi – nu også med mulighed for 3D­billeder – der<br />

giver helt nye perspektiver for undersøgelse og præcis behandling af skader og sygdomme i<br />

hjernen – herunder mulighed for såkaldt deep brain stimulering.<br />

Patienter med symptomer på dissemineret sclerose kan i dag få stillet en meget mere præcis<br />

og hurtig diagnose ved hjælp af en <strong>MR</strong>­skanning. Og billeder af biologiske og kemiske processer<br />

i forbindelse med en psykisk lidelse som depression er indenfor rækkevidde.<br />

Mulighederne for at få præcise og detaljerede billeder af menneskets indre er lige så væsentlige<br />

i forbindelse med forskning. Det er muligt at gå på opdagelse i menneskets indre, som man<br />

ikke havde drømt om for blot et par årtier siden. Ikke mindst de seneste årtiers forsøg med<br />

kombinationer af fx <strong>PET</strong>/<strong>CT</strong> og andre kombinationsteknikker er lovende.<br />

Udfordringen og muligheden er derfor – som professor, overlæge Jørgen Frøkiær pointerer i<br />

dette nummers tema­indledning – i høj grad at benytte netop den teknologi, som kan belyse<br />

det problem, man står overfor.<br />

Med temaet ”Billeddiagnostik – at se ind i kroppen” tager vi en rejse gennem nogle af de<br />

nyeste teknikker indenfor billeddiagnostikken, hvor sygehusene i <strong>Aarhus</strong> og Aalborg er særligt<br />

langt fremme.<br />

Morgendagens billeddiagnostik baseres på nye skannere karakteriseret af teknologiske<br />

kvantespring, som indebærer at hastighed og opløselighed for billeddannelse nærmer sig<br />

det grænseløse. Funktionel billeddannelse fordrer udvikling af dedikerede sporstoffer og<br />

nano­partikler, som giver mere præcis diagnostik, og der opstår parallelt et voldsomt stigende<br />

behov for at teste, udvikle og validere nye metoder.<br />

På <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> er vi godt rustet til at være med i denne spændende udvikling.<br />

Vi har personalet og infrastrukturen til i de kommende år at være krumtap på globalt niveau i<br />

dette hurtigt udviklende område.<br />

God læsning


FAsT FAsT indhOld<br />

6 hjulpet af nyeste forskning<br />

35 udtrykt<br />

43 nye forskningsresultater<br />

53 Forskning i gang<br />

55 nyt om navne<br />

Bagside: Aktuel forsker<br />

hJulpeT AF nyesTe FOrskning<br />

hJulpeT AF nyesTe FOrskning<br />

TEMA<br />

6 Av, min ryg<br />

Efter tre års smertehelvede er Søren<br />

Franck nu i effektiv behandling for<br />

rygsøjlegigt.<br />

8 unge mænd med mere end<br />

almindeligt ondt i hovedet<br />

Overlæge Anne Grethe Jurik har udviklet<br />

en unik løsning til at afsløre<br />

rygsøjlegigt tidligt.<br />

At se<br />

ind i kroppen<br />

4 nyrekontrast uden skaning<br />

Med baggrund i Omniscan-sagen<br />

forskes nu i at undersøge nyrepatienter<br />

uden brug af kontrastmiddel.<br />

34 Færre smerter efter knæoperation<br />

Forskere i Aalborg har fundet en ny<br />

teknik, som kan hjælpe patienterne<br />

til færre smerter efter en knæoperation.<br />

36 hud fra grise hjælper brystopererede<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> har succes<br />

med ny metode, hvor hud fra en<br />

gris indgår i brystrekonstruktioner.<br />

38 Anne Mette har et lille stykke gris i<br />

kroppen<br />

Anne Mette Jensen fra Hjørring er en<br />

af de første patienter, der har fået et<br />

nyt bryst ved hjælp af kunstig hud,<br />

som er udviklet fra en gris.<br />

på opdagelse i fostrets hjerte side 13<br />

Billede af en depression side 16<br />

depression og blodpropper side 19<br />

der er bid i 3d side 20<br />

skræddersyet <strong>ultralyd</strong> side 22<br />

hvor ondt gør det? side 26<br />

Mr afslører benæder side 29<br />

hjælp fra astronomien side 30<br />

et nyt kik ind i hjernen side 32<br />

At kunne se ind i mennesket krop er en<br />

vigtig forudsætning for at kunne stille<br />

mange diagnoser. I dag foretages sygdomsbestemmelse<br />

i høj grad ved at kombinere<br />

forskellige billedteknologier, der<br />

hver har deres fordele.<br />

Indhold<br />

40 søvn er en udfordring for børn med<br />

Adhd<br />

Børn med ADHD kan have svært ved<br />

at sove. Nu undersøger Børne- og<br />

Ungdomspsykiatrisk Center sammenhængen<br />

mellem sygdommen og<br />

søvnproblemer.<br />

42 ny forskningsstrategi til psykiatrien<br />

Region Midtjylland har vedtaget en<br />

Forskningsstrategi 2011-20115 indenfor<br />

det psykiatriske område.<br />

udforsk · 3


4 · udforsk<br />

Nyreskanning<br />

uden kontrast<br />

Et forskningsprojekt på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> undersøger, hvordan man bedst muligt kan<br />

lave skanninger af nyresyge uden brug af kontraststoffer. Projektet tager sit udgangspunkt i<br />

Omniscan­sagen fra 2009, der trods sin triste baggrund på den måde er med til at give større<br />

viden og sikre bedre forhold for alle nyresyge patienter.<br />

Af Anne­Mette Siem foto Helene Bagger<br />

I januar 2009 offentliggjorde <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, at en<br />

række nyrepatienter, der var blevet <strong>MR</strong>-skannet med kontrastoffet<br />

Omniscan siden havde udviklet sygdommen nefrogen<br />

systemisk fibrose (NSF). Offentliggørelsen var baseret på et<br />

forskningsprojekt, der på baggrund af fund af NSF-patienter i<br />

Herlev havde undersøgt, om også patienter fra <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

havde udviklet sygdommen efter at være blevet <strong>MR</strong>skannet<br />

med et gadoliniumholdigt kontraststof. Undersøgelsen<br />

fra <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> slog fast, at fundene i Herlev<br />

ikke var en enlig svale, men at der var risiko for at nyresyge<br />

udviklede NSF efter brugen af kontraststoffer.<br />

Samtidigt satte Billeddiagnostisk Afdeling på <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> en stopper for brugen af kontraststoffer<br />

til nyrepatienter, der skulle udredes før nyretransplantation<br />

og gik over til <strong>CT</strong>-skanninger uden kontrast. På<br />

baggrund af erfaringerne i <strong>Aarhus</strong> søsatte hospitalet<br />

et forskningsprojekt, der udforsker hvilke undersøgelser<br />

der er bedst, når man skal lave billeddiagnostisk<br />

uden kontraststoffer.<br />

Undersøgelser Uden kontrast<br />

Det er forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm<br />

der laver undersøgelsen som en del af sit ph.d.-pro-<br />

jekt. Hun er den første radiograf på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

der laver en ph.d, og resultatet af hendes undersøgelse forventes<br />

at få stor indflydelse på billeddiagnostiske undersøgelser til<br />

nyresyge.<br />

Forskningsprojektet inkluderer 50 nyrepatienter, der alle er<br />

kandidater til en nyretransplantation. Før en eventuel transplantation<br />

skal de igennem flere undersøgelser, der skal udrede<br />

hvor egnede de er til transplantation. Patienterne i projektet<br />

har alle fået foretaget en angiografi med brug af de tre billeddiagnostiske<br />

teknikker <strong>ultralyd</strong>, <strong>MR</strong>-skanning og <strong>CT</strong>-skanning<br />

– alle sammen uden brug af de kontrastvæsker, man ellers<br />

normalt ville bruge for at sikre billedkvaliteten.<br />

”Vi sammenligner<br />

de forskellige<br />

skanningsformer<br />

for at se på, hvad<br />

der giver den<br />

bedste undersøgelse.<br />

Men det er<br />

svært, for ingen<br />

af dem er i sig<br />

selv den gyldne<br />

standard”, siger<br />

Anne Dorte


Mr-skanninger, kontraststoffer og nyrepatienter<br />

De kontraststoffer der kan anvendes i forbindelse med <strong>MR</strong>­skanning tilfører væv<br />

eller organer en kontrast i forhold til de omgivende væv, så man lettere kan stille<br />

en diagnose. Normalt bliver kontraststoffet udskilt igen gennem urinen, men hos<br />

svært nyresyge patienter er nyrefunktionen så dårlig, at stoffet i stedet for kan<br />

ophobe sig i kroppen og lagres i knoglerne. Hvis stoffet frigøres kan man risikere<br />

at udvikle NSF. Det er kun ved brug af gadoliniumholdige kontraststoffer, at nyrepatienter<br />

har udviklet NSF. Alle kontraststoffer der bliver brugt til <strong>MR</strong>­angiografier<br />

indeholder gadolinium, men det er ikke dem alle der er lige stabile. Man ved i<br />

dag, at der findes gadolinium baserede kontraststoffer, der er mere stabile end<br />

Omniscan, og derfor mindre farlige for nyrepatienter. På <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

bruger man kun de mest stabile kontraststoffer.<br />

Blankholm. Derfor bliver den gyldne standard i undersøgelsen<br />

operationsresultatet. Først der kan man se, hvilken undersøgelse<br />

der virkede bedst.<br />

Hensigten er at finde den bedste undersøgelse, der er så<br />

ufarlig, sikker og patientvenlig som muligt.<br />

lang tid til resUltat<br />

Det varer nok et par år endnu førend Anne Dorte Blankholm<br />

har materiale nok til at kunne konkludere på resultaterne. Hun<br />

må vente på, at der bliver fundet donorer til de undersøgte<br />

nyrepatienter, og det tager tid. ”Efter operationerne kan vi sige,<br />

hvad der er bedst; en af undersøgelserne eller en kombination.<br />

Målet er at finde frem til den bedste undersøgelsesform uden<br />

kontrast , siger Anne Dorte Blankholm. ”Perspektivet er, at vi<br />

fremover kan undersøge nyrepatienterne uden at udsætte dem<br />

for kontraststoffer og næsten uden at bruge røntgenstråler. Så<br />

har man en ufarlig undersøgelsesform, der er helt noninvasiv”,<br />

siger hun.<br />

de forskellige metoder<br />

De tre billeddiagnostiske metoder har hver deres fordele. På<br />

<strong>CT</strong>-skanninger kan man se forkalkninger, på <strong>MR</strong>-skanninger<br />

flow i blodårene og på <strong>ultralyd</strong> begge dele. Ultralyd er en<br />

dynamisk undersøgelse, hvor man ser udsnit at kroppen undervejs,<br />

mens man skanner. Det stiller store krav til den læge,<br />

der laver undersøgelsen, da man ikke på samme måde som<br />

ved <strong>CT</strong> og <strong>MR</strong> kan se på billederne og lave rekonstruktioner<br />

efter undersøgelsen er afsluttet. <strong>CT</strong>- og <strong>MR</strong>-skanninger giver<br />

3-dimensionelle billeder, som man kan se på bagefter, og det<br />

er en stor hjælp for kirurgerne, når de senere skal operere,<br />

fordi de kan se, hvordan karrene ser ud i hele deres forløb.<br />

Efter Omniscan-sagen har Sundhedsstyrelsens retningslinjer<br />

Forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm forsker<br />

i, hvordan man bedst skanner nyresyge uden at<br />

bruge kontraststoffer<br />

anbefalet <strong>ultralyd</strong> som den primære undersøgelse forud for<br />

nyretransplantation.<br />

kontrast giver gode billeder<br />

<strong>MR</strong>-skanninger kom for alvor frem for ca. 20 år siden. Omkring<br />

1997 begyndte man at bruge kontraststoffer til kar-undersøgelserne.<br />

”Det gjorde billederne til glansbilleder. Det blev meget<br />

lettere at få gode billeder af karrene med <strong>MR</strong>-skanning”, fortæller<br />

Anne Dorte Blankholm. Dengang var der ingen mistanke<br />

om, at stofferne kunne være skadelige. I stedet betød de langt<br />

bedre undersøgelsesmuligheder. Siden er der sket en teknologisk<br />

udvikling, der har givet skannerne bedre spoler, software<br />

og flere sekvenser, end da man begyndte med at bruge kontraststoffer.<br />

Derfor er gode undersøgelser uden brug af kontrast<br />

inden for rækkevidde. I sin ph.d. undersøger Anne Dorte<br />

Blankholm også forskellige metoder inden for <strong>MR</strong>-angiografi.<br />

Hun forsøger at finde frem til den bedste og mest robuste<br />

metode. Undersøgelser uden kontrast tager længere tid og kan<br />

være mere usikre. Derfor er tid og robusthed vigtige faktorer i at<br />

beskrive den bedst egnede undersøgelse uden kontrastmiddel.<br />

bedre vilkår for nyrepatienter<br />

”Omniscan-sagen var forfærdelig for de, der blev ramt af NSF.<br />

Men den har betydet, at vi har fået ny viden , og gjort vilkårene<br />

bedre for alle nyrepatienter”, siger Anne Dorte Blankholm.<br />

Undersøgelser uden kontrast til alle os andre ligger til gengæld<br />

noget ude i fremtiden, tror hun. ”Nogle karundersøgelser ville<br />

man godt kunne lave helt uden kontrast. Men der skal stadig<br />

udvikles for at opnå den ønskede kvalitet og robusthed. Det<br />

skal virke hver gang og være hurtigt” siger Anne Dorte Blankholm.<br />

”Det mangler endnu, hvis man skal undersøge hele kroppen<br />

uden at bruge kontrast”.<br />

udforsk · 5


Hjulpet af nyeste forskning<br />

6 · udforsk<br />

Av, min ryg<br />

Smerterne stak så voldsomt i nakke, brystkasse og hofter,<br />

at Søren Franck var parat til at dø. Både han selv og hans<br />

praktiserende læge troede, han havde kronisk ondt i ryggen,<br />

men efter tre års smertehelvede er han nu i behand–<br />

ling for rygsøjlegigt.<br />

I flere år havde Søren Franck så stærke<br />

smerter, at han var parat til at dø. I dag kan<br />

den 34-årige førtidspensionist male sit og<br />

morens sommerhus på Djursland


Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger<br />

Kroppens lidt kantede bevægelser<br />

afslører, at 34-årige Søren Franck ikke<br />

er i fuldt vigør, da han tager imod i sin<br />

lejlighed på 3. sal i det centrale <strong>Aarhus</strong>.<br />

Men han har haft det langt værre. Inden<br />

han kom i behandling for rygsøjlegigt,<br />

kunne han slet ikke rette sig op.<br />

– Jeg gik nærmest og samlede mønter<br />

op. Smerterne strømmede fra hoften op<br />

i brystkassen, nakken og skuldrene og<br />

tvang kroppen til at bukke sig sammen,<br />

fortæller han.<br />

Det begyndte for 11 år siden med, at<br />

Søren Franck havde lidt ondt i ryggen,<br />

når han vågnede. Han var i lære som<br />

væksthusgartner og tænkte, at smerterne<br />

skyldtes fysisk arbejde. Men da de tog til,<br />

opsøgte han sin læge, der sendte ham til<br />

kiropraktor og fysioterapeut. Kiropraktoren<br />

var ren tortur, så efter to gange<br />

stoppede han. I stedet eksploderede hans<br />

forbrug af smertestillende piller, og et<br />

højt sygefravær kostede ham en ansættelse,<br />

da han var udlært.<br />

– Til sidst havde jeg så ondt, at jeg<br />

besvimede, når jeg foretog en halvhurtig<br />

bevægelse. Jeg satte mig til at vente på, at<br />

smerterne enten skulle holde op eller slå<br />

mig ihjel. Jeg er ikke typen, der springer<br />

ud ad vinduet for at begå selvmord. Ja,<br />

jeg var slet ikke i stand til at kravle over<br />

gelænderet. Men jeg var sikker på, at<br />

smerterne måtte være en dødsdom.<br />

sov i to døgn<br />

I løbet af et halvt år tabte Søren Franck<br />

næsten halvdelen af sine 110 kilo. Det<br />

voldsomme vægttab fik hans nye læge til<br />

at sende ham til undersøgelse for tarm-<br />

eller mavekræft. Det var der intet af, men<br />

lægerne på Gastoenterologisk Afdeling V<br />

mente ikke, at Søren Francks ryg var helt,<br />

som den skulle være, og overførte ham til<br />

Reumatologisk Afdeling U. Her afslørede<br />

en <strong>MR</strong>-skanning, at han har rygsøjlegigt.<br />

Det er en betændelsestilstand, der til<br />

sidst gør ryggen så stiv og krum, at man<br />

ikke kan se fremad.<br />

– Lægen spurgte, om jeg ville prøve<br />

intravenøst medicin. Jeg havde ingen<br />

betænkning. Smerterne havde kostet<br />

mig min nattesøvn i et halvt år, og jeg<br />

var parat til at prøve alt for at få dem til<br />

at stoppe. Medicinen virkede med det<br />

samme, og jeg sov i to døgn. Jeg vågnede<br />

først, da en sygeplejerske ruskede halvvoldeligt<br />

i mig, fortæller Søren Franck.<br />

medicinen virker<br />

Inden Søren Franck kom i behandling,<br />

var han tre timer om at komme ud af sengen.<br />

I dag klarer han det på 15-20 minutter,<br />

og en halv time senere bevæger han<br />

sig uden ekstrem stivhed, selv om hans<br />

seks nederste ryghvirvler er groet helt<br />

sammen. Kun når han bukker sig, har<br />

han problemer med at komme op igen.<br />

Han får medicin hver ottende uge.<br />

Han har forsøgt at nøjes med hver tiende<br />

uge, men de to sidste uger viste sig at<br />

være et mareridt, fordi sygdommen igen<br />

blev aktiv.<br />

– Medicinen virker ekstremt godt på<br />

mig. Den værste bivirkning er, at jeg hele<br />

tiden skal på hospitalet og stikkes i, siger<br />

Søren Franck, der igen har sin normale<br />

vægt.<br />

udforsk · 7


Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger<br />

Hjulpet af nyeste forskning<br />

8 · udforsk<br />

Det er afgørende, at patienter med rygsøjlegigt får<br />

stillet diagnosen tidligt. Men det er svært, fordi<br />

sygdommen let forveksles med almindeligt ondt i<br />

ryggen. Anne Grethe Jurik fra Radiologisk Afdeling<br />

har udviklet en unik løsning med <strong>MR</strong>­skanninger.<br />

sidder mellem korsbenet og hoftebenene.<br />

I mange år brugte man røntgen og<br />

<strong>CT</strong>-skanninger (computer tornografi) til<br />

at afdække lidelsen, men ingen af dem<br />

kan bruges til at stille en diagnose på et<br />

tidligt stadie, da de kun kan vise større<br />

skader i led og knoglevæv.<br />

trafikofre hjalp forskningen<br />

I 1997 besluttede Anne Grethe Jurik at<br />

forsøge sig med <strong>MR</strong>-skanninger. Men<br />

først skulle hun vide, hvordan et sundt<br />

korsbensled ser ud.<br />

– Vi fik lov at tage led ud af fem trafikdræbte,<br />

så vi kunne undersøge deres<br />

komplekse opbygning. Vi skal vide, hvordan<br />

et normalt led ser ud for at kunne<br />

stille en sikker diagnose. Vi har så bygget<br />

på med undersøgelser af, hvilke forandringer<br />

der er tale om ved rygsøjlegigt.<br />

En <strong>MR</strong>-skanning viser også eventuelle<br />

strukturelle skader og afslører sam-<br />

Hjulpet af nyeste forskning<br />

Unge mænd med mere end<br />

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Helene Bagger<br />

Det begynder med ondt i ryggen. Med<br />

årene bliver smerterne kraftigere og<br />

kraftigere, og sygdommen ender med en<br />

ryg så stiv, krumbøjet og skrøbelig, at den<br />

i værste fald koster patienten livet.<br />

I gennemsnit går der otte-ti år, fra<br />

rygsøjlegigt bryder ud, til man finder ud<br />

af, hvad der er galt. Men skal man sikre<br />

patienten et acceptabelt liv, skal diagnosen<br />

stilles, inden rygsøjlen tager alvorligt<br />

skade.<br />

– Der er forsket meget i leddegigt,<br />

mens rygsøjlegigt har levet et stille liv,<br />

selv om sygdommen er lige så hyppig.<br />

Forskellen er, at leddegigt får leddet til<br />

at hæve, så det er til at få øje på. Ved<br />

rygsøjlegigt har man ondt i led, der<br />

ligger skjult dybt inde i kroppen, siger<br />

overlæge, dr.med. Anne Grethe Jurik fra<br />

Radiologisk Afdeling på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Nørrebrogade.<br />

Rygsøjlegigt begynder typisk med<br />

betændelse i korsbensleddene, der<br />

tidig, om betændelsestilstanden er aktiv.<br />

Derfor kan <strong>MR</strong> bruges til at diagnosticere<br />

lidelsen tidligt og til efterfølgende at<br />

overvåge, om behandlingen virker.<br />

Ideen til at bruge <strong>MR</strong>-skanning fik<br />

Anne Grethe Jurik fra et stort europæisk<br />

studie af <strong>CT</strong>-skanninger og strålehygiejne,<br />

hun er tilknyttet. Som radiolog fandt<br />

hun det naturligt at prøve en metode,<br />

som er uskadelig for patienten.<br />

At hendes forskning er unik, fik hun<br />

et fingerpeg om, da hun for nylig var inviteret<br />

til Sahlgrenska <strong>Universitetshospital</strong><br />

i Gøteborg for at fortælle, hvordan hun<br />

diagnosticerer rygsøjlegigt. Her bruger<br />

man stadig røntgen og <strong>CT</strong>, mens <strong>MR</strong>skanningerne<br />

nu bliver implementeret i<br />

en national standard i Danmark.<br />

rygsøjlen knækker let<br />

Rygsøjlegigt rammer især unge mænd.<br />

Sygdommen er til en vis grad arvelig, så


Man kender ikke årsagen til rygsøjlegigt,<br />

men op mod 95 procent af patienterne har<br />

en bestemt vævstype. Den er ikke ene om at<br />

være skyld i lidelsen, så sammen med et andet<br />

institut prøver overlæge, dr.med. Anne Grethe<br />

Jurik at finde ud af, om sygdommen udløses af<br />

en bestemt bakterie<br />

almindeligt ondt i ryggen<br />

mange lever med smerterne i årevis, fordi<br />

de tror, der er tale om en familiesvaghed.<br />

Når de langt om længe går til læge, får de<br />

ofte at vide, at det er almindeligt at have<br />

ondt i ryggen.<br />

– Jeg prøver at beskytte dem, der<br />

ellers ender med at få en ryg, der er så<br />

stiv og krum, at de ikke kan se fremad.<br />

Patienter med en stiv ryg får nemt brud,<br />

som de risikerer at dø af, fordi rygmarven<br />

rykkes over. Derfor skal de diagnosticeres,<br />

inden rygsøjlen vokser sammen,<br />

siger Anne Grethe Jurik, der i <strong>MR</strong>-skanningen<br />

ser efter patienter, som har forandringer<br />

i både korsbensled og ryg.<br />

Man kender ikke årsagen til sygdommen,<br />

men op mod 95 procent af patienterne<br />

har vævstypen HLA-B27. Otte<br />

procent af danskerne har denne vævstypen,<br />

så den er ikke ene om at være skyld<br />

i rygsøjlegigt.<br />

– Sammen med Institut for Medicinsk<br />

Mikrobiologi og Immunologi på <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet prøver vi at finde ud af, hvad<br />

der går i kombination med vævstypen og<br />

udløser sygdommen. Vi ser blandt andet<br />

efter, om det skyldes en speciel bakterie,<br />

siger Anne Grethe Jurik.<br />

Patienter med HLA-B27 er opmærksomme<br />

på, om deres børn har arvet<br />

vævstypen, og det giver den fordel, at<br />

man kan opfange kommende patienter<br />

på et meget tidligt tidspunkt.<br />

– Det er svært at afgøre, om børn har<br />

rygsøjlegigt, før de er færdige med at<br />

vokse i 20 års alderen, men jeg finder<br />

ud af, hvordan deres led ser ud, og ved<br />

det mindste tegn på forandring, kommer<br />

børnene til kontrol en gang om<br />

året, siger Anne Grethe Jurik.<br />

gode mUligheder for behandling<br />

Der er gode muligheder for at blive<br />

behandlet for rygsøjlegigt, hvis diagnosen<br />

stilles i tide. Nogle klarer sig med<br />

gængse gigtmidler, også ved forandringer<br />

i ryggen. Ellers prøver man biologisk<br />

medicin, som hæmmer betændelsestilstanden.<br />

Der findes forskellige<br />

præparater, der kan anvendes.<br />

Overlæge, dr.med. Ulrik Tarp fra<br />

Reumatologisk Afdeling U i Nørrebrogade<br />

er med til at kortlægge, hvem der<br />

responderer på medicinen ud fra et<br />

landsdækkende register over patienter<br />

i biologisk behandling.<br />

– De biologiske lægemidler er det<br />

største fremskridt i reumatologien<br />

i mange år. Vi har brugt dem mod<br />

forskellige gigtsygdomme siden 2000.<br />

De er ofte meget effektive, og selv<br />

betydelige forandringer i knoglerne kan<br />

forsvinde. Medicinen virker ganske vist<br />

ikke på alle, men mange oplever en så<br />

markant nedgang i smerterne, at de føler<br />

sig som genfødt, siger Ulrik Tarp<br />

Om rygsøjlegigt<br />

• Sygdommen kaldes ofte Morbus Becterew efter<br />

den russiske læge Wladimir Bectherew, der<br />

beskrev sygdommen for cirka 100 år siden.<br />

Betegnelsen ankyloserende spondylitis vinder<br />

dog mere og mere indpas.<br />

• Omkring en halv procent af befolkningen har<br />

sygdommen, heraf er 75­80 procent mænd.<br />

• Sygdommen kan i flere år udløse smerter og<br />

stivhed i lænden, måske sammen med smerter<br />

der stråler til ben og lyske. Brystkassen kan<br />

også være stiv og øm. Uden behandling ender<br />

lidelsen med en stiv og krum ryg.<br />

• Der går i gennemsnit otte-ti år, før diagnosen<br />

bliver stillet. Det skyldes blandt andet, at sygdommen<br />

begynder gradvist og ofte er afbrudt<br />

af gode perioder uden gener.<br />

Læs mere på spa­imaging.org.<br />

udforsk · 9


10 · udforsk<br />

TeMA: Billeddiagnostik<br />

At se ind i kroppen<br />

Af Eva Bundegaard<br />

Medicinske billeddannende teknikker er udviklet over mere end<br />

et århundrede. Diagnoser stilles i dag i høj grad ved at kombinere<br />

forskellige teknologier, der hver har deres fordele. Udviklingen er<br />

især gået stærkt inden for de sidste par årtier.<br />

Lægerne er gået fra at kunne se flade billeder af det indre af kroppen<br />

til at kunne se ind i kroppen fra flere vinkler på én gang og se<br />

på udsnit eller skiver af et organ. Og fra blot at kunne se faste former<br />

til at kunne følge processer som blodgennemstrøm ning igennem<br />

et organ eller nerveimpulsers vej til og fra hjernen.<br />

Teknikkerne bliver hele tiden forbedrede og er også mindre belastende<br />

for kroppen. Der er langt fra de første røntgenundersøgelser<br />

med stor strålebelastning til <strong>MR</strong>­skanninger, som baseres på magnetisme.<br />

Udfordringen – og muligheden – er derfor i høj grad at benytte<br />

netop den teknologi, som kan belyse det spørgsmål, man jagter.<br />

Det forklarer professor, overlæge Jørgen Frøkiær, Nuklearmedicinsk<br />

Afdeling & <strong>PET</strong>­Centret på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

På den brede motorvej, som de billeddannende teknologier kører<br />

stærkt ud ad, er væsentlige milepæle passeret og flere venter<br />

forude. Udforsk er kort stoppet op ved nogle af fortidens milepæle.<br />

På de følgende sider har vi under temaet ”Billeddiagnostik ­ at se<br />

ind i kroppen” kikket nærmere på nogle af de områder af billeddiagnostikken,<br />

hvor universitetshospitalerne i <strong>Aarhus</strong> og Aalborg er<br />

særligt langt fremme.<br />

udviklingen<br />

i medicinske<br />

billedteknikker<br />

1886-<br />

1900<br />

RadiUm og <strong>Røntgen</strong><br />

A. H. Becquerel opdager i 1886 radioaktivitet.<br />

Et par år senere isolerer Marie Curie<br />

grundstofferne Radium og Polonium.<br />

I 1895 opdager Conrad Röntgen røntgenbølgerne,<br />

der er energirige elektromagnetiske<br />

bølger, som kan trænge gennem kroppens<br />

blødere dele som hud, blodkar og nogle<br />

organer. Året efter bruger Walter Bradford<br />

Cannon røntgenstrålingen fra barium sulfat<br />

til at afbilde et dyrs indre organer.<br />

Thomas Edison udvikler det første simple<br />

røntgenapparatur.<br />

Med røntgen bliver det muligt at se fx brud<br />

på knogler og måle hjertets størrelse.


Radioaktive isotopeR<br />

Georg de Hevesy bruger i 1911 for første gang<br />

radioaktive isotoper til at markere partikler,<br />

hvis bevægelse kan følges rundt i kroppen ved<br />

skanning.<br />

Ved at bruge kontraststof, der kan bremse<br />

strålerne, kan man bl.a. tage røntgenbilleder<br />

af blodkar, ligesom kontraststof får<br />

stor betydning ved undersøgelse af nyrer og<br />

urinveje samt til påvisning af svulster med<br />

<strong>CT</strong>-skanning.<br />

1911<br />

1957<br />

UltRalyd<br />

Hal O. Angers bruger <strong>ultralyd</strong>s egenskaber i kombination<br />

med et gamma-kamera og skaber <strong>ultralyd</strong>sskanneren.<br />

Ultralyd er lyd med frekvenser<br />

over det hørbare, som kan brede sig i både<br />

gasser, væsker og faste stoffer. Ultralydsskanneren<br />

fungerer i princippet ligesom et ekkolod, der<br />

sender lydbølger tilbage fra det, der rammes.<br />

Ultralyd udvikles op gennem 60’erne, og bliver<br />

et epokegørende supplement til røntgenundersøgelser<br />

og andre billeddannende teknikker.<br />

Ekkokardiografi – <strong>ultralyd</strong>sundersøgelse af<br />

hjertet – gør det fx muligt at registrere hjertets<br />

pumpefunktion og hjerteklappernes funktion.<br />

Teknikken får også stor betydning ved rutinemæssig<br />

undersøgelse af fostre.<br />

Ct<br />

Godfrey N. Hounsfield skaber den første <strong>CT</strong>- skanner.<br />

<strong>CT</strong> er en røntgenundersøgelse med computer-fremstillede<br />

tværsnit af det, man undersøger, enten det er<br />

hoved, krop eller lemmer. Ved skanningen roterer et<br />

røntgenrør en gang om kroppen for hver optagelse,<br />

mens der udsendes et tyndt, vifteformet strålebundt<br />

gennem det tværsnit, man ønsker afbilledet.<br />

Teknikken revolutionerer hurtigt røntgendiagnostikken.<br />

Med <strong>CT</strong>-skanning kan man skelne flere grå-tone<br />

nuancer end med røntgen. Det bliver muligt at se<br />

svulster i organer og se ind i hjernen. <strong>CT</strong>-skanning får<br />

stor betydning for diagnostik af kræft og ved lidelser i<br />

nyrer og urinveje samt ved ulykkestilfælde, der medfører<br />

læsioner i hovedet eller det indre af kroppen.<br />

<strong>CT</strong>= Computerbaseret Tomografi.<br />

1973<br />

udforsk · 11<br />

Foto Ole Hein Pedersen , Michael Harder m.fl.


12 · udforsk<br />

1977<br />

mR og pet<br />

Lauther og Mansfield udvikler <strong>MR</strong>-skanneren som de<br />

modtager Nobelprisen for I 2003. <strong>MR</strong> er en undersøgelsesmetode<br />

baseret på en kombination af anvendelsen af<br />

magnetfelter, radio-bølger og avanceret computerteknik.<br />

Med <strong>MR</strong> kan man undgå røntgenbestråling af patienten.<br />

<strong>MR</strong> giver også bedre billeder end de første <strong>CT</strong>- skannere.<br />

Det bliver muligt at tage billeder af bl.a. hjerne, rygmarv,<br />

rygsøjle, knogler og visse organer. På den måde kan man<br />

fx få billeder af syg-domme som dissemineret sclerose og<br />

diskusprolaps.<br />

Samme år udvikler Ter-Pogossian, Phelps, Hofmann og<br />

Nutt skaber i 1977 den første <strong>PET</strong>-skanner. (<strong>PET</strong>-skanning<br />

er en undersøgelsesteknik, hvor man ved hjælp af hurtigt<br />

nedbrydelige, radioaktivt mærkede sporstoffer kan få<br />

snitbilleder af organismens stofoptagelse eller stofskifte.<br />

<strong>PET</strong>-skanning adskiller sig fundamentalt fra <strong>CT</strong>-skanning<br />

og – og senere <strong>MR</strong>-skanning - som fortrinsvis fremstiller<br />

billeder af kroppens opbygning. <strong>PET</strong> giver billeder af<br />

kemiske processer som fx enkelte cellernes stofoptagelse.<br />

<strong>PET</strong>-skanning bruges fx ved diagnostik og behandling<br />

af kræft, hvor man ved hjælp af <strong>PET</strong> bl.a. kan vurdere<br />

effekten af en behandling.<br />

<strong>PET</strong>= Positron Emission Tomografi.<br />

<strong>MR</strong>= Magnetisk Resonans.<br />

speCt<br />

SPE<strong>CT</strong>-skanning udvikles i midten af 80’erne. Denne<br />

teknologi baserer sig på at et gamma-kamera kan<br />

rotereres rundt om patienten i lighed med en <strong>CT</strong>skanner.<br />

Billedoptagelsen synkroniseres og man får<br />

efterfølgende mulighed for at se organfunktionsændring<br />

i 3 dimensioner. Denne undersøgelse har bl.a.<br />

revolutioneret diagnostik af hjertesygdomme p.g.a.<br />

åreforkalkning.<br />

SPE<strong>CT</strong>= Single Photon Emission Computed To-mography.<br />

1985<br />

1990-<br />

2011<br />

kombinationeR<br />

De forskellige skanningsteknikker har hver deres<br />

fordele og ulemper. I løbet af de seneste årtier er<br />

der udviklet flere kombinationer af de beskrevne<br />

teknikker, som tilfører synergi til den diagnostiske<br />

anvendelse.<br />

En af de mest succesfulde kombinationer af<br />

skanningsteknikker skabes af David Townsend<br />

og Ronald Nutt, der i 1998 kombinerer <strong>PET</strong>/<strong>CT</strong>, og<br />

dermed forener fordelene ved skarpe anatomiske<br />

billeder fra <strong>CT</strong>-skanning med bedre informationer<br />

om aktivitet i cellers stofskifte.<br />

Det betyder, at man i dag kan få fremragende<br />

funktionel billedfremstilling af tumorer, organfunktionsændringer<br />

i lever, hjerte og hjerne.


På opdagelse<br />

i fostrets<br />

hjerte<br />

Når børn fødes med en uventet og alvorlig hjertefejl,<br />

risikerer de at dø eller få skader på hjernen. På <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> skanner man fostre for misdannelser<br />

i hjertet halvvejs inde i graviditeten, så man kan stå klar<br />

med medicin og operationsudstyr ved fødslen.<br />

Af henrik stanek, stickelbergs Bureau Foto Ole hein pedersen<br />

>><br />

udforsk · 13


At se ind i kroppen<br />

– Forældrene får selvfølgelig et chok, når vi fortæller,<br />

at vi skal se nærmere på hjertet. Men misdannelsen<br />

er der, uanset om vi skanner eller ej.<br />

...På opdagelse i fostrets hjerte<br />

14 · udforsk<br />

Overlæge Olav Bjørn Petersen<br />

har indført udvidet skanning<br />

for hjertefejl af alle fostre<br />

>><br />

Lykken stråler ud af forældrene. Et velskabt<br />

barn er kommet til verden. Men få<br />

timer efter fødslen bliver barnet pludselig<br />

dårligt og blåt. Der mangler ilt i blodet,<br />

og barnet rives ud af hænderne på forældrene<br />

for med fuld udrykning at blive<br />

kørt til hjertecentret i Skejby. Forældrene<br />

står chokeret tilbage.<br />

Så dramatisk kan situationen udspille<br />

sig, når det viser sig, at et barn<br />

født på et lokalt sygehus har en alvorlig<br />

hjertefejl. Nu skannes langt de fleste<br />

fostre i Jylland for fejl i og omkring hjertet<br />

midtvejs i graviditeten, så læger og<br />

forældre kan forberede sig på, hvad der<br />

skal ske umiddelbart efter fødslen.<br />

I 2005 besluttede fødselslæge Olav<br />

Bjørn Petersen og hans kolleger på Afdeling<br />

Y på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

i Skejby at gå grundigere til værks, end<br />

retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen<br />

påbyder. De blev indført i 2004, og hvad<br />

hjertet angår, kræver de blot, at man ser<br />

efter, om det har fire kamre, når gravide<br />

tilbydes skanning i uge 19.<br />

Alligevel blev der i det første halve<br />

år med retningslinjerne født tre børn i<br />

Skelby, hvor krops- og lungepulsåre var<br />

byttet om. De to døde, mens den tredje<br />

akkurat blev reddet på målstregen.<br />

– Man kan ikke se forbytningen på<br />

billedet af de fire kamre, så vi besluttede,<br />

at retningslinjerne ikke er tilstrækkelige<br />

for så centralt et organ som hjertet, siger<br />

Olav Bjørn Petersen.<br />

billedet er fUldt af detaljer<br />

Ni ud af ti børn med misdannelser i hjertet<br />

fødes af familier uden hjertefejl. For


at finde frem til børnene inden fødslen<br />

indledte fødselslægerne på Afdeling Y<br />

et udviklingsarbejde med kolleger fra<br />

Børneafdeling A og Hjertemedicinsk<br />

Afdeling B.<br />

– Vi har forskellige indgange. Mens<br />

vi har erfaringen med at skanne fostre,<br />

ved de, hvad forskellige hjertefejl betyder<br />

for barnet ved fødslen og på lang sigt,<br />

forklarer han.<br />

Samarbejdet faldt sammen med, at<br />

<strong>ultralyd</strong>sskanneren var blevet forbedret,<br />

så den kunne vise meget detaljerede<br />

billeder. Man kunne både se, om hjerteklapperne<br />

åbnede sig, som de skulle,<br />

om blodet strømmede den rigtige vej til<br />

og fra hjertet, og om pumpekamrene<br />

fungererede.<br />

Når fødselslægen opdager en misdannelse,<br />

laver han en udvidet hjerteskanning<br />

sammen med læger fra de to andre<br />

afdelinger, så de sammen kan finde frem<br />

til, hvad der er tale om. Det kan være alt<br />

fra et mindre hul i hjertets skillevæg over<br />

underudviklede pumpekamre til manglende<br />

pulsårer.<br />

– Vi begynder i uge 13 eller 14 med<br />

kvinder, der tidligere har fået et barn<br />

med en kompleks hjertefejl. Vi kan ikke<br />

Alle gravide i regionen får tilbudt hjerteskanning<br />

Fødselslæge Olav Bjørn Petersen og hans kolleger fra Børneafdeling A og Hjertemedicinsk<br />

Afdeling B måtte først selv lære teknikken at kende, da de begyndte at skanne<br />

fostre for hjertefejl. Dernæst lærte de metoden videre til de specialuddannede sygeplejersker<br />

og jordemødre, der som sonografer står for de rutinemæssige skanninger<br />

af gravide på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

For halvandet år siden blev der ansat ekstra personale til at tage rundt til de andre<br />

hospitaler i regionen og lære deres kolleger, hvordan man skanner for hjertefejl. Når<br />

projektet slutter til nytår, har der også været afholdt syv kurser. På hvert kursus har<br />

30 sygeplejersker, jordemødre og læger fået to dages intensiv træning, så fremover<br />

får alle gravide i Region Midtjylland tilbudt udvidet hjerteskanning i uge 19.<br />

få øje på alle detaljer på det tidspunkt,<br />

men vi kan se meget, og ved alvorlige<br />

misdannelser kan forældrene vælge at<br />

stoppe graviditeten, inden fostret bliver<br />

for stort, siger overlæge Keld Sørensen<br />

fra Hjertemedicinsk Afdeling B.<br />

hUrtig indsats redder liv<br />

Hvis man på forhånd ved, at der er noget<br />

galt, kan jordemoder, fødselslæge, børnelæge,<br />

børnehjertelæge, narkoselæge<br />

og kirurg stå klar, når barnet bliver født.<br />

– Tidligere gik der unødig tid med<br />

undersøgelser og transport til Skejby<br />

fra lokale sygehuse. Nu føder mødrene<br />

hos os. Ved at bruge tiden fornuftigt<br />

reducerer vi risikoen for hjerneskader og<br />

dødsfald, siger overlæge Jesper Bjerre fra<br />

Børneafdeling A.<br />

Det er også langt bedre at operere,<br />

inden nyrer, lever og andre organer tager<br />

skade på grund af iltmangel.<br />

– I de første timer efter fødslen har<br />

barnet det godt, fordi det fortsætter på<br />

kredsløbet fra fostertilstanden, men når<br />

det hører op, bryder hjertefejlen ud i fuldt<br />

omfang. Derfor gælder det om at operere,<br />

inden barnet kommer i en livstruende<br />

krise, siger Keld Sørensen.<br />

forældrene er glade<br />

Olav Bjørn Petersen fra Gynækologisk-<br />

Obstetrisk Afdeling Y har ikke oplevet<br />

én eneste forælder, som ikke er glad for,<br />

at misdannelsen bliver opdaget inden<br />

fødslen.<br />

– De får selvfølgelig et chok, når<br />

vi fortæller, at vi skal se nærmere på<br />

hjertet. Men misdannelsen er der, uanset<br />

om vi skanner eller ej. Nu får forældrene<br />

mulighed for at forberede sig, og hvis<br />

barnet har udsigt til et liv med megen<br />

lidelse og sygdom, kan de overveje at<br />

afbryde graviditeten. Mange fortæller os<br />

senere, at de er glade for, at de har haft et<br />

valg, også selv om det var et svært valg,<br />

siger fødselslægen.<br />

De fleste fortsætter graviditeten,<br />

mens cirka 20 procent af de, der venter et<br />

barn med en kompleks hjertefejl, vælger<br />

abort. Det betyder, at der bliver født færre<br />

børn med meget komplicerede hjertefejl.<br />

– Sygeplejerskerne bliver bedre og<br />

bedre til skanningerne, og de børn, der<br />

bliver valgt til, får bedre operationer med<br />

færre komplikationer, fordi vi er forberedt.<br />

Vi kan aldrig love, at en hjertepatient<br />

bliver helt rask, men de kan få det<br />

meget bedre, siger Keld Sørensen.<br />

udforsk · 15


at at se se<br />

At se ind i i kroppen<br />

16 · udforsk<br />

Af Lene Horsholt Foto Helene Bagger<br />

Hvordan<br />

Depression er blevet en folkesygdom, og prognoserne tyder på,<br />

at endnu flere vil blive ramt af sygdommen i de kommende år.<br />

Derfor er det bekymrende, at den i dag mest anvendte behandling<br />

mod depression har vist sig at være utilstrækkelig for<br />

mange patienter. Kun ca. en tredjedel af dem, der behandles<br />

med de såkaldte SSRI-præparater, opnår tilstrækkelig gavnlig<br />

effekt, og halvdelen af dem, der behandles, bliver syge igen<br />

senere i livet.<br />

Når langt fra alle har udbytte af behandlingen, skyldes det<br />

formentlig, at depressionssygdomme er mere forskellige end<br />

tidligere antaget – og at de derfor også må behandles forskelligt.<br />

nye mUligheder med mri<br />

Men hvad er det faktisk, der sker, når mennesker får en depression?<br />

Hvad skyldes det? Og hvordan kan symptomerne forklares?<br />

I disse år er der en stigende interesse for at finde biokemiske<br />

svar på disse spørgsmål, og forbedrede billeddannende<br />

teknikker medvirker nu til, at hjernes anatomi og fysiologi kan<br />

undersøges med en præcision og grundighed, der ikke tidligere<br />

har været mulig.<br />

Det er der gjort erfaringer med på Radiologisk Afdeling på<br />

Aalborg Sygehus, hvor <strong>MR</strong>I-skanninger helt bogstaveligt har<br />

synliggjort forskelle hos patienter, der henholdsvis kommer sig<br />

Ved hjælp af <strong>MR</strong>I­skanning af<br />

hjernens anatomi og fysiologi kan<br />

der påvises ligheder – og forskelle<br />

blandt patienter med depression.<br />

Hanna Järnum fra Radiologisk<br />

Afdeling på Aalborg Sygehus står<br />

bag en undersøgelse, der giver nyt<br />

indblik i, hvordan depressioner<br />

kan ses og spores i hjernen.<br />

ser en depression<br />

egentlig ud…?<br />

og ikke kommer sig med traditionel medicinsk behandling for<br />

depression.<br />

fokUs på kortisol og immUnforsvar<br />

Det er læge og ph.d. Hanna Järnum, der står bag undersøgelsen<br />

i Aalborg, der bl.a. er inspireret af nyere forskning, der har<br />

dokumenteret, at depressionslignende symptomer kan være et<br />

udslag af en biologisk eller kemisk ubalance eller abnormitet<br />

hos patienten. Afvigelser i langtids-stresshormonet kortisol<br />

og/eller et svækket immunforsvar kan muligvis være det, der<br />

udløser symptomerne og f.eks. påvirker patientens humør og<br />

stemningsleje.<br />

Ved hjælp af <strong>MR</strong>I kan hjernevævet gengives i en langt højere<br />

opløsning end ved <strong>CT</strong>-skanning, og det har Hanna Järnum gjort<br />

brug af. Hun har undersøgt patienter med unipolar depression<br />

– samt en rask kontrolgruppe. Patienterne var rekrutteret fra<br />

Affektiv Klinik og Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg<br />

Psykiatriske Sygehus.<br />

Specifikt har hun haft fokus på at undersøge hjernebarkstykkelsen<br />

og gennemstrømningen af blod i bestemte dele af<br />

hjernen. Også koncentrationen af forskellige stoffer er blevet<br />

undersøgt – alt sammen med henblik på at afprøve antagelsen<br />

om, at mennesker med depression har et svækket immunforsvar<br />

og et øget kortisolindhold i blodet.


Læge og ph.d. Hanna Järnum<br />

hvorfor bliver patienterne ikke raske?<br />

Deltagerne i undersøgelsen blev skannet 2 gange, ved baseline<br />

og igen efter 6 måneder. Her blev patienterne opdelt i 2 grupper;<br />

dem, der nåede at blive raske indenfor 6 måneder, og dem, der<br />

fortsat var syge.<br />

Det viste sig, at de patienter, der stadig var syge efter 6<br />

måneder, havde tyndere hjernebark i et område med central<br />

betydning for bl.a. de kognitive funktioner (posterior cingulate<br />

cortex). Et andet fund i denne gruppe var, at de havde en lavere<br />

gennemstrømning af blod i frontallappen og temporallappen,<br />

der begge har essentiel betydning for bl.a. hukommelse og<br />

personlighed. Hos de deprimerede blev der også påvist lavere<br />

niveauer af stoffer, der er vigtige for immunforsvaret.<br />

Kombinationen af et svækket immunforsvar og et højt<br />

niveau af kortisol kan måske føre til en ”kædereaktion”, der gør,<br />

at patienterne ikke kommer sig: Formentlig er det aktivering af<br />

specifikke pro-inflammatoriske cytokiner, der fører til en øget<br />

produktion af kortisol. Det kan så igen medføre tab af hjerneceller<br />

– og dermed tyndere hjernebark.<br />

Overproduktion af kortisol mindsker desuden antallet af<br />

serotonin-receptorer i hjernen, og netop serotonin menes at<br />

kunne påvirke blodgennemstrømningen.<br />

Inflammatoriske processer vil også kunne føre til tab af støtteceller<br />

i hjernen og dermed lavere niveauer af de stoffer, som<br />

disse celler ellers producerer.<br />

symptomer på depression eller<br />

depressions-lignende symptomer?<br />

Når patienter udredes for depression sker det ofte<br />

ved hjælp af rating scales (Hamilton m.fl.), hvor<br />

der spørges ind til en lang række af de typiske<br />

symptomer på depression. Patienterne svarer så på,<br />

hvor lidt eller meget de er belastet af de faktorer,<br />

der bliver nævnt.<br />

Men hvor sikker er egentlig en diagnose, der i så høj<br />

grad bygger på det generelle og på det, patienterne<br />

selv fortæller? Og hvor sikkert er det, at det reelt<br />

er symptomer på depression, patienterne beskriver?<br />

Måske er det snarere depressions­lignende<br />

symptomer?<br />

Hvis patienten f.eks. føler sig træt, trist og har<br />

problemer med koncentration og hukommelse,<br />

så kan det være tegn på depression, men det kan<br />

også være anden form for sygdom, der er på spil.<br />

Diabetes måske? Eller hjerteproblemer?<br />

Et sammenfald af symptomer betyder ikke automatisk,<br />

at patienterne fejler det samme. Depressive<br />

symptomer kan være tegn på somatisk sygdom – og<br />

omvendt. Derfor er det vigtigt, at der også sker en<br />

grundig somatisk udredning – med afsæt i de specifikke<br />

symptomer, den enkelte patient kommer med.<br />

Der kræves dog mere forskning, før man kan fastslå, at inflammatoriske<br />

processer i kombination med abnorme niveauer af<br />

kortisol kan have indflydelse på depression hos prædisponerede<br />

individer.<br />

mindre stigma og mystik<br />

Undersøgelsen gør det desuden tydeligt, at patienter med depression<br />

ikke kan kategoriseres og behandles som én homogen<br />

gruppe. Samtidig bidrager den med konkret information om, at<br />

patienternes sygdom faktisk kan spores, følges og ses i hjernen.<br />

På en måde, der er anderledes præcis og håndgribelig, i forhold<br />

til hvad der hidtil har været muligt.<br />

En voksende erkendelse af, at biologiske og kemiske forhold<br />

spiller en stor og måske afgørende rolle ved psykisk sygdom,<br />

har først og fremmest betydning for patienternes diagnose og<br />

behandling. Samtidig kan det medvirke til at nedbryde nogle af<br />

de fordomme, der stadig knytter sig til de psykiske lidelser – for<br />

bliver det mere konkret, hvad patienterne fejler, bliver det også<br />

mere ”legalt” og lettere at tale om.<br />

Også derfor er der et stort potentiale i, at forskere på tværs<br />

af specialer mødes for at løse flere at de ”mysterier”, som psykiatrien<br />

fortsat rummer (for) mange af.<br />

udforsk · 17


At se ind i kroppen<br />

18 · udforsk<br />

Psykiatere stiller<br />

Mennesker, der får den første depression efter de er fyldt 50 år, har større risiko for at<br />

få en blodprop end jævnaldrende, der ikke har depression. Og mennesker, der har haft<br />

en blodprop i hjertet eller hjernen, har en øget risiko for at få en depression end andre,<br />

der ikke har haft en blodprop. Det er fakta, som forskere ved <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Risskov søger at udrede ved hjælp af nye billeddiagnostiske værktøjer.<br />

Forskerne håber, at <strong>MR</strong>- og <strong>CT</strong>-skanninger kan give indblik i sammenhænge<br />

mellem depression og blodpropper i hjerte og hjerne, så der kan<br />

sættes ind med effektiv forebyggelse<br />

Tekst: Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen<br />

På Center for Psykiatrisk Forskning ved<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, Risskov<br />

foregår flere forskningsprojekter, som ser<br />

på sammenhængene mellem depression<br />

og blodpropper. Et af projekterne har<br />

fokus på sammenhænge mellem depression<br />

og hjertesygdom hos førstegangsdeprimerede<br />

over 50 år. Projektet ledes af<br />

læge Torben Albert Devantier.<br />

– Vi ved, at der er en sammenhæng<br />

mellem depression og hjertekarsygdom,<br />

men om det går den ene eller anden<br />

vej eller begge, ved vi ikke endnu, siger<br />

professor Poul Videbech, der er vejleder<br />

på projektet. Men vi ved, at risikoen for at<br />

få en blodprop i hjertet er fordoblet, hvis<br />

man har haft en depression.<br />

– Der er mange teorier om denne<br />

sammenhæng, men i dette projekt er<br />

vi specielt interesseret i, om hjerneforandringer,<br />

som hænger sammen med<br />

depression, er forbundet til forkalkning<br />

af hjertets blodkar.<br />

Fra blandt andre læge Rikke Beese<br />

Dalbys forskning ved man, at depressionsramte<br />

er særligt disponerede for<br />

forandringerne i det område af hjernen,<br />

som kaldes den hvide substans. Forandringerne,<br />

som også kaldes white matter<br />

lesions, kan optræde hos alle mennesker,<br />

men nye undersøgelser viser, at mennesker,<br />

der får depression sent i livet, har<br />

flere af disse skader end andre menne-


skarpt på<br />

depression og<br />

blodpropper<br />

sker. Og de skader øger markant risikoen<br />

for at få en blodprop.<br />

Det er de nye billeddiagnostiske<br />

værk tøjer, der har sat forskerne i stand til<br />

at granske forandringer i hjernen, og som<br />

nu også skal bruges til at vise, om disse<br />

forandringer har forbindelse til forkalkning<br />

af hjertets blodkar.<br />

patienterne rekrUtteres fra psykiatrien<br />

Der er 30 patienter med i projektet, som<br />

er rekrutteret fra psykiatrien i Region<br />

Midtjylland, plus 30 i en kontrolgruppe.<br />

Deltagerne undersøges ved:<br />

• Psykiatrisk interview<br />

• <strong>MR</strong> (magnetisk resonans-skanning) af<br />

hjernen<br />

• Koronarcalciumskanning af hjertets<br />

blodkar<br />

Herudover foretages blodtryksmåling og<br />

en række biokemiske målinger.<br />

Undersøgelserne udføres som led i<br />

et større klinisk udredningsprogram<br />

ved Neuropsykiatrisk Klinik (NK) som<br />

administrativt hører under Center for<br />

Psykiatrisk Forskning (CPF) på <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> i Risskov (AUHR),<br />

og projektet bliver gennemført i et samarbejde<br />

mellem bl.a. CPF, Center for<br />

Funktionelt Integrativ Neurovidenskab<br />

(CFIN) på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

(AUH) og Hjertemedicinsk Afdeling på<br />

Vejle Sygehus.<br />

skal indhente 15-20 leveår<br />

De depressionsramte patienter er meget<br />

interesseret i at deltage i forskningsprojektet.<br />

De vil gerne have hjertet undersøgt<br />

og kan se ideen i, at der kan sættes ind<br />

med forebyggelse, hvis der er noget galt.<br />

Næsten alle patienter siger ja til at være<br />

med. De vil gerne bidrage til forskning og<br />

til at hjælpe andre. Det giver god mening<br />

for dem.<br />

– Desuden føler de sig rigtig godt<br />

behandlet, når de er med i et projekt. Her<br />

bliver de virkelig grundigt undersøgt, og<br />

der bliver taget hånd om dem, fortæller<br />

Poul Videbech.<br />

– Vi har med en patientgruppe at<br />

gøre, som statistisk lever 15 til 20 år mindre<br />

end andre, der ikke er psykisk syge.<br />

Så vi har nogle år at indhente for vores<br />

patienter, så alt hvad der kan vise, hvad<br />

det er for mekanismer i kroppen, der gør<br />

patienten syg, skal vi have udredt. Projektet<br />

kan måske pege på mekanismer,<br />

så vi kan sætte ind med forebyggelse,<br />

der kan fjerne årsagerne til, at kar bliver<br />

skrøbelige.<br />

– Vi ved, at usund levevis har en<br />

betydning for udviklingen af læsioner<br />

i hjernen og for den øgede risiko for<br />

Mr-skanning<br />

<strong>MR</strong>­skanning (magnetic<br />

resonance imaging, <strong>MR</strong>I) til undersøgelse<br />

af patienter med depression<br />

har været kendt siden<br />

slutningen af 1980’erne, men<br />

har hidtil ikke været anvendt<br />

rutinemæssigt i den diagnostiske<br />

udredning.<br />

Den teknologiske udvikling<br />

indenfor billeddannende teknikker<br />

har imidlertid medført,<br />

at man i dag med komplicerede<br />

<strong>MR</strong>­skanningsteknikker kan få<br />

indsigt i såvel strukturelle som<br />

funktionelle forhold i hjernen<br />

ved depression.<br />

blodpropper i både hjerne og hjerte. Vi<br />

ved også, at årsagerne til læsionerne bl.a.<br />

skal findes i risikofaktorer som rygning,<br />

forhøjet blodtryk og diabetes. Men vi<br />

har brug for at vide mere, understreger<br />

Poul Videbech, som regner med, at der er<br />

resultater af undersøgelsen om et år.<br />

øget brUg af skanning i klinikken<br />

På <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, Risskov<br />

er man foregangsfolk, når det gælder<br />

brug af de nye billeddiagnostiske værktøjer<br />

i forskningen, men i den daglige<br />

klinik er man ikke så langt, oplyser Poul<br />

Videbech.<br />

På neuropsykiatrisk klinik bliver <strong>MR</strong>skanninger<br />

af hjernen imidlertid brugt i<br />

stigende grad. Det er ikke sådan, at alle<br />

deprimerede bør skannes, særligt ikke<br />

ukomplicerede tilfælde, som reagerer<br />

hurtigt på behandling. Men i sværere tilfælde<br />

kan det gøre en forskel – især ved<br />

langvarig depression, hvor behandling<br />

ikke virker og ved depression med svære<br />

kognitive problemer.<br />

– Her kan en hjerneskanning give et<br />

billede af, om der er mange læsioner i patientens<br />

hjerne, og om patienten derfor<br />

skal have blodfortyndende behandling<br />

for at forebygge blodpropper i hjerte og<br />

hjerne, forklarer Poul Videbech.<br />

udforsk · 19


At se ind i kroppen<br />

Der er bid i 3D<br />

20 · udforsk<br />

Specialtandlæger fra Institut for Odontologi træder til,<br />

når børn har leddegigt i kæben. Skanninger og computerteknik<br />

er deres medsammensvorne i en behandling,<br />

der på verdensplan er langt fremme.<br />

Af Kirsten Olesen Foto Ole Hein Pedersen<br />

Når et barn bliver ramt af børneleddegigt, påvirker<br />

sygdommen kroppens led og kan også ramme<br />

kæbeleddet – i værste fald med forkert bid, kosmetiske<br />

problemer og tyggevanskeligheder til følge, hvis<br />

kæben vokser sig skæv. Kæbeleddet, er nemlig det<br />

eneste led hvis anatomi og måde at vokse på, gør det<br />

særdeles sårbart over for sygdomsmæssige påvirkninger,<br />

og væksten i kæbeleddet er for en stor del<br />

ansvarlig for underansigtets udvikling.<br />

I den situation træder specialtandlæger til. Ortopædiske<br />

behandlinger og tandregulering påvirker<br />

nemlig væksten i kæberne, og tandlæger med speciale<br />

i tandregulering – ortodonti – har magt til at få<br />

tænder ind på rad og række og få sammenbiddet til<br />

at udvikle sig korrekt, selv om sygdommen trækker i<br />

modsat retning.<br />

Med skanning af kæberne på forskellige udviklingstrin<br />

og 3-D computeranimationer som stadigt<br />

vigtigere redskaber er det i dag lykkedes dem at<br />

komme rigtig langt i behandlingen af en sygdom,<br />

som har sat grå hår i hovedet på reumatologer og<br />

specialtandlæger verden over:<br />

”Tidligere ventede vi på, at barnet var udvokset, hvorpå<br />

ansigtsdeformiteten måtte behandles med en omfattende kirurgisk<br />

behandling. Men lige nu har vi introduceret forskellige<br />

tidlige behandlingstiltag, som støttes af computerteknologien,<br />

og her på stedet er vi meget langt fremme”, fortæller lektor<br />

DDS, ph.d. Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi på<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Med skanning og 3-D<br />

computeranimationer<br />

som stadigt vigtigere<br />

red skaber er ortodontister<br />

ne kom met rigtig langt i<br />

behandlingen af børneleddegigt<br />

i kæben, som har sat grå<br />

hår i hovedet på reumatologer og<br />

specialtandlæger verden over<br />

mysteriet om væksten<br />

Udviklingen i den abnorme vækst og mulighederne for at<br />

påvirke den i positiv retning er man blevet klogere på igennem<br />

de seneste år. Det skyldes bl.a., at instituttets forskere bruger<br />

<strong>CT</strong>-skannere til at se ind i kæbens væv og knogler. Ved hjælp<br />

af computergrafik kan skanningerne vise, hvordan vækst og<br />

vækstafvigelser foregår på hver enkelt patient – ganske enkelt


ved at lægge billeder fra forskellige perioder oven i hinanden.<br />

På samme måde kan effekten af behandlingen vurderes.<br />

Den viden har kastet afgørende lys over spørgsmålet om,<br />

hvordan underansigtet vokser; både når det går godt, og når<br />

det går i en skæv retning og kan resultere i underudviklet hage,<br />

smerter og problemer med at tygge.<br />

Og det spørgsmål er helt centralt for forskere og behandlere:<br />

”Sammen med kolleger verden over har vi gennem de seneste<br />

tyve år diskuteret, hvad problemet ved vækstafvigelse er;<br />

dels hvordan væksten i underansigtet foregår, dels hvordan den<br />

patologiske vækst foregår”, fortæller Thomas Klit Pedersen.<br />

”Det hjælper teknologien os nu med at afdække, så selv om<br />

vi ikke kan behandle børneleddegigt i kæbeleddet 100 pct., er vi<br />

i dag kommet meget langt”.<br />

Det gælder i forskningscentre verden over, og det gælder<br />

i <strong>Aarhus</strong>. Her er forskning og behandling centreret omkring<br />

Institut for Odontologi på <strong>Aarhus</strong> Universitet og Tand-, Mund-<br />

og Kæbekirurgisk Afdeling O på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

hvor de to odontologiske specialer – kæbekirurgi og ortodonti –<br />

forener kræfterne i tæt samarbejde med kolleger i det internationale<br />

forskningsmiljø.<br />

virtUelle operationer<br />

Men den helt store revolution i selve behandlingsplanlægningen<br />

ligger i brugen af data fra en såkaldt Cone Beam <strong>CT</strong>-skanner<br />

– en tredimensional røntgenteknologi, som kan generere indre<br />

strukturer og forhold mellem kæber, tænder og led i alle planer<br />

og kan konstruere en 3-D model af patientens kranie – med<br />

uhyre nøjagtighed og med strålingsdoser, der er langt mindre<br />

end konventionel <strong>CT</strong>-skanning.<br />

Faktisk er teknologien så nøjagtig, at computerbillederne<br />

Vi vil have vores egne fingeraftryk<br />

på udviklingen af det perfekte<br />

system. Og det er lige på trapperne,<br />

siger lektor Thomas Klit Pedersen<br />

fra Institut for Odontologi på<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

kan bruges til at tilrettelægge operationer med millimeters<br />

præcision. Kæbekirurgerne kan se, hvor de kan skære, studerende<br />

kan øve sig i at skære – uden at patienten er til stedet.<br />

Og samtidig bruger man færre røntgenbilleder.<br />

Så ved at flytte en stor del af arbejdet med at rekonstruere<br />

røntgenbilleder og med detaljeret at planlægge behandlingerne til<br />

computerskærmen spares børnene både for ubehag og strålinger.<br />

Teknologien er taget i brug nogle steder i verden, men er<br />

stadig under udvikling. Afd. for Ortodonti, Institut for Odontologi<br />

ved <strong>Aarhus</strong> Universitet og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk<br />

Afdeling O, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> er således lige nu<br />

ved at udvikle deres eget computerprogram, der skal kunne<br />

bearbejde Cone Beam skannerens billeder og anvende dem til<br />

virtuel planlægning. For, som Thomas Klit Pedersen siger:<br />

”Vi har vores egne visioner, der styres af patienternes<br />

behov for optimale og kvalitetssikrede behandlinger, så vi vil<br />

have vores egne fingeraftryk på udviklingen af det perfekte<br />

system. Og det er lige på trapperne”.<br />

Børneleddegigt i kæben<br />

· Hvert år behandler specialtandlægerne i <strong>Aarhus</strong> omkring<br />

300 børn med børneleddegigt i kæbeleddet.<br />

· Børneleddegigt rammer børn under 16 år.<br />

· Ortodonti er et speciale, der beskæftiger sig med kæbernes<br />

og tændernes stilling, vækst og udvikling.<br />

· Lektor Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi,<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet, er aktiv i samarbejdet EuroTMJoint,<br />

der p.t. arbejder på at blive en officiel europæisk<br />

organisation for behandling af børneleddegigt i kæben.<br />

Han er formand for arbejdsgruppen ”Behandling”, der<br />

arbejder på en konsensusprotokol.<br />

udforsk · 21


At se ind i kroppen<br />

22 · udforsk<br />

Hvordan sikrer man sig, at dyr lungekræftmedicin<br />

kun bliver givet til de<br />

patienter, der virkelig har gavn af den?<br />

På <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> har en<br />

<strong>PET</strong>­skanning vist sig at være en del af<br />

svaret.<br />

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen<br />

Lungekræft. En ubarmhjertig diagnose at<br />

få stemplet på sig. Det kender læge Britta<br />

Weber alt til. Fra sit arbejde på Onkologisk<br />

Afdeling D på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

ved hun, at sygdommen ofte bliver<br />

opdaget i så fremskredent et stadie, at<br />

der kun er få måneder tilbage at leve i. Og<br />

kemoterapi og strålebehandling kan kun<br />

forlænge livet med nogle måneder.<br />

Men alligevel. Britta Weber har opdaget,<br />

at der er nogle lyspunkter blandt de<br />

mange triste skæbner. For en lille gruppe<br />

patienter har rigtig god effekt af en<br />

bestemt type skræddersyet kræftmedicin<br />

– kaldet Erlotinib.<br />

– Det fik mig til at spekulere på, om<br />

det mon var muligt at forudsige hvilke<br />

patienter, der ville få gavn af Erlotinib,<br />

fortæller Britta Weber. Og det blev starten<br />

på hendes ph.d.-projekt, som er tilknyttet<br />

Klinisk Biokemisk Afdeling.<br />

begrænset sUcces<br />

Erlotinib er et af de første præparater i en<br />

ny generation af kræftmedicin - kaldet<br />

skræddersyet kræftmedicin. Skræddersyet<br />

fordi den ikke angriber alle celler,<br />

men kun et bestemt mål. For Erlotinibs<br />

vedkommende den epidermale vækstfaktor-receptor,<br />

som er en af de vigtigste<br />

vækstreceptorer på kræftcellerne.<br />

På verdensplan havde man set rigtig<br />

gode resultater af de første celle- og dyreforsøg<br />

med Erlotinib. Så forventningerne<br />

til de første kliniske studier var høje.<br />

De viste sig dog ikke at holde stik. På<br />

Skræddersyet<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> begyndte<br />

man at bruge Erlotinib i 2005. Og erfaringen<br />

her har været, at kun 10-20 procent af<br />

patienterne har haft gavn af medicinen.<br />

Da behandlingen tilmed er dyr, blev det<br />

desto mere vigtigt at finde ud af, hvorfor<br />

nogle få patienter havde rigtig god gavn<br />

af medicinen, og andre slet ikke.<br />

– Vores første idé var at bruge en<br />

<strong>PET</strong>-skanning til at undersøge, hvordan<br />

Erlotinib bliver optaget i kroppen, siger<br />

Britta Weber.<br />

Hendes kollega Ashfaque Memon fra<br />

Klinisk Biokemisk Afdeling, som stod for<br />

forsøget med <strong>PET</strong>-skanningerne, havde<br />

på det tidspunkt allerede vist særdeles<br />

interessante resultater på mus.<br />

radioaktiv medicin<br />

En kemiker fra <strong>PET</strong>-centret fik fremstillet<br />

en dosis Erlotinib, som var radioaktivt<br />

mærket. Denne dosis blev sprøjtet ind i<br />

en patient med lungekræft. Og lidt efter<br />

kunne man se på skanningen, hvor radioaktiviteten<br />

hobede sig op – f.eks. om<br />

det var inde i kræftknuden.<br />

17 patienter blev skannet på denne<br />

måde. Og resultaterne viste, at primært de<br />

patienter, som fik stoffet ophobet i kræftknuderne,<br />

havde god gavn af Erlotinib.<br />

– For patienterne kan resultaterne<br />

på længere sigt betyde, at vi kan skanne<br />

dem i begyndelsen af deres behandlingsforløb<br />

for at se, om de tilhører den<br />

gruppe, der responderer på Erlotinib.<br />

Overraskende viste det sig også,<br />

at stoffet hos en enkelt patient kunne<br />

trænge over blodhjerne-barrieren og<br />

ophobe sig i hjernemetastaser. Dette<br />

resultat er yderst interessant, fordi kræftlæger<br />

i mange år har diskuteret, hvorvidt<br />

traditionel kemoterapi formår at trænge<br />

over blodhjerne-barrieren.


på jagt efter mUtationer<br />

Men for Britta Weber sluttede arbejdet<br />

ikke med <strong>PET</strong>-skanningerne. For hun<br />

ville også finde ud af, hvorfor nogle patienter<br />

ophober Erlotinib i kræftknuderne<br />

og andre ikke gør.<br />

I dag ved man allerede fra videnskabelige<br />

studier, at de fleste patienter,<br />

der responderer på Erlotinib, har en<br />

mutation i den epidermale vækstfaktorreceptor.<br />

Og denne mutation kan der<br />

undersøges for, hvis man har en vævsprøve<br />

fra patienten. Så med hjælp fra<br />

Patologisk Institut gik Britta Weber i gang<br />

med at indsamle vævsprøver og tog samtidig<br />

blodprøver på 400 patienter, som i<br />

de sidste tre år er blevet behandlet med<br />

Erlotinib på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Indsamlingen er netop afsluttet og i<br />

de kommende måneder skal Britta Weber<br />

og hendes kolleger i gang med at analysere<br />

prøverne.<br />

Analyserne foregår ved hjælp af en gensekventeringsmaskine:<br />

Små tynde skiver<br />

af vævsprøverne bliver oprenset, og<br />

DNA-materialet opformeret. Herefter lægges<br />

DNA-materialet på en mikrochip og<br />

puttes ind i en gensekventeringsmaskine.<br />

Maskinen kan med meget følsomme<br />

metoder beregne, om patienten har en<br />

mutation i vækstfaktor-receptoren.<br />

– Fra vores <strong>PET</strong>-skanninger ved vi, at<br />

ikke alle tumorer optager Erlotinib. Det<br />

spændende bliver nu at finde ud af, om<br />

det kun er tumorerne med mutationen,<br />

der optager medicinen.<br />

patienter lever længere<br />

I november publicerer Britta Weber og<br />

hendes kolleger allerede resultaterne fra<br />

to af de patienter, som deltager i det store<br />

studie, hvor vævsprøverne bliver undersøgt<br />

for mutationer. Disse to patienter<br />

lungekræft<br />

Patienter med lungekræft har en meget<br />

dårlig prognose. Ofte opdages kræft i<br />

lungerne så sent, at patienten kun har<br />

kort tid tilbage at leve i.<br />

Kun 25 procent af patienterne får opdaget<br />

deres kræft så tidligt, at det er muligt<br />

at operere den væk. De resterende 75<br />

procent får opdaget kræften på så sent<br />

et tidspunkt, at en operation ikke er<br />

mulig. Disse patienter tilbydes palliativ<br />

behandling.<br />

Fra det tidspunkt, hvor kræften bliver<br />

opdaget, vil en patient i gennemsnit<br />

overleve fire måneder, hvis man ikke<br />

bliver behandlet. Med standardbehandling<br />

vil man overleve i gennemsnit otte<br />

måneder.<br />

kamp mod lungekræft<br />

har haft så god effekt af Erlotinib, at<br />

man til sidst besluttede sig for at operere<br />

resten af deres tumor ud. Her fandt man<br />

overhovedet ingen levende kræftceller. Et<br />

meget opløftende resultat.<br />

– Vi kan ikke sige, at patienterne<br />

er helbredt. Men man skal huske på, at<br />

overlevelsen for disse patienter normalt<br />

ville være fire måneder fra det tidspunkt,<br />

hvor de begynder på behandlingen med<br />

Erlotinib. Så set i den sammenhæng er<br />

resultaterne meget opløftende.<br />

– Alt i alt er jeg meget optimistisk<br />

over for den lille gruppe af patienter, der<br />

responderer godt på Erlotinib. For nu begynder<br />

vi for alvor at finde ud af, hvordan<br />

vi kan identificere dem fra begyndelsen<br />

af deres behandlingsforløb. Og måske<br />

vil vores metoder også kunne bruges til<br />

at målrette andre typer af skræddersyet<br />

kræftmedicin.<br />

udforsk · 23


At se ind i kroppen<br />

24 · udforsk<br />

Af Lotte Fisker Jørgensen Foto Ole Hein Pedersen<br />

Ultralydsteknologien bliver bedre og<br />

billigere, og det er et spørgsmål om<br />

tid, før fokuseret <strong>ultralyd</strong> har afløst<br />

stetoskopet som et af lægens vigtigste<br />

arbejdsredskaber. Det mener i hvert<br />

fald professor Erik Sloth, som gennem<br />

20 år har arbejdet med <strong>ultralyd</strong>sdiagnostik.<br />

Ultralyd<br />

– De senere par år er det for alvor gået<br />

stærkt. Apparaterne bliver bedre og billigere,<br />

og lige om lidt kommer vi til at se<br />

handy multifunktionelle lommeskanner,<br />

der både kan tages med overalt og bruges<br />

over hele kroppen, fortæller Erik Sloth,<br />

som sidste år blev verdens første anæstesiolog,<br />

der kunne kalde sig professor<br />

i klinisk og eksperimentel <strong>ultralyd</strong>sdiagnostik.<br />

– Det giver en helt anden fleksibilitet,<br />

end vi har kendt til tidligere. I fremtiden<br />

vil de nye <strong>ultralyd</strong>sskannere være fast<br />

inventar ikke bare på mange hospitalsafdelinger,<br />

men også i lægebiler, lægehelikoptere<br />

og hos praktiserende læger.<br />

Jeg er slet ikke i tvivl om, at fokuseret<br />

<strong>ultralyd</strong>sdiagnostik vil blive udbredt i<br />

et omfang, vi slet ikke har fantasi til at<br />

forestille os i dag, uddyber han.<br />

Det seneste skud på teknologistammen<br />

er en håndholdt lommeskanner,<br />

som ikke er meget større end en iPhone.<br />

Snart kommer miniskanneren i en endnu<br />

mere avanceret version med forskellige<br />

transducere, så den kan bruges ikke bare<br />

til <strong>ultralyd</strong>sskanning af hjertet, men også<br />

til maveregionen, venerne, lunger, osv.<br />

På Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling<br />

I på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> i<br />

Skejby har man i dag 25 <strong>ultralyd</strong>sskannere.<br />

Meget af <strong>ultralyd</strong>sudstyret i Skejby<br />

er doneret af The John and Birthe Meyer<br />

Foundation, men sidste år investerede hospitalet<br />

i yderligere ti skannere, så endnu<br />

flere kunne få glæde af teknologien.<br />

fra hypotese til viden<br />

– Grundlæggende handler det jo om<br />

at have den rette arbejdshypotese fra<br />

starten. Med point-of-care <strong>ultralyd</strong> bliver<br />

hypotese til viden, fordi man meget klart<br />

kan se, hvad der foregår, uanset om det


2.0<br />

handler om hjertet, nyrerne eller en<br />

nerveblokade der skal lægges. Ideen er,<br />

at man skal stille sig enkle spørgsmål,<br />

som skal kunne besvares med ja eller<br />

nej under en pågående <strong>ultralyd</strong>sskanning,<br />

forklarer Erik Sloth.<br />

– Det bliver ganske enkelt en helt<br />

ny måde at tænke på, fordi man på<br />

under et minut kan se direkte ind i<br />

kroppen og behandle ud fra, hvad man<br />

kan se, i stedet for ud fra, hvad man<br />

f.eks. kan høre i et stetoskop.<br />

Erik Sloth har som anæstesilæge i<br />

mange år arbejdet med <strong>ultralyd</strong>sdiagnostik<br />

i forhold til kredsløbet. Han og hans<br />

kolleger har for flere år siden påvist, at<br />

behandlingen blev ændret i op til 60%<br />

af tilfældene efter man havde brugt<br />

fokuseret <strong>ultralyd</strong> på intensivpatienter.<br />

Han er også idémanden bag det<br />

såkaldte FATE-kort, som er distribueret<br />

i 30.000 eksemplarer verden over.<br />

Kortet gør det let for alle læger hurtigt<br />

at sammenligne skanningsbilledet af<br />

patienten med billeder af udbredte<br />

hjertesygdomstilfælde, og derudfra<br />

afdække patienternes hjertemæssige<br />

tilstand. I tråd med den teknologiske<br />

udvikling findes kortet selvfølgelig også<br />

som app til iPhones.<br />

I dag bruges der point-of-care <strong>ultralyd</strong><br />

til meget andet end hjertet, og Erik<br />

Sloth underviser nu primært i såkaldt<br />

<strong>ultralyd</strong>s-ABCD, som dækker over brugen<br />

af <strong>ultralyd</strong> til øvre luftveje, maveregionen,<br />

lunger, hjerte, blodkar, m.m.<br />

ny stikketeknik<br />

Point-of-care <strong>ultralyd</strong> er ikke bare effektivt<br />

og tidsbesparende. Store og små<br />

patienter med angst for nåle har også<br />

god grund til at glæde sig over den nye<br />

teknologi:<br />

FATE-kortet findes nu<br />

også som applikation<br />

til iPhone<br />

– Ultralyd er jo også et fantastisk arbejdsredskab<br />

i forhold til patienter, som af den<br />

ene eller anden grund er svære at stikke<br />

i. Vejledt af <strong>ultralyd</strong>steknik kan vi meget<br />

præcist se, hvor et blodkar ligger, og<br />

derfor nærmest smertefrit få lagt et drop<br />

eller taget en blodprøve i første forsøg,<br />

fortæller Erik Sloth, der tilføjer at den<br />

nye stikketeknik, udviklet af forskere ved<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, vil spare<br />

mange tårer og blå mærker på børneafdelingen<br />

og være et vigtigt arbejdsredskab i<br />

Blodbanken, hvor man i dag må afvise 1-2<br />

% af de potentielle donorer, fordi det er<br />

for svært at se blodkarrene udefra.<br />

overvældende interesse<br />

Det er ikke kun den teknologiske udvikling<br />

der har fart på. Også lægekollegerne<br />

er ved at få øjnene op for de banebrydende<br />

perspektiver:<br />

– Erik Sloth er virkelig en pioner på<br />

det her område. Hans arbejde har inspireret<br />

os til at udbrede <strong>ultralyd</strong> til både<br />

helkrops-<strong>ultralyd</strong> og i forhold til, hvor<br />

ofte vi bruger det. Det er jo fx et genialt<br />

værktøj til monitorering af kritisk syge<br />

patienter om natten. Denne brug er helt<br />

klart med til at reducere risikoen for, at<br />

patienten udvikler kritiske komplikationer,<br />

forklarer læge Josefin Elzén fra Capio<br />

S:t Görans Sjukhus, Stockholm, der var en<br />

af de 68 kursusdeltagere på ”USabcd: the<br />

Ultrasound of ABCD”-kurset på <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> i oktober.<br />

Fred van Steveninck (Deventer Hospital,<br />

Holland), som også var med på<br />

kurset, er enig:<br />

– Der er et kæmpe potentiale i point-ofcare<br />

<strong>ultralyd</strong>. Både på de internationale<br />

konferencer og ude på hospitalerne<br />

bliver der større og større opmærksomhed<br />

omkring, hvad der sker på det her<br />

område, fortæller han.<br />

Erik Sloth bekræfter den stærkt<br />

stigende efterspørgsel:<br />

– På <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> holder<br />

vi alene i år fem kurser i point-of-care<br />

<strong>ultralyd</strong> af hjertet, den såkaldte FATEprotokol,<br />

og vi kan slet ikke følge med<br />

efterspørgslen. Kursisterne kommer fra<br />

hele verden nu og fra mange forskellige<br />

fagområder. Blandt kursisterne begynder<br />

vi for eksempel at se, børnelæger,<br />

kirurger, praktiserende læger, læger der<br />

arbejder med intern medicin, luftfartslæger,<br />

gerontopsykiatrere, ja faktisk har vi<br />

undervist læger fra alle mulige afkroge af<br />

sundhedssektoren.<br />

snebolden rUller<br />

Senest har point-of-care <strong>ultralyd</strong> som<br />

disciplin fundet vej ind på speciallægeuddannelsen<br />

i anæstesi i Region Midt- og<br />

Nordjylland. En anden udløber af Erik<br />

Sloth og hans kollegers pionerarbejde<br />

på <strong>ultralyd</strong>sområdet er etableringen af et<br />

”Center of Clinical UtraSound” (CECLUS)<br />

på <strong>Aarhus</strong> Universitet. Centeret skal<br />

på tværs af alle specialer ved <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> implementerer<br />

<strong>ultralyd</strong>en på medicinstudiet og etablerer<br />

postgraduat certificeringsstandarder. Så<br />

snebolden ruller stærkere og stærkere –<br />

både i forhold til teknologiske fremskridt<br />

og kendskabet til de lovende perspektiver<br />

ved point-of-care <strong>ultralyd</strong>.<br />

udforsk · 25


At se ind i kroppen<br />

26 · udforsk<br />

Hvor<br />

ondt<br />

gør det?<br />

Svaret på det spørgsmål har<br />

alle dage været vanskeligt<br />

at håndtere for læger med<br />

patienter, som fortæller, at de<br />

har ondt et sted i kroppen. Smerte er nemlig en<br />

subjektiv størrelse, og nogle føler mere smerte<br />

end andre. Med ny teknologi vil forskere fra<br />

Aalborg Sygehus nu kigge ind i hjernen og sætte<br />

tal på smerterne.<br />

Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen<br />

Klokken er 10, og forsøgspersonen ankommer til<br />

Radiologisk Afdeling, hvor teamet ledet af læge Jens<br />

Brøndum Frøkjær står klar foran glasruden ind til afdelingens<br />

store 3 Tesla <strong>MR</strong>-skanner. Her har han, cheffysiker Torben<br />

Fründ, civilingeniør og ph.d.-studerende Tine Maria Hansen og<br />

radiograf Kenneth Krogh Jensen siden morgenstunden været i<br />

fuld gang med at gøre klar til dagens forsøg. Det kræver sin forsker<br />

at holde overblikket i det tilsyneladende virvar af kabler,<br />

computere, dingenoter og skærme. Ikke færre end fem skærme<br />

er der at holde styr på.<br />

Forskergruppen har sat sig for, ved hjælp af <strong>MR</strong>-teknologi,<br />

at kortlægge smertesystemet, der stadig opfattes som en sort<br />

boks, det endnu ikke er lykkedes lægevidenskaben at åbne<br />

fuldt ud. Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd<br />

og foregår i samarbejde med Mech-Sense og Medicinsk<br />

Gastroenterologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, skannerleverandøren,<br />

og eksterne partnere på bl.a. Kings College i<br />

London.<br />

– Der er en lang række smertetilstande – både akutte og<br />

kroniske smerter – hvor den behandling, man tilbyder nu til<br />

dags, ikke altid er tilstrækkelig. Man prøver måske flere forskel-


lige typer lægemidler, og det fungerer ikke lige godt på alle. Vi<br />

vil derfor udvikle en test, hvor vi lægger folk i en <strong>MR</strong>-skanner,<br />

giver en veldefineret serie af stimuli og på den måde finder ud<br />

af, hvordan smertesystemet fungerer hos netop den patient.<br />

– Så kan man sige ”Aha! Der er noget galt på et eller andet<br />

niveau, som tyder på, at det kan være bedst at vælge en bestemt<br />

smertestillende behandling”.<br />

Sådan beskriver Jens Frøkjær forsøget, hvor han og kollegaerne<br />

over de næste måneder skal have omkring 20 raske<br />

forsøgsdeltagere en tur i skanneren, hvor de udsættes for<br />

forskellige kontrollerede smertepåvirkninger.<br />

på med manchetten<br />

Dagens forsøgsdeltager lægges til rette i skanneren, og der gøres<br />

klar til den første af mange tests. Han er blevet udstyret med<br />

nogle særlige briller med to små indbyggede skærme, som giver<br />

ham informationer under hele forsøget.<br />

– Vi har en hel masse huskesedler, fortæller Jens Frøkjær og<br />

viser en to-do-liste med alle de tests, forsøgspersonen skal nå<br />

igennem. Det er kun den tredje forsøgsdeltager, de har igen-<br />

Fuld aktivitet fra morgenstunden. Fra venstre<br />

ses radiograf Kenneth Krogh Jensen, cheffysiker<br />

Torben Fründ og læge Jens Brøndum<br />

Frøkjær<br />

nem, så intet kører på rutinen. I dag skal alt helst klappe, for<br />

forsøgsdeltageren skal være i lufthavnen ved 15-tiden.<br />

Efter at have lavet nogle korte indledende <strong>MR</strong>-skanninger,<br />

går testen i gang. En slange er blevet ført ind gennem et hul i<br />

væggen. Det er en varmestimulator, som placeres på forsøgsdeltagerens<br />

højre underarm. 18 sekunder med varme på armen<br />

efterfølges af 18 sekunder uden varme. Forsøgsdeltageren skal<br />

så score smerten på en skala fra 1-10 (en såkaldt VAS-skala),<br />

som han kan se i sine briller. Han er blevet udstyret med nogle<br />

knapper, som han kan trykke på, alt efter hvor ondt det gør. 1<br />

kan netop lige mærkes, 10 er uudholdelig smerte.<br />

Planen er, at forsøgsdeltageren skal gennem den samme<br />

serie tests to gange. Om formiddagen er det uden smertestillende<br />

medicin, og om eftermiddagen får han en dosering med<br />

enten morfin blandet med appelsinjuice eller ren appelsinjuice<br />

(placebo). Forsøget er blindet, så hverken han eller forskerne<br />

ved, om der er givet morfin – og det interessante er så at se,<br />

om han reagerer anderledes, når han udsættes for de samme<br />

smertepåvirkninger.<br />

– På nogle vil vi sikkert se, at morfinen virker, mens vi ikke<br />

kan se forskel på andre, forklarer Tine Hansen. – Så hvis vi ><br />

udforsk · 27


At se ind i kroppen<br />

„Hvor ondt har du?<br />

Har du meget ondt?<br />

Men hvor meget er<br />

meget?“<br />

28 · udforsk<br />

Torben Fründ (tv) og<br />

Jens Brøndum Frøkjær<br />

gør klar til endnu en<br />

test. Denne gang skal<br />

smertemanchetten<br />

sidde på underbenet<br />

får et værktøj, hvor vi kan finde ud af, hvad det er for personer,<br />

der har gavn af en bestemt behandling, har man en<br />

forudsætning for at vælge den rigtige medicin med det samme.<br />

kan kvantificere smerter<br />

Torben Fründ fortæller, at forsøget også handler om at blive i<br />

stand til at sætte tal på patienternes smerter:<br />

– Hidtil har smerteforskning handlet om, at man har spurgt<br />

patienten ”hvor ondt har du? Har du meget ondt?”. Men hvor<br />

meget er meget?<br />

– Det der med smerter er jo meget subjektivt, og der er<br />

mange faktorer, som spiller ind. Hvordan man har det, følelser,<br />

angst med videre. Så med <strong>MR</strong>-teknologien kan man udlede et<br />

mere kvantitativt mål for smerten. Vi kan simpelthen se, hvad<br />

der sker inde i hjernens centre – med gennemblødningsintensiteten<br />

og ændringer i iltomsætningen i hjernevævet, forklarer<br />

Torben Fründ.<br />

På de fem skærme uden for skannerrummet følger teamet<br />

intenst, hvordan forsøgspersonen reagerer på de forskellige<br />

tests. På skærmen der viser billederne fra <strong>MR</strong>-skanneren, kan<br />

man se, at der er aktivitet bestemte steder i hjernen, mens man<br />

på en anden kan følge med i, hvor højt på skalaen, forsøgsdeltageren<br />

scorer smertepåvirkningen. Alle målinger (sekvenser)<br />

optages og gemmes til senere databehandling.<br />

Torben Fründ peger på en kurve, som kører op og ned:<br />

– Her kan vi se, at aktiviteten skifter i takt med varmepåvirkningen,<br />

og på skanningen kan vi følge med i, hvilke af hjernens<br />

aktivitetscentre, som lyser op, forklarer han og understreger,<br />

at teamet efterfølgende skal behandle dataene yderligere<br />

for at kunne give et mere præcist udsagn.<br />

så godt som hjemmelavet<br />

– Pokkers, udbryder Jens Frøkjær, da teknikken pludselig<br />

begynder at drille. En af computerne er umiddelbart gået i stå<br />

under lagringen af en sekvens, men efter nogle hektiske minutter,<br />

kører det hele igen.<br />

Torben Fründ forklarer, at én af forskerholdets store udfordringer<br />

har været, at de selv har måtte udvikle hele test-opstillingen:<br />

– Vi bruger produkter fra forskellige leverandører. De har<br />

alle forskellige grænseflader, som vi har arbejdet på at få til<br />

at spille sammen, og det hele skal være <strong>MR</strong> kompatibelt for at<br />

kunne arbejde inden for det kraftige magnetfelt. Nogle gange<br />

opstår der nogle ting, som man bare ikke kan forudse.<br />

Jens Frøkjær haster nu ind i et teknikrum, som befinder sig<br />

ved siden af skanneren. Han kigger på den seddel, han har i<br />

hånden, og i virvaret af kabler og teknik og støjen fra et stort køleanlæg<br />

udser han sig et par ledninger, som han bytter om på.<br />

– Nu skifter vi over til manchetten på benet, forklarer han,<br />

og teamet gør klar til næste test.<br />

Testen går ud på at puste en manchet, der sidder på forsøgsdeltagerens<br />

ben, op og lade ham score på VAS-skalaen i takt<br />

med at trykket øges, og smerten tiltager. Når han når til 7 på<br />

skalaen, stopper den med at pumpe.<br />

– Systemet er hjemmelavet, fortæller Torben Fründ. Vi<br />

har allieret os med ingeniør Peter Kunwald, som har udviklet<br />

software, der styrer kommunikationen mellem trykknapperne<br />

og den hardware, som puster manchetten op, og samtidig præsenterer<br />

dataene på skærmen. Det fungerer virkelig godt.<br />

isvand sprænger skalaen<br />

Formiddagens sidste test er en kold fornøjelse. Forsøgsdeltageren<br />

skal have sin hånd i en pose med isvand, så længe han<br />

kan – dog højst to minutter, alt imens <strong>MR</strong>-skanneren registrerer,<br />

hvordan hjernen reagerer på kulde.<br />

Torben Fründ forklarer, at de fleste godt kan klare de fulde<br />

to minutter, men allerede efter godt 30 sekunder, giver vores<br />

forsøgsdeltager op. Han mener, at smerteskalaen i dette tilfælde<br />

burde gå til 500.<br />

Herefter er der pause. Forsøgsdeltageren får mulighed for<br />

at tage sig et velfortjent hvil, mens han drikker blandingen af<br />

enten morfin med appelsinjuice eller ren appelsinjuice. Imens<br />

gør teamet sig klar til at afvikle serien af tests én gang til.


Kolesteatomer. Benædere. Perletumor<br />

i mellemøret. Besværligt<br />

barn har mange navne. På Øre­<br />

Næse­Halskirurgisk Afdeling på<br />

Aalborg Sygehus vil forskerne bruge<br />

<strong>MR</strong>­teknologi til at få bugt med<br />

sygdommen.<br />

Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen<br />

På Aalborg Sygehus laver lægerne<br />

omkring 300 ørekirurgiske indgreb om<br />

året. Mange af dem er relateret til mellemørebetændelse.<br />

Hos patienter med<br />

kronisk mellemørebetændelse er det<br />

imidlertid ikke unormalt, at der opstår en<br />

perlemors-lignende svulst i mellemøret.<br />

Dannelsen, som på lægelatin hedder kolesteatom,<br />

kaldes også for benæder. Det<br />

gør den, da den kan nedbryde knoglen,<br />

så der kan opstå hul op til hjernen eller<br />

ind til indre øre (cochlea) med risiko for<br />

fx meningitis eller døvhed.<br />

– Et meget stort problem med denne<br />

gruppe patienter og især med børn er<br />

<strong>MR</strong> afslører<br />

benædere i øret<br />

risikoen for tilbagefald efter en operation.<br />

Betændelsen har tendens til at<br />

gendanne sig i rummet bag mellemøret,<br />

forklarer læge Michael Gaihede. Han er<br />

forskningsansvarlig overlæge på Øre-<br />

Næse-Halskirurgisk Afdeling på Aalborg<br />

Sygehus. Sammen med læge Suzan Al<br />

Kole arbejder han på at introducere ny<br />

<strong>MR</strong>-teknologi, som kan bruges til at opdage<br />

kolesteatomet, før det når at skabe<br />

problemer.<br />

– Når vi opererer patienterne, bruger<br />

vi som regel en teknik kaldet obliteration,<br />

hvor vi lukker hullet bag mellemøret af.<br />

Med den teknik er det kun 8-9 procent<br />

af vores patienter, som får tilbagefald.<br />

Tilbagefaldet kan blandt andet ske, hvis<br />

der stadig er ganske få celler af kolesteatomet<br />

inde i et oblitereret område.<br />

Så kan det faktisk ligge og vokse ganske<br />

langsomt over en årrække og pludselig<br />

gøre alvorlig skade, forklarer Michael<br />

Gaihede.<br />

Undgå Unødige reoperationer<br />

Kolesteatomet kan altså ikke ses ved<br />

almindelig undersøgelse med øremikro-<br />

skop. Derfor arbejder Michael Gaihede og<br />

Suzan Al Kole på at indføre en metode,<br />

hvor man billedmæssigt kan påvise, om<br />

der er kolesteatom inde bag trommehinden<br />

og i mellemørets hulrum.<br />

– I dag er det sådan, at alle alarmklokker<br />

pr. automatik begynder at ringe,<br />

hvis en person, som tidligere er opereret<br />

for kolesteatom, henvender sig med<br />

smerter i eller flåd fra øret. Så er der ikke<br />

andet at gøre end at åbne op til mellemøret<br />

og se efter, om kolesteatomet er<br />

vendt tilbage, fortæller Michael Gaihede.<br />

– Det er lidt ærgerligt, hvis der så ikke er<br />

noget, for hver gang du åbner, er der jo<br />

en risiko – fx kan patienten blive døv.<br />

At forskerne har valgt at anvende<br />

<strong>MR</strong>-teknlogi til at kigge ind i øregangen,<br />

er ikke nogen tilfældighed:<br />

– Vi har kunnet <strong>CT</strong>-skanne i mange<br />

år, men <strong>CT</strong>-skanninger kan ikke vise, om<br />

det man ser blot er fortykkede slimhinder<br />

eller kolesteatom. Det har den<br />

samme signalværdi på en <strong>CT</strong>-skanning.<br />

Men i det øjeblik vi bruger den nyeste<br />

diffusionsvægtede Magnetisk Resonans<br />

(<strong>MR</strong>)-teknik, kan vi ved at aflæse den<br />

molekylære struktur med stor sikkerhed ><br />

udforsk · 29


At se ind i kroppen<br />

...<strong>MR</strong> afslører<br />

benædere i øret<br />

30 · udforsk<br />

afgøre, om det vi ser er kolesteatom,<br />

fortæller Michael Gaihede, der tilføjer,<br />

at <strong>MR</strong>-teknologien heller ikke udsætter<br />

patienterne for samme strålerisiko som<br />

den røntgenbaserede <strong>CT</strong>-teknologi.<br />

<strong>MR</strong>-skanneren på sygehusets<br />

radiologiske afdeling er blevet forsynet<br />

med en særlig softwareopdatering (en<br />

sekvens) kaldet ”Propeller”. Med den er<br />

skanneren i stand til at korrigere for små<br />

bevægelser af hovedet under skanningen<br />

og dermed undgå ”støj”, og resultatet er<br />

knivskarpe billeder, som med høj præcision<br />

kan påvise kolesteatomet.<br />

– Udenlandske undersøgelser har<br />

vist, at man med mere end 90 % sikkerhed<br />

kan bestemme, om der er kolesteatomvæv<br />

helt ned til en størrelse på 2 millimeter.<br />

Det er længe før, patienterne får<br />

symptomer og længe før, det når at lave<br />

ravage op imod hjernen eller ind mod<br />

cochlea, forklarer Michael Gaihede.<br />

forebyggende screening<br />

Endnu er forsøget med skanninger kun<br />

på tegnebrættet, men Suzan Al Kole<br />

skal som led i et kommende ph.d.-studie<br />

evaluere effekten af en forebyggende<br />

skanning af patienterne:<br />

– Hvis det viser sig, at vi rent faktisk<br />

kan påvise kolesteatomet på et tidligt<br />

stadie og samtidig undgå unødige reoperationer,<br />

er det oplagt, at <strong>MR</strong>-skanninger<br />

indføres som en del af rutinen for denne<br />

patientgruppe på alle danske sygehuse.<br />

Så vil man i en årrække efter operationen<br />

kunne skanne folk for at følge op på,<br />

om kolesteatomet vender tilbage, fortæller<br />

hun.<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>s øjenafdeling afprøver én af<br />

10 skannere i verden, der gør det muligt at undersøge<br />

nethinden uden de begrænsninger, som øjets egen optik<br />

har indbygget. Den nye teknik er vigtig i forskningen,<br />

men giver også håb om at kunne opdage og dermed<br />

behandle visse øjensygdomme tidligere i forløbet.<br />

Af Eva Bundegaard Foto Ole Hein­Pedersen<br />

Professor Toke Bek<br />

En sjældenhed – det er, hvad en fiks, lille og ny skanner er, som<br />

Øjenafdelingen på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> har fået stillet<br />

til rådighed. Skanneren ligner for den ukyndige et af de andre<br />

apparater, som øjenlæger og optikere bruger til at studere vores<br />

øjne med. Men den er – om ikke en ener – så dog kun nummer<br />

seks ud af ti i verden, fortæller professor og ledende overlæge<br />

Toke Bek.<br />

Han kan tillade sig at være stolt oven i sin åbenbare begejstring.<br />

Når skanneren befinder sig i <strong>Aarhus</strong>, skyldes det, at<br />

afdelingens forskning internationalt er meget anerkendt - ikke<br />

mindst på de områder, hvor skanneren formentlig vil kunne få<br />

stor betydning. Det kan være som hjælp til at fange øjen-følgesygdomme<br />

hos diabetikere eller til at få mere indsigt i øjensygdomme<br />

som den uhelbredelige, arveligt betingede Retinitis<br />

Pigmentosa, hvor nethindens sanseceller langsomt nedbrydes<br />

og synet til sidst helt forsvinder.<br />

Grunden til Toke Beks begejstring er, at den nye teknik -<br />

adaptiv optik – kan kompensere for en indbygget fejl i menneskets<br />

øje, som gør det vanskeligt at få et retvisende billede<br />

af patientens nethinde. Det øjenlægen ser ved at kikke ind<br />

gennem pupillen og bruge øjets linse omvendt, er præget af de<br />

begrænsninger, som er knyttet til øjets optik.


Opfindelse fra<br />

astronomien<br />

den UfUldkomne natUr<br />

– Begrænsninger i billeddannelse er også kendt fra astronomiske<br />

observationer i rummet. De vedvarende forstyrrelser fra blæst og<br />

støv i atmosfæren forringer billedkvaliteten. Derfor placerer man<br />

i dag observatorier i højtliggende bjergområder, hvor atmosfæren<br />

har størst stabilitet. Men det har ikke helt løst problemer med<br />

forringelse af billedet af det, man kikker på gennem en linse.<br />

Løsningen har her været udviklingen af en smart teknik, der er<br />

baseret på brug af spejle og magneter, fortæller Toke Bek.<br />

Vi vender tilbage til sammenligningen med astronomien, og<br />

hvorfor den har betydning for den nye øjen-skanner. Først noget<br />

om øjets begrænsning som indad skuende kikkert. Toke Bek<br />

forklarer:<br />

– Når det menneskelige øje observerer omverdenen, har vi<br />

hjælp fra mekanismer i nethinden, der sørger for at korrigere for<br />

de optiske fejl, som skyldes det ikke helt perfekte linsesystem,<br />

vi er udstyret med. Derfor ser vi fx en lige kant eller afgrænsede<br />

bogstaver, selv om det linsesystemet formidler til nethinden,<br />

faktisk er en flosset kant eller udflydende pletter.<br />

– Måske er øjets optik mindre fuldkomment, fordi det<br />

gennem årtusinder udviklingsmæssigt har været lettere at få<br />

nethinden til at kompensere end at udvikle en fejlfri optik i øjet.<br />

I hvert fald har naturen fundet en måde at klare det i forhold til<br />

synet, siger Toke Bek.<br />

Adaptiv optik<br />

Adaptiv optik rummer to elementer.<br />

De lokale variationer i øjets optik måles ved hjælp<br />

af tynde, uskadelige laserstråler, der sendes ind i<br />

øjet og reflekteres af nethinden. Det returnerede<br />

signal fra hver enkel laserstråle sammenlignes<br />

med en reference, så man kan kortlægge afvigelser<br />

fra en perfekt billeddannelse.<br />

På et tyndt, justerbart spejl, korrigerer man elektronisk<br />

for de fejl, som er kortlagt ved laserbestrålingen.<br />

Justeringen sker ved hjælp af et stort<br />

antal tæt pakkede magneter, der er placeret på<br />

bagsiden af spejlet.<br />

Når en enkelt magnet bliver aktiveret, kommer<br />

der en lille indtrækning i det spejlet, og<br />

lyset bliver reflekteret lidt anderledes i området<br />

omkring punktet. På den måde kan man ændre<br />

lige præcis dér, hvor man vil rette op på fejlagtige<br />

informationer.<br />

hjælper øjenlæger<br />

spejl og magneter retter op<br />

Men når øjenlægen undersøger det indre af øjet hos en patient,<br />

får den ufuldstændige optik fra naturens hånd betydning. Det<br />

er bl.a. ikke muligt at skelne små strukturer som fx nethindens<br />

enkelte celletyper. Og begrænsningen skyldes altså ikke graden<br />

af forstørrelse, men simpelthen fejl i billedgengivelsen.<br />

Det er her astronomien kommer ind. Principperne i den<br />

opfindelse, som har hjulpet til at få et retvisende billede ved<br />

stjernestudier og andre undersøgelser af himmelrummet, bliver<br />

nu også brugt i den særlige øjen-skanner, der foreløbig afprøves<br />

ti steder i verden.<br />

Adaptiv optik går ud på, at billedet, som linsen projekterer,<br />

bliver opfanget og reflekteret i et spejl i skanneren. Her kan man<br />

ved hjælp af magnetisme styre de falske informationer fra linsen<br />

ind på rette vej. Resultatet er, at man med den rette kodning<br />

af de kendte fejlmeldinger fra øjets linse, kan få et fuldstændigt<br />

korrigeret billede.<br />

Teknikken er betydeligt mere kompliceret end det her er beskrevet,<br />

og derfor er udbredelsen ikke så stor endnu. Men selve<br />

undersøgelsen af øjet er smertefri og ret enkel for patienten, forklarer<br />

Toke Bek, der tror, at det inden for en overskuelig fremtid<br />

bliver muligt at bruge skanneren til at stille mere præcise,<br />

tidlige diagnoser samt til at følge og justere behandlinger.<br />

udforsk · 31


At se ind i kroppen<br />

Danmarks første MEG­skanner er netop taget i<br />

brug på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>. Den kræver<br />

nænsom pasning og pleje, hvilket er lagt i<br />

hænderne på den 33­årige ingeniør Chris Bailey.<br />

32 · udforsk<br />

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen<br />

Et nyt kig ind i<br />

Det er tirsdag eftermiddag i kælderen under bygning 9 på Nørrebrogade<br />

på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>. Ingeniør Chris Bailey<br />

er i gang med sin ugentlige påfyldning af flydende helium på<br />

MEG-skanneren. En ny type skanner på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

der meget præcist kan registrere det magnetiske felt,<br />

der opstår rundt om hovedet, når nervecellerne kommunikerer<br />

med hinanden. Skanneren skal bruges til at forske i hjernens<br />

funktioner og undersøge patienter med hjernesygdomme.<br />

Chris står ved den store heliumbeholder, der hver uge forsyner<br />

MEG-skanneren med flydende helium nedkølet til -269 grader<br />

celsius – kun fire grader over det absolutte nulpunkt. Han<br />

kører den specialbyggede heliumelevator ned, så han med en<br />

lang pind kan komme til at måle mængden af flydende helium<br />

i beholderen. Bagefter sætter han en hævert på heliumbeholderen<br />

og ruller forsigtigt beholderen hen over gulvet, så påfyldningen<br />

kan begynde. En hvislen fra fordampet helium-gas<br />

undslipper slangen, inden den iskolde helium begynder at løbe<br />

over i skanneren. Den ekstremt lave temperatur er nødvendig<br />

for at sensorerne i skanneren kan opnå tilstrækkelig følsomhed<br />

til at registrere det magnetiske felt rundt om hjernen.<br />

Tirsdag efter tirsdag gentager ritualet sig. For det meste er<br />

det Chris, der foretager påfyldningen. Men hvis Chris er væk,<br />

har nogle af hans kolleger til opgave at gennemføre påfyldningen.<br />

For det er yderst vigtigt, at MEG-skanneren får sin<br />

ugentlige dosis helium. Hvis den løber tør, vil det koste mange<br />

arbejdstimer, før skanneren er funktionsdygtig igen.<br />

meg-skanner i aarhUs<br />

Historien om MEG-skanneren i <strong>Aarhus</strong> begyndte tilbage i 2007,<br />

da en række forskere fra flere danske universiteter diskuterede,<br />

hvordan man ved fælles hjælp kunne skaffe midler til at indkøbe<br />

det dyre udstyr, som kræves i moderne hjerneforskning - herunder<br />

Skandinaviens første MEG-skanner. Et konkret resultat<br />

af det nationale samarbejde er den aarhusianske MEG-skanner<br />

og den første højfelts <strong>MR</strong>-skanner på 7 Tesla, som i øjeblikket er<br />

under opførsel i Hvidovre.<br />

En plan og en fælles forståelse var dog ikke nok til at<br />

anskaffe en MEG-skanner. Så Albert Gjedde, der dengang var<br />

leder af <strong>PET</strong>-centret på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, lavede en<br />

ansøgning, som i 2008 blev belønnet med en donation på 16<br />

mio. kr. fra Velux Fonden og Villum Kann Rasmussen Fonden.<br />

Fondene har tidligere støttet dyrt hjerneforskningsudstyr på<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

samarbejde om UdbUd<br />

Opgaven med at indkøbe det avancerede og kostbare udstyr var<br />

en stor, men spændende opgave for Chris Bailey, som havde<br />

været ansat ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab<br />

(CFIN) siden 2003. Han kendte allerede til MEG-skannere,<br />

da han tidligere havde arbejdet med denne type skanner på<br />

universitetshospitalet i Helsinki i Finland.<br />

Udbuddet for en MEG-skanner, som både skulle bruges<br />

til forskning og patienter, blev udformet i samarbejde med


hjernen<br />

udenlandske samarbejdspartnere, forskere på CFIN og Medikoteknisk<br />

Afdeling på <strong>Aarhus</strong> Universitethospital.<br />

specialbygget rUm<br />

Næste udfordring var at bygge et rum, hvor skanneren kunne<br />

stå. Et rum, der så vidt muligt skulle være isoleret fra magnetisk<br />

støj og rystelser fra omgivelserne. Placeringen midt i <strong>Aarhus</strong> på<br />

et travlt sygehus gjorde udfordringen desto større, men fordelene<br />

ved at integrere MEG-skanneren med de øvrige hjerneskannere<br />

– især <strong>PET</strong> og <strong>MR</strong> – på hospitalet var åbenlyse for alle.<br />

Satsningen på MEG blev prioriteret meget højt af <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>, <strong>Aarhus</strong> Universitet og Region Midtjylland,<br />

som indvilgede i at finansiere opførelsen af en ny ca. 70 m2 stor<br />

facilitet til MEG-forsøg i forbindelse med de eksisterende neuroforskningslokaler<br />

på Nørrebrogade, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Desuden indvilgede de samme parter i at betale driften af<br />

skanneren, som bl.a. omfatter den meget dyre helium.<br />

– Med de nye lokaler har vi mulighed for at øge effektiviteten<br />

i projekter, som udnytter flere af de tilgængelige teknologier<br />

til hjerneforskning og patientudredning, siger Chris Bailey.<br />

– Men vi kan også højne niveauet, fordi vi nu er mange, som<br />

indenfor fælles rammer kan holde hinanden i ørene og sikre en<br />

god oplevelse for vores forsøgspersoner og patienter samtidig<br />

med, at målingerne bliver af den allerhøjeste kvalitet.<br />

ressoUrcerne skal fordeles<br />

MEG-skanneren blev indviet i august 2011 og er nu i drift. To<br />

dage om ugen er der patienter i skanneren og resten af tiden<br />

bruges på forskningsprojekter.<br />

– Det har været et stort privilegium for mig at være tovholder<br />

for den gruppe ingeniører, fysikere og sundhedsfaglige<br />

eksperter, som er med i MEG-projektet. Det har været fantastisk<br />

at opleve den store opbakning fra ledelsen af Institut for Klinisk<br />

Medicin, Hoved-Neuro-Centret og CFIN. Det har medført,at vi<br />

alle sammen står med følelsen af, at vi har været med til at opføre<br />

det bedst tænkelige MEG-laboratorium, siger Chris Bailey.<br />

– Nu har vi også et stort ansvar for, at vi bedst muligt udnytter<br />

og fordeler skannerens ressourcer.<br />

hvad kan Meg-skanneren bruges til?<br />

MEG­skanneren på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> rummer<br />

et utal af muligheder for at undersøge og forske<br />

i både den raske og den syge hjerne:<br />

Et hold forskere skal undersøge, hvorvidt ludomaners<br />

hjerneaktivitet er forskellig fra almindelige<br />

menneskers, når de skal vurdere personlige egenskaber<br />

hos sig selv eller andre.<br />

I et andet forskningsprojekt skal det undersøges, om<br />

visse former for musik ændrer hjerneaktiviteten hos<br />

mennesker i hvile – m.h.p. at vurdere, om musikken<br />

har en terapeutisk effekt.<br />

MEG­skanneren bliver allerede nu brugt til at undersøge<br />

patienter med svær epilepsi, som ikke har<br />

gavn af medicin, og derfor skal have bortopereret<br />

den del af hjernen, hvor epilepsien sidder. En MEGskanning<br />

kan bruges til præcist at finde ud af, hvor<br />

i hjernen epilepsien sidder. Tidligere har det været<br />

nødvendigt at åbne hjernen ved en operation for at<br />

finde stedet.<br />

Dyb hjernestimulation (DBS) har i en række år været<br />

brugt til at behandle patienter med Parkinsons<br />

sygdom. Virkningsmekanismen bag metoden er dog<br />

ikke kortlagt. Her kan MEG­skanneren kortlægge<br />

hvilke områder af hjernen, der bliver stimuleret.<br />

Og denne viden vil kunne bruges til at forbedre<br />

behandlingen af Parkinson­patienter.<br />

MEG­skanneren skal også bruges til at undersøge,<br />

hvordan elektrisk stimulation af rygmarven virker på<br />

patienter med svære kroniske nervesmerter. Mange<br />

patienter har stof effekt af denne type behandling,<br />

men indtil nu forstår man kun delvist hvorfor.<br />

udforsk · 33


Færre smerter<br />

efter knæoperation<br />

34 · udforsk<br />

Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen<br />

Hvert år får godt 8.000 danskere isat et nyt kunstigt knæled<br />

på grund af slidgigt i knæet. Under operationen får patienten<br />

spændt en 10-12 cm bred manchet omkring låret. Den pumpes<br />

så hårdt op, at den bremser blodtilførslen til knæet. Metoden,<br />

som kaldes ”blodtomhed” skal forbedre fastgørelsen af det nye<br />

knæled og give kirurgen bedre udsyn, men manchetten er ikke<br />

uden problemer.<br />

– Manchetten klemmer meget stramt i de op til 90 minutter,<br />

en operation typisk varer. Så udover at stoppe blodtilførslen,<br />

er det hårdt for nervebaner, blodkar, muskler og hud omkring<br />

knæet, forklarer læge Ashir Ejaz. Ifølge ham er manchetten<br />

årsag til, at patienterne som oftest oplever store smerter i tiden<br />

efter operationen, sammenlignet med f.eks. en hofteoperation,<br />

der giver færre smerter. Faktisk kan manchetten knuse vævet i<br />

låret, næsten som ved en trafikulykke og den øger risikoen for<br />

blodprop i underbenet.<br />

I et ph.d.-studium vil Ashir Ejaz og kollegaerne derfor undersøge,<br />

om manchetten virkelig er nødvendig – eller om den<br />

skader mere end den gavner.<br />

– I dag giver man patienten medicin før operationen, som<br />

mindsker blødningen og under operationen skyller man med store<br />

mængder saltvand, for netop at sikre en ordentlig fastgørelse<br />

af protesen – der må ikke være ”snasket”. Derfor er det tvivlsomt,<br />

om manchetten faktisk er nødvendig, mener Ashir Ejaz.<br />

mest af gammel vane<br />

Indtil videre har 30 patienter ud af de planlagte 60 deltaget i<br />

projektet, og cirka halvdelen er blevet opereret uden manchetten.<br />

Resultaterne er meget positive:<br />

En ny teknik til knæoperationer<br />

giver patienterne færre smerter<br />

og forbedrer muligheden for<br />

hurtigt at vende tilbage til<br />

et normalt liv. Sådan lyder<br />

den foreløbige, optimistiske<br />

melding fra en gruppe forskere<br />

ved Ortopædkirurgisk Afdeling<br />

Farsø, Aalborg Sygehus –<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

– Meget tyder på, at vores hypotese holder stik. Patienterne,<br />

som er blevet opereret uden blodtomheds-manchetten, har<br />

færre smerter og kan allerede efter et par dage udskrives fra<br />

sygehuset. Efterfølgende har de brug for væsentligt mindre<br />

smertestillende medicin, og de kommer hurtigere i gang med at<br />

bruge det nye knæ normalt, fortæller Ashir Ejaz.<br />

Når det er så vigtigt at begrænse blødninger og sikre god<br />

oversigt, skyldes det, at langt de fleste knæproteser bliver<br />

cementeret til knogler i lårbenet og underbenet. Og for at cementen<br />

kan holde, skal overfladerne være rene og tørre.<br />

- Vi har ikke registreret større blødning, når vi opererer uden<br />

manchetten, så vi tror, at det mest er af gammel vane, at man<br />

stadig anvender den, fortæller Ashir Ejaz. Han og kollegerne på<br />

Ortopædkirurgisk Afdeling, Farsø skal nu følge patienterne, for<br />

at sikre, at forankringen af cementen er så god, som den skal<br />

være. Det foregår blandt andet ved hjælp af præcisionsrøntgen,<br />

hvor bittesmå kugler – 0,2 mm i diameter – er blevet placeret<br />

omkring protesen. Ud fra dem kan forskerne måle, om protesen<br />

flytter på sig.<br />

Viser det sig, at det er mest hensigtsmæssigt at operere<br />

uden manchetten, vil den metode blive gjort til standard i<br />

Region Nordjylland, og Ashir Ejaz forventer, at hospitalerne i<br />

landets øvrige regioner hurtigt vil følge trop:<br />

– De foreløbige resultater lover så godt, at det vil være<br />

oplagt at diskutere om, der er tilfælde hvor manchetten helt<br />

kan undværes. Udover at skåne patienterne for smerter, er der<br />

jo store samfundsøkonomiske perspektiver i at gøre patienterne<br />

friske så hurtigt som muligt, så de kan genoptage deres vante<br />

liv.


Videnudveksling – en ny disciplin<br />

Videnudveksling er ét af <strong>Aarhus</strong> Universitets fire erklærede indsatsområder:<br />

forskning, uddannelse, talentudvikling og videnudveksling. Indsatsområderne<br />

udmøntes ved en række særlige indsatser, som skal varetages<br />

af dekaner og prodekaner.<br />

Alle sundhedsforskere har et ønske om at<br />

bidrage til omverden med ny viden, der kan<br />

ændre livet for patienter, føre til nye produkter<br />

for industrien eller på anden måde<br />

kan bedre forholdene i samfundet.<br />

Der er derfor ikke noget grundlæggende nyt<br />

i <strong>Aarhus</strong> Universitets erklærede indsatsområde,<br />

Videnudveksling, der skal bidrage til<br />

samfundet ved at sikre, at forskningsbaseret<br />

viden kommer til anvendelse for virksomheder,<br />

myndigheder etc. Det nye er at sætte<br />

særligt fokus på videnudveksling.<br />

Det er et stort og abstrakt mål, som angribes<br />

med nogle konkrete initiativer, hvor<br />

interaktion med erhvervslivet har særlig<br />

bevågenhed. Vi skal altså som forskere være<br />

mere opmærksomme på muligheden for at<br />

kommercialisere videnskabelige opdagelser.<br />

Det betyder ikke at forskningen skal styres af<br />

kommercielle interesser, tværtimod; kommerciel<br />

forskning drives bedst i industrien.<br />

Vi skal som offentlige forskere blot være opmærksomme<br />

når muligheden for industriel<br />

udnyttelse opstår.<br />

Gør du som forsker en opdagelse, som du<br />

mener, kan have potentiale til ny medicin,<br />

nyt udstyr eller nye metoder, har du<br />

som offentlig ansat – uanset om det er på<br />

universitet eller hospital – pligt til at oplyse<br />

arbejdsgiver om din opdagelse/opfindelse.<br />

Arbejdsgiver har til gengæld pligt til at<br />

undersøge de kommercielle muligheder – og<br />

forfølge dem.<br />

Så snart den gode ide opstår, skal du hen­<br />

udtryktaf<br />

Michael hasenkam,<br />

vende dig til Technology Transfer Office på<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet, som er behjælpelig med<br />

de følgende trin i kæden: Skal der patenteres?<br />

Skal der tages kontakt til et eller flere<br />

firmaer? Skal der etableres et nyt firma? Kan<br />

der skaffes penge til produktmodning? Eller<br />

kan du selv gå videre med ideen på egen<br />

hånd.<br />

Det er visionen for <strong>Aarhus</strong> Universitet og Region<br />

Midtjylland, at vejen fra forskningsopdagelse<br />

til kommerciel udnyttelse skal være<br />

så kort og let som mulig. Den vision skal der<br />

lægges handling bagved; men organisatoriske<br />

rammer er ikke nok. Kilden<br />

til det hele: opdagelser,<br />

nysgerrighed og lyst til at se<br />

ideer omsat til virkelighed er<br />

drivkraften hos hver enkelt<br />

forsker, som skal drive hele<br />

processen.<br />

Det skal være sjovt som forsker<br />

at se sine ideer omsat til produkter, og<br />

der skal være sammenhæng mellem ønsker<br />

og virkelighed. Derfor udfordrer Technology<br />

Transfer Office <strong>Aarhus</strong> Universitets og Region<br />

Midtjyllands forskere og idé­rige sjæle til at<br />

prøve kræfter med kommerciel udnyttelse af<br />

nye ideer. At være forsker kræver ikke særlig<br />

uddannelse eller indehaver af særlige gener.<br />

Det kræver opmærksomhed for den særlige<br />

lejlighed, lysten til at gribe chancen når den<br />

er der, og villighed til at gå videre med ideen.<br />

Der er utroligt mange tilbud om hjælp til<br />

innovation, patentering, forretningsplan,<br />

prodekan for Videnudveksling,<br />

<strong>Aarhus</strong> universitet, health<br />

produktmodning, firmakontakt, kontraktforhandling<br />

og alle de øvrige fine ord man kan<br />

sætte på den kommercielle proces. Det er alt<br />

sammen noget der kan læres – især når man<br />

opsøger hjælp. Technology Transfer Office er<br />

etableret for at hjælpe med overførslen fra<br />

idé til firmakontakt.<br />

Går du med ideer eller opdagelser du tror,<br />

kunne have kommercielt potentiale, så<br />

kontakt Technology Transfer Office, som også<br />

kan bidrage med oplysning og undervisning<br />

om kommercialisering.<br />

udtrykt<br />

„Det skal være sjovt som forsker<br />

at se sine ideer omsat til<br />

produkter, og der skal være<br />

sammenhæng mellem ønsker<br />

og virkelighed.“<br />

Har du lyst til at starte som iværksætter har<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet og Region Midtjylland<br />

også andre tilbud i MedTech, Incuba, Østjysk<br />

Innovation, Center for Entrepreneurship.<br />

Som prodekan har jeg mulighed for at<br />

hjælpe på mere generelle spørgsmål.<br />

Målet er at få aktiviteter på <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

og i Region Midtjylland bragt til mest<br />

mulig nytte for vores samfund.<br />

Få mere information om Technology Transfer<br />

Office på: www.au.dk Søg TTO<br />

udforsk · 35


<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

har succes med ny metode til<br />

at genskabe et bryst.<br />

Hud fra grise<br />

hjælper<br />

brystopererede<br />

36 · udforsk<br />

Af Eva Bundegaard Foto Helene Bagger<br />

Et lille stykke kunstigt fremstillet hud, der oprindeligt stammer<br />

fra huden hos en gris, kan give det fineste nye bryst til<br />

en kvinde, der opereres i forbindelse med kræft. Den form for<br />

brystrekonstruktion, hvor man bruger kunstigt fremstillet væv (i<br />

fagsprog: biologisk mesh), er godt nyt til en gruppe af brystkræftpatienter.<br />

Metoden, der er ny i Danmark, er mere skånsom, fordi der<br />

er tale om et mindre omfattende indgreb, og fordi man i én operation<br />

kan fjerne kræften og genopbygge brystet. Samtidig får<br />

man et mere naturligt formet bryst end det, der kan skabes med<br />

den hidtil anvendte brystrekonstruktion med protese.<br />

indvendig bh<br />

Den kunstige hud bliver fremstillet af huden fra en gris, og vævet<br />

er helt renset for griseceller, så den ikke afstødes af patientens<br />

krop. I forbindelse med brystrekonstruktionen bruges det<br />

kunstige væv til at skabe en slags hængekøje, som understøtter<br />

det nye bryst, plastikkirurgen former. Det sker ved at det tilførte<br />

væv integreres i bindevævet under kvindens underhud, og<br />

Overlæge Tine Engberg Damsgaard<br />

med den kunstige hud<br />

dermed støtter det nye bryst. Der dannes så at sige en indvendig<br />

brystholder.<br />

Selve brystet rekonstrueres ved hjælp af den store brystmuskel<br />

og et brystimplantat. Det hele dækkes så af den bevarede<br />

hud på brystet. Derved undgår kirurgen at skulle bruge<br />

patientens skrå side-brystmuskler og bindevævet på forsiden af<br />

mavemusklen.<br />

Operationen udføres i et samarbejde mellem en brystkræftkirurg<br />

og en plastikkirurg. Først fjerner brystkræft-kirurgen<br />

det indvendige brystvæv, og derefter foretager plastikkirurgen<br />

rekonstruktionen. I alt kan det samlede indgreb klares i løbet af<br />

ca. 3 timer, hvis begge bryster skal rekonstrueres. Ved den traditionelle<br />

brystrekonstruktion skal patienten opereres to gange,<br />

hvor man i første operation indsætter en midlertidig saltvandsprotese,<br />

som kan udvides. Herefter skal patienten lidt efter lidt<br />

have fyldt saltvand på, og dermed ind til flere ambulante besøg<br />

på hospitalet. Omkring et halvt år senere skal patienten opereres<br />

igen. Ved denne operation skiftes det midlertidige implantat<br />

ud med et implantat af silikone.


mange fordele<br />

Overlæge, ph.d. Tine Engberg Damsgaard, Plastikkirurgisk<br />

Afdeling på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> har – siden den nye<br />

metode blev indført i afdelingen i marts 2011 – gennemført fem<br />

brystrekonstruktioner med kunstigt fremstillet hud. Og hun er<br />

yderst tilfreds med metoden.<br />

– Operationen er mere skånsom for kroppen, og vi har med<br />

denne teknik mulighed for at skabe et mere naturligt udseende.<br />

Med den traditionelle metode kan det være vanskeligt at opnå<br />

en helt naturlig form på brystet, mens det rekonstruerede bryst<br />

vil komme til at se mere ungpigeagtigt ud, forklarer Tine Engberg<br />

Damsgaard og pointerer yderligere fordele for patienterne:<br />

– Først og fremmest oplever kvinden ikke at skulle leve uden<br />

begge eller det ene bryst i en periode. Desuden bevarer kvinden<br />

sin egen hud på brystet, og vi behøver ikke at udvide kvindens<br />

hud og muskulatur med den midlertidige protese. Ydermere undgår<br />

patienten at skulle opereres igen seks – otte måneder senere.<br />

Endelig viser internationale undersøgelser, at man udover<br />

at kunne skabe en mere naturlig brystform også bedre kan<br />

bevare følesansen på huden.<br />

– Vi håber også at kunne dokumentere fordelene hos vores<br />

egne patienter, idet vi på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> er i gang<br />

med en videnskabelig undersøgelse af den nye teknik.<br />

– Ud over de helt klare fordele for patienten, er der bestemt<br />

også et samfundsøkonomisk aspekt, fordi patienten med den<br />

nye teknik undgår yderligere fire ugers sygemelding og et antal<br />

ambulante besøg, siger Tine Engberg Damsgaard.<br />

ikke for alle<br />

Det er desværre ikke alle patienter, hvis brystrekonstruktion<br />

kan foretages med biologisk meshe. Den kan benyttes, når man<br />

kan bevare hovedparten af huden ved en kræftoperation eller<br />

en forebyggende operation, men ikke hvis både brystkirtel og<br />

den overliggende hud fjernes. Desuden har lægerne foreløbig<br />

Biologisk mesh<br />

• Biologisk mesh er fagsprog for kunstigt fremstillet hud, der fx fremstilles af grisehud.<br />

• Grisens hud renses for grisen genetiske egenskaber for at undgå, at menneskekroppen<br />

afstøder den biologiske mesh.<br />

• Plastikkirurgisk Afdeling Z bruger biologisk Strattice, der fremstilles af et amerikansk firma.<br />

• Et enkelt stykke Strattice, som rækker til rekonstruktion af ét bryst, koster 17.000 kr.<br />

• Metoden er indført til visse brystrekonstruktioner i Danmark i 2011.<br />

• Plastikkirurgisk Afdeling Z på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> har siden marts 2011 foretaget<br />

fem brystrekonstruktioner ved hjælp af biologisk mesh.<br />

• Kirurgisk Afdeling P har siden 2008 anvendt biologisk mesh til rekonstruktion af bækkenbunden<br />

efter operation for lav endetarmskræft for at forebygge senere brokdannelse.<br />

valgt ikke at bruge metoden, hvis patientens hud har været<br />

strålebehandlet. Det skyldes, at huden og det underliggende<br />

bindevæv så er for skrøbelig til den proces, hvor bindevævet og<br />

den kunstige hud skal arbejde sig ind i hinanden.<br />

Tine Engberg Damsgaard vurderer, at man i Region Midtjylland<br />

vil have 20-30 patienter om året, der med fordel kan hjælpes<br />

med brystrekonstruktion efter den nye metode.<br />

perspektiver på andre områder<br />

Der er efter plastikkirurgens opfattelse ingen tvivl om, at metoden<br />

med den kunstige hud, også i Danmark, vil kunne bruges til<br />

flere typer af rekonstruktioner og andre steder på kroppen – fx<br />

i ansigtet. Tine Engberg Damsgaard håber at, Plastikkirurgisk<br />

Afdeling Z på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> kan bidrage til denne<br />

udvikling af mere forfinede og skånsomme operationsmetoder<br />

med åbenbare fordele for patienterne.<br />

Men plastikkirurgien er ikke alene om at se og benytte de<br />

muligheder, der ligger i anvendelse af biologisk mesh.<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> er internationalt meget langt<br />

fremme med at anvende metoden til at forbygge brok hos<br />

patienter. Specialisterne i tarmkirurgi i Kirurgisk Afdeling P har<br />

siden 2008 brugt indsættelse af biologisk mesh til patienter,<br />

der gennemgår avancerede operationer i bækkenet – fx ved<br />

lav endetarmskræft, hvor bækkenbunden må fjernes som led i<br />

bestræbelserne på at fjerne kræften helt ved operation.<br />

– Vi anvender med succes forskellige typer af svinglapper<br />

til rekonstruktion af bækkenbund og bækkenorganer, fortæller<br />

overlæge Henrik Christensen og uddyber:<br />

– Nu kan vi – med samme teknik, som nu bruges ved<br />

brystrekonstruktion – til udvalgte patienter skabe en ny hud<br />

og underhud, som fungerer som en ny bækkenbund. Vores<br />

undersøgelser har vist, at risiko for senere dannelse af brok kan<br />

reduceres betydeligt, hvis man gendanner bækkenbunden ved<br />

hjælp af biologisk mesh.<br />

udforsk · 37


38 · udforsk<br />

Anne Mette<br />

har et lille<br />

stykke gris i<br />

kroppen<br />

Af Eva Bundegaard Foto Helene Bagger<br />

Anne Mette Jensen er en flot, sporty kvinde omkring de 50. Fysisk<br />

aktiv både i sin fritid og i jobbet som pædagogisk assistent<br />

på en døgninstitution. Hun er også en af de mere end 4.000<br />

danske kvinder, som årligt rammes af brystkræft. Men hun er<br />

en af de hidtil ganske få, som har fået genskabt et bryst ved<br />

hjælp af kunstig hud, der stammer fra en gris.<br />

I 2004 fik Anne Mette Jensen konstateret en kræftknude i<br />

venstre bryst og fik foretaget en brystbevarende operation. Det<br />

vil sige, at kirurgerne på Hjørring Sygehus kunne nøjes med at<br />

fjerne knuden, mens resten af brystet undgik kniven. Operationen<br />

blev fulgt op af kemoterapi og strålebehandling. Efter knap<br />

et år var Anne Mette Jensen færdig med behandlingsforløbet og<br />

kunne derefter nøjes med at gå til kontrol.<br />

Desværre viste det sig i foråret 2011, at der på ny var kræftceller<br />

i brystet – denne gang i højre side.<br />

– Der var ganske vist ikke noget at se i det bryst, der tidligere<br />

var blevet opereret, men jeg ville ikke risikere, at jeg måske<br />

skulle igennem en tredje operation, så derfor sagde jeg, at jeg<br />

gerne ville have det hele fjernet i begge sider, forklarer Anne<br />

Mette Jensen.<br />

Hun blev henvist til <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, hvor hospitalets<br />

plastikkirurger er eksperter i den type brystrekonstruktion,<br />

som tilbydes kvinder, der gennemgår en brystkræftopera-<br />

Anne Mette fra Hjørring er en af<br />

de første patienter i Danmark,<br />

der har fået brystet rekonstrueret<br />

ved hjælp af en ny metode<br />

tion eller en forebyggende operation i forbindelse med arveligt<br />

betinget høj risiko for brystkræft. Operationen blev fastlagt til<br />

d. 15. juli.<br />

– Dagen før jeg skulle opereres, blev jeg spurgt, hvad<br />

jeg ville sige til at få indopereret et stykke kunstigt hud, som<br />

stammede fra en gris, og dermed prøve en helt ny metode i<br />

Danmark. Jeg fik information om fordelene ved den metode,<br />

men også at det kun kunne lade sig gøre i højre side, fordi det<br />

venstre bryst tidligere var strålebehandlet. Lægen kunne heller<br />

ikke før under selve operationen afgøre, om det kunne lade sig<br />

gøre med højre bryst. Men jeg sagde ja til at de skulle prøve,<br />

hvis det var muligt, fortæller Anne Mette Jensen.<br />

ikke så ondt<br />

Da hun vågnede op, mærkede Anne Mette Jensen, at det venstre<br />

bryst var lidt mere spændt end det højre, men ellers registrerede<br />

hun i første omgang ingen forskel.<br />

Plastikkirurgen Tine Engberg Damsgaard kunne imidlertid<br />

fortælle sin patient, at planen var lykkedes. Brystet i højre<br />

side var blevet gendannet ved hjælp af et lille stykke kunstigt<br />

fremstillet hud, der oprindeligt stammede fra en gris. På den


måde havde man undgået at hente væv fra den store rygmuskel<br />

eller maven, og hele brystet var blevet rekonstrueret på én gang.<br />

Der var dermed heller ikke behov for først at indoperere en midlertidig<br />

udvidelses-protese, som så ved flere ambulante besøg<br />

skulle fyldes med saltvand for til sidst ved en fornyet operation<br />

at skulle skiftes til en silikoneprotese.<br />

– Senere kunne jeg også mærke, at jeg ikke havde ondt i<br />

ryggen i højre side, sådan som i den venstre. Der var jo ikke<br />

taget noget af rygmusklen i den side. Jeg kunne også ligge på<br />

højre side uden problemer, og det var dejligt, siger Anne Mette<br />

Jensen.<br />

Hun har undgået efterbehandling, og skal hverken have<br />

kemoterapi eller strålebehandling i denne omgang, så nu er det<br />

kun kontrollerne, som bringer hende i kontakt med hospitalet,<br />

og vendelboen glæder sig til, at hun inden alt for længe kan<br />

genoptage jobbet med handicappede, som hun er meget glad<br />

for – men også et job, som kræver, at man er helt på toppen<br />

både fysisk og psykisk.<br />

At hun har et lille stykke af en gris i kroppen er hun kun<br />

taknemmelig for:<br />

– Det skænker jeg ikke en tanke. Jeg er bare glad for at være<br />

nået så langt, som jeg er nu, og arbejder på at føle mig helt rask<br />

trods kontrollerne, siger hun fast.<br />

udforsk · 39


Søvn er en udfordring<br />

for børn med ADHD<br />

Søvn er for mange en naturlig følge af en lang og aktiv<br />

dag. Man bliver træt, og så skal man sove. Sådan er det<br />

normalt, men søvn eller det at sove kan også være en<br />

udfordring – både for børn og voksne.<br />

40 · udforsk<br />

Af Finn Marsbøll Foto Helene Bagger<br />

Nikolaj på ni år og Lasse på otte har fået stillet diagnosen ADHD<br />

på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Risskov. I<br />

forbindelse med udredningen har drengenes forældre fortalt<br />

behandlerne, at deres sønner har problemer med at sove om<br />

natten, og muligvis derfor bliver ekstra trætte og ukoncentrerede<br />

om dagen. Sådanne observationer har 2/3 af pårørende<br />

til børn med diagnosen ADHD fortalt til læger og psykologer.<br />

På den baggrund kører for tiden et projekt, der skal forsøge at<br />

komme nærmere en sammenhæng mellem søvnproblemer og<br />

ADHD hos børn i alderen 8-12, der alle har diagnosen ADHD.<br />

Læge og klinisk assistent Anne Virring Sørensen fra BUC´s<br />

Forskningsafsnit er tovholder på et projekt, der forsker i børnenes<br />

søvnproblemer. Forskningsprojektet med overskriften<br />

”Søvnmønstret hos børn med ADHD før og efter behandling”<br />

er bl.a. støttet økonomisk med en donation på 1,5 mio. kr. fra<br />

Lundbeck Fonden.<br />

8-12 årige børn<br />

Alle nydiagnosticerede børn med ADHD i aldersgruppen 8-12 år<br />

i BUC deltager i projektets spørgeskemadel, hvor det forventede<br />

antal er ca.175. Alle børnene får desuden tilbud om at deltage<br />

i den anden del af projektet, som er undersøgelse af børnene i<br />

deres eget hjem ved brug af et transportabelt søvnregistreringsudstyr<br />

(polysomnografi). I denne del af projektet forventes ca.<br />

80 børn at deltage.<br />

Nikolaj og Lasse er to af de børn, der deltager i søvnprojektet,<br />

og begge drenge synes, at de nærmest ændrer udseende, jo<br />

flere ledninger og elektroder, de får påmonteret.<br />

”Jeg ligner en robot”, siger Nikolaj, og følger stærkt interes-


Lasse Lang på otte år er én af deltagerne<br />

i søvnprojektet. Her er han ved at få<br />

monteret en række elektroder af læge og<br />

klinisk assistent Anne Virring Sørensen<br />

seret og ivrigt spørgende med i Anne Virrings arbejde med at få<br />

gjort ham klar til at komme hjem med elektroder monteret.<br />

Det overordnede formål med projektet er at forske i, hvad<br />

der ligger til grund for børnenes opmærksomhedsproblemer.<br />

Hvad skyldes det, og kan børnene eventuelt være så søvnforstyrrede,<br />

at det går ud over koncentrationen og giver børnene<br />

uro. Eller er det omvendte tilfældet, at børnene er så urolige at<br />

de har svært ved at falde til ro og dermed falde i søvn om aftenen<br />

– eller er det noget helt tredje? En ting er sikkert: ADHD må<br />

være en 24 timers diagnose/lidelse/sygdom! Gruppen af børn,<br />

der deltager i undersøgelsen er ikke medicinerede, men på et<br />

senere tidspunkt, når de evt. får medicinsk behandling (Ritalin<br />

eller lignende), vil de blive undersøgt igen, for at se behandlingens<br />

påvirkning af søvnen.<br />

Men tilbage til Nikolaj, Lasse og Anne Virring i EEG-afdelingen<br />

på Psykiatrisk Hospital i Risskov.<br />

Anne er lige nu i færd med at montere en række elektroder<br />

på Nikolajs hoved. Elektroder tæt ved øjnene skal monitorere<br />

drømmesøvn, elektroder ved hagen holder øje med om han<br />

skærer tænder, og elektroder ved hjertet holder øje med hans<br />

hjerterytme.<br />

Dertil kommer en række andre elektroder, der tjekker<br />

iltprocent og periodiske benbevægelser. Alt i alt tager det en<br />

lille times tid at få gjort et barn klart til at tage hjem med en<br />

Forskningsprojektet<br />

• Projekt påbegyndt 2011, forventes afsluttet 2014<br />

• Antal inkluderede børn pr 1. oktober 2011: 62<br />

• Hovedvejleder: Professor Per Hove Thomsen, Risskov<br />

• Vejledere: Afdelingslæge Lene Ruge Møller, Risskov;<br />

Professor Poul Jørgen Jennum, Glostrup<br />

• Projekt støttes økonomisk af Lundbeck Fonden, Forskningsfond til<br />

støtte af psykiatrisk forskning i Region Midtjylland og A.P. Møller og<br />

Hustru Chastine Mc­Kinney Møllers Fond til almene Formaal<br />

rygsæk på ryggen. Når barnet forlader ambulatoriet, er det<br />

under nonstop overvågning med det formål at registrere barnets<br />

søvnarkitektur.<br />

I ugen op til påmonteringen af elektroderne har barnets<br />

forældre udfyldt en detaljeret søvndagbog, så forskerne har et<br />

generelt billede af søvnmønstret hos netop dette barn.<br />

hjem med rygsæk<br />

Nikolaj og Lasse iført rygsæk, elektroder og hue har nu sagt<br />

farvel til Risskov og er på vej hjem. Hjem for at sove – under<br />

stadig overvågning!<br />

Næste dag er det igen til Risskov for at deltage i anden del<br />

af undersøgelsen – en såkaldt MSLT (Multibel Søvn Latens Test)<br />

test. Det er en test, der skal registrere træthed om dagen og<br />

tendensen til at falde i søvn.<br />

Testen laves over en hel dag, og børnene bliver lagt til at<br />

sove i et behageligt og mørkt rum 4x 20 minutter med 2 timers<br />

interval. Det er en test, der foretages efter såkaldt AASM-kriterier,<br />

(American Academy Sleep Medicine).<br />

På andendagen får børnene 23 elektroder monteret på hovedet.<br />

Elektroderne sidder mere løst end ved den første test og<br />

kan lettere tages af. Testen kan bl.a. fortælle, hvor lang tid der<br />

går, før barnet falder i søvn – hvis det falder i søvn! Kort sagt<br />

fortæller testen, om børnene er søvnige om dagen.<br />

Testen er nu forbi for drengene, og det er tid at indsamle<br />

resultaterne og sammenholde dem med resultaterne for alle de<br />

andre deltagere og med børn uden ADHD.<br />

Hvad resultaterne så vil fortælle rent forskningsmæssigt er<br />

endnu for tidligt at sige noget om.<br />

udforsk · 41


42 · udforsk<br />

Ny forskningsstrategi til<br />

psykiatrien<br />

Af Gudrun Haller Foto Michael Harder<br />

At skabe ny viden om psykisk sygdom og at omsætte denne<br />

viden til effektive behandlingsformer til gavn for psykisk syge,<br />

det er målet med en ny forskningsstrategi på psykiatriområdet.<br />

Forskningsstrategi 2011-2015 har som vision at fastholde<br />

den psykiatriske grundforsknings høje niveau, at styrke den<br />

kliniske forskning og den translationelle forskning, der omsætter<br />

ny basal viden til praksis, samt styrke samspillet mellem<br />

forskning og klinik.<br />

Psykiatrien i Region Midtjylland har en lang tradition for at<br />

bidrage væsentligt til den psykiatriske forskning både nationalt<br />

og internationalt. Det er den tradition psykiatrien nu ønsker at<br />

overføre til klinikken.<br />

fra fire til syv professorer<br />

Forskningsstrategien indebærer, at der skal være en professor<br />

ansat i alle behandlingsafdelinger i <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Risskov og i Regionspsykiatrien Vest.<br />

Der skal således tilknyttes en professor til følgende afdelinger<br />

ved <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, Risskov: Afd. M – Afdeling<br />

for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse,<br />

Afd. P – Afdeling for psykoser, Afd. Q – Afdeling<br />

for depression og angst, Afd. R – Afdeling for<br />

retspsykiatri og BUC, Børne- og Ungdomspsy-<br />

kiatrisk Center Risskov. Her til kommer en<br />

professor tilknyttet Regionspsykiatri Vest.<br />

En syvende professor vil herudover<br />

være knyttet til Center for Psykiatrisk Forskning<br />

og alene varetage opgaver i forhold til<br />

grundforskning.<br />

Det er professoren, som i samarbejde<br />

med afdelingsledelsen, er ansvarlig for, at<br />

der etableres et forskningsmiljø i den enkelte<br />

afdeling.<br />

Ud over stillingerne som kliniske professorer<br />

lægger forskningsstrategien op til et antal ansatte i<br />

kombistillinger, hvor de pågældende dels skal arbejde i<br />

klinikken og dels forske.<br />

Forskningsafsnittet på BUC er et eksempel på de forskningsafsnit,<br />

der efterhånden skal opbygges i forbindelse med<br />

de kliniske afdelinger i Risskov og i regionspsykiatrien i Vest.<br />

BUC´s forskningsafsnit varetager forskning inden for epidemiologi,<br />

genetik og klinisk forskning.<br />

Fokusområdet for forskningsafsnittene på de øvrige kliniske<br />

afdelinger vil afspejle den pågældende kliniske afdelings fokus<br />

i forhold til sygdomsgrupper.<br />

Psykiatrien har i dag fire professorer, hvoraf tre er ansat i<br />

Center for Psykiatrisk Forskning og én i Børne- og Ungdomspsykiatrisk<br />

Center.<br />

skal inddrage ny viden i klinikken<br />

Der skal skabes kliniske forskningsmiljøer i de enheder, hvor<br />

der foregår specialiseret behandling. Det vil sige i afdelingerne<br />

på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, Risskov og i Regionspsykiatri<br />

Vest. Herudover skal de øvrige regionspsykiatrier inddrages i<br />

forskningen i større omfang end hidtil.<br />

I første omgang handler det om, at patienterne i alle<br />

regionspsykiatrier skal indgå i forskningsprojekter gennem et<br />

styrket samarbejde med forskningsmiljøerne i de specialiserede<br />

funktioner. Men på sigt er det hensigten, at<br />

der også tilknyttes forskere til regionspsykiatrierne,<br />

så de bliver egentlige<br />

”teaching hospitals”.<br />

Fremover skærpes kravet<br />

Fremover skærpes<br />

kravet til samspil<br />

mellem grundforskning<br />

og<br />

klinisk forskning<br />

til samspil mellem grundforskning<br />

og klinisk forskning<br />

med det sigte, at den<br />

forskningsbaserede viden<br />

også bliver anvendt i den<br />

kliniske praksis.<br />

Forskningsstrategien<br />

lægger blandt andet op til,<br />

at afdelingerne fremover<br />

hvert andet år skal gøre rede<br />

for, hvilke konkrete initiativer, de<br />

har taget i forhold til undersøgelse,<br />

diagnostik, behandling og pleje som følge<br />

af ny forskning – både egen og andres.<br />

Forskningsstrategien omfatter forskning i hele psykiatrien –<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, Risskov og regionspsykiatrierne.


nye forskningsresultater<br />

genetiske og epigenetiske forskelle<br />

mellem børne- og voksen akut myeloid<br />

leukæmi<br />

hæmatologisk Afdeling r og Børneafdeling<br />

A, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital samt Børneafdelingen,<br />

rigshospitalet<br />

Akut myeloid leukæmi er den akutte leukæmitype,<br />

der er sjældnest hos børn, men hyppigst ved<br />

voksne. Samtidig er det den akutte leukæmitype,<br />

der med børn er vanskelligst at behandle.<br />

I et netop afsluttet forskningsprojekt har forskere<br />

fra børneafdelingerne på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

og Rigshospitalet samarbejdet<br />

med forskere fra Hæmatologisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> om at sammenligne forandringer<br />

i akut myeloide leukæmicellers arvemateriale.<br />

Forskerne kunne påvise, at de leukæmifremkaldende<br />

genforandringer var forskellige for børn<br />

og voksne og ligeledes, at der var forskelle i de<br />

såkaldte epigenetiske forandringer mellem de<br />

akutte myeloide leukæmier, som hhv. børn og<br />

voksne får.<br />

Viden om hvilke forandringer i cellerne, der forvandler<br />

dem til leukæmiceller, kan bruges til at<br />

skræddersy leukæmibehandlingen til den enkelte<br />

patient. Håbet med det nye forskningsprojekt<br />

er således at bedre forståelsen af akut myeloid<br />

leukæmi ved børn og dermed deres behandling<br />

og prognose.<br />

Caroline Juhl-Christensen, carjuhlc@rm.dk og<br />

Hans Beier Ommen, hansomme@rm.dk<br />

Md<strong>CT</strong>-skanning er et værdifuldt supplement<br />

for lungekræftpatienter<br />

radiologisk Afdeling og lungemedicinsk<br />

Afdeling luB, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Den aktuelle standardundersøgelse for patienter<br />

med mistænkt lungekræft er en kontrastforstærket<br />

<strong>CT</strong> (MD<strong>CT</strong>) skanning af bryst­ og bughulen. Ved at<br />

undersøge sensitiviteten og specificiteten af en<br />

supplerende højopløseligheds <strong>CT</strong> (HR<strong>CT</strong>) skanning af<br />

brysthulen på 213 patienter med mistænkt lungekræft,<br />

kunne man konkludere, at en supplerende<br />

HR<strong>CT</strong> skanning er et både værdifuldt og bredt tilgængeligt<br />

supplement til rutine MD<strong>CT</strong> skanningen.<br />

Således var sensitiviteten 98% og specificiteten<br />

23%, hvilket samlet set var tilfredsstillende.<br />

Undersøgelsen blev udført i et bredt samarbejde<br />

mellem fortrinsvis Radiologisk Af de ling og<br />

Lunge medicinsk Afdeling LUB, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende,<br />

stefhard@rm.dk<br />

Md<strong>CT</strong>-skanning og spe<strong>CT</strong>-skanning lige<br />

gode for lungekræftpatienter<br />

radiologisk Afdeling, nuklearmedicinsk Afdeling<br />

og lungemedicinsk Afdeling luB, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Denne sammenlignende undersøgelse af værdien<br />

af en kontrastforstærket <strong>CT</strong> (MD<strong>CT</strong>) skanning og<br />

en Single­Photon Emission <strong>CT</strong> (SPE<strong>CT</strong>) skanning af<br />

bryst­ og bughulen hos patienter med mistænkt<br />

lungekræft viste, at de to metoder er ligeværdige.<br />

Således var sensitiviteten og specificiteten for henholdsvis<br />

MD<strong>CT</strong> og SPE<strong>CT</strong> 97% og 30% versus 94% og<br />

58%. Studiet omfattede 140 patienter med mistænkt<br />

lungekræft og blev udført i et bredt samarbejde<br />

mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling,<br />

Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk<br />

Afdeling LUB, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende,<br />

stefhard@rm.dk<br />

Md<strong>CT</strong>-skanning og peT/<strong>CT</strong>-skanning lige<br />

gode for lungekræftpatienter<br />

radiologisk Afdeling, nuklearmedicinsk Afdeling<br />

og lungemedicinsk Afdeling luB, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

En ny undersøgelse har sammenlignet værdien<br />

af en kontrastforstærket <strong>CT</strong> (MD<strong>CT</strong>) skanning og<br />

en F­18­FDG Positron Emission Tomography/<strong>CT</strong><br />

(F­18­FDG <strong>PET</strong>/<strong>CT</strong>) skanning ved mistænkt lungekræft<br />

– og ved stadieinddeling ved konstateret<br />

lungekræft. Resultaterne viste, at de to metoder er<br />

ligeværdige. Dette med baggrund i, at sensitiviteten<br />

og specificiteten for henholdsvis MD<strong>CT</strong> og F­18­<br />

FDG <strong>PET</strong>/<strong>CT</strong> var 96% og 34% versus 97% og 47%<br />

ved mistænkt lungekræft. Ved stadieinddeling ved<br />

konstateret lungekræft var sensitiviteten og specificiteten<br />

hhv. 62% og 67% versus 48% og 79%.<br />

Studiet omfattede 168 patienter med mistænkt<br />

lungekræft og 92 patienter med konstateret<br />

lungekræft og blev udført i et bredt samarbejde<br />

mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling,<br />

Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk<br />

Afdeling LUB, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende,<br />

stefhard@rm.dk<br />

Nye forskningsresultater<br />

<strong>CT</strong>p-skanning har ringe værdi for<br />

lungekræftpatienter<br />

radiologisk Afdeling og lungemedicinsk<br />

Afdeling luB, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Vi undersøgte den diagnostiske værdi af at supplere<br />

en kontrastforstærket <strong>CT</strong>­skanning af brystog<br />

bughulen med en <strong>CT</strong> perfusions (<strong>CT</strong>P) skanning<br />

af brysthulen. 59 patienter med mistænkt<br />

lungekræft deltog i undersøgelsen over en 3­årig<br />

periode. Resultaterne af undersøgelsen var, at<br />

<strong>CT</strong>P­værdier skal analyseres på logaritmisk skala,<br />

at <strong>CT</strong>P­værdier ikke kan skelne mellem ond­ og<br />

godartede lungenoduli, samt, at <strong>CT</strong>P­værdier<br />

ikke er reproducerbare. Konklusionen var, at den<br />

diagnostiske værdi af <strong>CT</strong>P er lav ved mistænkt<br />

lungekræft.<br />

Undersøgelsen blev udført i et bredt samarbejde<br />

mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling<br />

og Lungemedicinsk Afdeling LUB, <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende,<br />

stefhard@rm.dk<br />

proteinet haptocorrin er vigtig markør<br />

for leverkræft<br />

klinisk Biokemisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital,<br />

samt københavns universitet og<br />

Odense universitetshospital<br />

Proteinet haptocorrin binder vitamin B12 i blodet.<br />

Flere studier har vist, at en øget koncentration af<br />

proteinet kan ses hos patienter med bl.a. leverkræft,<br />

men proteinets funktion og betydning for<br />

kroppens celler kendes ikke.<br />

Vi har fulgt niveauet af haptocorrin hos en en<br />

15­årig dreng med fibrolaminær levercancer<br />

fra diagnosetidspunktet, gennem operationer,<br />

tilbagefald og endelig levertransplantation. Vi<br />

fandt, at niveauet af haptocorrin følger sygdommens<br />

forløb. Fundet er vigtigt, fordi der ved<br />

netop denne kræftform ikke er andre anvendelige<br />

tumormarkører.<br />

Vi konkluderer, at haptocorrin kan bruges som<br />

markør for sygdomsudviklingen hos patienter<br />

med fibrolaminært hepatocellulært carcinom.<br />

Desuden er der et behov for flere undersøgelser,<br />

som kan belyse, om haptocorrin også kan anvendes<br />

ved andre typer af leverkræft.<br />

Forsøget er udført som et forskningssamarbejde<br />

mellem forskere på Klinisk Biokemisk Afdeling,<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> samt Københavns<br />

Universitet og Odense <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Post.doc Dorte L. Lildballe, dolild@rm.dk,<br />

tlf. 89 49 97 43<br />

udforsk · 43


Nye forskningsresultater<br />

44 · udforsk<br />

Bedre klassificering af patienter med<br />

vitamin B12-mangel<br />

klinisk Biokemisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong> univer sitetshospital,<br />

<strong>Aarhus</strong> universitet og Clinical Trial<br />

service unit, university of Oxford<br />

Vitamin B12­mangel kan – især hos ældre mennesker<br />

– give neurologiske symptomer, bl.a.<br />

kognitive svigt.<br />

I undersøgelsen blev der afprøvet en ny matematisk<br />

model, der kombinerer informationsværdien<br />

af den totale og den aktive (holoTC) mængde<br />

vitamin B12 i plasma med mængden af de to<br />

metabolitter homocystein og methylmalonyl syre<br />

(MMA). Det kombinerede parameter har fået navnet<br />

B12 wellness score. B12 wellness score korellerer<br />

bedre til lav kognitiv status end de enkelte<br />

parametre hver for sig. Vi viste desuden, at kombination<br />

af de fire nævnte parametre kunne klassificere<br />

de undersøgte patienter i i fire grupper alt<br />

efter deres vitamin B12 status: Alvorlig mangel,<br />

Mulig mangel, Normal status eller Fremragende<br />

status. Undersøgelsen omfattede også vitamin B12<br />

bindende proteiner, men måling af disse bidrog<br />

ikke med ny viden.<br />

Vi forventer, at hvis man bruger B12 wellness<br />

score vil det være muligt at opspore vitamin B12<br />

mangel tidligt og dermed intervenerer, inden den<br />

kognitive funktion påvirkes uopretteligt.<br />

Forsøget er udført som et forskningssamarbejde<br />

mellem forskere på Klinisk Biokemisk Afdeling,<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, <strong>Aarhus</strong> Universitet og<br />

Clinical Trial Service Unit, University of Oxford.<br />

Post.doc Dorte L. Lildballe, dolild@rm.dk,<br />

tlf. 89 49 97 43<br />

skræddersyet program gavner ryggen<br />

<strong>Aarhus</strong> reumatologiklinik, reumatologisk<br />

Afdeling u, Arbejdsmedicinsk klinik samt<br />

Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Når rygpatienter indgår i et tre måneders forløb,<br />

der både ser på arbejdet og hjælper patienten<br />

til at øge den daglige fysiske aktivitet, får de<br />

færre smerter, bedre kondition og færre sygedage.<br />

Det viser ny forskning fra Arbejdsmedicinsk<br />

Klinik og Reumatologisk Afdeling U på <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>.<br />

300 erhvervsaktive rygpatienter fra <strong>Aarhus</strong><br />

Univer sitetshospital med alvorlige lænderygsmerter<br />

deltog i en lodtrækningsundersøgelse,<br />

hvor resultatet viste, at få timers rådgivning om<br />

arbejdet og fysisk aktivitet gav patienterne færre<br />

smerter og bedre fysisk form.<br />

De positive resultater betyder at Arbejdsmedicinsk<br />

Klinik fremover vil tilbyde programmet til klinikkens<br />

rygpatienter.<br />

Undersøgelsen er et samarbejde mellem<br />

Århus Reumatologiklinik, Reumatologisk<br />

Afdeling U, Arbejdsmedicinsk Klinik og<br />

Fysioterapi­ og Ergoterapiafdelingen på <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Afdelingslæge Lone Donbæk Jensen,<br />

lonjesen@rm.dk eller tlf. 89 49 42 96<br />

ny diagnostisk markør ved akut<br />

myeloid leukæmi<br />

hæmatologisk Afdeling r, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Diagnostik af akut myeloid leukæmi (AML) beror<br />

dels på flowcytometri og dels på morfologi med<br />

immunhistokemi. Immunfænotypering ved flow<br />

cytometri er en hurtig og pålidelig diagnostisk<br />

undersøgelse, men der kræves oftest et bredt<br />

panel af antistoffer for at skelne AML fra andre<br />

former for akut leukæmi, samt for en fuldstændig<br />

karakteristik af AML­klonen.<br />

Vi har i et materiale på 70 patienter ved flowcytometri<br />

undersøgt udtrykket af ”human myeloid<br />

inhibitory C­type lectin­like receptor” (hMICL)<br />

på patienter med akut leukæmi på diagnosetidspunktet.<br />

Vi fandt, at dette overfladeantigen<br />

er udtrykt på mere end 90% af patienter med<br />

AML, men ikke udtrykt ved andre former for akut<br />

leukæmi. Hyppigheden af hMICL på diagnosetidspunktet<br />

og den forbeholdte ekspression af hMICL<br />

hos AML patienter, er enestående i forhold til<br />

andre antigener i anvendt i diagnostik.<br />

Studierne viste endvidere, at ved sygdomstilbagefald<br />

(25 patienter) var hMICL ekspressionen<br />

bevaret på den maligne klon, modsat andre<br />

antigener, der kan ændre sig i forbindelse med<br />

sygdomsudvikling.<br />

Professor Peter Hokland, phokland@ki.au.dk<br />

eller reservelæge Anne Stidsholt Roug, roug@<br />

ki.au.dk<br />

gartnere er gladere<br />

Arbejdsmedicinsk klinik, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Gartnere, vejmænd og pædagogmedhjælpere,<br />

der er ude i vejr og vind mere end to timer om<br />

dagen, er i bedre humør og har færre depressive<br />

symptomer, end dem, der arbejder indendørs.<br />

Det viser en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk<br />

Klinik på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Undersøgelsen viser, at folk, der arbejder ude<br />

mere end to timer om dagen har 40 procents<br />

mindre risiko for at være nedtrykte og i dårligt<br />

humør end folk, der arbejder indendørs.<br />

Undersøgelsen bygger på spørgeskema­besvarelser<br />

fra næsten 3000 offentligt ansatte i Århus.<br />

650 blev udvalgt til nærmere undersøgelser, og<br />

konklusionen var klar: Udendørsarbejde i mere<br />

end to timer om dagen gavner humør og velbefindende.<br />

Arbejdsmedicinsk Klinik deltager på basis af<br />

undersøgelsen i et nyt forskningsprojekt, der<br />

blandt andet sætter fokus på, om lave niveauer<br />

af lys ved indendørsarbejde giver større risiko for<br />

depression, søvnforstyrrelser og andre symptomer.<br />

I projektet vil en større gruppe forsøgspersoner<br />

få en lysmåler på overarmen. Målingerne<br />

sammenholdes med personernes oplevelse af<br />

deres velbefindende.<br />

Professor Henrik Kolstad, henrkols@rm.dk<br />

Flere end hver fjerde hiv-positiv lider<br />

af svær depression<br />

infektionsmedicinsk Afdeling Q, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Depression er underdiagnosticeret hos hiv­positive<br />

i Danmark. Der er en sammenhæng mellem<br />

depression og nedsat evne til at passe den medicinske<br />

behandling, usikker sex og hiv­relateret<br />

stress. Det viser et ph.d.­projekt, som udgår<br />

fra Infektionsmedicinsk Afdeling Q på <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>.<br />

I undersøgelsen deltog 205 hiv­positive fra <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>. Resultaterne viste, at 38 %<br />

af de adspurgte var i risiko for en depression,<br />

mens 26 % havde en svær, behandlingskrævende<br />

depression. Til sammenligning skønnes det, at<br />

3­4 % danskere har en depression.<br />

Samme gruppe blev undersøgt igen 3 år efter,<br />

hvor forekomsten og graden af depressioner var<br />

faldet, hvilket formentlig skyldtes, at flere blev<br />

sat i behandling for depression efter den første<br />

undersøgelse.<br />

Undersøgelsen påpeger, at hiv­positive vil have<br />

glæde af løbende at drøfte overvejelser om åbenhed<br />

af hiv­status med henblik på at reducere<br />

hiv­relateret stress og dermed forebygge depression.<br />

Forskningssygeplejerske Lotte Ørneborg Rodkjær,<br />

lottrodk@rm.dk


stor forskel i brug af hjertestimulerende<br />

medicin ved hjerteoperationer<br />

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i og<br />

klinisk epidemiologisk Afdeling keA, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Ny undersøgelse viser, at brug og valg af hjertestimulerende<br />

medicin (inotropi) i forbindelse<br />

med hjerteoperationer i høj grad er afhængig<br />

af den ansvarlige narkoselæges præferencer for<br />

præparater.<br />

Hjerte­ og karstimulerende medicin kræves ofte<br />

i forbindelse med åbne hjerteoperationer. Der<br />

findes dog endnu ikke helt klart belæg for, hvilke<br />

af denne type medicin, som har bedst effekt og<br />

færrest bivirkninger.<br />

I en registerbaseret undersøgelse blandt 3585<br />

hjertekirurgiske patienter, opereret i Aalborg,<br />

Skejby eller Odense i perioden 2007­2008, fandt<br />

man en næsten syv­fold variation i brug af hjertestimulerende<br />

blandt ansvarlige narkoselæger<br />

ved de enkelte operationer. Således anvendte<br />

nogle narkoselæger hjertestimulerende medicin<br />

ved hjerteoperationer syv gange så hyppigt, som<br />

narkoselæger med lav frekvens af brug af inotropi.<br />

Undersøgelsen viste endvidere, at der fandtes<br />

store forskelle mellem de tre hjertecentre i valg af<br />

hjertestimulerende medicin.<br />

Undersøgelsen kommer ikke nærmere hvilket<br />

valg af hjertestimulerende, der er det rette, men<br />

understøtter, at der fortsat er behov for undersøgelse<br />

af effekt og bivirkningsprofil af denne type<br />

medicin. Forfatterne er i gang med at undersøge<br />

eventuelle forskelle i alvorlige bivirkninger blandt<br />

to af de mest anvendte stoffer.<br />

Dorthe Viemose Nielsen, dorthnie@rm.dk<br />

hiv-medicin påvirker immunforsvaret<br />

infektionsmedicinsk Afdeling Q, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Ny forskning tyder på, at hiv­medicinen tenofovir<br />

kan påvirke immunforsvaret under sekundære<br />

infektioner og hæmme betændelsestilstande<br />

(inflammation).<br />

Laboratoriestudierne viser, at hiv­medicinen<br />

Tenofovir Disoproxil Fumarat (tenofovir) hæmmer<br />

bakterie­ og virusinduceret produktion af visse<br />

grupper at signalmolekyler kaldet cytokiner –<br />

kroppens ”sms’er” – mens andre enten opreguleres<br />

eller ikke påvirkes.<br />

Tenofovir hæmmer produktionen af bl.a. betændelsesmarkøren<br />

interleukin (IL)­8 både ved infektion<br />

med bakterier og ved stimulering af celler med komponenter<br />

fra bakterier. Desuden hæmmes immuncellers<br />

evne til at producere IL­10 efter infektion med<br />

bakterier og virus, mens udskillelsen af IL­12 forøges<br />

markant ved tilstedeværelse af tenofovir.<br />

Resultaterne er interessante, fordi et højere IL­12<br />

niveau kan bidrage positivt til bekæmpelsen af<br />

visse infektioner, og hæmning af inflammation<br />

menes at have positiv effekt på HIV smittedes<br />

generelle immuntilstand<br />

Cand.scient, ph.d Jesper Melchjorsen, jespmelc@<br />

rm.dk<br />

ny måleprocedure sparer dyrbar tid<br />

under hjerteoperationer<br />

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T og<br />

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

En undersøgelse foretaget under hjertekirurgiske<br />

operationer med brug af hjerte­lungemaskine<br />

har vist, at operationstiden kan reduceres ved at<br />

mindske tiden mellem indgift af stoffet heparin,<br />

og blodprøven til kontrol af heparinens effekt.<br />

Heparin forlænger blødningstiden, hvilket er<br />

en forudsætning for, at blodet ikke størkner i<br />

hjerte­lungemaskinen. Heparinen gives i en vene<br />

kort tid før hjerte­lungemaskinen skal bruges, og<br />

effekten varer i nogle timer. Den hidtidige ventetid<br />

fra indgift af heparin og til kontrolblodprøven<br />

har været 5 minutter, men effektivisering af de<br />

kirurgiske arbejdsgange samt bedre måleudstyr<br />

har gjort det relevant at undersøge, om det er<br />

muligt at reducere denne ventetid.<br />

Studiet blev foretaget ved 50 bypass­ og hjerteklap­operationer,<br />

hvor effekten af heparin blev<br />

målt 1, 2, 3, 4 og 5 minutter efter indgiften.<br />

Man kunne konkludere, at blodprøven efter 2<br />

minutter ikke vil vise en falsk høj værdi, og at<br />

resultatet efter 2 minutter derfor er lige så brugbart<br />

som resultatet efter 5 minutter i hjertekirurgisk<br />

sammenhæng.<br />

Perfusionist Anne Louise Bellaiche, annebell@<br />

rm.dk<br />

komplicerede operationer giver størst<br />

risiko<br />

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T<br />

og hjertemedicinsk Afdeling B, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

De fleste børn og unge (85 %) med medfødte<br />

hjertesygdomme behøver kun én operation.<br />

Overlevelse, antallet af nye operationer og<br />

kateter­baserede indgreb hænger sammen med<br />

sværhedsgraden af den medfødte hjertesygdom,<br />

således at børn med svære hjertefejl oftere har<br />

nedsat overlevelse og hyppigere skal igennem nye<br />

operationer. Størstedelen af de nye operationer er<br />

dog planlagte allerede fra fødslen.<br />

Det er konklusionen efter at forskere fra <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> har undersøgt langtidsresultaterne<br />

hos 801 børn og unge opereret for medfødt<br />

hjertesygdom i perioden 1996­2002 i <strong>Aarhus</strong>.<br />

Opfølgningen blev muliggjort af de danske registre.<br />

CPR­registeret blev brugt til at finde ud af,<br />

om patienterne stadig var i live, og Landspatientregisteret<br />

til at bestemme antallet af nye operationer<br />

og kateter­baserede procedurer. Studiet er<br />

lavet med støtte fra Hjerteforeningen.<br />

Læge Signe Holm Larsen. Tlf. 78 45 20 78<br />

hiv-positive stresses konstant af overvejelser<br />

over, om de skal fortælle om<br />

deres hiv-status<br />

infektionsmedicinsk Afdeling Q, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital, samt <strong>Aarhus</strong> universitet og<br />

Odense universitetshospital<br />

I Danmark lever mange hiv­positive anonymt<br />

med sygdommen på grund af frygt for at blive<br />

stemplet og diskrimineret. Danske undersøgelser<br />

har vist, at hiv­positive, som udvikler moderat<br />

til svær depression, lider af følelsesmæssige<br />

belastninger, der hænger sammen med, at de<br />

er hiv­smittede. I en ny undersøgelse fra <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> har forskerne ledt efter<br />

mulige faktorer i det at leve med sygdommen hiv,<br />

som kan stresse hiv­smittede.<br />

Dybtgående interviews med hiv-smittede viste, at<br />

de vedvarende havde overvejelser om, hvem de<br />

skulle fortælle om deres hiv­status, og om konsekvenserne<br />

både af åbenhed og hemmeligholdelse.<br />

Disse overvejelser gav anledning til bekymring<br />

og var en afgørende faktor for udvikling af stress.<br />

Resultaterne viser, at det at leve med hiv er<br />

ligeså vel et psykosocialt problem, som et fysisk<br />

og medicinsk problem. Overvejelser om åbenhed<br />

om HIV­status er en vedvarende udfordring og<br />

potentiel stressfaktor. Undersøgelsen peger på, at<br />

hiv­positive vil have glæde af løbende at drøfte<br />

overvejelser om åbenhed af hiv­status. Det vil<br />

kunne hjælpe til at reducere hiv­relateret stress<br />

og dermed forebygge depression.<br />

Forskningssygeplejerske, MPH, ph.d. Lotte<br />

Ørneborg Rodkjær, tlf. 78 45 28 40, mobil 22 30<br />

80 60, lottrodk@rm.dk<br />

udforsk · 45


Nye forskningsresultater<br />

46 · udforsk<br />

Mange patienter med vitamin B12mangel<br />

kan slippe for indsprøjtninger<br />

klinisk Biokemisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Hovedparten af de patienter, der i dag er i<br />

behandling med vitamin B12­indsprøjtninger,<br />

kan nøjes med en daglig vitaminpille. Det er<br />

konklusionen på et nyt arbejde, der viser, at en<br />

simpel vitamin B12­optagelsestest kan afsløre<br />

hvilke patienter, der har brug for en livslang<br />

behandling med indsprøjtning af vitamin B12.<br />

Optagelsestesten undersøger, om vitamin B12 stiger<br />

i blodet, når patienten i to dage har indtaget<br />

en testdosis af vitaminet.<br />

I undersøgelsen deltog 44 patienter, som i mindst<br />

ét år havde været i behandling med vitamin<br />

B12 indsprøjtninger. Behandlingen blev stoppet,<br />

og optagelsestesten blev gennemført, så snart<br />

patientens vitamin B12 i blodet var faldet til normale<br />

værdier.<br />

Kun ni patienter fik et test resultat, der tydede<br />

på, at de ikke kunne optage vitamin B12, og de<br />

genoptog straks fortsat behandling med indsprøjtninger.<br />

De øvrige 35 patienter optog vitamin<br />

B12, men blev for en sikkerheds skyld ordineret<br />

fortsat behandling med en daglig vitamin pille<br />

med 9 mikrogram vitamin B12 . Patienterne blev<br />

tilbudt fortsatte undersøgelser, og 25 af dem tog<br />

i mod tilbuddet. Op til fem år efter ophør med<br />

indsprøjtninger af vitamin B12 var patienternes<br />

vitamin B12 status fortsat helt normal.<br />

Vitamin B12 optagelsestesten tilbydes i<br />

dag fra Klinisk Biokemisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Overlæge Anne-Mette Hvas, tlf. 78 45 52 00<br />

stærke blodkar kan forhindre blodpropper<br />

i hjertet<br />

hjertemedicinsk Afdeling B, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

I en undersøgelse har forskere vist, at forskel i<br />

modtagelighed for åreforkalkning kan skyldes<br />

arvelige forskelle lokalt i blodkarrene.<br />

Undersøgelsen blev udført på to forskellige musestammer<br />

– den ene musestamme med kendt til­<br />

bøjelighed til udvikling af åreforkalkning og den<br />

anden med relativ resistens mod åreforkalkning.<br />

Fra disse to musestammer transplanterede forskerne<br />

et stykke af halspulsåren over i en gruppe<br />

af modtagermus, som var fremavlet som et kryds<br />

mellem de to donormusestammer.<br />

I modtagermusene fremprovokerede man åreforkalkning<br />

i de indopererede blodkar. Det viste sig,<br />

at blodkarrene fra den modtagelige donormusestamme<br />

udviklede meget åreforkalkning, mens<br />

blodkarrene fra den relativt resistente donormusestamme<br />

stort set ikke udviklede åreforkalkning.<br />

Undersøgelsen tyder derfor på, at medfødte<br />

stærke blodkar kan beskytte mod udvikling af<br />

åreforkalkning og dermed forhindre blodpropper i<br />

hjertet. Forskergruppen er gået videre med andre<br />

undersøgelser for at belyse mekanismerne bag<br />

fænomenet nærmere.<br />

Læge Jeong Shim, jeonshim@rm.dk<br />

Blodprøve til fosterdiagnostik påvirkes<br />

af type 1 diabetes<br />

klinisk Biokemisk Afdeling og Center<br />

for Føtalmedicin og <strong>ultralyd</strong>, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Årligt er der ca. 180 gravide med type 1 diabetes,<br />

som føder i Danmark. Normalt tages der ikke<br />

hensyn til, om den gravide har diabetes, når<br />

risikoen for Down’s syndrom udregnes. I et nyt<br />

studie blev oplysninger på 331 gravide med type<br />

1 diabetes fra <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> og<br />

Rigshospitalet undersøgt.<br />

Resultaterne af undersøgelsen viste, at type 1<br />

diabetes har omtrent lige så stor indflydelse på<br />

blodprøven som IVF­behandling og rygning. Disse<br />

to sidste faktorer korrigerer man for ved risikoberegningen<br />

for Down’s syndrom.<br />

Undersøgelsen viste også en tendens til, at gravide<br />

med dårligt reguleret type 1 diabetes også<br />

havde den mest påvirkede blodprøve i forhold til<br />

risikoberegningen for Down’s syndrom.<br />

Hvis informationen om diabetes benyttes, så tyder<br />

dette studie på, at der fremover kan blive færre<br />

gravide med raske fostre, som får lavet invasiv<br />

diagnostik i form af en moderkage­prøve, da<br />

justering for type 1 diabetes kan gøre undersøgelsen<br />

mere præcis.<br />

Helen Nordahl Madsen, helen.nordahl.madsen@<br />

ki.au.dk<br />

Børn og forældre styrer behandlingen<br />

lige så godt som lægen<br />

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital samt kardiologisk Afdeling,<br />

Aalborg sygehus, og Aalborg universitet<br />

For at nedsætte risikoen for blodpropper hos<br />

udsatte patienter, behandles de med blodfortyndende<br />

medicin (AK­behandling). Behandlingen<br />

indebærer imidlertid en vanskelig balance mellem<br />

over­ og underbehandling. Underbehandling kan<br />

give blodpropper, og overbehandling kan føre til<br />

blødninger. Nøje kontrol af AK­behandlingen er<br />

derfor nødvendig.<br />

Patienten får hyppigst taget en blodprøve, som<br />

analyseres på et laboratorium. Herved bestemmes<br />

en International Normalized Ratio (INR)­værdi,<br />

som lægen anvender til at bestemme dosis af<br />

medicinen i form af vitamin K­antagonister (VKA)<br />

(f.eks. warfarin (Marevan) eller phenprocoumon<br />

(Marcoumar)).<br />

Børn og unge i AK­behandling giver specielle<br />

udfordringer, fordi de bl.a. har hyppige ændringer<br />

i International Normalized Ratio (INR)­værdierne,<br />

hyppige lægebesøg, smerter og problemer ved<br />

normal blodprøvetagning.<br />

Det kan samlet konkluderes, at selvtestning samt<br />

selvstyret AK­behandling er mindst lige så god, og<br />

muligvis bedre end konventionel AK­behandling<br />

hos udvalgte børn og unge. Større randomiserede<br />

studier er dog påkrævet for at undersøge, om<br />

disse nye metoder er konventionel AK­behandling<br />

overlegen.<br />

Afdelingslæge Thomas Decker Christensen, tlf. 29<br />

41 85 28, e-mail: tdc@ki.au.dk<br />

peT-skanning kan vise blodgennemstrømning<br />

i leveren<br />

nuklearmedicinsk Afdeling og peT-centret,<br />

<strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Langt størstedelen af leversygdomme påvirker<br />

blodgennemstrømningen i leveren. Derfor vil<br />

patienter med bl.a. skrumpelever have stor gavn<br />

af at få lavet en afbildning af blodgennemstrømningen<br />

i leveren. For det vil betyde, at deres<br />

sygdom kan behandles tidligere samt at evt. følgesygdomme<br />

kan opdages hurtigt.<br />

Blodprøver fra både leverens pulsåre og portåre<br />

er en forudsætning for at kunne lave en afbildning<br />

af leverens blodgennemstrømning ved en<br />

<strong>PET</strong>­skanning.<br />

Hidtil har det ikke været muligt at lave en sådan<br />

undersøgelse, da det ikke er muligt at udtage<br />

blodprøver fra leverens portåre hos mennesker.<br />

Men nu har et forskningsprojekt fra <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> udviklet en metode, hvor


man med en <strong>PET</strong>­skanning kan afbilde leverens<br />

blodgennemstrømning uden at skulle tage blodprøver<br />

fra portåren.<br />

Modellen gør det muligt at måle og afbilde leverens<br />

blodgennemstrømning med en 3 minutter<br />

lang <strong>PET</strong>­undersøgelse og blodprøver udelukkende<br />

fra en perifer blodåre.<br />

Metoden er udviklet på grise, men forskerne forventer,<br />

at den også kan overføres til patienter.<br />

Post doc., ph.d. Michael Winterdahl,<br />

tlf. 89 49 16 38, mw@pet.auh.dk<br />

patienter med blødninger kan undgå<br />

unødvendige blodtransfusioner<br />

klinisk Biokemisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Nyt studie viser, at <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

anvender en fordelagtig metode til at diagnosticere<br />

blødende patienter. Svært blødende<br />

patienter kommer ofte til at mangle en eller<br />

flere bestanddele i blodet, der er vigtige for at<br />

blodet kan størkne ordentligt. Gennem de senere<br />

år, er der sket stor udvikling indenfor målrettet<br />

behandling af svært blødende patienter, men<br />

den optimale metode til at afdække patienternes<br />

behov er fortsat heftigt debatteret.<br />

I det nye studie sammenlignes den fremgangsmåde,<br />

der anvendes på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

med den metode, der sædvanligvis bruges til at<br />

afdække patienternes blodstørkningsproblemer<br />

på flere førende centre i Danmark og udlandet.<br />

Undersøgelsen viser, at aarhusianske patienter<br />

kan se frem til hurtigere og mere præcise svar på,<br />

hvilke bestanddele i blodet de mangler. Dermed<br />

er der mulighed for at behandle patienterne<br />

hurtigt og målrettet, hvorved unødvendige blodtransfusioner<br />

kan undgåes.<br />

Læge Ole Halfdan Larsen, OLE.HALFDAN.LARSEN@<br />

KI.AU.DK<br />

i fremtiden kan urinprøve påvise<br />

blære kræft<br />

Molekylær Medicinsk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

universitets hospital<br />

Ny forskning fra Molekylær Medicinsk Afdeling<br />

på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> kan på sigt overflødiggøre<br />

indlæggelse i forbindelse med undersøgelse<br />

for blærekræft – i stedet kan diagnosen<br />

stilles med en simpel analyse af urinprøver.<br />

I undersøgelsen indgik 220 prøver fra patienter<br />

med blærekræft og 59 prøver fra raske mænd og<br />

kvinder. Undersøgelsen har identificeret epigenetiske<br />

ændringer, som ikke tidligere er sat i forbindelse<br />

med blærekræft, og viser, at lukningen<br />

af disse gener er meget stabil i tilfælde af tilba­<br />

gefald. Undersøgelsen påviser yderligere, at i 84<br />

tilfælde ud af 100 kan blærekræft diagnosticeres<br />

ud fra en urinprøve.<br />

Molekylærbiolog og ph.d.-studerende Thomas<br />

Reinert, thomas.reinert@ki.au.dk<br />

kan små kromosomafvigelser forårsage<br />

medfødt hjertesygdom?<br />

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T<br />

og hæmatologisk Afdeling r, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Det normale hjertes dannelse i fosteret har<br />

været kendt i årtier, men lægerne ved stadig<br />

kun meget lidt om de gener, der kontrollerer<br />

denne udvikling. For at forbedre forståelsen af de<br />

tilgrundliggende molekylære og genetiske mekanismer<br />

har børnehjertelæger og genforskere ved<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> undersøgt to danske<br />

tvillingepar med medfødt hjertesygdom for små<br />

submikroskopiske kromosomafvigelser i arvemassen,<br />

såkaldte ”copy number variations”, som<br />

forskerne i løbet af de seneste år er blevet i stand<br />

til at opdage.<br />

Forskerne fandt ikke nogen kendte kromosomfejl<br />

hos de to tvillingepar, men de fandt imidlertid en<br />

række submikroskopiske ”copy number variationer”<br />

i tvillingebørnenes DNA sekvenser.<br />

Resultaterne kan måske i fremtiden hjælpe med<br />

at identificere nye sygdomsgener, der kan give<br />

nye muligheder for forebyggelse og behandling af<br />

medfødte hjertesygdomme, men langt de fleste af<br />

disse ”copy number variations” er dog endnu ikke<br />

blevet kædet sammen med udvikling af bestemte<br />

sygdomme.<br />

Læge Henrik Jensen, henrik.jensen@ki.au.dk<br />

Amygdala føler med den grimme ælling<br />

Center for Funktionelt integrativ neurovidenskab<br />

(CFin), <strong>Aarhus</strong> universitetshospital, og<br />

Center for semiotik, <strong>Aarhus</strong> universitet<br />

Hjernens reaktion på frygt er ofte studeret i dyr,<br />

der udsættes for det vi hos mennesker ville kalde<br />

tortur, f.eks. elektriske stød. Denne forskning<br />

har vist, at hvis man kobler elektriske stød med<br />

sansestimuli, f.eks. en lyd, så vil hjernen begynde<br />

at reagere på lyden, som om det var et elektrisk<br />

stød. Et system af hjerneområder, centreret om<br />

en kerne ved navn amygdala, har vist sig at være<br />

ansvarlig for sådanne frygtreaktioner.<br />

I et nyt eksperiment lyttede forsøgspersoner til<br />

H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling, mens<br />

hjerneaktiviteten blev målt med en <strong>MR</strong>­skanner.<br />

En anden gruppe forsøgspersoner lyttede til<br />

samme historie uden for skanneren og angav<br />

undervejs, hvornår de oplevede at historien var<br />

mest intens. Når de to målinger blev sammenlignet,<br />

kunne man se, at under de intense øjeblikke<br />

i historien steg forsøgspersonens puls og hjernen<br />

øgede sin aktivitet i amygdala samt i samme netværk<br />

af hjerneområder, som aktiveres hos rotter,<br />

der har lært at frygte elektriske stød.<br />

Lektor Mikkel Wallentin, mikkel@cfin.dk<br />

lægens erfaring påvirker risikoen for<br />

problemer med pacemakeren<br />

hjertemedicinsk Afdeling B, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Ny undersøgelse viser, at 3,6 % af de patienter,<br />

der får indopereret en pacemaker, har brug for en<br />

ny operation inden for tre måneder pga. problemer<br />

med elektroden til hjertet. De fleste af disse<br />

problemer skyldes, at elektroden har løsnet sig<br />

fra sin position i hjertet. Undersøgelsen bygger på<br />

information fra Dansk Pacemaker og ICD Register,<br />

og alle patienter, der i årene 1997­2008 fik foretaget<br />

en pacemakerimplantation, i alt 28.860<br />

patienter, blev inkluderet.<br />

Risikoen for elektrodeproblemer var større, hvis<br />

operatøren var under oplæring, eller implantationen<br />

blev foretaget på et ikke­universitetshospital.<br />

Desuden viste undersøgelsen, at jo flere elektroder,<br />

der blev implanteret i samme patient, jo<br />

større var risikoen for elektrodeproblemer.<br />

Læge, ph.d.-stud. Rikke Kirkfeldt, rikkirkf@rm.dk<br />

Calmette-skylninger helbreder hvert<br />

andet tilfælde af forstadier til blærekræft<br />

urinvejskirurgisk Afdeling k, <strong>Aarhus</strong> univer sitets<br />

hospital<br />

Carcinoma in­situ (CIS) i blæren er et forstadium<br />

til blærekræft. Det er en skæbnesvanger diagnose<br />

at få, fordi ikke mindre end halvdelen af<br />

patienterne vil udvikle livstruende blærekræft. CIS<br />

kan behandles med blæreskylninger, f.eks. med<br />

Calmette­vaccine (BCG).<br />

Urinvejskirurgisk Afdeling K ved <strong>Aarhus</strong> Universitets<br />

hospital har nyligt opgjort alle sine patienter<br />

udforsk · 47


Nye forskningsresultater<br />

48 · udforsk<br />

med CIS uden samtidig blærekræft siden 1994.<br />

Resultaterne bekræfter, at ca. hver 3. patient med<br />

CIS udvikler blærekræft i løbet af 5 år, og hver<br />

anden patient i løbet af 10 år. BCG helbredte CIS i<br />

hvert andet tilfælde, og nedsatte også kræftrisikoen<br />

tilsvarende.<br />

Konklusionen er, at CIS bør behandles aggressivt<br />

og uden tøven. Primær behandling er blæreskylninger<br />

med BCG, som altid er værd at prøve.<br />

Behandlingssucces skal dog overvåges nøje. Ved<br />

behandlingssvigt bliver patienterne på <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> tilbudt fjernelse af blæren<br />

(cystektomi).<br />

Læge, ph.d. Karsten Zieger, karsten.zieger@<br />

ki.au.dk<br />

sufentanil påvirker ikke hjertet ved<br />

operationer<br />

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

En ny undersøgelse fra <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

tyder på, at Sufentanil, som er et smertestillende<br />

middel, der anvendes i forbindelse med<br />

bedøvelse ved hjerteoperationer, ikke har den<br />

store indvirkning på kredsløbet og hjertefunktionen,<br />

selv når det gives i relativt høje doser.<br />

Patienterne blev undersøgt ved hjælp af de nyeste<br />

ekkokardio grafiske metoder som vævs­Doppler<br />

og speckle­tracking <strong>ultralyd</strong>. Undersøgelsen<br />

blev gennemført på 30 patienter med iskæmisk<br />

hjertesygedom, som skulle have udført en bypass<br />

operation på hjertet.<br />

Resultaterne viste, at bortset fra et ubetydeligt<br />

fald i systolisk blodtryk (fra 159 til 155) var hjertets<br />

funktion uforandret, og de øvrige hæmodynamiske<br />

parametre forblev uændret selv efter relativ<br />

stor engangsdosis af Sufentanil. Fundet er nyttigt<br />

ved bedøvelse af hjertepatienter og andre kritisk<br />

syge patienter.<br />

Carl-Johan Jakobsen, cjj@dadlnet.dk<br />

nedsat nyrefunktion har ikke betydning<br />

for effekten af hjertemagnyl<br />

hjertemedicinsk Afdeling B og klinisk Biokemisk<br />

Afdeling, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Patienter med nedsat nyrefunktion har en<br />

øget risiko for at få hjerte­kar­sygdomme.<br />

Hjertemagnyl virker blodfortyndende og gives<br />

til patienter med hjerte­kar­sygdomme for at<br />

nedsætte risikoen for blodprop i hjertet. Tidligere<br />

studier har vist, at patienter med svært nedsat<br />

nyrefunktion har en nedsat blodfortyndende<br />

effekt af hjertemagnyl. Desuden har studier vist,<br />

at patienter med mange umodne blodplader i<br />

blodet har en nedsat effekt af hjertemagnyl.<br />

I en ny stor undersøgelse fra <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

indgik 124 patienter med hjerte­karsygdom<br />

og normal eller moderat nedsat nyrefunktion.<br />

Alle patienterne var i blodfortyndende<br />

behandling med hjertemagnyl. Resultaterne viste,<br />

at den blodfortyndende effekt af hjertemagnyl<br />

var uafhængig af patienternes nyrefunktion.<br />

Undersøgelsen tyder således på, at patienter med<br />

moderat nedsat nyrefunktion opnår en god effekt<br />

af hjertemagnyl.<br />

Læge, ph.d.-studerende Morten Würtz, morten.<br />

wurtz@ki.au.dk<br />

Optagelse af Vitamin B12 under<br />

graviditet<br />

klinisk Biokemisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Mange gravide har en nedsat koncentration<br />

af vitamin B12 i blodet. En forskningsgruppe<br />

på Klinisk Biokemisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>, har undersøgt, om den nedsatte<br />

koncentration af B12 er et tegn på en nedsat<br />

optagelse af vitaminet, og om kvinderne har tegn<br />

på vitamin B12­mangel.<br />

I undersøgelsen deltog 27 raske gravide, der<br />

fik bestemt totalniveauet af B12 (total­B12) og<br />

niveauet af biologisk aktivt B12 (holoTC) i blodet<br />

i graviditetsuge 13, 24 og 36. Mængden af B12<br />

bundet til transportproteinet haptocorrin blev<br />

også bestemt. Kvindernes evne til at optage B12<br />

blev vurderet ved hjælp af CobaSorb­testen, der<br />

bestemmer stigningen i holoTC i blodet efter indtag<br />

af B12.<br />

Undersøgelsens resultater viser, at de gravide<br />

optager B12 lige så godt som ikke­gravide kontroller<br />

i alle tre graviditetsuger, og at niveauet<br />

af holoTC forbliver uændret under graviditeten.<br />

Faldet i total­B12 må tilskrives et fald i niveauet<br />

af ikke­biologisk aktivt B12 bundet til transportproteinet<br />

haptocorrin. Forskerne kan således konkludere,<br />

at gravide ikke viser tegn på B12 mangel<br />

eller nedsat evne til at optage vitaminet, selvom<br />

koncentrationen af total­B12 falder.<br />

Ph.d.-studerende Eva Greibe, tlf. 89 49 30 18,<br />

evagreibe@gmail.com<br />

Blodtryksmedicin frikendt for at<br />

hæmme effekten af blodfortyndende<br />

medicin<br />

klinisk epidemiologisk Afdeling keA<br />

og hjertemedicinsk Afdeling B, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital, samt university of north<br />

Carolina school of Medicine, usA<br />

En ny undersøgelse viser, at medicin til behandling<br />

af forhøjet blodtryk og hjertekrampe (calciumantagonister)<br />

ikke mindsker effekten af en<br />

meget hyppigt anvendt type af blodfortyndende<br />

medicin (clopidogrel), som gives til hjertepatienter<br />

efter ballonudvidelse.<br />

Tidligere undersøgelser har antydet, at hvis disse<br />

to typer medicin anvendes samtidigt, vil det medføre<br />

en nedsat effekt af begge midler. Det ville<br />

betyde, at hjertepatienter ikke vil få den gavnlige<br />

effekt af den blodfortyndende medicin og derfor<br />

have større risiko for nye blodpropper.<br />

Den aktuelle undersøgelse fra <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

omfattede 13.001 patienter med hjertekrampe<br />

eller blodprop i hjertet, der efterfølgende<br />

blev behandlet med calciumantagonister og<br />

clopidogrel. Undersøgelsen viste, at de patienter,<br />

der anvendte begge typer af medicin, ikke havde<br />

en øget risiko for nye blodpropper eller andre<br />

komplikationer. Hjertepatienter kan således også<br />

fremover bruge begge typer af medicin efter ballonudvidelse<br />

uden risiko for nedsat effekt.<br />

Ph.d.-studerende Morten Schmidt, tlf. 41 28 99 55<br />

Tilsyneladende normale lymfeknuder<br />

kan indeholde kræft<br />

urinvejskirurgisk Afdeling k og patologisk<br />

institut, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

I et nyt studie har forskerne lavet en minutiøs<br />

udskæring af alle lymfeknuderne fra patienter<br />

med kræft i urinblæren, der ved normal patologisk<br />

undersøgelse ikke havde spredning til<br />

lymfeknuderne. De undersøgte lymfeknuder blev<br />

skåret i talrige ganske tynde snit, og ved hver<br />

skæring blev der lavet den normale farvning samt<br />

yderligere immunfarvning for at identificere små<br />

ansamlinger af kræftceller.<br />

Studiet viste, at patienter med en stor svulst i<br />

urinblæren, som i forvejen havde stor risiko for<br />

at have spredning af sygdommen, også havde<br />

en større risiko for at have små skjulte kræftceller<br />

i de fjernede lymfeknuder. Samlet set havde<br />

hver 10. af de undersøgte patienter spredning til<br />

en lymfeknude, som ikke var fundet ved normal<br />

patologisk undersøgelse. Studiet viste også, at de<br />

ekstra kræftceller blev fundet v.h.a. ekstra snit<br />

i lymfeknuderne og ikke v.h.a. immunfarvning,<br />

som er mere kostbar end den almindelige farvemetode,<br />

der anvendes til normale undersøgelser.<br />

Klinisk lektor, afdelingslæge Jørgen Bjerggaard<br />

Jensen, joejense@rm.dk


nyopdaget molekyle har betydning for<br />

kræftcellers vækst<br />

Molekylær Medicinsk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

I et nyt studie har forskere undersøgt gener på<br />

kræftsvulster i tarmen. Ved hjælp af gen­chip<br />

analyser på mere end 500 tarmvævsprøver har<br />

forskerne identificeret et tumorspecifikt gen<br />

”KIAA1199”, som er kraftigt opreguleret i mere<br />

end 95 % af tarmkræftsvulster. KIAA1199 findes<br />

ikke i normal tarmslimhinde.<br />

Analyser på mere end 300 tarmkræftsvulster og<br />

normal tarmslimhinde viste, at KIAA1199­proteinet<br />

er til stede i store mængder i tumorceller fra<br />

større kræftsvulster. KIAA1199­proteinet blev både<br />

fundet i cellekernen og i cytoplasma (hele celleindholdet<br />

på nær cellekernen). En del af patienterne,<br />

hvor KIAA1199 var til stede i cellekernen,<br />

viste sig at have en bedre overlevelse, idet de<br />

ikke fik tilbagefald i form af lever­ eller lungemetastaser.<br />

Via eksperimenter på cellekulturmodeller<br />

efterviste forskerne, at man ved fjernelse af<br />

KIAA1199 fra kulturcellerne er i stand til at nedsætte<br />

væksten af tyktarmskræft­celler signifikant.<br />

KIAA1199 nedreguleringen påvirkede én af de<br />

vigtige cellulære signaleringsveje i tarmkræft, den<br />

såkaldte wnt/beta catenin signaleringsvej.<br />

Forskningsleder, ph.d Karin Birkenkamp-<br />

Demtröder, karibirk@rm.dk<br />

Fjernelse af lymfeknuder øger overlevelsen<br />

urinvejskirurgisk Afdeling k og patologisk<br />

institut, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

I løbet af de seneste år er det blevet rutine at<br />

fjerne samtlige lymfeknuder i bækkenet på<br />

patienter, der gennemgår operation med fjernelse<br />

af urinblæren pga. kræft. Det er tidligere vist, at<br />

en omhyggelig og omfattende fjernelse af lymfeknuder<br />

kan bedre overlevelsen for patienter, der<br />

ikke har modtaget kemoterapi forud for operation,<br />

mens det ikke har været afklaret om patienter,<br />

der har gennemført kemoterapien, også vil<br />

have gavn af en omfattende lymfeknudefjernelse.<br />

I et nyt studie har forskere undersøgt resultaterne<br />

efter operation for kræft i urinblæren, hvor<br />

patienterne havde fået kemoterapi forud for<br />

operationen. Kemoterapien inden operationen<br />

havde haft god effekt på spredningen af kræften<br />

uden for blæren. Alligevel var der flere af patienterne,<br />

der fortsat havde kræft i de omkringliggende<br />

lymfeknuder. Men reultaterne fra studiet<br />

viste, at ved at fjerne disse under operationen fik<br />

patienterne bedre overlevelse, og flere var uden<br />

tilbagefald af sygdommen, end hvis de ikke var<br />

blevet fjernet.<br />

Klinisk lektor, afdelingslæge Jørgen Bjerggaard<br />

Jensen, joejense@rm.dk<br />

Traditionel risikovurdering er bedst til<br />

at forudsige tilbagefald af blærekræft<br />

urinvejskirurgisk Afdeling k og patologisk<br />

institut, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Patienter med kræft i urinblæren har en relativt<br />

dårlig prognose, som i nogen grad kan inddeles i<br />

lav­ mellem­ og høj­risikosygdom baseret på den<br />

traditionelle inddeling efter TNM systemet. TNM<br />

inddeler sygdommen i stadier afhængig af tumorens<br />

dybdevækst (T), lymfeknudespredning (N) og<br />

spredning til organer (M).<br />

I nogle tilfælde klarer patienter med et tilsyneladende<br />

dårligt udgangspunkt, vurderet vha TNM<br />

systemet, sig dog bedre end patienter med et formodet<br />

bedre udgangspunkt. Det har fået forskere<br />

til at foreslå nye inddelinger, hvor sygdommen<br />

vurderes på andre forhold end TNM.<br />

Et nyt studie har evalueret samtlige nye forslag til<br />

risikovurdering i en serie af 167 patienter, der har<br />

gennemgået en standardiseret operation efter et<br />

præcist oplæg. Forskerne har undersøgt, hvordan<br />

det er gået patienterne efter operationen og fundet,<br />

at ingen af de foreslåede variable er bedre<br />

end TNM systemet til at forudsige tilbagefald af<br />

sygdommen.<br />

Klinisk lektor, afdelingslæge Jørgen Bjerggaard<br />

Jensen, joejense@rm.dk<br />

konditionen hos patienter med cystisk<br />

fibrose kan forbedres med træning<br />

Cystisk Fibrose Centret, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

En undersøgelse viser, at et 12 ugers konditionsprogram<br />

øger konditionen hos patienter med<br />

cystisk fibrose. Der kunne ikke måles effekt på<br />

livskvaliteten efter dette 12 ugers program.<br />

Før og efter gennemførelsen af konditionsprogrammet<br />

udfyldte deltagerne et spørgeskema<br />

om livskvalitet og blev spurgt om nuværende<br />

træningsvaner og ­præferencer, ligesom de blev<br />

målt og vejet og fik foretaget både konditionstest<br />

og lungefunktionsmåling. 24 ud af 42 egnede<br />

patienter valgte at deltage, og 14 ud af de 24<br />

gennemførte konditionsprogrammet i 12 uger.<br />

De 14 patienter, som gennemførte konditionsprogrammet,<br />

havde efterfølgende en signifikant<br />

bedre kondition, men der var ingen ændringer at<br />

se på deres livskvalitet målt ud fra et sygdomsspecifikt<br />

spørgeskema.<br />

Fysioterapeut Anne Mette Schmidt, annemette.<br />

schmidt@skejby.rm.dk<br />

Avanceret pacemaker er bedre til at<br />

bevare hjertets pumpekraft<br />

hjertemedicinsk Afdeling B, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Ny forskning fra Hjertemedicinsk Afdeling B ved<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> viser positive langtidsresultater<br />

fra et studie, der sammenligner almindelig<br />

pacemakerbehandling med 2 ledninger, der<br />

stimulerer højre hjertehalvdel, med en avanceret<br />

pacemaker med 3 ledninger, der tillige stimulerer<br />

venstre hjertehalvdel.<br />

Resultaterne viste, at almindelig pacemakerbehandling<br />

med 2 ledninger medførte et fald<br />

i hjertets pumpekraft samt øget forekomst af<br />

ukoordineret sammentrækning af hjertemuskulaturen,<br />

imens tilsvarende ikke blev fundet hos<br />

patienterne med den avanceret pacemaker med<br />

3 ledninger. Trods dette var der ikke forskel på<br />

de kliniske effektmål; f.eks. gik patienterne lige<br />

langt ved en 6 minutters gangtest.<br />

Spørgsmålet er derfor fortsat om den dyrere og<br />

mere avancerede pacemakerbehandling med 3<br />

ledninger, hvor der tilmed er en øget risiko for<br />

komplikationer, skal erstatte den almindelige<br />

behandling, hjertelægerne bruger i dag. Dette bør<br />

afklares ved at gennemføre større undersøgelser,<br />

hvor det er muligt at måle behandlingseffekten<br />

på overlevelse.<br />

Læge, ph.d. Andi Eie Albertsen, andieie@gmail.com<br />

radioaktivt sporstof viser hvor stor en<br />

del af hjertet der var truet af blodproppen<br />

nuklearmedicinsk Afdeling og peT-centret<br />

og hjertemedicinsk Afdeling B, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital og institut for klinisk<br />

Medicin, <strong>Aarhus</strong> universitet,<br />

99mTc­Sestamibi (MIBI) er et radioaktivt mærket<br />

sporstof, som binder sig til cellernes energifabrik,<br />

mitochondrierne. Ved blodprop i hjertet får<br />

hjertemuskulaturen ikke tilstrækkeligt med ilt, og<br />

mitochondriernes funktion påvirkes således, at<br />

binding af MIBI bliver dårligere. Vi ved imidlertid,<br />

at det tager nogen tid, efter blodforsyningen er<br />

blevet reetableret, før mitochondriernes funktion<br />

bliver normal.<br />

Hjerteforskere ved <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

har derfor opstillet den hypotese, at afbildning<br />

af MIBI med et gammakamera umiddelbart efter<br />

behandling ville vise omfanget af truet væv inden<br />

behandling. Hos grise simulerede forskerne en<br />

blodprop og efterfølgende behandling ved at<br />

afklemme blodforsyningen i en kranspulsåre i 45<br />

minutter. Forskerne indgav MIBI to timer efter at<br />

blodforsyningen gennem kranspulsåren var normaliseret<br />

igen.<br />

udforsk · 49


Nye forskningsresultater<br />

50 · udforsk<br />

Billederne af grisens hjerte viste et veldefineret<br />

område med nedsat optag af MIBI­stoffet svarende<br />

til området, der havde været udsat for<br />

blodmangel.<br />

Forskningsresultatet underbygger således hypotesen<br />

om, at sporstoffet MIBI kan anvendes til billeddannelse<br />

af det akut syge patients hjerte mhp<br />

at kvantificerer omfanget af blodproppen.<br />

Runa Hyldgaard Poulsen, RPOU@SVF.AU.DK<br />

hurtig behandling af blodproppen<br />

nedsætter risikoen for efterfølgende<br />

hjertesvigt<br />

hjertemedicinsk Afdeling B, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Ved behandling af patienter med blodprop i<br />

hjertet er det veldokumenteret, at jo hurtigere<br />

behandlingen iværksættes, des lavere er dødeligheden.<br />

Der har desuden været en formodning<br />

om, at tidligere behandling med akut ballonudvidelse<br />

også resulterede i bedre livskvalitet og mindre<br />

grad af hjertesvigt hos dem, der overlevede.<br />

Ny dansk forskning baseret på data fra<br />

Vestdanmark gennem en 10­årig periode dokumenterer<br />

nu, at forsinkelsen fra man kontakter<br />

en ambulance til ballonduvidelse foretages er forbundet<br />

med en øget risiko for senere at blive indlagt<br />

med hjertesvigt. Jo hurtigere man behandles,<br />

jo lavere er risikoen således for, at man udvikler<br />

hjertesvigt. En times tidligere behandling med<br />

akut ballonudvidelse giver således 10% lavere<br />

risiko for genindlæggelse med hjertesvigt.<br />

I Danmark har telemedicinsk diagnostik i ambulancerne<br />

kombineret med visitering af patienter<br />

direkte til hjertecentre med henblik på ballonudvidelse<br />

medført, at danske hjertepatienter nu<br />

behandles cirka én time tidligere.<br />

Afdelingslæge, ph.d. Christian Juhl Terkelsen,<br />

tlf. 24 28 85 71<br />

nedsat hjertefunktion hos fysisk aktive<br />

teenagere med tragtbryst<br />

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Et nyt studie har fundet en årsag til, at børn<br />

og unge med tragtbryst ofte oplever træthed,<br />

abnormt hurtigt åndedræt samt ubehag og åndenød<br />

ved let anstrengelse.<br />

I dette studie er hjertefunktionen hos 75 teenagere<br />

(49 tragtbryst patienter og 26 alderssvarende<br />

kontrolpersoner) undersøgt både i hvile og under<br />

fysisk aktivitet. Ekkokardiografi blev anvendt til<br />

at bestemme hjertets funktion i hvile. Derudover<br />

blev de unges maximale iltoptagelse, puls og<br />

hjertets pumpefunktion bestemt både i hvile og<br />

under hårdt fysisk arbejde ved cykeltest.<br />

Resultaterne viser, at der ved hårdt fysisk arbejde<br />

findes en signifikant nedsat pumpefunktion af<br />

hjertet blandt teenagere med ukorrigeret tragtbryst<br />

i.f.t. raske alderssvarende. Denne forskel<br />

kunne ikke genfindes i hvile.<br />

Reservelæge Maj Lesbo, maj.lesbo@ki.au.dk<br />

ny analyse har ændret behandlingen af<br />

blødninger under hjerteoperationer<br />

klinisk Biokemisk Afdeling og Anæstesiologiskintensiv<br />

Afdeling i, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Hjerteoperation giver en betydelig øget<br />

risiko for blødning. I 2008 indførte <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> en ny analyse, som kan<br />

anvendes til at finde årsagen til blødningen og<br />

vejlede til at få den stoppet. Analysen kaldes<br />

roterende tromboelastometri (ROTEM®).<br />

I en undersøgelse blev forbrug af blodprodukter<br />

og anden behandling af blødning sammenlignet<br />

hos 811 patienter, som blev hjerteopereret i<br />

2008 (før ROTEM®), med behandlingen af 865<br />

patienter, som blev hjerteopereret i 2009 (efter<br />

ROTEM®).<br />

Undersøgelsen viste, at mere end 70 % af blodprodukterne<br />

blev givet til en meget lille andel af<br />

patienterne (ca. 10 %). Helt overordnet var der<br />

ikke forskel i forbruget af blodprodukter i 2008 og<br />

2009, men blandt de patienter som fik blod, fik<br />

patienterne i 2009 signifikant mindre blod end de<br />

patienter, som i 2008 fik blodtransfusion.<br />

Alt i alt viser studiet, at håndteringen af blødning<br />

hos patienter med transfusionskrævende blødning<br />

efter hjerteoperation blev ændret efter indførelse<br />

af den nye laboratorieanalyse ROTEM®.<br />

Overlæge Anne-Mette Hvas, tlf. 78 45 52 00<br />

Blodpladerne har større tendens til at<br />

klumpe sig sammen hos patienter med<br />

mange blodplader<br />

hjertemedicinsk Afdeling B og klinisk Biokemisk<br />

Afdeling, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

I et nyt stort studie har forskerne undersøgt sammenhængen<br />

mellem antallet af blodplader og<br />

resultatet af blodpladefunktions­undersøgelser<br />

hos 417 patienter med åreforkalkning i kranspulsårerne.<br />

Alle patienter var i behandling med<br />

blodfortyndende medicin i form af hjertemagnyl.<br />

Desuden indgik 21 raske personer i studiet.<br />

Studiet viste en stærk sammenhæng mellem<br />

antallet af blodplader og resultatet af blodpladefunktionsundersøgelserne.<br />

Hos patienter med<br />

høje blodpladetal klumpede blodpladerne således<br />

mere sammen end hos patienter med lave<br />

blodpladetal. Resultaterne tyder desuden på, at<br />

antallet af røde og hvide blodlegemer i blodet<br />

ligeledes har betydning for udfaldet af blodpladefunktionsundersøgelserne.<br />

Resultaterne for<br />

raske personer stemte overens med resultaterne<br />

for patienter med åreforkalkning.<br />

Studiets resultater bidrager med ny viden om<br />

nyudviklede metoder til vurdering af blodpladers<br />

funktion og bekræfter, at antallet af blodplader<br />

samt røde og hvide blodlegemer indvirker på<br />

resultaterne.<br />

Læge, ph.d.-studerende Morten Würtz, morten.<br />

wurtz@ki.au.dk<br />

kombinationsbehandling mod forstørret<br />

prostata giver mest sundhed for<br />

pengene<br />

urinvejskirurgisk Afdeling k, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Med udgangspunkt i skandinaviske data er det<br />

blevet undersøgt, hvilken behandling mod godartet<br />

forstørret prostata, der giver mest sundhed for<br />

pengene. Sammenligningerne omfatter observation<br />

uden medicin (watchful waiting), behandling<br />

med enten 5­alfareduktasehæmmere eller alfablokkere<br />

samt kombinationsbehandling med både<br />

5­alfareduktasehæmmere eller alfa­blokkere.<br />

Resultaterne viser, at ser man på forholdet mellem<br />

omkostninger og gevinster ved behandling<br />

over en fire års periode, så opvejer de helbredsmæssige<br />

fordele ved kombinationsbehandling<br />

ikke udgifterne til endnu et præparat. Men ser<br />

man på omkostninger og gevinster ved behandling<br />

resten af livet, så vinder man dobbelt så<br />

meget QALY (Quality­Adjusted Life Years) ved<br />

kombinationsbehandling sammenlignet med<br />

behandling med et enkelt præparat.<br />

Samlet konkluderer forskerne, at kombinationsbehandling<br />

mod godartet forstørret prostata giver<br />

mest sundhed for pengene.<br />

Ledende overlæge Truls Erik Bjerklund Johansen,<br />

tlf. 7845 2600


kun Mr-skannede nyrepatienter har<br />

udviklet nefrogen systemisk fibrose<br />

dermato-Veneroloigsk Afdeling s, <strong>Aarhus</strong><br />

universitet<br />

En undersøgelse foretaget på <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> har kun fundet sygdommen<br />

nefrogen systemisk fibrose (NSF) hos nyresyge<br />

patienter, der har været <strong>MR</strong>­skannet med<br />

gadolinium­kontraststof. Der blev ikke fundet<br />

NSF blandt nyresyge patienter, der ikke er blevet<br />

<strong>MR</strong>­skannet med gadolinium­kontraststof. Det<br />

gadolinium­holdige kontraststof Omniscan kom<br />

i 2006 under mistanke for at kunne medføre NSF<br />

hos nyrepatienter.<br />

Undersøgelsen fandt 17 patienter med NSF ud<br />

af en gruppe på 565 patienter. Disse patienter<br />

blev køns og alders­matchede med en tilfældig<br />

stikprøve af nyresyge patienter, der ligeledes var<br />

blevet <strong>MR</strong>­skannet med gadolinium­kontraststof,<br />

og en stikprøve af nyresyge patienter, der ikke var<br />

blevet <strong>MR</strong>­skannet med gadolinium kontraststof.<br />

Undersøgelsen understøtter, at gadoliniumkontraststof<br />

anvendt ved <strong>MR</strong>­skanning er en<br />

afgørende risikofaktor for udviklingen af NSF.<br />

Læge, ph.d.-studerende Tina Rask Elmholdt, tina.<br />

elmholdt@mr.au.dk<br />

Jordemødre og læger videregiver ikke<br />

altid sundhedsstyrelsens råd til gravide<br />

gynækologisk-Obstetrisk Afdeling y, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital, institut for Folkesundhed,<br />

<strong>Aarhus</strong> universitet og Alkoholbehandlingen,<br />

<strong>Aarhus</strong> kommune<br />

I perioden 1999­2007 anbefalede Sundhedsstyrelsen,<br />

at gravide så vidt muligt skulle undgå<br />

alkohol. I 2007 blev anbefalingen skærpet: Er du<br />

gravid, undgå alkohol.<br />

To nye undersøgelser viser, at både jordemødre<br />

og praktiserende læger i højere grad kender den<br />

nye end den gamle anbefaling; men kun godt<br />

halvdelen informerer om den nye anbefaling.<br />

I 2000 og 2009 blev alle 54 jordemødre på <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>, som havde konsultationer<br />

med gravide, interviewet om deres viden om,<br />

holdninger til og informationspraksis ift. alkohol<br />

og graviditet. En stikprøve på 62 praktiserende<br />

læger i <strong>Aarhus</strong> blev ligeledes interviewet i 2000,<br />

og 100 besvarede et spørgeskema i 2009.<br />

Undersøgelsen viser, at stort set alle jordemødre<br />

og praktiserende læger kender den nye officielle<br />

anbefaling fra 2007, mens stort set ingen kendte<br />

den fulde ordlyd af den tidligere anbefaling.<br />

Alligevel syntes kun godt halvdelen, at gravide<br />

bør være helt afholdende, og kun 50­60 % anbefalede<br />

i 2009 de gravide at være helt afholdende.<br />

Overlæge Ulrik Schiøler Kesmodel, tlf. 78 45 33 53<br />

Opvækst på landet beskytter landmænd<br />

mod astma<br />

institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Arhus<br />

universitet<br />

Børn, der vokser op på en gård med svin eller<br />

malkekvæg, er populært sagt vaccineret mod<br />

den form for arbejdsbetinget astma, der hyppigt<br />

optræder netop blandt landmænd. Det har<br />

forskere fra <strong>Aarhus</strong> Universitet nu påvist for første<br />

gang i verden.<br />

Undersøgelsen, der er publiceret i Journal of<br />

Allergy and Clinical Immunology, viser, at risikoen<br />

for at udvikle den ikke­allergiske form for astma<br />

falder med knap halvdelen, hvis man allerede<br />

som barn er blevet udsat for det miljø, der findes<br />

på gårde med svine­ og malkekvægsbesætninger.<br />

Omvendt øges risikoen for arbejdsbetinget astma<br />

til det dobbelte, hvis man er opvokset i byen og<br />

bliver landmand som voksen.<br />

Forskerne har gennem 15 år fulgt samtlige landbrugselever<br />

fra to årgange i Danmark – 2.000 i alt<br />

– og undersøgt dem løbende, hvilket gør studiet<br />

enestående.<br />

”Vi ved nu at børn, opvokset i de omtalte landbrugsmiljøer,<br />

er beskyttede indtil 20­25­års<br />

alderen, og meget tyder på, at virkningen holder<br />

endnu længere”, siger professor i arbejdsmedicin<br />

Torben Sigsgaard fra <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

”Perspektivet i undersøgelsen er, at hvis vi kan<br />

finde den mekanisme, der er på spil, og derefter<br />

påvirke den, så kan det måske være til gavn for<br />

rigtigt mange mennesker i hele samfundet”.<br />

Undersøgelsen skal ses i lyset af, at landmænd<br />

generelt har øget risiko for astma og kronisk<br />

bronkitis.<br />

Professor i arbejdsmedicin, Torben Sigsgaard,<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet. Tlf. 28 99 24 26,<br />

ts@mil.au.dk<br />

Fem nye skizofreni-gener fundet<br />

institut for Biomedicin, Center for psykiatrisk<br />

Forskning og Center for registerforskning,<br />

<strong>Aarhus</strong> universitet<br />

<strong>Aarhus</strong>­forskere er med til at opdage nye risikogener<br />

med betydning for skizofreni i den hidtil<br />

største undersøgelse på feltet.<br />

Fem nye risiko­gener, der har betydning for<br />

udviklingen af skizofreni, er blevet identificeret<br />

af forskere fra Danmark og resten af Europa, USA<br />

og Australien. Det betydningsfulde resultat af en<br />

meget stor, international undersøgelse er offentliggjort<br />

i Nature Genetics. Fundet betyder, at<br />

videnskaben nu har fat i grundlæggende nøgler<br />

til forståelsen af, hvorfor den psykiske sygdom<br />

udvikler sig.<br />

”Vi ved, at skizofreni i høj grad er arvelig, men<br />

vi kender ikke meget til de specifikke årsager til<br />

sygdommen. Så den nye opdagelse af fem risikogener<br />

er et rigtig stort skridt, der om 10­15 år<br />

kan være omsat i konkret patientbehandling”,<br />

siger en af undersøgelsens danske bidragydere,<br />

professor i medicinsk genetik Anders Børglum fra<br />

Institut for Biomedicin på <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Sammen med kolleger fra bl.a. <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

har han bidraget til, at den globale viden om<br />

årsager til skizofreni er blevet væsentligt større<br />

– og at sandsynligheden for en bedre medicinsk<br />

behandling i fremtiden er øget. Det er sket i den<br />

hidtil mest finmaskede og omfattende undersøgelse<br />

til dato; 50.695 raske og syge mennesker fra<br />

hele verden indgår i studiet, heraf ca. 1.000 raske<br />

og 1.000 syge danskere, som er blevet klinisk og<br />

genetisk karakteriseret af <strong>Aarhus</strong>­gruppen.<br />

Forskerne fra <strong>Aarhus</strong> Universitet er: professor<br />

Ole Mors, Center for Psykiatrisk Forskning,<br />

professor Preben Bo Mortensen, Center for<br />

Registerforskning, postdoc Ditte Demontis, Institut<br />

for Biomedicin og professor Anders Børglum,<br />

Institut for Biomedicin og Center for Psykiatrisk<br />

Forskning.<br />

Professor Anders Børglum, anders@hum-gen.<br />

au.dk<br />

udforsk · 51


Nye forskningsresultater<br />

52 · udforsk<br />

Forskning i gang<br />

har pneumokok-vaccination effekt på<br />

akut mellemørebetændelse?<br />

Øre-næse-og halsafdeling h og klinisk<br />

epidemiologisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Akut mellemørebetændelse efter en almindelig<br />

forkølelse er den hyppigste sygdom blandt børn<br />

i den vestlige verden. En tredjedel af børnene<br />

udvikler gentagne mellemørebetændelser og får i<br />

fuld bedøvelse lagt dræn i trommehinden – ofte<br />

flere gange (72.000 dræn årligt i Danmark). 10 %<br />

får langvarige mellemøreproblemer med væske<br />

bag trommehinden. Hertil kommer, at mellemørebetændelsen<br />

kan kompliceres med meningitis<br />

og andre alvorlige tilstande i det akutte forløb.<br />

I 2007 blev pneumokok­vaccinen indført i det<br />

danske børnevaccinationsprogram. Da langt de<br />

fleste tilfælde af akut mellemørebetændelse skyldes<br />

denne bakterie, synes det muligt, at vaccinen<br />

vil begrænse antallet af akutte mellemørebetændelser<br />

og komplikationer hertil. Dette er dog blot<br />

en antagelse, og derfor blev det aktuelle studie<br />

igangsat. Studiet skal undersøge, om antallet af<br />

komplicerede mellemørebetændelser samt drænindlæggelser<br />

har ændret sig i Danmark efter vaccinens<br />

indførelse. Projektet begyndte 1. september<br />

2001 og løber et år frem.<br />

Forskningårsstuderende Christina Groth,<br />

christina.groth@studmed.au.dk, tlf. 26704442<br />

sammenligning af Md<strong>CT</strong>-skanning og<br />

peT/<strong>CT</strong>-skanning ved stadieinddeling af<br />

lungekræftpatienter<br />

radiologisk Afdeling og peT-centret, nuklearmedicinsk<br />

Afdeling og lungemedicinsk Afdeling<br />

luB, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

En ny undersøgelse skal sammenligne værdien<br />

af en kontrastforstærket <strong>CT</strong> (MD<strong>CT</strong>) skanning og<br />

en F­18­FDG Positron Emission Tomography/<strong>CT</strong><br />

(F­18­FDG <strong>PET</strong>/<strong>CT</strong>) skanning ved TNM stadieinddeling<br />

af patienter med ikke­småcellet lungekræft.<br />

Undersøgelsen skal belyse stærke og svage<br />

sider ved de to metoder samt udforme en klinisk<br />

anvendelig undersøgelsesalgoritme. Studiet vil<br />

blive udført i et bredt samarbejde mellem fortrinsvis<br />

Radiologisk Afdeling, Nuklearmedicinsk<br />

Afdeling og Lungemedicinsk Afdeling LUB, <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>. Resultater fra studiet forventes<br />

at foreligge sommeren 2012.<br />

Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende,<br />

stefhard@rm.dk<br />

<strong>CT</strong>-perfusion ved avanceret lungekræft<br />

radiologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling d,<br />

<strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Patienter med avanceret lungekræft behandles<br />

med kemoterapi og kontrolleres regelmæssigt<br />

med en kontrastforstærket <strong>CT</strong> (MD<strong>CT</strong>) skanning.<br />

Imidlertid har nogle patienter slet ikke, eller<br />

kun i begrænset grad, gavn af behandlingen.<br />

I dette studie vil patienterne blive kontrolleret<br />

med <strong>CT</strong> perfusions (<strong>CT</strong>P) skanninger udover rutine<br />

MD<strong>CT</strong>­skanningerne. Håbet er, at <strong>CT</strong>P på et tidligt<br />

tidspunkt kan forudsige hvilke patienter,<br />

der ikke har gavn af den tilbudte kemoterapi<br />

­ med sigte på at kunne tilbyde anden relevant<br />

behandling. Ligeledes er det håbet, at <strong>CT</strong>P kan<br />

forudsige almindeligt behandlingssvigt på et<br />

tidligere tidspunkt end MD<strong>CT</strong>. 100 patienter med<br />

avanceret (stadie IV) lungekræft skal inkluderes.<br />

Undersøgelsen er i gang, og forventes at fortsætte<br />

yderligere 1­2 år.<br />

Undersøgelsen udføres i et bredt samarbejde mellem<br />

fortrinsvis Radiologisk Afdeling og Onkologisk<br />

Afdeling, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende, stefhard@rm.dk<br />

Teksturanalyse af lungesvulster<br />

radiologisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

Kræftsvulster er morfologisk set udtalt heterogene.<br />

Derfor forventes, at teksturanalyse af<br />

lungesvulster hos patienter med mistænkt lungekræft<br />

kan forudsige hvilke patienter, der har<br />

lungekræft og hvilke, der ikke har. 70 patienter<br />

med mistænkt lungekræft er inkluderet, og<br />

studiet forventes at fortsætte i yderligere 1 år.<br />

Undersøgelsen udføres på Radiologisk Afdeling,<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende,<br />

stefhard@rm.dk<br />

skræddersyet behandling af livmoderhalskræft<br />

Onkologisk Afdeling d, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

og klinisk institut, <strong>Aarhus</strong> universitet<br />

Hvert år rammes 350 danske kvinder af livmoderhalskræft,<br />

og ca. halvdelen af disse patienter<br />

bliver behandlet med strålebehandling.<br />

Stråleplanlægning af livmoderhalskræft har hidtil<br />

foregået med anvendelse af røntgenbilleder og<br />

<strong>CT</strong>­skanning. Ved at supplere med <strong>MR</strong>­skanning<br />

kan man bedre bestemme kræftsvulstens størrelse<br />

og biologi, hvorefter strålerne kan skræddersys til<br />

at passe med svulsten og det omgivende raske<br />

væv. Formålet med projektet er at evaluere den<br />

kliniske fordel ved <strong>MR</strong>­baseret stråleterapi.<br />

Projektet bygger på data fra to store internationale<br />

studier (EMBRACE og retroEMBRACE) med i<br />

alt 1200 patienter. Projektet forventes at skabe<br />

evidens for væsentligt forøget lokalkontrol ved<br />

anvendelse af <strong>MR</strong>­baseret stråleterapi.<br />

EMBRACE­studiet inkluderer patienter fra 2008<br />

til 2012, hvorefter der vil være yderligere tre års<br />

opfølgning. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet<br />

med 1.350.000 kr. i årene 2012­14.<br />

Lektor Kari Tanderup, e-mail: karitand@rm.dk,<br />

tlf. 89 49 26 52<br />

effekten af patientuddannelsesforløb<br />

til rygpatienter<br />

Fysioterapi­ og Ergoterapiafdelingerne samt<br />

de ortopædkirurgiske afdelinger, <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> og Regionshospitalet Silkeborg<br />

En ny undersøgelse skal vise, om et tværfagligt<br />

patientuddannelsesforløb med fokus på smertehåndtering<br />

inden operationen vil have bedre<br />

effekt end et vanligt forløb for patienter, der skal<br />

gennemgå en stivgørende operation i lænderyggen.<br />

Der måles primært på funktion og sygefravær<br />

efter operationen, og sekundært måles også<br />

smerte, forbrug af sundhedsydelser, indlæggelsen<br />

og psykologiske faktorer.<br />

Projektet er et samarbejde mellem Fysioterapi­ og<br />

Ergoterapiafdelingerne samt de ortopædkirurgiske<br />

afdelinger på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> og<br />

Regionshospitalet Silkeborg.<br />

Projektet er startet i september 2011 og forventes<br />

at være afsluttet omkring sommeren 2014.<br />

Ph.d.-studerende Nanna Rolving Rasmussen, tlf.<br />

89 49 22 10, nannrasm@rm.dk<br />

hpV-virus og kræft i mandlerne<br />

Øre-næse-hals Afdeling h, klinisk<br />

Mikrobiologisk Afdeling, klinisk immunologisk<br />

Afdeling og infektionsmedicinsk Afdeling Q,<br />

<strong>Aarhus</strong> universitetshospital<br />

I løbet af de sidste tyve år er det i stigende grad<br />

blevet klart, at HPV er associeret med en række


hoved­halskræft typer, især tonsilkarcinom – dvs.<br />

kræft i mandlerne. Andelen af sådanne HPVrelaterede<br />

kræfttilfælde er i denne periode steget<br />

hurtigt, hvilket har ført nogle forskere til at foreslå,<br />

at der er tale om en virus­forårsaget kræftepidemi.<br />

Selvom der har været meget forskning inden<br />

for HPV­associeret hoved­halskræft, ved man kun<br />

lidt om hvor hyppige HPV­infektioner i mund­ og<br />

halsregionen er, hvem der får denne slags infektioner<br />

og hvilke faktorer der medvirker til kræftudvikling,<br />

og hvor lang tid denne proces tager.<br />

Projektets formål er at udvide vores viden inden<br />

for dette område. Projektet vil fokusere på<br />

tonsiller (mandlerne) og vil benytte: 1) en epidemiologisk<br />

tilgang for at undersøge forekomsten<br />

af HPV i tonsiller uden kræft (og hvilke typer eller<br />

varianter) og for at identificere risikofaktorer for<br />

HPV infektion, og 2) en mere basal karakterisering<br />

af immunresponset imod HPV, hvilket er essentielt<br />

for at udvikle terapeutiske vacciner og effektive<br />

immunterapier.<br />

Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem<br />

Øre­Næse­Hals Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk<br />

Afdeling, Klinisk Immunologisk Afdeling<br />

og Infektionsmedicinsk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Ph.d.-studerende Maria Rusan, rusanm@yahoo.<br />

com eller professor Therese Ovesen, theroves@<br />

rm.dk<br />

dyrkning af discusvæv på nanofiber<br />

Ortopædkirurgisk Afdeling e, <strong>Aarhus</strong><br />

universitets hospital<br />

Smerter i lænderyggen resulterer i invaliditet<br />

og alvorlige socio­økonomiske konsekvenser.<br />

Degeneration eller beskadigelse af den intervertebrale<br />

discus er de primære patologiske årsager til<br />

lændesmerter. Nuværende behandlingsstrategier<br />

er kun symptomastiske og smertelindrende<br />

I dette studie vil vi v.h.a. nanofiber forsøge at<br />

dyrke celler, der kan reparere de beskadigede<br />

discus.<br />

Med anvendelse af nanoteknologi vil vi modificere<br />

den biomimetiske komposit nanofiber stillads<br />

med henblik på at forbedre celle­seednings<br />

effektivitet, levedygtighed, formeringsevner,<br />

differentiering og mekaniske egenskaber. Vi vil<br />

bruge en veletableret dyremodel til at fremme<br />

forståelsen af biomaterialerne på mennesker og<br />

ved anvendelse af en ny kryds­linkningsmetode<br />

påhæftes værtsvævet en cellestillads­konstruktion.<br />

Til sidst evalueres det, hvordan det unikke<br />

stabiliseringskoncept kan anvendes til discusreparation<br />

og ­regeneration.<br />

Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2014.<br />

Ph.d.-studerende Ran Kang, tlf. 50 24 38 06,<br />

Kang.ran@ki.au.dk<br />

Optimering af kirurgi ved endetarmskræft<br />

med Mr-skanning<br />

kirurgisk Afdeling p og Mr-centret, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

Over de sidste 20 år er der sket en væsentlig<br />

forbedring i behandlingen af endetarmskræft<br />

med introduktionen af mesorectal excision og<br />

centralisering af behandlingen i multidisciplinære<br />

teams. Kvaliteten af kirurgien varierer dog stadig<br />

signifikant, og 6­15% af patienter vil få tilbagefald<br />

i bækkenet. Et tilbagefald, der er pinefuldt<br />

og vanskeligt at behandle.<br />

Hos patienter med lokalt recidiv er der påvist en<br />

høj prævalens af residualt mesorectalt fedtvæv<br />

ved <strong>MR</strong>­skanning. Mesorectalt fedtvæv vides at<br />

kunne indeholde spredte tumorceller op til 5 cm<br />

fra primærtumor. Normalt får patienterne foretaget<br />

en patologisk undersøgelse på det væv, der<br />

er udtaget ved operationen. Og ved at anvende<br />

<strong>MR</strong>­skanning i kvalitetsvurderingen af kirurgien<br />

kan man supplere den patologiske undersøgelse<br />

og bidrage til, at den kirurgiske behandling kan<br />

forbedres, så færre patienter får tilbagefald.<br />

Projektet forventes at bidrage med væsentlig ny<br />

viden omkring mulighederne for kvalitetssikring<br />

og behandling af endetarmskræft. Og hvorvidt en<br />

post­operativ <strong>MR</strong>­skanning kan bruges som kontrol<br />

til udvalgte risiko­patienter.<br />

Projektet gik i gang 1. juli 2011 og resultaterne<br />

forventes at foreligge om et par år.<br />

MD/Ph.d-studerende Peter Bondeven, tlf: 89 49<br />

77 11, email: petefred@rm.dk og overlæge, ph.d.<br />

Bodil Ginnerup, tlf. 78 45 60 02, bodilped@rm.dk<br />

Bedre behandling af prostatakræft<br />

Molekylær Medicinsk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital<br />

En ny gentest skal identificere den lille gruppe<br />

af mænd, som har forhøjet arvelig risiko for at<br />

udvikle prostatakræft. Og samtidig sortere de<br />

mænd fra, som i dag bliver overbehandlet for<br />

såkaldt fredelig prostatakræft.<br />

Bag testen står forskere fra Molekylær Medicinsk<br />

Afdeling på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>. Samme<br />

forskere er med i et stort internationalt studie,<br />

der er blevet publiceret i det internationalt<br />

anerkendte tidsskrift Nature Genetics – og som<br />

har identificeret syv hidtil ukendte variationer i<br />

den menneskelige arvemasse, som disponerer til<br />

udviklingen af prostatakræft.<br />

Det er viden fra dette studie, som vil blive brugt<br />

til et nyt forskningsprojekt, hvor en genetisk test<br />

skal sørge for, at kun de mænd med forhøjet<br />

arvelig risiko bliver udvalgt til en egentlig PSAscreening<br />

hos deres praktiserende læge – den<br />

type test, der i dag bruges for at opspore prosta­<br />

Forskning i gang<br />

takræft. Disse mænd vil blive tilbudt et særligt<br />

kontrolprogram, som vil kunne finde prostatakræft<br />

tidligt.<br />

Professor Torben Ørntoft, tlf. 78 45 53 00<br />

kræft tidligt.<br />

Professor Torben Ørntoft, tlf. 78 45 53 00<br />

Ældre medicinske patienter skal holde<br />

sig i gang<br />

Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen, <strong>Aarhus</strong><br />

universitetshospital, ViA university College og<br />

<strong>Aarhus</strong> kommune<br />

Ældre mennesker oplever ofte mange og lange<br />

indlæggelser på hospitalet. Og tit kan det være<br />

svært for de ældre at komme i gang igen, når<br />

først de er tilbage i deres eget hjem. Men det vil<br />

et nyt forskningsprojekt nu forsøge at lave om på.<br />

De ældre medicinske patienter vil blive undersøgt<br />

af en fysioterapeut eller en ergoterapeut allerede<br />

i løbet af de to første døgn, hvor de er indlagt.<br />

I dag bliver terapeuterne først inddraget, når<br />

patienten har været indlagt i længere tid, og der<br />

er tale om komplicerede forløb.<br />

Som en del af projektet lægger hospitalets ergoog<br />

fysioterapeuter en plan for den træning og<br />

aktivitet, som skal sættes i gang allerede under<br />

indlæggelsen, og som kan bruges af kommunen<br />

også efter udskrivningen.<br />

Forskningsansvarlig terapeut Thomas Maribo,<br />

thommari@rm.dk<br />

udforsk · 53


Nyt om navne ...og andet nyt<br />

54 · udforsk<br />

nyt om navne<br />

doktorgraden<br />

Doktor i sukkersyge<br />

Afdelingslæge Troels<br />

Krarup Hansen, Medicinsk<br />

Endokrinologisk Afdeling MEA,<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong><br />

har opnået doktorgrad på en<br />

afhandling om ”Mannosebinding<br />

lectin in diabetes”.<br />

Doktor i blærefunktion<br />

Overlæge Lars Henning Olesen, Urinvejskirurgisk<br />

Afdeling K, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> har opnået<br />

doktorgrad på en afhandling med titlen The<br />

development of voiding. Experiental and clinical<br />

aspects”.<br />

nye professorer<br />

Epidemiologi<br />

Speciallæge, ph.d. Mogens Vestergaard er per 1.<br />

marts udnævnt til professor i almenmedicinsk<br />

epidemiologi ved Institut for Folkesundhed/<br />

Forskningsenheden for Almen Praksis, <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet.<br />

Medicinsk analytisk kemi<br />

Afdelingsleder, lektor, Mogens Johannsen, er<br />

per 1. april udnævnt til professor i Medicanal<br />

Analytical Chemistry ved Retsmedicinsk Institut,<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

<strong>MR</strong>-billededannelse<br />

Lektor, dr.med. Hans Stødkilde­Jørgensen,<br />

Nuklearmedicinsk Afdeling og <strong>PET</strong>­Center, <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong> er per 1. maj udnævnt til<br />

klinisk professor indenfor eksperimentel Magnetic<br />

Resonans Imaging resonans ved Institut for Klinisk<br />

Medicin, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Biostatistik<br />

Lektor Erik Parner er per 1. juli udnævnt til professor<br />

i biostatistik ved Afdeling for Biostatistik,<br />

Institut for Folkesundhed, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Epigenetik<br />

Lektor Anders Lade Nielsen er per 1. august<br />

udnævnt til professor i epigenetik ved Institut for<br />

Biomedicin, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Virologi<br />

Ledende overlæge, dr.med. Svend Ellermann­<br />

Eriksen, Mikrobiologisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>, er per 1. september udnævnt<br />

til klinisk professor i virologi ved Institut for<br />

Klinisk Medicin, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Klinisk farmakologi<br />

Overlæge, dr.med. Jørgen Rungby, Institut for<br />

Biomedicin, <strong>Aarhus</strong> Universitet, er per 1. september<br />

udnævnt til professor i klinisk farmakologi<br />

ved Health, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Iskæmisk hjertesygdom<br />

Overlæge, dr.med. Steen Dalby Kristensen,<br />

Hjertemedicinsk Afdeling B, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

er per 1. oktober udnævnt til klinisk<br />

professor i iskæmisk hjertessygdom ved Institut<br />

for Klinisk Medicin, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Hjerte-lunge-karsygdomme<br />

Overlæge, dr.med., klinisk lektor Henning<br />

Mølgaard, Hjertemedicinsk Afdeling B, <strong>Aarhus</strong><br />

<strong>Universitetshospital</strong>, er per 1. oktober tiltrådt et<br />

20 procents klinisk professorat inden for hjertelunge­karsygdomme<br />

ved Enhed for Medicinsk<br />

Uddannelse, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Motorisk rehabilitering<br />

Overlæge, dr.med. Henning Andersen, Neurologisk<br />

Afdeling F, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, er per<br />

1. oktober udnævnt til klinisk professor indenfor<br />

motorik rehabilitering ved Health, <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet.<br />

Professor Søren Riis<br />

Paludan, <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet er i år modtager<br />

af den prestigefyldte<br />

norske Anders Jahre­pris<br />

for yngre medicinske<br />

forskere for sin innovative<br />

forskning i kroppens<br />

forsvar mod virusinfektioner.<br />

Søren Riis Paludan<br />

forsker i krydsfeltet mellem virologi (læren om<br />

virus) og immunologi (læren om immunsystemet).<br />

Han beskæftiger sig mere specifikt med, hvordan<br />

immunsystemet registrerer virusinfektioner, hvordan<br />

virus forsøger at undvige dette, og hvordan<br />

det bidrager til bekæmpelse af infektioner og<br />

udvikling af sygdomme.<br />

Han har på få år været i stand til at afdække<br />

mange vigtige aspekter af dette krydsfelt.<br />

Han betragtes som pioner inden for forskning<br />

i immunforsvarets cellulære receptorer, som<br />

Arbejdsmedicin<br />

Overlæge, ph.d. Henrik A. Kolstad, Arbejdsmedicinsk<br />

Klinik, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> er<br />

per 1. oktober udnævnt til klinisk lærestolsprofessor<br />

i arbejdsmedicin ved Institut for Klinisk<br />

Medicin, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Hjertearytmier<br />

Overlæge, dr.med. Jens Cosedis Nielsen,<br />

Hjertemedicinsk Afdeling B, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

er per 1. november tiltrådt et ekstraordinært<br />

klinisk professorat inden for behandling af<br />

hjertearytmier.<br />

Kredsløbssygdomme<br />

Forskningsoverlæge, dr.med. Jes S. Lindholt,<br />

Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg,<br />

er per 1. november udnævnt til professor i forebyggelse<br />

af kredsløbssygdomme ved Institut for<br />

Klinisk Medicin, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Apopleksi<br />

Overlæge, dr.med. Grete Andersen, Neurologisk<br />

Afdeling F, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> er per 1.<br />

november udnævnt til klinisk professor i apopleksi<br />

ved Institut for Klinisk Medicin, <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet.<br />

pionerprofessor modtager prestigefyldt pris<br />

detekterer tilstedeværelsen af infektiøse mikroorganismer.<br />

Dette område har stor international<br />

bevågenhed og årets Nobelpris i Fysiologi og<br />

Medicin er for nyligt givet til grundlæggerne af<br />

netop dette forskningsfelt. Søren Riis Paludans<br />

forskning har til formål at bidrage til at skabe et<br />

bedre vidensgrundlag for at udvikle nye og mere<br />

effektive vacciner, samt at forbedre behandlingen<br />

af infektionssygdomme og potentielt også autoimmune<br />

sygdomme.<br />

Søren Riis Paludan er 39 år. Han har siden han<br />

blev kandidat i 1998 gjort lynkarriere på <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet: Han forsvarede sin ph.d.­afhandling i<br />

2000, derefter en doktorafhandling i 2003 og blev<br />

professor i 2010.<br />

Prisen på 400.000 NKR deles med en finsk professorkollega.<br />

Anders Jahre­prisen er blevet uddelt<br />

af Universitetet i Oslo siden 1960, og er en af de<br />

mest prestigefyldte priser inden for medicinsk<br />

forskning i de nordiske lande. Sammen med<br />

hovedprisen på 1.000.000 kr. bliver den kaldt<br />

”den lille nobelpris”.


hæderspris til visionær studieleder<br />

Lektor, ph.d., Anne Mette Mørcke har stået i<br />

spidsen for en storstilet reform af den lægefaglige<br />

kandidatuddannelse. Hun er nu blevet hædret<br />

for sit store arbejde som studieleder med tildelingen<br />

af <strong>Aarhus</strong> Universitets Jubilæumsfonds<br />

Pædagogiske Hæderspris.<br />

Lægeuddannelsens mål – hvad, hvordan og<br />

hvorfor? Sådan lød første del af overskriften på<br />

Anne Mette Mørckes ph.d.­afhandling, som hun<br />

forsvarede i december 2003.<br />

Arbejdet for sammenhæng mellem uddannelse<br />

og arbejdsliv har været intakt siden da. Anne<br />

Mette Mørcke har altid været fortaler for en tæt<br />

sammenhæng mellem lægeuddannelsens teori<br />

og praksis.<br />

Hendes forskning i lægeuddannelsens metodik er<br />

i dag publiceret både i Danmark og internationalt,<br />

og hun har gennem sin karriere undervist<br />

både studerende og undervisere i emnet.<br />

Anne Mette Mørcke blev i 2004 adjunkt og senere<br />

lektor ved Center for Medicinsk Uddannelse,<br />

<strong>Aarhus</strong>-professor<br />

opbygger forskningscenter i kina<br />

professor, ph.d., dr.odont. peter svensson fra<br />

institut for Odontologi, <strong>Aarhus</strong> universitet, er<br />

udnævnt til visiting professor samt honorary<br />

director for ’sino-denmark Orofacial pain and<br />

TMd research Centre, stomatological school<br />

of nanjing Medical Centre’ i en tre-årig<br />

periode.<br />

Peter Svensson skal i Nanjing dels styrke den lokale<br />

behandling af patienter med smerter i ansigt og<br />

mund, herunder besvær i kæben, dels være med<br />

til at opbygge et lokalt, kinesisk forskningsmiljø<br />

på feltet. Det er et specialefelt, som han til daglig<br />

beskæftiger sig med som leder af Afdeling for<br />

Klinisk Oral Fysiologi på <strong>Aarhus</strong> Universitet, hvor<br />

niveauet i forskning og behandling tiltrækker<br />

forskere og ph.d.­studerende fra andre steder i<br />

verden.<br />

Feltet, der i fagsprog kaldes orofaciale smerter<br />

og temporomandibulær dysfunktion (TMD), er til<br />

gengæld et område, som millionbyen Nanjing<br />

satser hårdt på at få til at blomstre. Derfor har den<br />

ansete universitetsby bl.a. investeret i forskningsmæssigt<br />

apparatur og nye lokaler til centret.<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet. I februar 2010 overtog hun<br />

posten som studieleder for lægeuddannelsen på<br />

AU. Her har hun lagt et stort arbejde i udviklingen<br />

af en ny studieordning for kandidatuddannelsen.<br />

Et innovativt arbejde der får mange<br />

rosende ord med på vejen:<br />

­ Anne Mette Mørcke har haft modet til at<br />

udfordre konventionel tænkning samtidig med,<br />

at hun har haft de eksisterende kvaliteter i<br />

uddannelsen for øje. Reformen har været et<br />

omfattende projekt, hvor hun har været fantastisk<br />

til at inddrage både studerende, undervisere,<br />

administrationen og ikke mindst aftagerne.<br />

Det er i høj grad hendes fortjeneste, at<br />

de kommende lægevidenskabelige kandidater<br />

vil være endnu bedre rustet til at varetage deres<br />

fremtidige rolle som læger, siger Allan Flyvbjerg,<br />

dekan på Health.<br />

Hædersprisen, som ud over æren også inkluderer<br />

100.000 kr., blev overrakt i forbindelse med<br />

Universitetets årsfest.<br />

Det nye forskningscenter åbnede 1. august 2011 og<br />

har foreløbig bl.a. tilknyttet tre kinesiske ph.d.studerende,<br />

der som led i aftalen skal på kortere<br />

forskningsophold på <strong>Aarhus</strong> Universitet. Desuden<br />

vil danske ph.d.­studerende sandsynligvis kunne<br />

tage til Nanjing for at deltage i bl.a. kliniske<br />

forskningsprojekter.<br />

udforsk · 55<br />

Fotos og illustration: Tonny Foghmar, John Kristensen, Michael Harder, Ken Kragsfeldt m.fl.


Af Finn Marsbøll Foto Helene Bagger<br />

Forskningspsykolog Anne-Mette Lange (45) fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk<br />

Centers (BUC) Forskningafsnit i Risskov har stærke<br />

bånd til England.<br />

Her er hun er uddannet, og her har hun har boet og arbejdet i<br />

15 år.<br />

– Jeg er uddannet og opdraget i det engelske sundhedssystem,<br />

og har arbejdet seks år i børnepsykiatrien som psykolog på et hospital<br />

i London, siger Anne-Mette Lange.<br />

Med den basis kan hun tydeligt se forskelle på det engelske og<br />

det danske behandlingssystem i børnepsykiatrien. En stor forskel<br />

er ifølge Anne-Mette Lange, at der i Danmark ikke er så meget fokus<br />

på behandling som i England.<br />

en afgørende rolle<br />

– Børnepsykiatrien i Danmark har en afgørende rolle at spille i<br />

evidensbaserede behandlingstilbud til børn og unge med psykiske<br />

forstyrrelser, og det er netop et evidensbaseret projekt, som Anne-<br />

Mette Lange nu er tovholder på.<br />

Projektet går kort fortalt ud på at hjælpe forældre til børn med<br />

ADHD i at blive bedre til at håndtere deres barns adfærd og udvikle<br />

aktuel forsker<br />

Forskningspsykolog Anne­Mette Lange<br />

Den engelske forbindelse<br />

barnets impulskontrol, opmærksomhed og reguleringsevner.<br />

For hvad stiller man op, når små episoder udvikler sig til større<br />

kriser i den lille familie. Et svar på det spørgsmål er forældretræning.<br />

Indtil nu har der ikke været et tilgængeligt tilbud om<br />

forældretræning i dansk børnepsykiatri, men det bliver der nu<br />

med omdrejningspunkt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.<br />

Forældretrænings-projektet, der er støttet med 10 mio. kroner<br />

af Trygfonden og medfinansieret af BUC, skal løbe de næste<br />

fem år. I England har man stor erfaring med forældretræningsprojekter,<br />

og Anne-Mette Lange samarbejder med førende ADHD<br />

eksperter i Southampton og Nottingham. De har specielt udviklet<br />

et program, der retter sig mod behandling af ADHD-symptomer.<br />

Erfaringer fra den britiske forskning viser, at en tidlig indsats<br />

hjælper med til, at børnene bliver bedre til at koncentrere<br />

sig. De bliver mindre urolige, og de har nemmere ved at få styr<br />

på deres impulser.<br />

Nyheden om forældretræningsprojektet har fundet vej bl.a.<br />

til DR 2 og tidligere på efteråret rejste Anne-Mette Lange til<br />

England sammen med et kamerahold for at lave optagelser til<br />

et program om forældretræningsprogrammet. Programmet vil<br />

blive sendt i starten afdet nye år.<br />

Tema næste nummer: nye landområder for forskning

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!