CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

dforsk 

OM fOrskning på AArhus universitetshOspitAl 

TEMA: billeddiagnostik 

Røntgen, 

CT, MR, 

ultralyd, 

PET, SPECT... 

Hjulpet af nyeste forskning: 

Unik løsning afslører gigt i ryggen 

2. halvår 2011

udforsk 

Udforsk udgives i samarbejde mellem Aarhus Uni versi tet, 

Health og universitetshospitalerne i Region Midtjylland og 

Region Nordjylland: 

Aarhus Universitetshospital 

Aarhus Universitetshospital, Riiskov 

Aalborg Sygehus 

Aalborg Psykiatriske Sygehus 

Den primære målgruppe er ledere, forskere og forskningsinteresserede 

på universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg samt 

på Health, Aarhus Universitet. Desuden sendes magasinet til 

regionspolitikere, pressen og andre eksterne interessenter. 

Redaktionsudvalg pr. 1. oktober 2011 

Faglige redaktører: 

Cheflæge Claus Thomsen, 

(ansvarsh. i.h.t. presseloven) 

Prodekan Ole Steen Nielsen, 

Aarhus Universitet, Health 

Journalistisk redaktør: 

Kommunikationskonsulent Eva Bundegaard 

Seniorkonsulent, journalist, MSA Kirsten Olesen, 


ACfuldmægtig Katrine Svane Jørgensen, 

Region Midtjylland 

Journalist Anne Westh, 


Journalist AnneMette Siem, 


Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll, 

Aarhus Universitetshospital, Risskov (børne og ungdomspsykiatrien) 

Journalist Gudrun Haller, 

Aarhus Universitetshospital, Risskov (voksenpsykiatrien) 

Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, 

Aalborg Sygehus 

Læge Søren Østergaard, 

Aalborg Psykiatriske Sygehus 

Layout 

Birgit Stenou 

Kommunikation, 


Forsidefoto 

Ole Hein Pedersen 

Kontakt redaktionen 

Tlf.: 78461652 

evabunde@rm.dk 

Udgiver 


Oplag 

4.700 

Artikler må citeres med angivelse af kilde 

Tryk 

DeFacto 

Tryksagen kan genbruges 

ISSN: 19041748 

Titel: Udforsk: om forskning på Aarhus Universitetshospital 

2 · udforsk 

Ole Thomsen 

Direktør med særligt 

ansvar for somatik, 

Region Midtjylland 

Allan Flyvbjerg 

Dekan 


Jens Winther Jensen 

Sundhedsfaglig direktør, 

Region Nordjylland 

Revolutionen i diagnostikken 

I dag tager patienterne det for givet, at man ikke blot skal kikkes på, men også ofte skal kikkes 

ind i, for at lægerne kan finde ud af, hvad man fejler. 

Den udvikling, der igennem et århundrede er sket inden for de billeddannende teknikker, har 

revolutioneret udredning og behandling af sygdomme. Røntgenundersøgelse, ultralyd, SPECT, 

CT, PET og MRskanning – samt de nye kombinationer af de forskellige teknikker – har 

ført til et paradigmeskifte i forståelse af sygdomsprocesser og er nu uundværlige redskaber i 

moderne diagnostik. 

Tænk blot på, at man kan skanne et fosters hjerte ved mistanke om en hjertefejl, og så umiddelbart 

efter fødslen operere barnet, inden nyre, lever og andre organer tager skade på grund 

af iltmangel. 

Patienten med kræft får stillet diagnosen for sygdommens udbredelse og med de nye skanningsmetoder 

kan man tilrettelægge fx stråleterapeutisk behandling præcist. Andre eksempler 

er skanninger af hjernens anatomi og fysiologi – nu også med mulighed for 3Dbilleder – der 

giver helt nye perspektiver for undersøgelse og præcis behandling af skader og sygdomme i 

hjernen – herunder mulighed for såkaldt deep brain stimulering. 

Patienter med symptomer på dissemineret sclerose kan i dag få stillet en meget mere præcis 

og hurtig diagnose ved hjælp af en MRskanning. Og billeder af biologiske og kemiske processer 

i forbindelse med en psykisk lidelse som depression er indenfor rækkevidde. 

Mulighederne for at få præcise og detaljerede billeder af menneskets indre er lige så væsentlige 

i forbindelse med forskning. Det er muligt at gå på opdagelse i menneskets indre, som man 

ikke havde drømt om for blot et par årtier siden. Ikke mindst de seneste årtiers forsøg med 

kombinationer af fx PET/CT og andre kombinationsteknikker er lovende. 

Udfordringen og muligheden er derfor – som professor, overlæge Jørgen Frøkiær pointerer i 

dette nummers temaindledning – i høj grad at benytte netop den teknologi, som kan belyse 

det problem, man står overfor. 

Med temaet ”Billeddiagnostik – at se ind i kroppen” tager vi en rejse gennem nogle af de 

nyeste teknikker indenfor billeddiagnostikken, hvor sygehusene i Aarhus og Aalborg er særligt 

langt fremme. 

Morgendagens billeddiagnostik baseres på nye skannere karakteriseret af teknologiske 

kvantespring, som indebærer at hastighed og opløselighed for billeddannelse nærmer sig 

det grænseløse. Funktionel billeddannelse fordrer udvikling af dedikerede sporstoffer og 

nanopartikler, som giver mere præcis diagnostik, og der opstår parallelt et voldsomt stigende 

behov for at teste, udvikle og validere nye metoder. 

På Aarhus Universitetshospital er vi godt rustet til at være med i denne spændende udvikling. 

Vi har personalet og infrastrukturen til i de kommende år at være krumtap på globalt niveau i 

dette hurtigt udviklende område. 

God læsning

FAsT FAsT indhOld 

6 hjulpet af nyeste forskning 

35 udtrykt 

43 nye forskningsresultater 

53 Forskning i gang 

55 nyt om navne 

Bagside: Aktuel forsker 

hJulpeT AF nyesTe FOrskning 

hJulpeT AF nyesTe FOrskning 

TEMA 

6 Av, min ryg 

Efter tre års smertehelvede er Søren 

Franck nu i effektiv behandling for 

rygsøjlegigt. 

8 unge mænd med mere end 

almindeligt ondt i hovedet 

Overlæge Anne Grethe Jurik har udviklet 

en unik løsning til at afsløre 

rygsøjlegigt tidligt. 

At se 

ind i kroppen 

4 nyrekontrast uden skaning 

Med baggrund i Omniscan-sagen 

forskes nu i at undersøge nyrepatienter 

uden brug af kontrastmiddel. 

34 Færre smerter efter knæoperation 

Forskere i Aalborg har fundet en ny 

teknik, som kan hjælpe patienterne 

til færre smerter efter en knæoperation. 

36 hud fra grise hjælper brystopererede 

Aarhus Universitetshospital har succes 

med ny metode, hvor hud fra en 

gris indgår i brystrekonstruktioner. 

38 Anne Mette har et lille stykke gris i 

kroppen 

Anne Mette Jensen fra Hjørring er en 

af de første patienter, der har fået et 

nyt bryst ved hjælp af kunstig hud, 

som er udviklet fra en gris. 

på opdagelse i fostrets hjerte side 13 

Billede af en depression side 16 

depression og blodpropper side 19 

der er bid i 3d side 20 

skræddersyet ultralyd side 22 

hvor ondt gør det? side 26 

Mr afslører benæder side 29 

hjælp fra astronomien side 30 

et nyt kik ind i hjernen side 32 

At kunne se ind i mennesket krop er en 

vigtig forudsætning for at kunne stille 

mange diagnoser. I dag foretages sygdomsbestemmelse 

i høj grad ved at kombinere 

forskellige billedteknologier, der 

hver har deres fordele. 

Indhold 

40 søvn er en udfordring for børn med 

Adhd 

Børn med ADHD kan have svært ved 

at sove. Nu undersøger Børne- og 

Ungdomspsykiatrisk Center sammenhængen 

mellem sygdommen og 

søvnproblemer. 

42 ny forskningsstrategi til psykiatrien 

Region Midtjylland har vedtaget en 

Forskningsstrategi 2011-20115 indenfor 

det psykiatriske område. 

udforsk · 3

4 · udforsk 

Nyreskanning 

uden kontrast 

Et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital undersøger, hvordan man bedst muligt kan 

lave skanninger af nyresyge uden brug af kontraststoffer. Projektet tager sit udgangspunkt i 

Omniscansagen fra 2009, der trods sin triste baggrund på den måde er med til at give større 

viden og sikre bedre forhold for alle nyresyge patienter. 

Af AnneMette Siem foto Helene Bagger 

I januar 2009 offentliggjorde Aarhus Universitetshospital, at en 

række nyrepatienter, der var blevet MR-skannet med kontrastoffet 

Omniscan siden havde udviklet sygdommen nefrogen 

systemisk fibrose (NSF). Offentliggørelsen var baseret på et 

forskningsprojekt, der på baggrund af fund af NSF-patienter i 

Herlev havde undersøgt, om også patienter fra Aarhus Universitetshospital 

havde udviklet sygdommen efter at være blevet MRskannet 

med et gadoliniumholdigt kontraststof. Undersøgelsen 

fra Aarhus Universitetshospital slog fast, at fundene i Herlev 

ikke var en enlig svale, men at der var risiko for at nyresyge 

udviklede NSF efter brugen af kontraststoffer. 

Samtidigt satte Billeddiagnostisk Afdeling på Aarhus 

Universitetshospital en stopper for brugen af kontraststoffer 

til nyrepatienter, der skulle udredes før nyretransplantation 

og gik over til CT-skanninger uden kontrast. På 

baggrund af erfaringerne i Aarhus søsatte hospitalet 

et forskningsprojekt, der udforsker hvilke undersøgelser 

der er bedst, når man skal lave billeddiagnostisk 

uden kontraststoffer. 

Undersøgelser Uden kontrast 

Det er forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm 

der laver undersøgelsen som en del af sit ph.d.-pro- 

jekt. Hun er den første radiograf på Aarhus Universitetshospital, 

der laver en ph.d, og resultatet af hendes undersøgelse forventes 

at få stor indflydelse på billeddiagnostiske undersøgelser til 

nyresyge. 

Forskningsprojektet inkluderer 50 nyrepatienter, der alle er 

kandidater til en nyretransplantation. Før en eventuel transplantation 

skal de igennem flere undersøgelser, der skal udrede 

hvor egnede de er til transplantation. Patienterne i projektet 

har alle fået foretaget en angiografi med brug af de tre billeddiagnostiske 

teknikker ultralyd, MR-skanning og CT-skanning 

– alle sammen uden brug af de kontrastvæsker, man ellers 

normalt ville bruge for at sikre billedkvaliteten. 

”Vi sammenligner 

de forskellige 

skanningsformer 

for at se på, hvad 

der giver den 

bedste undersøgelse. 

Men det er 

svært, for ingen 

af dem er i sig 

selv den gyldne 

standard”, siger 

Anne Dorte

Mr-skanninger, kontraststoffer og nyrepatienter 

De kontraststoffer der kan anvendes i forbindelse med MRskanning tilfører væv 

eller organer en kontrast i forhold til de omgivende væv, så man lettere kan stille 

en diagnose. Normalt bliver kontraststoffet udskilt igen gennem urinen, men hos 

svært nyresyge patienter er nyrefunktionen så dårlig, at stoffet i stedet for kan 

ophobe sig i kroppen og lagres i knoglerne. Hvis stoffet frigøres kan man risikere 

at udvikle NSF. Det er kun ved brug af gadoliniumholdige kontraststoffer, at nyrepatienter 

har udviklet NSF. Alle kontraststoffer der bliver brugt til MRangiografier 

indeholder gadolinium, men det er ikke dem alle der er lige stabile. Man ved i 

dag, at der findes gadolinium baserede kontraststoffer, der er mere stabile end 

Omniscan, og derfor mindre farlige for nyrepatienter. På Aarhus Universitetshospital 

bruger man kun de mest stabile kontraststoffer. 

Blankholm. Derfor bliver den gyldne standard i undersøgelsen 

operationsresultatet. Først der kan man se, hvilken undersøgelse 

der virkede bedst. 

Hensigten er at finde den bedste undersøgelse, der er så 

ufarlig, sikker og patientvenlig som muligt. 

lang tid til resUltat 

Det varer nok et par år endnu førend Anne Dorte Blankholm 

har materiale nok til at kunne konkludere på resultaterne. Hun 

må vente på, at der bliver fundet donorer til de undersøgte 

nyrepatienter, og det tager tid. ”Efter operationerne kan vi sige, 

hvad der er bedst; en af undersøgelserne eller en kombination. 

Målet er at finde frem til den bedste undersøgelsesform uden 

kontrast , siger Anne Dorte Blankholm. ”Perspektivet er, at vi 

fremover kan undersøge nyrepatienterne uden at udsætte dem 

for kontraststoffer og næsten uden at bruge røntgenstråler. Så 

har man en ufarlig undersøgelsesform, der er helt noninvasiv”, 

siger hun. 

de forskellige metoder 

De tre billeddiagnostiske metoder har hver deres fordele. På 

CT-skanninger kan man se forkalkninger, på MR-skanninger 

flow i blodårene og på ultralyd begge dele. Ultralyd er en 

dynamisk undersøgelse, hvor man ser udsnit at kroppen undervejs, 

mens man skanner. Det stiller store krav til den læge, 

der laver undersøgelsen, da man ikke på samme måde som 

ved CT og MR kan se på billederne og lave rekonstruktioner 

efter undersøgelsen er afsluttet. CT- og MR-skanninger giver 

3-dimensionelle billeder, som man kan se på bagefter, og det 

er en stor hjælp for kirurgerne, når de senere skal operere, 

fordi de kan se, hvordan karrene ser ud i hele deres forløb. 

Efter Omniscan-sagen har Sundhedsstyrelsens retningslinjer 

Forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm forsker 

i, hvordan man bedst skanner nyresyge uden at 

bruge kontraststoffer 

anbefalet ultralyd som den primære undersøgelse forud for 

nyretransplantation. 

kontrast giver gode billeder 

MR-skanninger kom for alvor frem for ca. 20 år siden. Omkring 

1997 begyndte man at bruge kontraststoffer til kar-undersøgelserne. 

”Det gjorde billederne til glansbilleder. Det blev meget 

lettere at få gode billeder af karrene med MR-skanning”, fortæller 

Anne Dorte Blankholm. Dengang var der ingen mistanke 

om, at stofferne kunne være skadelige. I stedet betød de langt 

bedre undersøgelsesmuligheder. Siden er der sket en teknologisk 

udvikling, der har givet skannerne bedre spoler, software 

og flere sekvenser, end da man begyndte med at bruge kontraststoffer. 

Derfor er gode undersøgelser uden brug af kontrast 

inden for rækkevidde. I sin ph.d. undersøger Anne Dorte 

Blankholm også forskellige metoder inden for MR-angiografi. 

Hun forsøger at finde frem til den bedste og mest robuste 

metode. Undersøgelser uden kontrast tager længere tid og kan 

være mere usikre. Derfor er tid og robusthed vigtige faktorer i at 

beskrive den bedst egnede undersøgelse uden kontrastmiddel. 

bedre vilkår for nyrepatienter 

”Omniscan-sagen var forfærdelig for de, der blev ramt af NSF. 

Men den har betydet, at vi har fået ny viden , og gjort vilkårene 

bedre for alle nyrepatienter”, siger Anne Dorte Blankholm. 

Undersøgelser uden kontrast til alle os andre ligger til gengæld 

noget ude i fremtiden, tror hun. ”Nogle karundersøgelser ville 

man godt kunne lave helt uden kontrast. Men der skal stadig 

udvikles for at opnå den ønskede kvalitet og robusthed. Det 

skal virke hver gang og være hurtigt” siger Anne Dorte Blankholm. 

”Det mangler endnu, hvis man skal undersøge hele kroppen 

uden at bruge kontrast”. 

udforsk · 5

Hjulpet af nyeste forskning 

6 · udforsk 

Av, min ryg 

Smerterne stak så voldsomt i nakke, brystkasse og hofter, 

at Søren Franck var parat til at dø. Både han selv og hans 

praktiserende læge troede, han havde kronisk ondt i ryggen, 

men efter tre års smertehelvede er han nu i behand– 

ling for rygsøjlegigt. 

I flere år havde Søren Franck så stærke 

smerter, at han var parat til at dø. I dag kan 

den 34-årige førtidspensionist male sit og 

morens sommerhus på Djursland

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger 

Kroppens lidt kantede bevægelser 

afslører, at 34-årige Søren Franck ikke 

er i fuldt vigør, da han tager imod i sin 

lejlighed på 3. sal i det centrale Aarhus. 

Men han har haft det langt værre. Inden 

han kom i behandling for rygsøjlegigt, 

kunne han slet ikke rette sig op. 

– Jeg gik nærmest og samlede mønter 

op. Smerterne strømmede fra hoften op 

i brystkassen, nakken og skuldrene og 

tvang kroppen til at bukke sig sammen, 

fortæller han. 

Det begyndte for 11 år siden med, at 

Søren Franck havde lidt ondt i ryggen, 

når han vågnede. Han var i lære som 

væksthusgartner og tænkte, at smerterne 

skyldtes fysisk arbejde. Men da de tog til, 

opsøgte han sin læge, der sendte ham til 

kiropraktor og fysioterapeut. Kiropraktoren 

var ren tortur, så efter to gange 

stoppede han. I stedet eksploderede hans 

forbrug af smertestillende piller, og et 

højt sygefravær kostede ham en ansættelse, 

da han var udlært. 

– Til sidst havde jeg så ondt, at jeg 

besvimede, når jeg foretog en halvhurtig 

bevægelse. Jeg satte mig til at vente på, at 

smerterne enten skulle holde op eller slå 

mig ihjel. Jeg er ikke typen, der springer 

ud ad vinduet for at begå selvmord. Ja, 

jeg var slet ikke i stand til at kravle over 

gelænderet. Men jeg var sikker på, at 

smerterne måtte være en dødsdom. 

sov i to døgn 

I løbet af et halvt år tabte Søren Franck 

næsten halvdelen af sine 110 kilo. Det 

voldsomme vægttab fik hans nye læge til 

at sende ham til undersøgelse for tarm- 

eller mavekræft. Det var der intet af, men 

lægerne på Gastoenterologisk Afdeling V 

mente ikke, at Søren Francks ryg var helt, 

som den skulle være, og overførte ham til 

Reumatologisk Afdeling U. Her afslørede 

en MR-skanning, at han har rygsøjlegigt. 

Det er en betændelsestilstand, der til 

sidst gør ryggen så stiv og krum, at man 

ikke kan se fremad. 

– Lægen spurgte, om jeg ville prøve 

intravenøst medicin. Jeg havde ingen 

betænkning. Smerterne havde kostet 

mig min nattesøvn i et halvt år, og jeg 

var parat til at prøve alt for at få dem til 

at stoppe. Medicinen virkede med det 

samme, og jeg sov i to døgn. Jeg vågnede 

først, da en sygeplejerske ruskede halvvoldeligt 

i mig, fortæller Søren Franck. 

medicinen virker 

Inden Søren Franck kom i behandling, 

var han tre timer om at komme ud af sengen. 

I dag klarer han det på 15-20 minutter, 

og en halv time senere bevæger han 

sig uden ekstrem stivhed, selv om hans 

seks nederste ryghvirvler er groet helt 

sammen. Kun når han bukker sig, har 

han problemer med at komme op igen. 

Han får medicin hver ottende uge. 

Han har forsøgt at nøjes med hver tiende 

uge, men de to sidste uger viste sig at 

være et mareridt, fordi sygdommen igen 

blev aktiv. 

– Medicinen virker ekstremt godt på 

mig. Den værste bivirkning er, at jeg hele 

tiden skal på hospitalet og stikkes i, siger 

Søren Franck, der igen har sin normale 

vægt. 

udforsk · 7

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger 


8 · udforsk 

Det er afgørende, at patienter med rygsøjlegigt får 

stillet diagnosen tidligt. Men det er svært, fordi 

sygdommen let forveksles med almindeligt ondt i 

ryggen. Anne Grethe Jurik fra Radiologisk Afdeling 

har udviklet en unik løsning med MRskanninger. 

sidder mellem korsbenet og hoftebenene. 

I mange år brugte man røntgen og 

CT-skanninger (computer tornografi) til 

at afdække lidelsen, men ingen af dem 

kan bruges til at stille en diagnose på et 

tidligt stadie, da de kun kan vise større 

skader i led og knoglevæv. 

trafikofre hjalp forskningen 

I 1997 besluttede Anne Grethe Jurik at 

forsøge sig med MR-skanninger. Men 

først skulle hun vide, hvordan et sundt 

korsbensled ser ud. 

– Vi fik lov at tage led ud af fem trafikdræbte, 

så vi kunne undersøge deres 

komplekse opbygning. Vi skal vide, hvordan 

et normalt led ser ud for at kunne 

stille en sikker diagnose. Vi har så bygget 

på med undersøgelser af, hvilke forandringer 

der er tale om ved rygsøjlegigt. 

En MR-skanning viser også eventuelle 

strukturelle skader og afslører sam- 


Unge mænd med mere end 

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Helene Bagger 

Det begynder med ondt i ryggen. Med 

årene bliver smerterne kraftigere og 

kraftigere, og sygdommen ender med en 

ryg så stiv, krumbøjet og skrøbelig, at den 

i værste fald koster patienten livet. 

I gennemsnit går der otte-ti år, fra 

rygsøjlegigt bryder ud, til man finder ud 

af, hvad der er galt. Men skal man sikre 

patienten et acceptabelt liv, skal diagnosen 

stilles, inden rygsøjlen tager alvorligt 

skade. 

– Der er forsket meget i leddegigt, 

mens rygsøjlegigt har levet et stille liv, 

selv om sygdommen er lige så hyppig. 

Forskellen er, at leddegigt får leddet til 

at hæve, så det er til at få øje på. Ved 

rygsøjlegigt har man ondt i led, der 

ligger skjult dybt inde i kroppen, siger 

overlæge, dr.med. Anne Grethe Jurik fra 

Radiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, 

Nørrebrogade. 

Rygsøjlegigt begynder typisk med 

betændelse i korsbensleddene, der 

tidig, om betændelsestilstanden er aktiv. 

Derfor kan MR bruges til at diagnosticere 

lidelsen tidligt og til efterfølgende at 

overvåge, om behandlingen virker. 

Ideen til at bruge MR-skanning fik 

Anne Grethe Jurik fra et stort europæisk 

studie af CT-skanninger og strålehygiejne, 

hun er tilknyttet. Som radiolog fandt 

hun det naturligt at prøve en metode, 

som er uskadelig for patienten. 

At hendes forskning er unik, fik hun 

et fingerpeg om, da hun for nylig var inviteret 

til Sahlgrenska Universitetshospital 

i Gøteborg for at fortælle, hvordan hun 

diagnosticerer rygsøjlegigt. Her bruger 

man stadig røntgen og CT, mens MRskanningerne 

nu bliver implementeret i 

en national standard i Danmark. 

rygsøjlen knækker let 

Rygsøjlegigt rammer især unge mænd. 

Sygdommen er til en vis grad arvelig, så

Man kender ikke årsagen til rygsøjlegigt, 

men op mod 95 procent af patienterne har 

en bestemt vævstype. Den er ikke ene om at 

være skyld i lidelsen, så sammen med et andet 

institut prøver overlæge, dr.med. Anne Grethe 

Jurik at finde ud af, om sygdommen udløses af 

en bestemt bakterie 

almindeligt ondt i ryggen 

mange lever med smerterne i årevis, fordi 

de tror, der er tale om en familiesvaghed. 

Når de langt om længe går til læge, får de 

ofte at vide, at det er almindeligt at have 

ondt i ryggen. 

– Jeg prøver at beskytte dem, der 

ellers ender med at få en ryg, der er så 

stiv og krum, at de ikke kan se fremad. 

Patienter med en stiv ryg får nemt brud, 

som de risikerer at dø af, fordi rygmarven 

rykkes over. Derfor skal de diagnosticeres, 

inden rygsøjlen vokser sammen, 

siger Anne Grethe Jurik, der i MR-skanningen 

ser efter patienter, som har forandringer 

i både korsbensled og ryg. 

Man kender ikke årsagen til sygdommen, 

men op mod 95 procent af patienterne 

har vævstypen HLA-B27. Otte 

procent af danskerne har denne vævstypen, 

så den er ikke ene om at være skyld 

i rygsøjlegigt. 

– Sammen med Institut for Medicinsk 

Mikrobiologi og Immunologi på Aarhus 

Universitet prøver vi at finde ud af, hvad 

der går i kombination med vævstypen og 

udløser sygdommen. Vi ser blandt andet 

efter, om det skyldes en speciel bakterie, 

siger Anne Grethe Jurik. 

Patienter med HLA-B27 er opmærksomme 

på, om deres børn har arvet 

vævstypen, og det giver den fordel, at 

man kan opfange kommende patienter 

på et meget tidligt tidspunkt. 

– Det er svært at afgøre, om børn har 

rygsøjlegigt, før de er færdige med at 

vokse i 20 års alderen, men jeg finder 

ud af, hvordan deres led ser ud, og ved 

det mindste tegn på forandring, kommer 

børnene til kontrol en gang om 

året, siger Anne Grethe Jurik. 

gode mUligheder for behandling 

Der er gode muligheder for at blive 

behandlet for rygsøjlegigt, hvis diagnosen 

stilles i tide. Nogle klarer sig med 

gængse gigtmidler, også ved forandringer 

i ryggen. Ellers prøver man biologisk 

medicin, som hæmmer betændelsestilstanden. 

Der findes forskellige 

præparater, der kan anvendes. 

Overlæge, dr.med. Ulrik Tarp fra 

Reumatologisk Afdeling U i Nørrebrogade 

er med til at kortlægge, hvem der 

responderer på medicinen ud fra et 

landsdækkende register over patienter 

i biologisk behandling. 

– De biologiske lægemidler er det 

største fremskridt i reumatologien 

i mange år. Vi har brugt dem mod 

forskellige gigtsygdomme siden 2000. 

De er ofte meget effektive, og selv 

betydelige forandringer i knoglerne kan 

forsvinde. Medicinen virker ganske vist 

ikke på alle, men mange oplever en så 

markant nedgang i smerterne, at de føler 

sig som genfødt, siger Ulrik Tarp 

Om rygsøjlegigt 

• Sygdommen kaldes ofte Morbus Becterew efter 

den russiske læge Wladimir Bectherew, der 

beskrev sygdommen for cirka 100 år siden. 

Betegnelsen ankyloserende spondylitis vinder 

dog mere og mere indpas. 

• Omkring en halv procent af befolkningen har 

sygdommen, heraf er 7580 procent mænd. 

• Sygdommen kan i flere år udløse smerter og 

stivhed i lænden, måske sammen med smerter 

der stråler til ben og lyske. Brystkassen kan 

også være stiv og øm. Uden behandling ender 

lidelsen med en stiv og krum ryg. 

• Der går i gennemsnit otte-ti år, før diagnosen 

bliver stillet. Det skyldes blandt andet, at sygdommen 

begynder gradvist og ofte er afbrudt 

af gode perioder uden gener. 

Læs mere på spaimaging.org. 

udforsk · 9

10 · udforsk 

TeMA: Billeddiagnostik 

At se ind i kroppen 

Af Eva Bundegaard 

Medicinske billeddannende teknikker er udviklet over mere end 

et århundrede. Diagnoser stilles i dag i høj grad ved at kombinere 

forskellige teknologier, der hver har deres fordele. Udviklingen er 

især gået stærkt inden for de sidste par årtier. 

Lægerne er gået fra at kunne se flade billeder af det indre af kroppen 

til at kunne se ind i kroppen fra flere vinkler på én gang og se 

på udsnit eller skiver af et organ. Og fra blot at kunne se faste former 

til at kunne følge processer som blodgennemstrøm ning igennem 

et organ eller nerveimpulsers vej til og fra hjernen. 

Teknikkerne bliver hele tiden forbedrede og er også mindre belastende 

for kroppen. Der er langt fra de første røntgenundersøgelser 

med stor strålebelastning til MRskanninger, som baseres på magnetisme. 

Udfordringen – og muligheden – er derfor i høj grad at benytte 

netop den teknologi, som kan belyse det spørgsmål, man jagter. 

Det forklarer professor, overlæge Jørgen Frøkiær, Nuklearmedicinsk 

Afdeling & PETCentret på Aarhus Universitetshospital. 

På den brede motorvej, som de billeddannende teknologier kører 

stærkt ud ad, er væsentlige milepæle passeret og flere venter 

forude. Udforsk er kort stoppet op ved nogle af fortidens milepæle. 

På de følgende sider har vi under temaet ”Billeddiagnostik at se 

ind i kroppen” kikket nærmere på nogle af de områder af billeddiagnostikken, 

hvor universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg er 

særligt langt fremme. 

udviklingen 

i medicinske 

billedteknikker 

1886- 

1900 

RadiUm og Røntgen 

A. H. Becquerel opdager i 1886 radioaktivitet. 

Et par år senere isolerer Marie Curie 

grundstofferne Radium og Polonium. 

I 1895 opdager Conrad Röntgen røntgenbølgerne, 

der er energirige elektromagnetiske 

bølger, som kan trænge gennem kroppens 

blødere dele som hud, blodkar og nogle 

organer. Året efter bruger Walter Bradford 

Cannon røntgenstrålingen fra barium sulfat 

til at afbilde et dyrs indre organer. 

Thomas Edison udvikler det første simple 

røntgenapparatur. 

Med røntgen bliver det muligt at se fx brud 

på knogler og måle hjertets størrelse.

Radioaktive isotopeR 

Georg de Hevesy bruger i 1911 for første gang 

radioaktive isotoper til at markere partikler, 

hvis bevægelse kan følges rundt i kroppen ved 

skanning. 

Ved at bruge kontraststof, der kan bremse 

strålerne, kan man bl.a. tage røntgenbilleder 

af blodkar, ligesom kontraststof får 

stor betydning ved undersøgelse af nyrer og 

urinveje samt til påvisning af svulster med 

CT-skanning. 

1911 

1957 

UltRalyd 

Hal O. Angers bruger ultralyds egenskaber i kombination 

med et gamma-kamera og skaber ultralydsskanneren. 

Ultralyd er lyd med frekvenser 

over det hørbare, som kan brede sig i både 

gasser, væsker og faste stoffer. Ultralydsskanneren 

fungerer i princippet ligesom et ekkolod, der 

sender lydbølger tilbage fra det, der rammes. 

Ultralyd udvikles op gennem 60’erne, og bliver 

et epokegørende supplement til røntgenundersøgelser 

og andre billeddannende teknikker. 

Ekkokardiografi – ultralydsundersøgelse af 

hjertet – gør det fx muligt at registrere hjertets 

pumpefunktion og hjerteklappernes funktion. 

Teknikken får også stor betydning ved rutinemæssig 

undersøgelse af fostre. 

Ct 

Godfrey N. Hounsfield skaber den første CT- skanner. 

CT er en røntgenundersøgelse med computer-fremstillede 

tværsnit af det, man undersøger, enten det er 

hoved, krop eller lemmer. Ved skanningen roterer et 

røntgenrør en gang om kroppen for hver optagelse, 

mens der udsendes et tyndt, vifteformet strålebundt 

gennem det tværsnit, man ønsker afbilledet. 

Teknikken revolutionerer hurtigt røntgendiagnostikken. 

Med CT-skanning kan man skelne flere grå-tone 

nuancer end med røntgen. Det bliver muligt at se 

svulster i organer og se ind i hjernen. CT-skanning får 

stor betydning for diagnostik af kræft og ved lidelser i 

nyrer og urinveje samt ved ulykkestilfælde, der medfører 

læsioner i hovedet eller det indre af kroppen. 

CT= Computerbaseret Tomografi. 

1973 

udforsk · 11 

Foto Ole Hein Pedersen , Michael Harder m.fl.

12 · udforsk 

1977 

mR og pet 

Lauther og Mansfield udvikler MR-skanneren som de 

modtager Nobelprisen for I 2003. MR er en undersøgelsesmetode 

baseret på en kombination af anvendelsen af 

magnetfelter, radio-bølger og avanceret computerteknik. 

Med MR kan man undgå røntgenbestråling af patienten. 

MR giver også bedre billeder end de første CT- skannere. 

Det bliver muligt at tage billeder af bl.a. hjerne, rygmarv, 

rygsøjle, knogler og visse organer. På den måde kan man 

fx få billeder af syg-domme som dissemineret sclerose og 

diskusprolaps. 

Samme år udvikler Ter-Pogossian, Phelps, Hofmann og 

Nutt skaber i 1977 den første PET-skanner. (PET-skanning 

er en undersøgelsesteknik, hvor man ved hjælp af hurtigt 

nedbrydelige, radioaktivt mærkede sporstoffer kan få 

snitbilleder af organismens stofoptagelse eller stofskifte. 

PET-skanning adskiller sig fundamentalt fra CT-skanning 

og – og senere MR-skanning - som fortrinsvis fremstiller 

billeder af kroppens opbygning. PET giver billeder af 

kemiske processer som fx enkelte cellernes stofoptagelse. 

PET-skanning bruges fx ved diagnostik og behandling 

af kræft, hvor man ved hjælp af PET bl.a. kan vurdere 

effekten af en behandling. 

PET= Positron Emission Tomografi. 

MR= Magnetisk Resonans. 

speCt 

SPECT-skanning udvikles i midten af 80’erne. Denne 

teknologi baserer sig på at et gamma-kamera kan 

rotereres rundt om patienten i lighed med en CTskanner. 

Billedoptagelsen synkroniseres og man får 

efterfølgende mulighed for at se organfunktionsændring 

i 3 dimensioner. Denne undersøgelse har bl.a. 

revolutioneret diagnostik af hjertesygdomme p.g.a. 

åreforkalkning. 

SPECT= Single Photon Emission Computed To-mography. 

1985 

1990- 

2011 

kombinationeR 

De forskellige skanningsteknikker har hver deres 

fordele og ulemper. I løbet af de seneste årtier er 

der udviklet flere kombinationer af de beskrevne 

teknikker, som tilfører synergi til den diagnostiske 

anvendelse. 

En af de mest succesfulde kombinationer af 

skanningsteknikker skabes af David Townsend 

og Ronald Nutt, der i 1998 kombinerer PET/CT, og 

dermed forener fordelene ved skarpe anatomiske 

billeder fra CT-skanning med bedre informationer 

om aktivitet i cellers stofskifte. 

Det betyder, at man i dag kan få fremragende 

funktionel billedfremstilling af tumorer, organfunktionsændringer 

i lever, hjerte og hjerne.

På opdagelse 

i fostrets 

hjerte 

Når børn fødes med en uventet og alvorlig hjertefejl, 

risikerer de at dø eller få skader på hjernen. På Aarhus 

Universitetshospital skanner man fostre for misdannelser 

i hjertet halvvejs inde i graviditeten, så man kan stå klar 

med medicin og operationsudstyr ved fødslen. 

Af henrik stanek, stickelbergs Bureau Foto Ole hein pedersen 

>> 

udforsk · 13


– Forældrene får selvfølgelig et chok, når vi fortæller, 

at vi skal se nærmere på hjertet. Men misdannelsen 

er der, uanset om vi skanner eller ej. 

...På opdagelse i fostrets hjerte 

14 · udforsk 

Overlæge Olav Bjørn Petersen 

har indført udvidet skanning 

for hjertefejl af alle fostre 

>> 

Lykken stråler ud af forældrene. Et velskabt 

barn er kommet til verden. Men få 

timer efter fødslen bliver barnet pludselig 

dårligt og blåt. Der mangler ilt i blodet, 

og barnet rives ud af hænderne på forældrene 

for med fuld udrykning at blive 

kørt til hjertecentret i Skejby. Forældrene 

står chokeret tilbage. 

Så dramatisk kan situationen udspille 

sig, når det viser sig, at et barn 

født på et lokalt sygehus har en alvorlig 

hjertefejl. Nu skannes langt de fleste 

fostre i Jylland for fejl i og omkring hjertet 

midtvejs i graviditeten, så læger og 

forældre kan forberede sig på, hvad der 

skal ske umiddelbart efter fødslen. 

I 2005 besluttede fødselslæge Olav 

Bjørn Petersen og hans kolleger på Afdeling 

Y på Aarhus Universitetshospital 

i Skejby at gå grundigere til værks, end 

retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen 

påbyder. De blev indført i 2004, og hvad 

hjertet angår, kræver de blot, at man ser 

efter, om det har fire kamre, når gravide 

tilbydes skanning i uge 19. 

Alligevel blev der i det første halve 

år med retningslinjerne født tre børn i 

Skelby, hvor krops- og lungepulsåre var 

byttet om. De to døde, mens den tredje 

akkurat blev reddet på målstregen. 

– Man kan ikke se forbytningen på 

billedet af de fire kamre, så vi besluttede, 

at retningslinjerne ikke er tilstrækkelige 

for så centralt et organ som hjertet, siger 

Olav Bjørn Petersen. 

billedet er fUldt af detaljer 

Ni ud af ti børn med misdannelser i hjertet 

fødes af familier uden hjertefejl. For

at finde frem til børnene inden fødslen 

indledte fødselslægerne på Afdeling Y 

et udviklingsarbejde med kolleger fra 

Børneafdeling A og Hjertemedicinsk 

Afdeling B. 

– Vi har forskellige indgange. Mens 

vi har erfaringen med at skanne fostre, 

ved de, hvad forskellige hjertefejl betyder 

for barnet ved fødslen og på lang sigt, 

forklarer han. 

Samarbejdet faldt sammen med, at 

ultralydsskanneren var blevet forbedret, 

så den kunne vise meget detaljerede 

billeder. Man kunne både se, om hjerteklapperne 

åbnede sig, som de skulle, 

om blodet strømmede den rigtige vej til 

og fra hjertet, og om pumpekamrene 

fungererede. 

Når fødselslægen opdager en misdannelse, 

laver han en udvidet hjerteskanning 

sammen med læger fra de to andre 

afdelinger, så de sammen kan finde frem 

til, hvad der er tale om. Det kan være alt 

fra et mindre hul i hjertets skillevæg over 

underudviklede pumpekamre til manglende 

pulsårer. 

– Vi begynder i uge 13 eller 14 med 

kvinder, der tidligere har fået et barn 

med en kompleks hjertefejl. Vi kan ikke 

Alle gravide i regionen får tilbudt hjerteskanning 

Fødselslæge Olav Bjørn Petersen og hans kolleger fra Børneafdeling A og Hjertemedicinsk 

Afdeling B måtte først selv lære teknikken at kende, da de begyndte at skanne 

fostre for hjertefejl. Dernæst lærte de metoden videre til de specialuddannede sygeplejersker 

og jordemødre, der som sonografer står for de rutinemæssige skanninger 

af gravide på Aarhus Universitetshospital. 

For halvandet år siden blev der ansat ekstra personale til at tage rundt til de andre 

hospitaler i regionen og lære deres kolleger, hvordan man skanner for hjertefejl. Når 

projektet slutter til nytår, har der også været afholdt syv kurser. På hvert kursus har 

30 sygeplejersker, jordemødre og læger fået to dages intensiv træning, så fremover 

får alle gravide i Region Midtjylland tilbudt udvidet hjerteskanning i uge 19. 

få øje på alle detaljer på det tidspunkt, 

men vi kan se meget, og ved alvorlige 

misdannelser kan forældrene vælge at 

stoppe graviditeten, inden fostret bliver 

for stort, siger overlæge Keld Sørensen 

fra Hjertemedicinsk Afdeling B. 

hUrtig indsats redder liv 

Hvis man på forhånd ved, at der er noget 

galt, kan jordemoder, fødselslæge, børnelæge, 

børnehjertelæge, narkoselæge 

og kirurg stå klar, når barnet bliver født. 

– Tidligere gik der unødig tid med 

undersøgelser og transport til Skejby 

fra lokale sygehuse. Nu føder mødrene 

hos os. Ved at bruge tiden fornuftigt 

reducerer vi risikoen for hjerneskader og 

dødsfald, siger overlæge Jesper Bjerre fra 

Børneafdeling A. 

Det er også langt bedre at operere, 

inden nyrer, lever og andre organer tager 

skade på grund af iltmangel. 

– I de første timer efter fødslen har 

barnet det godt, fordi det fortsætter på 

kredsløbet fra fostertilstanden, men når 

det hører op, bryder hjertefejlen ud i fuldt 

omfang. Derfor gælder det om at operere, 

inden barnet kommer i en livstruende 

krise, siger Keld Sørensen. 

forældrene er glade 

Olav Bjørn Petersen fra Gynækologisk- 

Obstetrisk Afdeling Y har ikke oplevet 

én eneste forælder, som ikke er glad for, 

at misdannelsen bliver opdaget inden 

fødslen. 

– De får selvfølgelig et chok, når 

vi fortæller, at vi skal se nærmere på 

hjertet. Men misdannelsen er der, uanset 

om vi skanner eller ej. Nu får forældrene 

mulighed for at forberede sig, og hvis 

barnet har udsigt til et liv med megen 

lidelse og sygdom, kan de overveje at 

afbryde graviditeten. Mange fortæller os 

senere, at de er glade for, at de har haft et 

valg, også selv om det var et svært valg, 

siger fødselslægen. 

De fleste fortsætter graviditeten, 

mens cirka 20 procent af de, der venter et 

barn med en kompleks hjertefejl, vælger 

abort. Det betyder, at der bliver født færre 

børn med meget komplicerede hjertefejl. 

– Sygeplejerskerne bliver bedre og 

bedre til skanningerne, og de børn, der 

bliver valgt til, får bedre operationer med 

færre komplikationer, fordi vi er forberedt. 

Vi kan aldrig love, at en hjertepatient 

bliver helt rask, men de kan få det 

meget bedre, siger Keld Sørensen. 

udforsk · 15

at at se se 

At se ind i i kroppen 

16 · udforsk 

Af Lene Horsholt Foto Helene Bagger 

Hvordan 

Depression er blevet en folkesygdom, og prognoserne tyder på, 

at endnu flere vil blive ramt af sygdommen i de kommende år. 

Derfor er det bekymrende, at den i dag mest anvendte behandling 

mod depression har vist sig at være utilstrækkelig for 

mange patienter. Kun ca. en tredjedel af dem, der behandles 

med de såkaldte SSRI-præparater, opnår tilstrækkelig gavnlig 

effekt, og halvdelen af dem, der behandles, bliver syge igen 

senere i livet. 

Når langt fra alle har udbytte af behandlingen, skyldes det 

formentlig, at depressionssygdomme er mere forskellige end 

tidligere antaget – og at de derfor også må behandles forskelligt. 

nye mUligheder med mri 

Men hvad er det faktisk, der sker, når mennesker får en depression? 

Hvad skyldes det? Og hvordan kan symptomerne forklares? 

I disse år er der en stigende interesse for at finde biokemiske 

svar på disse spørgsmål, og forbedrede billeddannende 

teknikker medvirker nu til, at hjernes anatomi og fysiologi kan 

undersøges med en præcision og grundighed, der ikke tidligere 

har været mulig. 

Det er der gjort erfaringer med på Radiologisk Afdeling på 

Aalborg Sygehus, hvor MRI-skanninger helt bogstaveligt har 

synliggjort forskelle hos patienter, der henholdsvis kommer sig 

Ved hjælp af MRIskanning af 

hjernens anatomi og fysiologi kan 

der påvises ligheder – og forskelle 

blandt patienter med depression. 

Hanna Järnum fra Radiologisk 

Afdeling på Aalborg Sygehus står 

bag en undersøgelse, der giver nyt 

indblik i, hvordan depressioner 

kan ses og spores i hjernen. 

ser en depression 

egentlig ud…? 

og ikke kommer sig med traditionel medicinsk behandling for 

depression. 

fokUs på kortisol og immUnforsvar 

Det er læge og ph.d. Hanna Järnum, der står bag undersøgelsen 

i Aalborg, der bl.a. er inspireret af nyere forskning, der har 

dokumenteret, at depressionslignende symptomer kan være et 

udslag af en biologisk eller kemisk ubalance eller abnormitet 

hos patienten. Afvigelser i langtids-stresshormonet kortisol 

og/eller et svækket immunforsvar kan muligvis være det, der 

udløser symptomerne og f.eks. påvirker patientens humør og 

stemningsleje. 

Ved hjælp af MRI kan hjernevævet gengives i en langt højere 

opløsning end ved CT-skanning, og det har Hanna Järnum gjort 

brug af. Hun har undersøgt patienter med unipolar depression 

– samt en rask kontrolgruppe. Patienterne var rekrutteret fra 

Affektiv Klinik og Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg 

Psykiatriske Sygehus. 

Specifikt har hun haft fokus på at undersøge hjernebarkstykkelsen 

og gennemstrømningen af blod i bestemte dele af 

hjernen. Også koncentrationen af forskellige stoffer er blevet 

undersøgt – alt sammen med henblik på at afprøve antagelsen 

om, at mennesker med depression har et svækket immunforsvar 

og et øget kortisolindhold i blodet.

Læge og ph.d. Hanna Järnum 

hvorfor bliver patienterne ikke raske? 

Deltagerne i undersøgelsen blev skannet 2 gange, ved baseline 

og igen efter 6 måneder. Her blev patienterne opdelt i 2 grupper; 

dem, der nåede at blive raske indenfor 6 måneder, og dem, der 

fortsat var syge. 

Det viste sig, at de patienter, der stadig var syge efter 6 

måneder, havde tyndere hjernebark i et område med central 

betydning for bl.a. de kognitive funktioner (posterior cingulate 

cortex). Et andet fund i denne gruppe var, at de havde en lavere 

gennemstrømning af blod i frontallappen og temporallappen, 

der begge har essentiel betydning for bl.a. hukommelse og 

personlighed. Hos de deprimerede blev der også påvist lavere 

niveauer af stoffer, der er vigtige for immunforsvaret. 

Kombinationen af et svækket immunforsvar og et højt 

niveau af kortisol kan måske føre til en ”kædereaktion”, der gør, 

at patienterne ikke kommer sig: Formentlig er det aktivering af 

specifikke pro-inflammatoriske cytokiner, der fører til en øget 

produktion af kortisol. Det kan så igen medføre tab af hjerneceller 

– og dermed tyndere hjernebark. 

Overproduktion af kortisol mindsker desuden antallet af 

serotonin-receptorer i hjernen, og netop serotonin menes at 

kunne påvirke blodgennemstrømningen. 

Inflammatoriske processer vil også kunne føre til tab af støtteceller 

i hjernen og dermed lavere niveauer af de stoffer, som 

disse celler ellers producerer. 

symptomer på depression eller 

depressions-lignende symptomer? 

Når patienter udredes for depression sker det ofte 

ved hjælp af rating scales (Hamilton m.fl.), hvor 

der spørges ind til en lang række af de typiske 

symptomer på depression. Patienterne svarer så på, 

hvor lidt eller meget de er belastet af de faktorer, 

der bliver nævnt. 

Men hvor sikker er egentlig en diagnose, der i så høj 

grad bygger på det generelle og på det, patienterne 

selv fortæller? Og hvor sikkert er det, at det reelt 

er symptomer på depression, patienterne beskriver? 

Måske er det snarere depressionslignende 

symptomer? 

Hvis patienten f.eks. føler sig træt, trist og har 

problemer med koncentration og hukommelse, 

så kan det være tegn på depression, men det kan 

også være anden form for sygdom, der er på spil. 

Diabetes måske? Eller hjerteproblemer? 

Et sammenfald af symptomer betyder ikke automatisk, 

at patienterne fejler det samme. Depressive 

symptomer kan være tegn på somatisk sygdom – og 

omvendt. Derfor er det vigtigt, at der også sker en 

grundig somatisk udredning – med afsæt i de specifikke 

symptomer, den enkelte patient kommer med. 

Der kræves dog mere forskning, før man kan fastslå, at inflammatoriske 

processer i kombination med abnorme niveauer af 

kortisol kan have indflydelse på depression hos prædisponerede 

individer. 

mindre stigma og mystik 

Undersøgelsen gør det desuden tydeligt, at patienter med depression 

ikke kan kategoriseres og behandles som én homogen 

gruppe. Samtidig bidrager den med konkret information om, at 

patienternes sygdom faktisk kan spores, følges og ses i hjernen. 

På en måde, der er anderledes præcis og håndgribelig, i forhold 

til hvad der hidtil har været muligt. 

En voksende erkendelse af, at biologiske og kemiske forhold 

spiller en stor og måske afgørende rolle ved psykisk sygdom, 

har først og fremmest betydning for patienternes diagnose og 

behandling. Samtidig kan det medvirke til at nedbryde nogle af 

de fordomme, der stadig knytter sig til de psykiske lidelser – for 

bliver det mere konkret, hvad patienterne fejler, bliver det også 

mere ”legalt” og lettere at tale om. 

Også derfor er der et stort potentiale i, at forskere på tværs 

af specialer mødes for at løse flere at de ”mysterier”, som psykiatrien 

fortsat rummer (for) mange af. 

udforsk · 17


18 · udforsk 

Psykiatere stiller 

Mennesker, der får den første depression efter de er fyldt 50 år, har større risiko for at 

få en blodprop end jævnaldrende, der ikke har depression. Og mennesker, der har haft 

en blodprop i hjertet eller hjernen, har en øget risiko for at få en depression end andre, 

der ikke har haft en blodprop. Det er fakta, som forskere ved Aarhus Universitetshospital, 

Risskov søger at udrede ved hjælp af nye billeddiagnostiske værktøjer. 

Forskerne håber, at MR- og CT-skanninger kan give indblik i sammenhænge 

mellem depression og blodpropper i hjerte og hjerne, så der kan 

sættes ind med effektiv forebyggelse 

Tekst: Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen 

På Center for Psykiatrisk Forskning ved 

Aarhus Universitetshospital, Risskov 

foregår flere forskningsprojekter, som ser 

på sammenhængene mellem depression 

og blodpropper. Et af projekterne har 

fokus på sammenhænge mellem depression 

og hjertesygdom hos førstegangsdeprimerede 

over 50 år. Projektet ledes af 

læge Torben Albert Devantier. 

– Vi ved, at der er en sammenhæng 

mellem depression og hjertekarsygdom, 

men om det går den ene eller anden 

vej eller begge, ved vi ikke endnu, siger 

professor Poul Videbech, der er vejleder 

på projektet. Men vi ved, at risikoen for at 

få en blodprop i hjertet er fordoblet, hvis 

man har haft en depression. 

– Der er mange teorier om denne 

sammenhæng, men i dette projekt er 

vi specielt interesseret i, om hjerneforandringer, 

som hænger sammen med 

depression, er forbundet til forkalkning 

af hjertets blodkar. 

Fra blandt andre læge Rikke Beese 

Dalbys forskning ved man, at depressionsramte 

er særligt disponerede for 

forandringerne i det område af hjernen, 

som kaldes den hvide substans. Forandringerne, 

som også kaldes white matter 

lesions, kan optræde hos alle mennesker, 

men nye undersøgelser viser, at mennesker, 

der får depression sent i livet, har 

flere af disse skader end andre menne-

skarpt på 

depression og 

blodpropper 

sker. Og de skader øger markant risikoen 

for at få en blodprop. 

Det er de nye billeddiagnostiske 

værk tøjer, der har sat forskerne i stand til 

at granske forandringer i hjernen, og som 

nu også skal bruges til at vise, om disse 

forandringer har forbindelse til forkalkning 

af hjertets blodkar. 

patienterne rekrUtteres fra psykiatrien 

Der er 30 patienter med i projektet, som 

er rekrutteret fra psykiatrien i Region 

Midtjylland, plus 30 i en kontrolgruppe. 

Deltagerne undersøges ved: 

• Psykiatrisk interview 

• MR (magnetisk resonans-skanning) af 

hjernen 

• Koronarcalciumskanning af hjertets 

blodkar 

Herudover foretages blodtryksmåling og 

en række biokemiske målinger. 

Undersøgelserne udføres som led i 

et større klinisk udredningsprogram 

ved Neuropsykiatrisk Klinik (NK) som 

administrativt hører under Center for 

Psykiatrisk Forskning (CPF) på Aarhus 

Universitetshospital i Risskov (AUHR), 

og projektet bliver gennemført i et samarbejde 

mellem bl.a. CPF, Center for 

Funktionelt Integrativ Neurovidenskab 

(CFIN) på Aarhus Universitetshospital 

(AUH) og Hjertemedicinsk Afdeling på 

Vejle Sygehus. 

skal indhente 15-20 leveår 

De depressionsramte patienter er meget 

interesseret i at deltage i forskningsprojektet. 

De vil gerne have hjertet undersøgt 

og kan se ideen i, at der kan sættes ind 

med forebyggelse, hvis der er noget galt. 

Næsten alle patienter siger ja til at være 

med. De vil gerne bidrage til forskning og 

til at hjælpe andre. Det giver god mening 

for dem. 

– Desuden føler de sig rigtig godt 

behandlet, når de er med i et projekt. Her 

bliver de virkelig grundigt undersøgt, og 

der bliver taget hånd om dem, fortæller 

Poul Videbech. 

– Vi har med en patientgruppe at 

gøre, som statistisk lever 15 til 20 år mindre 

end andre, der ikke er psykisk syge. 

Så vi har nogle år at indhente for vores 

patienter, så alt hvad der kan vise, hvad 

det er for mekanismer i kroppen, der gør 

patienten syg, skal vi have udredt. Projektet 

kan måske pege på mekanismer, 

så vi kan sætte ind med forebyggelse, 

der kan fjerne årsagerne til, at kar bliver 

skrøbelige. 

– Vi ved, at usund levevis har en 

betydning for udviklingen af læsioner 

i hjernen og for den øgede risiko for 

Mr-skanning 

MRskanning (magnetic 

resonance imaging, MRI) til undersøgelse 

af patienter med depression 

har været kendt siden 

slutningen af 1980’erne, men 

har hidtil ikke været anvendt 

rutinemæssigt i den diagnostiske 

udredning. 

Den teknologiske udvikling 

indenfor billeddannende teknikker 

har imidlertid medført, 

at man i dag med komplicerede 

MRskanningsteknikker kan få 

indsigt i såvel strukturelle som 

funktionelle forhold i hjernen 

ved depression. 

blodpropper i både hjerne og hjerte. Vi 

ved også, at årsagerne til læsionerne bl.a. 

skal findes i risikofaktorer som rygning, 

forhøjet blodtryk og diabetes. Men vi 

har brug for at vide mere, understreger 

Poul Videbech, som regner med, at der er 

resultater af undersøgelsen om et år. 

øget brUg af skanning i klinikken 

På Aarhus Universitetshospital, Risskov 

er man foregangsfolk, når det gælder 

brug af de nye billeddiagnostiske værktøjer 

i forskningen, men i den daglige 

klinik er man ikke så langt, oplyser Poul 

Videbech. 

På neuropsykiatrisk klinik bliver MRskanninger 

af hjernen imidlertid brugt i 

stigende grad. Det er ikke sådan, at alle 

deprimerede bør skannes, særligt ikke 

ukomplicerede tilfælde, som reagerer 

hurtigt på behandling. Men i sværere tilfælde 

kan det gøre en forskel – især ved 

langvarig depression, hvor behandling 

ikke virker og ved depression med svære 

kognitive problemer. 

– Her kan en hjerneskanning give et 

billede af, om der er mange læsioner i patientens 

hjerne, og om patienten derfor 

skal have blodfortyndende behandling 

for at forebygge blodpropper i hjerte og 

hjerne, forklarer Poul Videbech. 

udforsk · 19


Der er bid i 3D 

20 · udforsk 

Specialtandlæger fra Institut for Odontologi træder til, 

når børn har leddegigt i kæben. Skanninger og computerteknik 

er deres medsammensvorne i en behandling, 

der på verdensplan er langt fremme. 

Af Kirsten Olesen Foto Ole Hein Pedersen 

Når et barn bliver ramt af børneleddegigt, påvirker 

sygdommen kroppens led og kan også ramme 

kæbeleddet – i værste fald med forkert bid, kosmetiske 

problemer og tyggevanskeligheder til følge, hvis 

kæben vokser sig skæv. Kæbeleddet, er nemlig det 

eneste led hvis anatomi og måde at vokse på, gør det 

særdeles sårbart over for sygdomsmæssige påvirkninger, 

og væksten i kæbeleddet er for en stor del 

ansvarlig for underansigtets udvikling. 

I den situation træder specialtandlæger til. Ortopædiske 

behandlinger og tandregulering påvirker 

nemlig væksten i kæberne, og tandlæger med speciale 

i tandregulering – ortodonti – har magt til at få 

tænder ind på rad og række og få sammenbiddet til 

at udvikle sig korrekt, selv om sygdommen trækker i 

modsat retning. 

Med skanning af kæberne på forskellige udviklingstrin 

og 3-D computeranimationer som stadigt 

vigtigere redskaber er det i dag lykkedes dem at 

komme rigtig langt i behandlingen af en sygdom, 

som har sat grå hår i hovedet på reumatologer og 

specialtandlæger verden over: 

”Tidligere ventede vi på, at barnet var udvokset, hvorpå 

ansigtsdeformiteten måtte behandles med en omfattende kirurgisk 

behandling. Men lige nu har vi introduceret forskellige 

tidlige behandlingstiltag, som støttes af computerteknologien, 

og her på stedet er vi meget langt fremme”, fortæller lektor 

DDS, ph.d. Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi på 

Aarhus Universitet. 

Med skanning og 3-D 

computeranimationer 

som stadigt vigtigere 

red skaber er ortodontister 

ne kom met rigtig langt i 

behandlingen af børneleddegigt 

i kæben, som har sat grå 

hår i hovedet på reumatologer og 

specialtandlæger verden over 

mysteriet om væksten 

Udviklingen i den abnorme vækst og mulighederne for at 

påvirke den i positiv retning er man blevet klogere på igennem 

de seneste år. Det skyldes bl.a., at instituttets forskere bruger 

CT-skannere til at se ind i kæbens væv og knogler. Ved hjælp 

af computergrafik kan skanningerne vise, hvordan vækst og 

vækstafvigelser foregår på hver enkelt patient – ganske enkelt

ved at lægge billeder fra forskellige perioder oven i hinanden. 

På samme måde kan effekten af behandlingen vurderes. 

Den viden har kastet afgørende lys over spørgsmålet om, 

hvordan underansigtet vokser; både når det går godt, og når 

det går i en skæv retning og kan resultere i underudviklet hage, 

smerter og problemer med at tygge. 

Og det spørgsmål er helt centralt for forskere og behandlere: 

”Sammen med kolleger verden over har vi gennem de seneste 

tyve år diskuteret, hvad problemet ved vækstafvigelse er; 

dels hvordan væksten i underansigtet foregår, dels hvordan den 

patologiske vækst foregår”, fortæller Thomas Klit Pedersen. 

”Det hjælper teknologien os nu med at afdække, så selv om 

vi ikke kan behandle børneleddegigt i kæbeleddet 100 pct., er vi 

i dag kommet meget langt”. 

Det gælder i forskningscentre verden over, og det gælder 

i Aarhus. Her er forskning og behandling centreret omkring 

Institut for Odontologi på Aarhus Universitet og Tand-, Mund- 

og Kæbekirurgisk Afdeling O på Aarhus Universitetshospital, 

hvor de to odontologiske specialer – kæbekirurgi og ortodonti – 

forener kræfterne i tæt samarbejde med kolleger i det internationale 

forskningsmiljø. 

virtUelle operationer 

Men den helt store revolution i selve behandlingsplanlægningen 

ligger i brugen af data fra en såkaldt Cone Beam CT-skanner 

– en tredimensional røntgenteknologi, som kan generere indre 

strukturer og forhold mellem kæber, tænder og led i alle planer 

og kan konstruere en 3-D model af patientens kranie – med 

uhyre nøjagtighed og med strålingsdoser, der er langt mindre 

end konventionel CT-skanning. 

Faktisk er teknologien så nøjagtig, at computerbillederne 

Vi vil have vores egne fingeraftryk 

på udviklingen af det perfekte 

system. Og det er lige på trapperne, 

siger lektor Thomas Klit Pedersen 

fra Institut for Odontologi på 

Aarhus Universitet 

kan bruges til at tilrettelægge operationer med millimeters 

præcision. Kæbekirurgerne kan se, hvor de kan skære, studerende 

kan øve sig i at skære – uden at patienten er til stedet. 

Og samtidig bruger man færre røntgenbilleder. 

Så ved at flytte en stor del af arbejdet med at rekonstruere 

røntgenbilleder og med detaljeret at planlægge behandlingerne til 

computerskærmen spares børnene både for ubehag og strålinger. 

Teknologien er taget i brug nogle steder i verden, men er 

stadig under udvikling. Afd. for Ortodonti, Institut for Odontologi 

ved Aarhus Universitet og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk 

Afdeling O, Aarhus Universitetshospital er således lige nu 

ved at udvikle deres eget computerprogram, der skal kunne 

bearbejde Cone Beam skannerens billeder og anvende dem til 

virtuel planlægning. For, som Thomas Klit Pedersen siger: 

”Vi har vores egne visioner, der styres af patienternes 

behov for optimale og kvalitetssikrede behandlinger, så vi vil 

have vores egne fingeraftryk på udviklingen af det perfekte 

system. Og det er lige på trapperne”. 

Børneleddegigt i kæben 

· Hvert år behandler specialtandlægerne i Aarhus omkring 

300 børn med børneleddegigt i kæbeleddet. 

· Børneleddegigt rammer børn under 16 år. 

· Ortodonti er et speciale, der beskæftiger sig med kæbernes 

og tændernes stilling, vækst og udvikling. 

· Lektor Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi, 

Aarhus Universitet, er aktiv i samarbejdet EuroTMJoint, 

der p.t. arbejder på at blive en officiel europæisk 

organisation for behandling af børneleddegigt i kæben. 

Han er formand for arbejdsgruppen ”Behandling”, der 

arbejder på en konsensusprotokol. 

udforsk · 21


22 · udforsk 

Hvordan sikrer man sig, at dyr lungekræftmedicin 

kun bliver givet til de 

patienter, der virkelig har gavn af den? 

På Aarhus Universitetshospital har en 

PETskanning vist sig at være en del af 

svaret. 

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen 

Lungekræft. En ubarmhjertig diagnose at 

få stemplet på sig. Det kender læge Britta 

Weber alt til. Fra sit arbejde på Onkologisk 

Afdeling D på Aarhus Universitetshospital 

ved hun, at sygdommen ofte bliver 

opdaget i så fremskredent et stadie, at 

der kun er få måneder tilbage at leve i. Og 

kemoterapi og strålebehandling kan kun 

forlænge livet med nogle måneder. 

Men alligevel. Britta Weber har opdaget, 

at der er nogle lyspunkter blandt de 

mange triste skæbner. For en lille gruppe 

patienter har rigtig god effekt af en 

bestemt type skræddersyet kræftmedicin 

– kaldet Erlotinib. 

– Det fik mig til at spekulere på, om 

det mon var muligt at forudsige hvilke 

patienter, der ville få gavn af Erlotinib, 

fortæller Britta Weber. Og det blev starten 

på hendes ph.d.-projekt, som er tilknyttet 

Klinisk Biokemisk Afdeling. 

begrænset sUcces 

Erlotinib er et af de første præparater i en 

ny generation af kræftmedicin - kaldet 

skræddersyet kræftmedicin. Skræddersyet 

fordi den ikke angriber alle celler, 

men kun et bestemt mål. For Erlotinibs 

vedkommende den epidermale vækstfaktor-receptor, 

som er en af de vigtigste 

vækstreceptorer på kræftcellerne. 

På verdensplan havde man set rigtig 

gode resultater af de første celle- og dyreforsøg 

med Erlotinib. Så forventningerne 

til de første kliniske studier var høje. 

De viste sig dog ikke at holde stik. På 

Skræddersyet 

Aarhus Universitetshospital begyndte 

man at bruge Erlotinib i 2005. Og erfaringen 

her har været, at kun 10-20 procent af 

patienterne har haft gavn af medicinen. 

Da behandlingen tilmed er dyr, blev det 

desto mere vigtigt at finde ud af, hvorfor 

nogle få patienter havde rigtig god gavn 

af medicinen, og andre slet ikke. 

– Vores første idé var at bruge en 

PET-skanning til at undersøge, hvordan 

Erlotinib bliver optaget i kroppen, siger 

Britta Weber. 

Hendes kollega Ashfaque Memon fra 

Klinisk Biokemisk Afdeling, som stod for 

forsøget med PET-skanningerne, havde 

på det tidspunkt allerede vist særdeles 

interessante resultater på mus. 

radioaktiv medicin 

En kemiker fra PET-centret fik fremstillet 

en dosis Erlotinib, som var radioaktivt 

mærket. Denne dosis blev sprøjtet ind i 

en patient med lungekræft. Og lidt efter 

kunne man se på skanningen, hvor radioaktiviteten 

hobede sig op – f.eks. om 

det var inde i kræftknuden. 

17 patienter blev skannet på denne 

måde. Og resultaterne viste, at primært de 

patienter, som fik stoffet ophobet i kræftknuderne, 

havde god gavn af Erlotinib. 

– For patienterne kan resultaterne 

på længere sigt betyde, at vi kan skanne 

dem i begyndelsen af deres behandlingsforløb 

for at se, om de tilhører den 

gruppe, der responderer på Erlotinib. 

Overraskende viste det sig også, 

at stoffet hos en enkelt patient kunne 

trænge over blodhjerne-barrieren og 

ophobe sig i hjernemetastaser. Dette 

resultat er yderst interessant, fordi kræftlæger 

i mange år har diskuteret, hvorvidt 

traditionel kemoterapi formår at trænge 

over blodhjerne-barrieren.

på jagt efter mUtationer 

Men for Britta Weber sluttede arbejdet 

ikke med PET-skanningerne. For hun 

ville også finde ud af, hvorfor nogle patienter 

ophober Erlotinib i kræftknuderne 

og andre ikke gør. 

I dag ved man allerede fra videnskabelige 

studier, at de fleste patienter, 

der responderer på Erlotinib, har en 

mutation i den epidermale vækstfaktorreceptor. 

Og denne mutation kan der 

undersøges for, hvis man har en vævsprøve 

fra patienten. Så med hjælp fra 

Patologisk Institut gik Britta Weber i gang 

med at indsamle vævsprøver og tog samtidig 

blodprøver på 400 patienter, som i 

de sidste tre år er blevet behandlet med 

Erlotinib på Aarhus Universitetshospital. 

Indsamlingen er netop afsluttet og i 

de kommende måneder skal Britta Weber 

og hendes kolleger i gang med at analysere 

prøverne. 

Analyserne foregår ved hjælp af en gensekventeringsmaskine: 

Små tynde skiver 

af vævsprøverne bliver oprenset, og 

DNA-materialet opformeret. Herefter lægges 

DNA-materialet på en mikrochip og 

puttes ind i en gensekventeringsmaskine. 

Maskinen kan med meget følsomme 

metoder beregne, om patienten har en 

mutation i vækstfaktor-receptoren. 

– Fra vores PET-skanninger ved vi, at 

ikke alle tumorer optager Erlotinib. Det 

spændende bliver nu at finde ud af, om 

det kun er tumorerne med mutationen, 

der optager medicinen. 

patienter lever længere 

I november publicerer Britta Weber og 

hendes kolleger allerede resultaterne fra 

to af de patienter, som deltager i det store 

studie, hvor vævsprøverne bliver undersøgt 

for mutationer. Disse to patienter 

lungekræft 

Patienter med lungekræft har en meget 

dårlig prognose. Ofte opdages kræft i 

lungerne så sent, at patienten kun har 

kort tid tilbage at leve i. 

Kun 25 procent af patienterne får opdaget 

deres kræft så tidligt, at det er muligt 

at operere den væk. De resterende 75 

procent får opdaget kræften på så sent 

et tidspunkt, at en operation ikke er 

mulig. Disse patienter tilbydes palliativ 

behandling. 

Fra det tidspunkt, hvor kræften bliver 

opdaget, vil en patient i gennemsnit 

overleve fire måneder, hvis man ikke 

bliver behandlet. Med standardbehandling 

vil man overleve i gennemsnit otte 

måneder. 

kamp mod lungekræft 

har haft så god effekt af Erlotinib, at 

man til sidst besluttede sig for at operere 

resten af deres tumor ud. Her fandt man 

overhovedet ingen levende kræftceller. Et 

meget opløftende resultat. 

– Vi kan ikke sige, at patienterne 

er helbredt. Men man skal huske på, at 

overlevelsen for disse patienter normalt 

ville være fire måneder fra det tidspunkt, 

hvor de begynder på behandlingen med 

Erlotinib. Så set i den sammenhæng er 

resultaterne meget opløftende. 

– Alt i alt er jeg meget optimistisk 

over for den lille gruppe af patienter, der 

responderer godt på Erlotinib. For nu begynder 

vi for alvor at finde ud af, hvordan 

vi kan identificere dem fra begyndelsen 

af deres behandlingsforløb. Og måske 

vil vores metoder også kunne bruges til 

at målrette andre typer af skræddersyet 

kræftmedicin. 

udforsk · 23


24 · udforsk 

Af Lotte Fisker Jørgensen Foto Ole Hein Pedersen 

Ultralydsteknologien bliver bedre og 

billigere, og det er et spørgsmål om 

tid, før fokuseret ultralyd har afløst 

stetoskopet som et af lægens vigtigste 

arbejdsredskaber. Det mener i hvert 

fald professor Erik Sloth, som gennem 

20 år har arbejdet med ultralydsdiagnostik. 

Ultralyd 

– De senere par år er det for alvor gået 

stærkt. Apparaterne bliver bedre og billigere, 

og lige om lidt kommer vi til at se 

handy multifunktionelle lommeskanner, 

der både kan tages med overalt og bruges 

over hele kroppen, fortæller Erik Sloth, 

som sidste år blev verdens første anæstesiolog, 

der kunne kalde sig professor 

i klinisk og eksperimentel ultralydsdiagnostik. 

– Det giver en helt anden fleksibilitet, 

end vi har kendt til tidligere. I fremtiden 

vil de nye ultralydsskannere være fast 

inventar ikke bare på mange hospitalsafdelinger, 

men også i lægebiler, lægehelikoptere 

og hos praktiserende læger. 

Jeg er slet ikke i tvivl om, at fokuseret 

ultralydsdiagnostik vil blive udbredt i 

et omfang, vi slet ikke har fantasi til at 

forestille os i dag, uddyber han. 

Det seneste skud på teknologistammen 

er en håndholdt lommeskanner, 

som ikke er meget større end en iPhone. 

Snart kommer miniskanneren i en endnu 

mere avanceret version med forskellige 

transducere, så den kan bruges ikke bare 

til ultralydsskanning af hjertet, men også 

til maveregionen, venerne, lunger, osv. 

På Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling 

I på Aarhus Universitetshospital i 

Skejby har man i dag 25 ultralydsskannere. 

Meget af ultralydsudstyret i Skejby 

er doneret af The John and Birthe Meyer 

Foundation, men sidste år investerede hospitalet 

i yderligere ti skannere, så endnu 

flere kunne få glæde af teknologien. 

fra hypotese til viden 

– Grundlæggende handler det jo om 

at have den rette arbejdshypotese fra 

starten. Med point-of-care ultralyd bliver 

hypotese til viden, fordi man meget klart 

kan se, hvad der foregår, uanset om det

2.0 

handler om hjertet, nyrerne eller en 

nerveblokade der skal lægges. Ideen er, 

at man skal stille sig enkle spørgsmål, 

som skal kunne besvares med ja eller 

nej under en pågående ultralydsskanning, 

forklarer Erik Sloth. 

– Det bliver ganske enkelt en helt 

ny måde at tænke på, fordi man på 

under et minut kan se direkte ind i 

kroppen og behandle ud fra, hvad man 

kan se, i stedet for ud fra, hvad man 

f.eks. kan høre i et stetoskop. 

Erik Sloth har som anæstesilæge i 

mange år arbejdet med ultralydsdiagnostik 

i forhold til kredsløbet. Han og hans 

kolleger har for flere år siden påvist, at 

behandlingen blev ændret i op til 60% 

af tilfældene efter man havde brugt 

fokuseret ultralyd på intensivpatienter. 

Han er også idémanden bag det 

såkaldte FATE-kort, som er distribueret 

i 30.000 eksemplarer verden over. 

Kortet gør det let for alle læger hurtigt 

at sammenligne skanningsbilledet af 

patienten med billeder af udbredte 

hjertesygdomstilfælde, og derudfra 

afdække patienternes hjertemæssige 

tilstand. I tråd med den teknologiske 

udvikling findes kortet selvfølgelig også 

som app til iPhones. 

I dag bruges der point-of-care ultralyd 

til meget andet end hjertet, og Erik 

Sloth underviser nu primært i såkaldt 

ultralyds-ABCD, som dækker over brugen 

af ultralyd til øvre luftveje, maveregionen, 

lunger, hjerte, blodkar, m.m. 

ny stikketeknik 

Point-of-care ultralyd er ikke bare effektivt 

og tidsbesparende. Store og små 

patienter med angst for nåle har også 

god grund til at glæde sig over den nye 

teknologi: 

FATE-kortet findes nu 

også som applikation 

til iPhone 

– Ultralyd er jo også et fantastisk arbejdsredskab 

i forhold til patienter, som af den 

ene eller anden grund er svære at stikke 

i. Vejledt af ultralydsteknik kan vi meget 

præcist se, hvor et blodkar ligger, og 

derfor nærmest smertefrit få lagt et drop 

eller taget en blodprøve i første forsøg, 

fortæller Erik Sloth, der tilføjer at den 

nye stikketeknik, udviklet af forskere ved 

Aarhus Universitetshospital, vil spare 

mange tårer og blå mærker på børneafdelingen 

og være et vigtigt arbejdsredskab i 

Blodbanken, hvor man i dag må afvise 1-2 

% af de potentielle donorer, fordi det er 

for svært at se blodkarrene udefra. 

overvældende interesse 

Det er ikke kun den teknologiske udvikling 

der har fart på. Også lægekollegerne 

er ved at få øjnene op for de banebrydende 

perspektiver: 

– Erik Sloth er virkelig en pioner på 

det her område. Hans arbejde har inspireret 

os til at udbrede ultralyd til både 

helkrops-ultralyd og i forhold til, hvor 

ofte vi bruger det. Det er jo fx et genialt 

værktøj til monitorering af kritisk syge 

patienter om natten. Denne brug er helt 

klart med til at reducere risikoen for, at 

patienten udvikler kritiske komplikationer, 

forklarer læge Josefin Elzén fra Capio 

S:t Görans Sjukhus, Stockholm, der var en 

af de 68 kursusdeltagere på ”USabcd: the 

Ultrasound of ABCD”-kurset på Aarhus 

Universitetshospital i oktober. 

Fred van Steveninck (Deventer Hospital, 

Holland), som også var med på 

kurset, er enig: 

– Der er et kæmpe potentiale i point-ofcare 

ultralyd. Både på de internationale 

konferencer og ude på hospitalerne 

bliver der større og større opmærksomhed 

omkring, hvad der sker på det her 

område, fortæller han. 

Erik Sloth bekræfter den stærkt 

stigende efterspørgsel: 

– På Aarhus Universitetshospital holder 

vi alene i år fem kurser i point-of-care 

ultralyd af hjertet, den såkaldte FATEprotokol, 

og vi kan slet ikke følge med 

efterspørgslen. Kursisterne kommer fra 

hele verden nu og fra mange forskellige 

fagområder. Blandt kursisterne begynder 

vi for eksempel at se, børnelæger, 

kirurger, praktiserende læger, læger der 

arbejder med intern medicin, luftfartslæger, 

gerontopsykiatrere, ja faktisk har vi 

undervist læger fra alle mulige afkroge af 

sundhedssektoren. 

snebolden rUller 

Senest har point-of-care ultralyd som 

disciplin fundet vej ind på speciallægeuddannelsen 

i anæstesi i Region Midt- og 

Nordjylland. En anden udløber af Erik 

Sloth og hans kollegers pionerarbejde 

på ultralydsområdet er etableringen af et 

”Center of Clinical UtraSound” (CECLUS) 

på Aarhus Universitet. Centeret skal 

på tværs af alle specialer ved Aarhus 

Universitetshospital implementerer 

ultralyden på medicinstudiet og etablerer 

postgraduat certificeringsstandarder. Så 

snebolden ruller stærkere og stærkere – 

både i forhold til teknologiske fremskridt 

og kendskabet til de lovende perspektiver 

ved point-of-care ultralyd. 

udforsk · 25


26 · udforsk 

Hvor 

ondt 

gør det? 

Svaret på det spørgsmål har 

alle dage været vanskeligt 

at håndtere for læger med 

patienter, som fortæller, at de 

har ondt et sted i kroppen. Smerte er nemlig en 

subjektiv størrelse, og nogle føler mere smerte 

end andre. Med ny teknologi vil forskere fra 

Aalborg Sygehus nu kigge ind i hjernen og sætte 

tal på smerterne. 

Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen 

Klokken er 10, og forsøgspersonen ankommer til 

Radiologisk Afdeling, hvor teamet ledet af læge Jens 

Brøndum Frøkjær står klar foran glasruden ind til afdelingens 

store 3 Tesla MR-skanner. Her har han, cheffysiker Torben 

Fründ, civilingeniør og ph.d.-studerende Tine Maria Hansen og 

radiograf Kenneth Krogh Jensen siden morgenstunden været i 

fuld gang med at gøre klar til dagens forsøg. Det kræver sin forsker 

at holde overblikket i det tilsyneladende virvar af kabler, 

computere, dingenoter og skærme. Ikke færre end fem skærme 

er der at holde styr på. 

Forskergruppen har sat sig for, ved hjælp af MR-teknologi, 

at kortlægge smertesystemet, der stadig opfattes som en sort 

boks, det endnu ikke er lykkedes lægevidenskaben at åbne 

fuldt ud. Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd 

og foregår i samarbejde med Mech-Sense og Medicinsk 

Gastroenterologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, skannerleverandøren, 

og eksterne partnere på bl.a. Kings College i 

London. 

– Der er en lang række smertetilstande – både akutte og 

kroniske smerter – hvor den behandling, man tilbyder nu til 

dags, ikke altid er tilstrækkelig. Man prøver måske flere forskel-

lige typer lægemidler, og det fungerer ikke lige godt på alle. Vi 

vil derfor udvikle en test, hvor vi lægger folk i en MR-skanner, 

giver en veldefineret serie af stimuli og på den måde finder ud 

af, hvordan smertesystemet fungerer hos netop den patient. 

– Så kan man sige ”Aha! Der er noget galt på et eller andet 

niveau, som tyder på, at det kan være bedst at vælge en bestemt 

smertestillende behandling”. 

Sådan beskriver Jens Frøkjær forsøget, hvor han og kollegaerne 

over de næste måneder skal have omkring 20 raske 

forsøgsdeltagere en tur i skanneren, hvor de udsættes for 

forskellige kontrollerede smertepåvirkninger. 

på med manchetten 

Dagens forsøgsdeltager lægges til rette i skanneren, og der gøres 

klar til den første af mange tests. Han er blevet udstyret med 

nogle særlige briller med to små indbyggede skærme, som giver 

ham informationer under hele forsøget. 

– Vi har en hel masse huskesedler, fortæller Jens Frøkjær og 

viser en to-do-liste med alle de tests, forsøgspersonen skal nå 

igennem. Det er kun den tredje forsøgsdeltager, de har igen- 

Fuld aktivitet fra morgenstunden. Fra venstre 

ses radiograf Kenneth Krogh Jensen, cheffysiker 

Torben Fründ og læge Jens Brøndum 

Frøkjær 

nem, så intet kører på rutinen. I dag skal alt helst klappe, for 

forsøgsdeltageren skal være i lufthavnen ved 15-tiden. 

Efter at have lavet nogle korte indledende MR-skanninger, 

går testen i gang. En slange er blevet ført ind gennem et hul i 

væggen. Det er en varmestimulator, som placeres på forsøgsdeltagerens 

højre underarm. 18 sekunder med varme på armen 

efterfølges af 18 sekunder uden varme. Forsøgsdeltageren skal 

så score smerten på en skala fra 1-10 (en såkaldt VAS-skala), 

som han kan se i sine briller. Han er blevet udstyret med nogle 

knapper, som han kan trykke på, alt efter hvor ondt det gør. 1 

kan netop lige mærkes, 10 er uudholdelig smerte. 

Planen er, at forsøgsdeltageren skal gennem den samme 

serie tests to gange. Om formiddagen er det uden smertestillende 

medicin, og om eftermiddagen får han en dosering med 

enten morfin blandet med appelsinjuice eller ren appelsinjuice 

(placebo). Forsøget er blindet, så hverken han eller forskerne 

ved, om der er givet morfin – og det interessante er så at se, 

om han reagerer anderledes, når han udsættes for de samme 

smertepåvirkninger. 

– På nogle vil vi sikkert se, at morfinen virker, mens vi ikke 

kan se forskel på andre, forklarer Tine Hansen. – Så hvis vi > 

udforsk · 27


„Hvor ondt har du? 

Har du meget ondt? 

Men hvor meget er 

meget?“ 

28 · udforsk 

Torben Fründ (tv) og 

Jens Brøndum Frøkjær 

gør klar til endnu en 

test. Denne gang skal 

smertemanchetten 

sidde på underbenet 

får et værktøj, hvor vi kan finde ud af, hvad det er for personer, 

der har gavn af en bestemt behandling, har man en 

forudsætning for at vælge den rigtige medicin med det samme. 

kan kvantificere smerter 

Torben Fründ fortæller, at forsøget også handler om at blive i 

stand til at sætte tal på patienternes smerter: 

– Hidtil har smerteforskning handlet om, at man har spurgt 

patienten ”hvor ondt har du? Har du meget ondt?”. Men hvor 

meget er meget? 

– Det der med smerter er jo meget subjektivt, og der er 

mange faktorer, som spiller ind. Hvordan man har det, følelser, 

angst med videre. Så med MR-teknologien kan man udlede et 

mere kvantitativt mål for smerten. Vi kan simpelthen se, hvad 

der sker inde i hjernens centre – med gennemblødningsintensiteten 

og ændringer i iltomsætningen i hjernevævet, forklarer 

Torben Fründ. 

På de fem skærme uden for skannerrummet følger teamet 

intenst, hvordan forsøgspersonen reagerer på de forskellige 

tests. På skærmen der viser billederne fra MR-skanneren, kan 

man se, at der er aktivitet bestemte steder i hjernen, mens man 

på en anden kan følge med i, hvor højt på skalaen, forsøgsdeltageren 

scorer smertepåvirkningen. Alle målinger (sekvenser) 

optages og gemmes til senere databehandling. 

Torben Fründ peger på en kurve, som kører op og ned: 

– Her kan vi se, at aktiviteten skifter i takt med varmepåvirkningen, 

og på skanningen kan vi følge med i, hvilke af hjernens 

aktivitetscentre, som lyser op, forklarer han og understreger, 

at teamet efterfølgende skal behandle dataene yderligere 

for at kunne give et mere præcist udsagn. 

så godt som hjemmelavet 

– Pokkers, udbryder Jens Frøkjær, da teknikken pludselig 

begynder at drille. En af computerne er umiddelbart gået i stå 

under lagringen af en sekvens, men efter nogle hektiske minutter, 

kører det hele igen. 

Torben Fründ forklarer, at én af forskerholdets store udfordringer 

har været, at de selv har måtte udvikle hele test-opstillingen: 

– Vi bruger produkter fra forskellige leverandører. De har 

alle forskellige grænseflader, som vi har arbejdet på at få til 

at spille sammen, og det hele skal være MR kompatibelt for at 

kunne arbejde inden for det kraftige magnetfelt. Nogle gange 

opstår der nogle ting, som man bare ikke kan forudse. 

Jens Frøkjær haster nu ind i et teknikrum, som befinder sig 

ved siden af skanneren. Han kigger på den seddel, han har i 

hånden, og i virvaret af kabler og teknik og støjen fra et stort køleanlæg 

udser han sig et par ledninger, som han bytter om på. 

– Nu skifter vi over til manchetten på benet, forklarer han, 

og teamet gør klar til næste test. 

Testen går ud på at puste en manchet, der sidder på forsøgsdeltagerens 

ben, op og lade ham score på VAS-skalaen i takt 

med at trykket øges, og smerten tiltager. Når han når til 7 på 

skalaen, stopper den med at pumpe. 

– Systemet er hjemmelavet, fortæller Torben Fründ. Vi 

har allieret os med ingeniør Peter Kunwald, som har udviklet 

software, der styrer kommunikationen mellem trykknapperne 

og den hardware, som puster manchetten op, og samtidig præsenterer 

dataene på skærmen. Det fungerer virkelig godt. 

isvand sprænger skalaen 

Formiddagens sidste test er en kold fornøjelse. Forsøgsdeltageren 

skal have sin hånd i en pose med isvand, så længe han 

kan – dog højst to minutter, alt imens MR-skanneren registrerer, 

hvordan hjernen reagerer på kulde. 

Torben Fründ forklarer, at de fleste godt kan klare de fulde 

to minutter, men allerede efter godt 30 sekunder, giver vores 

forsøgsdeltager op. Han mener, at smerteskalaen i dette tilfælde 

burde gå til 500. 

Herefter er der pause. Forsøgsdeltageren får mulighed for 

at tage sig et velfortjent hvil, mens han drikker blandingen af 

enten morfin med appelsinjuice eller ren appelsinjuice. Imens 

gør teamet sig klar til at afvikle serien af tests én gang til.

Kolesteatomer. Benædere. Perletumor 

i mellemøret. Besværligt 

barn har mange navne. På Øre 

NæseHalskirurgisk Afdeling på 

Aalborg Sygehus vil forskerne bruge 

MRteknologi til at få bugt med 

sygdommen. 


På Aalborg Sygehus laver lægerne 

omkring 300 ørekirurgiske indgreb om 

året. Mange af dem er relateret til mellemørebetændelse. 

Hos patienter med 

kronisk mellemørebetændelse er det 

imidlertid ikke unormalt, at der opstår en 

perlemors-lignende svulst i mellemøret. 

Dannelsen, som på lægelatin hedder kolesteatom, 

kaldes også for benæder. Det 

gør den, da den kan nedbryde knoglen, 

så der kan opstå hul op til hjernen eller 

ind til indre øre (cochlea) med risiko for 

fx meningitis eller døvhed. 

– Et meget stort problem med denne 

gruppe patienter og især med børn er 

MR afslører 

benædere i øret 

risikoen for tilbagefald efter en operation. 

Betændelsen har tendens til at 

gendanne sig i rummet bag mellemøret, 

forklarer læge Michael Gaihede. Han er 

forskningsansvarlig overlæge på Øre- 

Næse-Halskirurgisk Afdeling på Aalborg 

Sygehus. Sammen med læge Suzan Al 

Kole arbejder han på at introducere ny 

MR-teknologi, som kan bruges til at opdage 

kolesteatomet, før det når at skabe 

problemer. 

– Når vi opererer patienterne, bruger 

vi som regel en teknik kaldet obliteration, 

hvor vi lukker hullet bag mellemøret af. 

Med den teknik er det kun 8-9 procent 

af vores patienter, som får tilbagefald. 

Tilbagefaldet kan blandt andet ske, hvis 

der stadig er ganske få celler af kolesteatomet 

inde i et oblitereret område. 

Så kan det faktisk ligge og vokse ganske 

langsomt over en årrække og pludselig 

gøre alvorlig skade, forklarer Michael 

Gaihede. 

Undgå Unødige reoperationer 

Kolesteatomet kan altså ikke ses ved 

almindelig undersøgelse med øremikro- 

skop. Derfor arbejder Michael Gaihede og 

Suzan Al Kole på at indføre en metode, 

hvor man billedmæssigt kan påvise, om 

der er kolesteatom inde bag trommehinden 

og i mellemørets hulrum. 

– I dag er det sådan, at alle alarmklokker 

pr. automatik begynder at ringe, 

hvis en person, som tidligere er opereret 

for kolesteatom, henvender sig med 

smerter i eller flåd fra øret. Så er der ikke 

andet at gøre end at åbne op til mellemøret 

og se efter, om kolesteatomet er 

vendt tilbage, fortæller Michael Gaihede. 

– Det er lidt ærgerligt, hvis der så ikke er 

noget, for hver gang du åbner, er der jo 

en risiko – fx kan patienten blive døv. 

At forskerne har valgt at anvende 

MR-teknlogi til at kigge ind i øregangen, 

er ikke nogen tilfældighed: 

– Vi har kunnet CT-skanne i mange 

år, men CT-skanninger kan ikke vise, om 

det man ser blot er fortykkede slimhinder 

eller kolesteatom. Det har den 

samme signalværdi på en CT-skanning. 

Men i det øjeblik vi bruger den nyeste 

diffusionsvægtede Magnetisk Resonans 

(MR)-teknik, kan vi ved at aflæse den 

molekylære struktur med stor sikkerhed > 

udforsk · 29


...MR afslører 

benædere i øret 

30 · udforsk 

afgøre, om det vi ser er kolesteatom, 

fortæller Michael Gaihede, der tilføjer, 

at MR-teknologien heller ikke udsætter 

patienterne for samme strålerisiko som 

den røntgenbaserede CT-teknologi. 

MR-skanneren på sygehusets 

radiologiske afdeling er blevet forsynet 

med en særlig softwareopdatering (en 

sekvens) kaldet ”Propeller”. Med den er 

skanneren i stand til at korrigere for små 

bevægelser af hovedet under skanningen 

og dermed undgå ”støj”, og resultatet er 

knivskarpe billeder, som med høj præcision 

kan påvise kolesteatomet. 

– Udenlandske undersøgelser har 

vist, at man med mere end 90 % sikkerhed 

kan bestemme, om der er kolesteatomvæv 

helt ned til en størrelse på 2 millimeter. 

Det er længe før, patienterne får 

symptomer og længe før, det når at lave 

ravage op imod hjernen eller ind mod 

cochlea, forklarer Michael Gaihede. 

forebyggende screening 

Endnu er forsøget med skanninger kun 

på tegnebrættet, men Suzan Al Kole 

skal som led i et kommende ph.d.-studie 

evaluere effekten af en forebyggende 

skanning af patienterne: 

– Hvis det viser sig, at vi rent faktisk 

kan påvise kolesteatomet på et tidligt 

stadie og samtidig undgå unødige reoperationer, 

er det oplagt, at MR-skanninger 

indføres som en del af rutinen for denne 

patientgruppe på alle danske sygehuse. 

Så vil man i en årrække efter operationen 

kunne skanne folk for at følge op på, 

om kolesteatomet vender tilbage, fortæller 

hun. 

Aarhus Universitetshospitals øjenafdeling afprøver én af 

10 skannere i verden, der gør det muligt at undersøge 

nethinden uden de begrænsninger, som øjets egen optik 

har indbygget. Den nye teknik er vigtig i forskningen, 

men giver også håb om at kunne opdage og dermed 

behandle visse øjensygdomme tidligere i forløbet. 

Af Eva Bundegaard Foto Ole HeinPedersen 

Professor Toke Bek 

En sjældenhed – det er, hvad en fiks, lille og ny skanner er, som 

Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital har fået stillet 

til rådighed. Skanneren ligner for den ukyndige et af de andre 

apparater, som øjenlæger og optikere bruger til at studere vores 

øjne med. Men den er – om ikke en ener – så dog kun nummer 

seks ud af ti i verden, fortæller professor og ledende overlæge 

Toke Bek. 

Han kan tillade sig at være stolt oven i sin åbenbare begejstring. 

Når skanneren befinder sig i Aarhus, skyldes det, at 

afdelingens forskning internationalt er meget anerkendt - ikke 

mindst på de områder, hvor skanneren formentlig vil kunne få 

stor betydning. Det kan være som hjælp til at fange øjen-følgesygdomme 

hos diabetikere eller til at få mere indsigt i øjensygdomme 

som den uhelbredelige, arveligt betingede Retinitis 

Pigmentosa, hvor nethindens sanseceller langsomt nedbrydes 

og synet til sidst helt forsvinder. 

Grunden til Toke Beks begejstring er, at den nye teknik - 

adaptiv optik – kan kompensere for en indbygget fejl i menneskets 

øje, som gør det vanskeligt at få et retvisende billede 

af patientens nethinde. Det øjenlægen ser ved at kikke ind 

gennem pupillen og bruge øjets linse omvendt, er præget af de 

begrænsninger, som er knyttet til øjets optik.

Opfindelse fra 

astronomien 

den UfUldkomne natUr 

– Begrænsninger i billeddannelse er også kendt fra astronomiske 

observationer i rummet. De vedvarende forstyrrelser fra blæst og 

støv i atmosfæren forringer billedkvaliteten. Derfor placerer man 

i dag observatorier i højtliggende bjergområder, hvor atmosfæren 

har størst stabilitet. Men det har ikke helt løst problemer med 

forringelse af billedet af det, man kikker på gennem en linse. 

Løsningen har her været udviklingen af en smart teknik, der er 

baseret på brug af spejle og magneter, fortæller Toke Bek. 

Vi vender tilbage til sammenligningen med astronomien, og 

hvorfor den har betydning for den nye øjen-skanner. Først noget 

om øjets begrænsning som indad skuende kikkert. Toke Bek 

forklarer: 

– Når det menneskelige øje observerer omverdenen, har vi 

hjælp fra mekanismer i nethinden, der sørger for at korrigere for 

de optiske fejl, som skyldes det ikke helt perfekte linsesystem, 

vi er udstyret med. Derfor ser vi fx en lige kant eller afgrænsede 

bogstaver, selv om det linsesystemet formidler til nethinden, 

faktisk er en flosset kant eller udflydende pletter. 

– Måske er øjets optik mindre fuldkomment, fordi det 

gennem årtusinder udviklingsmæssigt har været lettere at få 

nethinden til at kompensere end at udvikle en fejlfri optik i øjet. 

I hvert fald har naturen fundet en måde at klare det i forhold til 

synet, siger Toke Bek. 

Adaptiv optik 

Adaptiv optik rummer to elementer. 

De lokale variationer i øjets optik måles ved hjælp 

af tynde, uskadelige laserstråler, der sendes ind i 

øjet og reflekteres af nethinden. Det returnerede 

signal fra hver enkel laserstråle sammenlignes 

med en reference, så man kan kortlægge afvigelser 

fra en perfekt billeddannelse. 

På et tyndt, justerbart spejl, korrigerer man elektronisk 

for de fejl, som er kortlagt ved laserbestrålingen. 

Justeringen sker ved hjælp af et stort 

antal tæt pakkede magneter, der er placeret på 

bagsiden af spejlet. 

Når en enkelt magnet bliver aktiveret, kommer 

der en lille indtrækning i det spejlet, og 

lyset bliver reflekteret lidt anderledes i området 

omkring punktet. På den måde kan man ændre 

lige præcis dér, hvor man vil rette op på fejlagtige 

informationer. 

hjælper øjenlæger 

spejl og magneter retter op 

Men når øjenlægen undersøger det indre af øjet hos en patient, 

får den ufuldstændige optik fra naturens hånd betydning. Det 

er bl.a. ikke muligt at skelne små strukturer som fx nethindens 

enkelte celletyper. Og begrænsningen skyldes altså ikke graden 

af forstørrelse, men simpelthen fejl i billedgengivelsen. 

Det er her astronomien kommer ind. Principperne i den 

opfindelse, som har hjulpet til at få et retvisende billede ved 

stjernestudier og andre undersøgelser af himmelrummet, bliver 

nu også brugt i den særlige øjen-skanner, der foreløbig afprøves 

ti steder i verden. 

Adaptiv optik går ud på, at billedet, som linsen projekterer, 

bliver opfanget og reflekteret i et spejl i skanneren. Her kan man 

ved hjælp af magnetisme styre de falske informationer fra linsen 

ind på rette vej. Resultatet er, at man med den rette kodning 

af de kendte fejlmeldinger fra øjets linse, kan få et fuldstændigt 

korrigeret billede. 

Teknikken er betydeligt mere kompliceret end det her er beskrevet, 

og derfor er udbredelsen ikke så stor endnu. Men selve 

undersøgelsen af øjet er smertefri og ret enkel for patienten, forklarer 

Toke Bek, der tror, at det inden for en overskuelig fremtid 

bliver muligt at bruge skanneren til at stille mere præcise, 

tidlige diagnoser samt til at følge og justere behandlinger. 

udforsk · 31


Danmarks første MEGskanner er netop taget i 

brug på Aarhus Universitetshospital. Den kræver 

nænsom pasning og pleje, hvilket er lagt i 

hænderne på den 33årige ingeniør Chris Bailey. 

32 · udforsk 

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen 

Et nyt kig ind i 

Det er tirsdag eftermiddag i kælderen under bygning 9 på Nørrebrogade 

på Aarhus Universitetshospital. Ingeniør Chris Bailey 

er i gang med sin ugentlige påfyldning af flydende helium på 

MEG-skanneren. En ny type skanner på Aarhus Universitetshospital, 

der meget præcist kan registrere det magnetiske felt, 

der opstår rundt om hovedet, når nervecellerne kommunikerer 

med hinanden. Skanneren skal bruges til at forske i hjernens 

funktioner og undersøge patienter med hjernesygdomme. 

Chris står ved den store heliumbeholder, der hver uge forsyner 

MEG-skanneren med flydende helium nedkølet til -269 grader 

celsius – kun fire grader over det absolutte nulpunkt. Han 

kører den specialbyggede heliumelevator ned, så han med en 

lang pind kan komme til at måle mængden af flydende helium 

i beholderen. Bagefter sætter han en hævert på heliumbeholderen 

og ruller forsigtigt beholderen hen over gulvet, så påfyldningen 

kan begynde. En hvislen fra fordampet helium-gas 

undslipper slangen, inden den iskolde helium begynder at løbe 

over i skanneren. Den ekstremt lave temperatur er nødvendig 

for at sensorerne i skanneren kan opnå tilstrækkelig følsomhed 

til at registrere det magnetiske felt rundt om hjernen. 

Tirsdag efter tirsdag gentager ritualet sig. For det meste er 

det Chris, der foretager påfyldningen. Men hvis Chris er væk, 

har nogle af hans kolleger til opgave at gennemføre påfyldningen. 

For det er yderst vigtigt, at MEG-skanneren får sin 

ugentlige dosis helium. Hvis den løber tør, vil det koste mange 

arbejdstimer, før skanneren er funktionsdygtig igen. 

meg-skanner i aarhUs 

Historien om MEG-skanneren i Aarhus begyndte tilbage i 2007, 

da en række forskere fra flere danske universiteter diskuterede, 

hvordan man ved fælles hjælp kunne skaffe midler til at indkøbe 

det dyre udstyr, som kræves i moderne hjerneforskning - herunder 

Skandinaviens første MEG-skanner. Et konkret resultat 

af det nationale samarbejde er den aarhusianske MEG-skanner 

og den første højfelts MR-skanner på 7 Tesla, som i øjeblikket er 

under opførsel i Hvidovre. 

En plan og en fælles forståelse var dog ikke nok til at 

anskaffe en MEG-skanner. Så Albert Gjedde, der dengang var 

leder af PET-centret på Aarhus Universitetshospital, lavede en 

ansøgning, som i 2008 blev belønnet med en donation på 16 

mio. kr. fra Velux Fonden og Villum Kann Rasmussen Fonden. 

Fondene har tidligere støttet dyrt hjerneforskningsudstyr på 

Aarhus Universitetshospital. 

samarbejde om UdbUd 

Opgaven med at indkøbe det avancerede og kostbare udstyr var 

en stor, men spændende opgave for Chris Bailey, som havde 

været ansat ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab 

(CFIN) siden 2003. Han kendte allerede til MEG-skannere, 

da han tidligere havde arbejdet med denne type skanner på 

universitetshospitalet i Helsinki i Finland. 

Udbuddet for en MEG-skanner, som både skulle bruges 

til forskning og patienter, blev udformet i samarbejde med

hjernen 

udenlandske samarbejdspartnere, forskere på CFIN og Medikoteknisk 

Afdeling på Aarhus Universitethospital. 

specialbygget rUm 

Næste udfordring var at bygge et rum, hvor skanneren kunne 

stå. Et rum, der så vidt muligt skulle være isoleret fra magnetisk 

støj og rystelser fra omgivelserne. Placeringen midt i Aarhus på 

et travlt sygehus gjorde udfordringen desto større, men fordelene 

ved at integrere MEG-skanneren med de øvrige hjerneskannere 

– især PET og MR – på hospitalet var åbenlyse for alle. 

Satsningen på MEG blev prioriteret meget højt af Aarhus 

Universitetshospital, Aarhus Universitet og Region Midtjylland, 

som indvilgede i at finansiere opførelsen af en ny ca. 70 m2 stor 

facilitet til MEG-forsøg i forbindelse med de eksisterende neuroforskningslokaler 

på Nørrebrogade, Aarhus Universitetshospital. 

Desuden indvilgede de samme parter i at betale driften af 

skanneren, som bl.a. omfatter den meget dyre helium. 

– Med de nye lokaler har vi mulighed for at øge effektiviteten 

i projekter, som udnytter flere af de tilgængelige teknologier 

til hjerneforskning og patientudredning, siger Chris Bailey. 

– Men vi kan også højne niveauet, fordi vi nu er mange, som 

indenfor fælles rammer kan holde hinanden i ørene og sikre en 

god oplevelse for vores forsøgspersoner og patienter samtidig 

med, at målingerne bliver af den allerhøjeste kvalitet. 

ressoUrcerne skal fordeles 

MEG-skanneren blev indviet i august 2011 og er nu i drift. To 

dage om ugen er der patienter i skanneren og resten af tiden 

bruges på forskningsprojekter. 

– Det har været et stort privilegium for mig at være tovholder 

for den gruppe ingeniører, fysikere og sundhedsfaglige 

eksperter, som er med i MEG-projektet. Det har været fantastisk 

at opleve den store opbakning fra ledelsen af Institut for Klinisk 

Medicin, Hoved-Neuro-Centret og CFIN. Det har medført,at vi 

alle sammen står med følelsen af, at vi har været med til at opføre 

det bedst tænkelige MEG-laboratorium, siger Chris Bailey. 

– Nu har vi også et stort ansvar for, at vi bedst muligt udnytter 

og fordeler skannerens ressourcer. 

hvad kan Meg-skanneren bruges til? 

MEGskanneren på Aarhus Universitetshospital rummer 

et utal af muligheder for at undersøge og forske 

i både den raske og den syge hjerne: 

Et hold forskere skal undersøge, hvorvidt ludomaners 

hjerneaktivitet er forskellig fra almindelige 

menneskers, når de skal vurdere personlige egenskaber 

hos sig selv eller andre. 

I et andet forskningsprojekt skal det undersøges, om 

visse former for musik ændrer hjerneaktiviteten hos 

mennesker i hvile – m.h.p. at vurdere, om musikken 

har en terapeutisk effekt. 

MEGskanneren bliver allerede nu brugt til at undersøge 

patienter med svær epilepsi, som ikke har 

gavn af medicin, og derfor skal have bortopereret 

den del af hjernen, hvor epilepsien sidder. En MEGskanning 

kan bruges til præcist at finde ud af, hvor 

i hjernen epilepsien sidder. Tidligere har det været 

nødvendigt at åbne hjernen ved en operation for at 

finde stedet. 

Dyb hjernestimulation (DBS) har i en række år været 

brugt til at behandle patienter med Parkinsons 

sygdom. Virkningsmekanismen bag metoden er dog 

ikke kortlagt. Her kan MEGskanneren kortlægge 

hvilke områder af hjernen, der bliver stimuleret. 

Og denne viden vil kunne bruges til at forbedre 

behandlingen af Parkinsonpatienter. 

MEGskanneren skal også bruges til at undersøge, 

hvordan elektrisk stimulation af rygmarven virker på 

patienter med svære kroniske nervesmerter. Mange 

patienter har stof effekt af denne type behandling, 

men indtil nu forstår man kun delvist hvorfor. 

udforsk · 33

Færre smerter 

efter knæoperation 

34 · udforsk 


Hvert år får godt 8.000 danskere isat et nyt kunstigt knæled 

på grund af slidgigt i knæet. Under operationen får patienten 

spændt en 10-12 cm bred manchet omkring låret. Den pumpes 

så hårdt op, at den bremser blodtilførslen til knæet. Metoden, 

som kaldes ”blodtomhed” skal forbedre fastgørelsen af det nye 

knæled og give kirurgen bedre udsyn, men manchetten er ikke 

uden problemer. 

– Manchetten klemmer meget stramt i de op til 90 minutter, 

en operation typisk varer. Så udover at stoppe blodtilførslen, 

er det hårdt for nervebaner, blodkar, muskler og hud omkring 

knæet, forklarer læge Ashir Ejaz. Ifølge ham er manchetten 

årsag til, at patienterne som oftest oplever store smerter i tiden 

efter operationen, sammenlignet med f.eks. en hofteoperation, 

der giver færre smerter. Faktisk kan manchetten knuse vævet i 

låret, næsten som ved en trafikulykke og den øger risikoen for 

blodprop i underbenet. 

I et ph.d.-studium vil Ashir Ejaz og kollegaerne derfor undersøge, 

om manchetten virkelig er nødvendig – eller om den 

skader mere end den gavner. 

– I dag giver man patienten medicin før operationen, som 

mindsker blødningen og under operationen skyller man med store 

mængder saltvand, for netop at sikre en ordentlig fastgørelse 

af protesen – der må ikke være ”snasket”. Derfor er det tvivlsomt, 

om manchetten faktisk er nødvendig, mener Ashir Ejaz. 

mest af gammel vane 

Indtil videre har 30 patienter ud af de planlagte 60 deltaget i 

projektet, og cirka halvdelen er blevet opereret uden manchetten. 

Resultaterne er meget positive: 

En ny teknik til knæoperationer 

giver patienterne færre smerter 

og forbedrer muligheden for 

hurtigt at vende tilbage til 

et normalt liv. Sådan lyder 

den foreløbige, optimistiske 

melding fra en gruppe forskere 

ved Ortopædkirurgisk Afdeling 

Farsø, Aalborg Sygehus – 


– Meget tyder på, at vores hypotese holder stik. Patienterne, 

som er blevet opereret uden blodtomheds-manchetten, har 

færre smerter og kan allerede efter et par dage udskrives fra 

sygehuset. Efterfølgende har de brug for væsentligt mindre 

smertestillende medicin, og de kommer hurtigere i gang med at 

bruge det nye knæ normalt, fortæller Ashir Ejaz. 

Når det er så vigtigt at begrænse blødninger og sikre god 

oversigt, skyldes det, at langt de fleste knæproteser bliver 

cementeret til knogler i lårbenet og underbenet. Og for at cementen 

kan holde, skal overfladerne være rene og tørre. 

- Vi har ikke registreret større blødning, når vi opererer uden 

manchetten, så vi tror, at det mest er af gammel vane, at man 

stadig anvender den, fortæller Ashir Ejaz. Han og kollegerne på 

Ortopædkirurgisk Afdeling, Farsø skal nu følge patienterne, for 

at sikre, at forankringen af cementen er så god, som den skal 

være. Det foregår blandt andet ved hjælp af præcisionsrøntgen, 

hvor bittesmå kugler – 0,2 mm i diameter – er blevet placeret 

omkring protesen. Ud fra dem kan forskerne måle, om protesen 

flytter på sig. 

Viser det sig, at det er mest hensigtsmæssigt at operere 

uden manchetten, vil den metode blive gjort til standard i 

Region Nordjylland, og Ashir Ejaz forventer, at hospitalerne i 

landets øvrige regioner hurtigt vil følge trop: 

– De foreløbige resultater lover så godt, at det vil være 

oplagt at diskutere om, der er tilfælde hvor manchetten helt 

kan undværes. Udover at skåne patienterne for smerter, er der 

jo store samfundsøkonomiske perspektiver i at gøre patienterne 

friske så hurtigt som muligt, så de kan genoptage deres vante 

liv.

Videnudveksling – en ny disciplin 

Videnudveksling er ét af Aarhus Universitets fire erklærede indsatsområder: 

forskning, uddannelse, talentudvikling og videnudveksling. Indsatsområderne 

udmøntes ved en række særlige indsatser, som skal varetages 

af dekaner og prodekaner. 

Alle sundhedsforskere har et ønske om at 

bidrage til omverden med ny viden, der kan 

ændre livet for patienter, føre til nye produkter 

for industrien eller på anden måde 

kan bedre forholdene i samfundet. 

Der er derfor ikke noget grundlæggende nyt 

i Aarhus Universitets erklærede indsatsområde, 

Videnudveksling, der skal bidrage til 

samfundet ved at sikre, at forskningsbaseret 

viden kommer til anvendelse for virksomheder, 

myndigheder etc. Det nye er at sætte 

særligt fokus på videnudveksling. 

Det er et stort og abstrakt mål, som angribes 

med nogle konkrete initiativer, hvor 

interaktion med erhvervslivet har særlig 

bevågenhed. Vi skal altså som forskere være 

mere opmærksomme på muligheden for at 

kommercialisere videnskabelige opdagelser. 

Det betyder ikke at forskningen skal styres af 

kommercielle interesser, tværtimod; kommerciel 

forskning drives bedst i industrien. 

Vi skal som offentlige forskere blot være opmærksomme 

når muligheden for industriel 

udnyttelse opstår. 

Gør du som forsker en opdagelse, som du 

mener, kan have potentiale til ny medicin, 

nyt udstyr eller nye metoder, har du 

som offentlig ansat – uanset om det er på 

universitet eller hospital – pligt til at oplyse 

arbejdsgiver om din opdagelse/opfindelse. 

Arbejdsgiver har til gengæld pligt til at 

undersøge de kommercielle muligheder – og 

forfølge dem. 

Så snart den gode ide opstår, skal du hen 

udtryktaf 

Michael hasenkam, 

vende dig til Technology Transfer Office på 

Aarhus Universitet, som er behjælpelig med 

de følgende trin i kæden: Skal der patenteres? 

Skal der tages kontakt til et eller flere 

firmaer? Skal der etableres et nyt firma? Kan 

der skaffes penge til produktmodning? Eller 

kan du selv gå videre med ideen på egen 

hånd. 

Det er visionen for Aarhus Universitet og Region 

Midtjylland, at vejen fra forskningsopdagelse 

til kommerciel udnyttelse skal være 

så kort og let som mulig. Den vision skal der 

lægges handling bagved; men organisatoriske 

rammer er ikke nok. Kilden 

til det hele: opdagelser, 

nysgerrighed og lyst til at se 

ideer omsat til virkelighed er 

drivkraften hos hver enkelt 

forsker, som skal drive hele 

processen. 

Det skal være sjovt som forsker 

at se sine ideer omsat til produkter, og 

der skal være sammenhæng mellem ønsker 

og virkelighed. Derfor udfordrer Technology 

Transfer Office Aarhus Universitets og Region 

Midtjyllands forskere og idérige sjæle til at 

prøve kræfter med kommerciel udnyttelse af 

nye ideer. At være forsker kræver ikke særlig 

uddannelse eller indehaver af særlige gener. 

Det kræver opmærksomhed for den særlige 

lejlighed, lysten til at gribe chancen når den 

er der, og villighed til at gå videre med ideen. 

Der er utroligt mange tilbud om hjælp til 

innovation, patentering, forretningsplan, 

prodekan for Videnudveksling, 

Aarhus universitet, health 

produktmodning, firmakontakt, kontraktforhandling 

og alle de øvrige fine ord man kan 

sætte på den kommercielle proces. Det er alt 

sammen noget der kan læres – især når man 

opsøger hjælp. Technology Transfer Office er 

etableret for at hjælpe med overførslen fra 

idé til firmakontakt. 

Går du med ideer eller opdagelser du tror, 

kunne have kommercielt potentiale, så 

kontakt Technology Transfer Office, som også 

kan bidrage med oplysning og undervisning 

om kommercialisering. 

udtrykt 

„Det skal være sjovt som forsker 

at se sine ideer omsat til 

produkter, og der skal være 

sammenhæng mellem ønsker 

og virkelighed.“ 

Har du lyst til at starte som iværksætter har 

Aarhus Universitet og Region Midtjylland 

også andre tilbud i MedTech, Incuba, Østjysk 

Innovation, Center for Entrepreneurship. 

Som prodekan har jeg mulighed for at 

hjælpe på mere generelle spørgsmål. 

Målet er at få aktiviteter på Aarhus Universitet 

og i Region Midtjylland bragt til mest 

mulig nytte for vores samfund. 

Få mere information om Technology Transfer 

Office på: www.au.dk Søg TTO 

udforsk · 35


har succes med ny metode til 

at genskabe et bryst. 

Hud fra grise 

hjælper 

brystopererede 

36 · udforsk 

Af Eva Bundegaard Foto Helene Bagger 

Et lille stykke kunstigt fremstillet hud, der oprindeligt stammer 

fra huden hos en gris, kan give det fineste nye bryst til 

en kvinde, der opereres i forbindelse med kræft. Den form for 

brystrekonstruktion, hvor man bruger kunstigt fremstillet væv (i 

fagsprog: biologisk mesh), er godt nyt til en gruppe af brystkræftpatienter. 

Metoden, der er ny i Danmark, er mere skånsom, fordi der 

er tale om et mindre omfattende indgreb, og fordi man i én operation 

kan fjerne kræften og genopbygge brystet. Samtidig får 

man et mere naturligt formet bryst end det, der kan skabes med 

den hidtil anvendte brystrekonstruktion med protese. 

indvendig bh 

Den kunstige hud bliver fremstillet af huden fra en gris, og vævet 

er helt renset for griseceller, så den ikke afstødes af patientens 

krop. I forbindelse med brystrekonstruktionen bruges det 

kunstige væv til at skabe en slags hængekøje, som understøtter 

det nye bryst, plastikkirurgen former. Det sker ved at det tilførte 

væv integreres i bindevævet under kvindens underhud, og 

Overlæge Tine Engberg Damsgaard 

med den kunstige hud 

dermed støtter det nye bryst. Der dannes så at sige en indvendig 

brystholder. 

Selve brystet rekonstrueres ved hjælp af den store brystmuskel 

og et brystimplantat. Det hele dækkes så af den bevarede 

hud på brystet. Derved undgår kirurgen at skulle bruge 

patientens skrå side-brystmuskler og bindevævet på forsiden af 

mavemusklen. 

Operationen udføres i et samarbejde mellem en brystkræftkirurg 

og en plastikkirurg. Først fjerner brystkræft-kirurgen 

det indvendige brystvæv, og derefter foretager plastikkirurgen 

rekonstruktionen. I alt kan det samlede indgreb klares i løbet af 

ca. 3 timer, hvis begge bryster skal rekonstrueres. Ved den traditionelle 

brystrekonstruktion skal patienten opereres to gange, 

hvor man i første operation indsætter en midlertidig saltvandsprotese, 

som kan udvides. Herefter skal patienten lidt efter lidt 

have fyldt saltvand på, og dermed ind til flere ambulante besøg 

på hospitalet. Omkring et halvt år senere skal patienten opereres 

igen. Ved denne operation skiftes det midlertidige implantat 

ud med et implantat af silikone.

mange fordele 

Overlæge, ph.d. Tine Engberg Damsgaard, Plastikkirurgisk 

Afdeling på Aarhus Universitetshospital har – siden den nye 

metode blev indført i afdelingen i marts 2011 – gennemført fem 

brystrekonstruktioner med kunstigt fremstillet hud. Og hun er 

yderst tilfreds med metoden. 

– Operationen er mere skånsom for kroppen, og vi har med 

denne teknik mulighed for at skabe et mere naturligt udseende. 

Med den traditionelle metode kan det være vanskeligt at opnå 

en helt naturlig form på brystet, mens det rekonstruerede bryst 

vil komme til at se mere ungpigeagtigt ud, forklarer Tine Engberg 

Damsgaard og pointerer yderligere fordele for patienterne: 

– Først og fremmest oplever kvinden ikke at skulle leve uden 

begge eller det ene bryst i en periode. Desuden bevarer kvinden 

sin egen hud på brystet, og vi behøver ikke at udvide kvindens 

hud og muskulatur med den midlertidige protese. Ydermere undgår 

patienten at skulle opereres igen seks – otte måneder senere. 

Endelig viser internationale undersøgelser, at man udover 

at kunne skabe en mere naturlig brystform også bedre kan 

bevare følesansen på huden. 

– Vi håber også at kunne dokumentere fordelene hos vores 

egne patienter, idet vi på Aarhus Universitetshospital er i gang 

med en videnskabelig undersøgelse af den nye teknik. 

– Ud over de helt klare fordele for patienten, er der bestemt 

også et samfundsøkonomisk aspekt, fordi patienten med den 

nye teknik undgår yderligere fire ugers sygemelding og et antal 

ambulante besøg, siger Tine Engberg Damsgaard. 

ikke for alle 

Det er desværre ikke alle patienter, hvis brystrekonstruktion 

kan foretages med biologisk meshe. Den kan benyttes, når man 

kan bevare hovedparten af huden ved en kræftoperation eller 

en forebyggende operation, men ikke hvis både brystkirtel og 

den overliggende hud fjernes. Desuden har lægerne foreløbig 

Biologisk mesh 

• Biologisk mesh er fagsprog for kunstigt fremstillet hud, der fx fremstilles af grisehud. 

• Grisens hud renses for grisen genetiske egenskaber for at undgå, at menneskekroppen 

afstøder den biologiske mesh. 

• Plastikkirurgisk Afdeling Z bruger biologisk Strattice, der fremstilles af et amerikansk firma. 

• Et enkelt stykke Strattice, som rækker til rekonstruktion af ét bryst, koster 17.000 kr. 

• Metoden er indført til visse brystrekonstruktioner i Danmark i 2011. 

• Plastikkirurgisk Afdeling Z på Aarhus Universitetshospital har siden marts 2011 foretaget 

fem brystrekonstruktioner ved hjælp af biologisk mesh. 

• Kirurgisk Afdeling P har siden 2008 anvendt biologisk mesh til rekonstruktion af bækkenbunden 

efter operation for lav endetarmskræft for at forebygge senere brokdannelse. 

valgt ikke at bruge metoden, hvis patientens hud har været 

strålebehandlet. Det skyldes, at huden og det underliggende 

bindevæv så er for skrøbelig til den proces, hvor bindevævet og 

den kunstige hud skal arbejde sig ind i hinanden. 

Tine Engberg Damsgaard vurderer, at man i Region Midtjylland 

vil have 20-30 patienter om året, der med fordel kan hjælpes 

med brystrekonstruktion efter den nye metode. 

perspektiver på andre områder 

Der er efter plastikkirurgens opfattelse ingen tvivl om, at metoden 

med den kunstige hud, også i Danmark, vil kunne bruges til 

flere typer af rekonstruktioner og andre steder på kroppen – fx 

i ansigtet. Tine Engberg Damsgaard håber at, Plastikkirurgisk 

Afdeling Z på Aarhus Universitetshospital kan bidrage til denne 

udvikling af mere forfinede og skånsomme operationsmetoder 

med åbenbare fordele for patienterne. 

Men plastikkirurgien er ikke alene om at se og benytte de 

muligheder, der ligger i anvendelse af biologisk mesh. 

Aarhus Universitetshospital er internationalt meget langt 

fremme med at anvende metoden til at forbygge brok hos 

patienter. Specialisterne i tarmkirurgi i Kirurgisk Afdeling P har 

siden 2008 brugt indsættelse af biologisk mesh til patienter, 

der gennemgår avancerede operationer i bækkenet – fx ved 

lav endetarmskræft, hvor bækkenbunden må fjernes som led i 

bestræbelserne på at fjerne kræften helt ved operation. 

– Vi anvender med succes forskellige typer af svinglapper 

til rekonstruktion af bækkenbund og bækkenorganer, fortæller 

overlæge Henrik Christensen og uddyber: 

– Nu kan vi – med samme teknik, som nu bruges ved 

brystrekonstruktion – til udvalgte patienter skabe en ny hud 

og underhud, som fungerer som en ny bækkenbund. Vores 

undersøgelser har vist, at risiko for senere dannelse af brok kan 

reduceres betydeligt, hvis man gendanner bækkenbunden ved 

hjælp af biologisk mesh. 

udforsk · 37

38 · udforsk 

Anne Mette 

har et lille 

stykke gris i 

kroppen 

Af Eva Bundegaard Foto Helene Bagger 

Anne Mette Jensen er en flot, sporty kvinde omkring de 50. Fysisk 

aktiv både i sin fritid og i jobbet som pædagogisk assistent 

på en døgninstitution. Hun er også en af de mere end 4.000 

danske kvinder, som årligt rammes af brystkræft. Men hun er 

en af de hidtil ganske få, som har fået genskabt et bryst ved 

hjælp af kunstig hud, der stammer fra en gris. 

I 2004 fik Anne Mette Jensen konstateret en kræftknude i 

venstre bryst og fik foretaget en brystbevarende operation. Det 

vil sige, at kirurgerne på Hjørring Sygehus kunne nøjes med at 

fjerne knuden, mens resten af brystet undgik kniven. Operationen 

blev fulgt op af kemoterapi og strålebehandling. Efter knap 

et år var Anne Mette Jensen færdig med behandlingsforløbet og 

kunne derefter nøjes med at gå til kontrol. 

Desværre viste det sig i foråret 2011, at der på ny var kræftceller 

i brystet – denne gang i højre side. 

– Der var ganske vist ikke noget at se i det bryst, der tidligere 

var blevet opereret, men jeg ville ikke risikere, at jeg måske 

skulle igennem en tredje operation, så derfor sagde jeg, at jeg 

gerne ville have det hele fjernet i begge sider, forklarer Anne 

Mette Jensen. 

Hun blev henvist til Aarhus Universitetshospital, hvor hospitalets 

plastikkirurger er eksperter i den type brystrekonstruktion, 

som tilbydes kvinder, der gennemgår en brystkræftopera- 

Anne Mette fra Hjørring er en af 

de første patienter i Danmark, 

der har fået brystet rekonstrueret 

ved hjælp af en ny metode 

tion eller en forebyggende operation i forbindelse med arveligt 

betinget høj risiko for brystkræft. Operationen blev fastlagt til 

d. 15. juli. 

– Dagen før jeg skulle opereres, blev jeg spurgt, hvad 

jeg ville sige til at få indopereret et stykke kunstigt hud, som 

stammede fra en gris, og dermed prøve en helt ny metode i 

Danmark. Jeg fik information om fordelene ved den metode, 

men også at det kun kunne lade sig gøre i højre side, fordi det 

venstre bryst tidligere var strålebehandlet. Lægen kunne heller 

ikke før under selve operationen afgøre, om det kunne lade sig 

gøre med højre bryst. Men jeg sagde ja til at de skulle prøve, 

hvis det var muligt, fortæller Anne Mette Jensen. 

ikke så ondt 

Da hun vågnede op, mærkede Anne Mette Jensen, at det venstre 

bryst var lidt mere spændt end det højre, men ellers registrerede 

hun i første omgang ingen forskel. 

Plastikkirurgen Tine Engberg Damsgaard kunne imidlertid 

fortælle sin patient, at planen var lykkedes. Brystet i højre 

side var blevet gendannet ved hjælp af et lille stykke kunstigt 

fremstillet hud, der oprindeligt stammede fra en gris. På den

måde havde man undgået at hente væv fra den store rygmuskel 

eller maven, og hele brystet var blevet rekonstrueret på én gang. 

Der var dermed heller ikke behov for først at indoperere en midlertidig 

udvidelses-protese, som så ved flere ambulante besøg 

skulle fyldes med saltvand for til sidst ved en fornyet operation 

at skulle skiftes til en silikoneprotese. 

– Senere kunne jeg også mærke, at jeg ikke havde ondt i 

ryggen i højre side, sådan som i den venstre. Der var jo ikke 

taget noget af rygmusklen i den side. Jeg kunne også ligge på 

højre side uden problemer, og det var dejligt, siger Anne Mette 

Jensen. 

Hun har undgået efterbehandling, og skal hverken have 

kemoterapi eller strålebehandling i denne omgang, så nu er det 

kun kontrollerne, som bringer hende i kontakt med hospitalet, 

og vendelboen glæder sig til, at hun inden alt for længe kan 

genoptage jobbet med handicappede, som hun er meget glad 

for – men også et job, som kræver, at man er helt på toppen 

både fysisk og psykisk. 

At hun har et lille stykke af en gris i kroppen er hun kun 

taknemmelig for: 

– Det skænker jeg ikke en tanke. Jeg er bare glad for at være 

nået så langt, som jeg er nu, og arbejder på at føle mig helt rask 

trods kontrollerne, siger hun fast. 

udforsk · 39

Søvn er en udfordring 

for børn med ADHD 

Søvn er for mange en naturlig følge af en lang og aktiv 

dag. Man bliver træt, og så skal man sove. Sådan er det 

normalt, men søvn eller det at sove kan også være en 

udfordring – både for børn og voksne. 

40 · udforsk 

Af Finn Marsbøll Foto Helene Bagger 

Nikolaj på ni år og Lasse på otte har fået stillet diagnosen ADHD 

på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Risskov. I 

forbindelse med udredningen har drengenes forældre fortalt 

behandlerne, at deres sønner har problemer med at sove om 

natten, og muligvis derfor bliver ekstra trætte og ukoncentrerede 

om dagen. Sådanne observationer har 2/3 af pårørende 

til børn med diagnosen ADHD fortalt til læger og psykologer. 

På den baggrund kører for tiden et projekt, der skal forsøge at 

komme nærmere en sammenhæng mellem søvnproblemer og 

ADHD hos børn i alderen 8-12, der alle har diagnosen ADHD. 

Læge og klinisk assistent Anne Virring Sørensen fra BUC´s 

Forskningsafsnit er tovholder på et projekt, der forsker i børnenes 

søvnproblemer. Forskningsprojektet med overskriften 

”Søvnmønstret hos børn med ADHD før og efter behandling” 

er bl.a. støttet økonomisk med en donation på 1,5 mio. kr. fra 

Lundbeck Fonden. 

8-12 årige børn 

Alle nydiagnosticerede børn med ADHD i aldersgruppen 8-12 år 

i BUC deltager i projektets spørgeskemadel, hvor det forventede 

antal er ca.175. Alle børnene får desuden tilbud om at deltage 

i den anden del af projektet, som er undersøgelse af børnene i 

deres eget hjem ved brug af et transportabelt søvnregistreringsudstyr 

(polysomnografi). I denne del af projektet forventes ca. 

80 børn at deltage. 

Nikolaj og Lasse er to af de børn, der deltager i søvnprojektet, 

og begge drenge synes, at de nærmest ændrer udseende, jo 

flere ledninger og elektroder, de får påmonteret. 

”Jeg ligner en robot”, siger Nikolaj, og følger stærkt interes-

Lasse Lang på otte år er én af deltagerne 

i søvnprojektet. Her er han ved at få 

monteret en række elektroder af læge og 

klinisk assistent Anne Virring Sørensen 

seret og ivrigt spørgende med i Anne Virrings arbejde med at få 

gjort ham klar til at komme hjem med elektroder monteret. 

Det overordnede formål med projektet er at forske i, hvad 

der ligger til grund for børnenes opmærksomhedsproblemer. 

Hvad skyldes det, og kan børnene eventuelt være så søvnforstyrrede, 

at det går ud over koncentrationen og giver børnene 

uro. Eller er det omvendte tilfældet, at børnene er så urolige at 

de har svært ved at falde til ro og dermed falde i søvn om aftenen 

– eller er det noget helt tredje? En ting er sikkert: ADHD må 

være en 24 timers diagnose/lidelse/sygdom! Gruppen af børn, 

der deltager i undersøgelsen er ikke medicinerede, men på et 

senere tidspunkt, når de evt. får medicinsk behandling (Ritalin 

eller lignende), vil de blive undersøgt igen, for at se behandlingens 

påvirkning af søvnen. 

Men tilbage til Nikolaj, Lasse og Anne Virring i EEG-afdelingen 

på Psykiatrisk Hospital i Risskov. 

Anne er lige nu i færd med at montere en række elektroder 

på Nikolajs hoved. Elektroder tæt ved øjnene skal monitorere 

drømmesøvn, elektroder ved hagen holder øje med om han 

skærer tænder, og elektroder ved hjertet holder øje med hans 

hjerterytme. 

Dertil kommer en række andre elektroder, der tjekker 

iltprocent og periodiske benbevægelser. Alt i alt tager det en 

lille times tid at få gjort et barn klart til at tage hjem med en 

Forskningsprojektet 

• Projekt påbegyndt 2011, forventes afsluttet 2014 

• Antal inkluderede børn pr 1. oktober 2011: 62 

• Hovedvejleder: Professor Per Hove Thomsen, Risskov 

• Vejledere: Afdelingslæge Lene Ruge Møller, Risskov; 

Professor Poul Jørgen Jennum, Glostrup 

• Projekt støttes økonomisk af Lundbeck Fonden, Forskningsfond til 

støtte af psykiatrisk forskning i Region Midtjylland og A.P. Møller og 

Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal 

rygsæk på ryggen. Når barnet forlader ambulatoriet, er det 

under nonstop overvågning med det formål at registrere barnets 

søvnarkitektur. 

I ugen op til påmonteringen af elektroderne har barnets 

forældre udfyldt en detaljeret søvndagbog, så forskerne har et 

generelt billede af søvnmønstret hos netop dette barn. 

hjem med rygsæk 

Nikolaj og Lasse iført rygsæk, elektroder og hue har nu sagt 

farvel til Risskov og er på vej hjem. Hjem for at sove – under 

stadig overvågning! 

Næste dag er det igen til Risskov for at deltage i anden del 

af undersøgelsen – en såkaldt MSLT (Multibel Søvn Latens Test) 

test. Det er en test, der skal registrere træthed om dagen og 

tendensen til at falde i søvn. 

Testen laves over en hel dag, og børnene bliver lagt til at 

sove i et behageligt og mørkt rum 4x 20 minutter med 2 timers 

interval. Det er en test, der foretages efter såkaldt AASM-kriterier, 

(American Academy Sleep Medicine). 

På andendagen får børnene 23 elektroder monteret på hovedet. 

Elektroderne sidder mere løst end ved den første test og 

kan lettere tages af. Testen kan bl.a. fortælle, hvor lang tid der 

går, før barnet falder i søvn – hvis det falder i søvn! Kort sagt 

fortæller testen, om børnene er søvnige om dagen. 

Testen er nu forbi for drengene, og det er tid at indsamle 

resultaterne og sammenholde dem med resultaterne for alle de 

andre deltagere og med børn uden ADHD. 

Hvad resultaterne så vil fortælle rent forskningsmæssigt er 

endnu for tidligt at sige noget om. 

udforsk · 41

42 · udforsk 

Ny forskningsstrategi til 

psykiatrien 

Af Gudrun Haller Foto Michael Harder 

At skabe ny viden om psykisk sygdom og at omsætte denne 

viden til effektive behandlingsformer til gavn for psykisk syge, 

det er målet med en ny forskningsstrategi på psykiatriområdet. 

Forskningsstrategi 2011-2015 har som vision at fastholde 

den psykiatriske grundforsknings høje niveau, at styrke den 

kliniske forskning og den translationelle forskning, der omsætter 

ny basal viden til praksis, samt styrke samspillet mellem 

forskning og klinik. 

Psykiatrien i Region Midtjylland har en lang tradition for at 

bidrage væsentligt til den psykiatriske forskning både nationalt 

og internationalt. Det er den tradition psykiatrien nu ønsker at 

overføre til klinikken. 

fra fire til syv professorer 

Forskningsstrategien indebærer, at der skal være en professor 

ansat i alle behandlingsafdelinger i Aarhus Universitetshospital, 

Risskov og i Regionspsykiatrien Vest. 

Der skal således tilknyttes en professor til følgende afdelinger 

ved Aarhus Universitetshospital, Risskov: Afd. M – Afdeling 

for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse, 

Afd. P – Afdeling for psykoser, Afd. Q – Afdeling 

for depression og angst, Afd. R – Afdeling for 

retspsykiatri og BUC, Børne- og Ungdomspsy- 

kiatrisk Center Risskov. Her til kommer en 

professor tilknyttet Regionspsykiatri Vest. 

En syvende professor vil herudover 

være knyttet til Center for Psykiatrisk Forskning 

og alene varetage opgaver i forhold til 

grundforskning. 

Det er professoren, som i samarbejde 

med afdelingsledelsen, er ansvarlig for, at 

der etableres et forskningsmiljø i den enkelte 

afdeling. 

Ud over stillingerne som kliniske professorer 

lægger forskningsstrategien op til et antal ansatte i 

kombistillinger, hvor de pågældende dels skal arbejde i 

klinikken og dels forske. 

Forskningsafsnittet på BUC er et eksempel på de forskningsafsnit, 

der efterhånden skal opbygges i forbindelse med 

de kliniske afdelinger i Risskov og i regionspsykiatrien i Vest. 

BUC´s forskningsafsnit varetager forskning inden for epidemiologi, 

genetik og klinisk forskning. 

Fokusområdet for forskningsafsnittene på de øvrige kliniske 

afdelinger vil afspejle den pågældende kliniske afdelings fokus 

i forhold til sygdomsgrupper. 

Psykiatrien har i dag fire professorer, hvoraf tre er ansat i 

Center for Psykiatrisk Forskning og én i Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center. 

skal inddrage ny viden i klinikken 

Der skal skabes kliniske forskningsmiljøer i de enheder, hvor 

der foregår specialiseret behandling. Det vil sige i afdelingerne 

på Aarhus Universitetshospital, Risskov og i Regionspsykiatri 

Vest. Herudover skal de øvrige regionspsykiatrier inddrages i 

forskningen i større omfang end hidtil. 

I første omgang handler det om, at patienterne i alle 

regionspsykiatrier skal indgå i forskningsprojekter gennem et 

styrket samarbejde med forskningsmiljøerne i de specialiserede 

funktioner. Men på sigt er det hensigten, at 

der også tilknyttes forskere til regionspsykiatrierne, 

så de bliver egentlige 

”teaching hospitals”. 

Fremover skærpes kravet 

Fremover skærpes 

kravet til samspil 

mellem grundforskning 

og 

klinisk forskning 

til samspil mellem grundforskning 

og klinisk forskning 

med det sigte, at den 

forskningsbaserede viden 

også bliver anvendt i den 

kliniske praksis. 

Forskningsstrategien 

lægger blandt andet op til, 

at afdelingerne fremover 

hvert andet år skal gøre rede 

for, hvilke konkrete initiativer, de 

har taget i forhold til undersøgelse, 

diagnostik, behandling og pleje som følge 

af ny forskning – både egen og andres. 

Forskningsstrategien omfatter forskning i hele psykiatrien – 

Aarhus Universitetshospital, Risskov og regionspsykiatrierne.

nye forskningsresultater 

genetiske og epigenetiske forskelle 

mellem børne- og voksen akut myeloid 

leukæmi 

hæmatologisk Afdeling r og Børneafdeling 

A, Aarhus universitetshospital samt Børneafdelingen, 

rigshospitalet 

Akut myeloid leukæmi er den akutte leukæmitype, 

der er sjældnest hos børn, men hyppigst ved 

voksne. Samtidig er det den akutte leukæmitype, 

der med børn er vanskelligst at behandle. 

I et netop afsluttet forskningsprojekt har forskere 

fra børneafdelingerne på Aarhus Universitetshospital 

og Rigshospitalet samarbejdet 

med forskere fra Hæmatologisk Afdeling, Aarhus 

Universitetshospital om at sammenligne forandringer 

i akut myeloide leukæmicellers arvemateriale. 

Forskerne kunne påvise, at de leukæmifremkaldende 

genforandringer var forskellige for børn 

og voksne og ligeledes, at der var forskelle i de 

såkaldte epigenetiske forandringer mellem de 

akutte myeloide leukæmier, som hhv. børn og 

voksne får. 

Viden om hvilke forandringer i cellerne, der forvandler 

dem til leukæmiceller, kan bruges til at 

skræddersy leukæmibehandlingen til den enkelte 

patient. Håbet med det nye forskningsprojekt 

er således at bedre forståelsen af akut myeloid 

leukæmi ved børn og dermed deres behandling 

og prognose. 

Caroline Juhl-Christensen, carjuhlc@rm.dk og 

Hans Beier Ommen, hansomme@rm.dk 

MdCT-skanning er et værdifuldt supplement 

for lungekræftpatienter 

radiologisk Afdeling og lungemedicinsk 

Afdeling luB, Aarhus universitetshospital 

Den aktuelle standardundersøgelse for patienter 

med mistænkt lungekræft er en kontrastforstærket 

CT (MDCT) skanning af bryst og bughulen. Ved at 

undersøge sensitiviteten og specificiteten af en 

supplerende højopløseligheds CT (HRCT) skanning af 

brysthulen på 213 patienter med mistænkt lungekræft, 

kunne man konkludere, at en supplerende 

HRCT skanning er et både værdifuldt og bredt tilgængeligt 

supplement til rutine MDCT skanningen. 

Således var sensitiviteten 98% og specificiteten 

23%, hvilket samlet set var tilfredsstillende. 

Undersøgelsen blev udført i et bredt samarbejde 

mellem fortrinsvis Radiologisk Af de ling og 

Lunge medicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital. 

Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende, 

stefhard@rm.dk 

MdCT-skanning og speCT-skanning lige 

gode for lungekræftpatienter 

radiologisk Afdeling, nuklearmedicinsk Afdeling 

og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus 

universitetshospital 

Denne sammenlignende undersøgelse af værdien 

af en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning og 

en SinglePhoton Emission CT (SPECT) skanning af 

bryst og bughulen hos patienter med mistænkt 

lungekræft viste, at de to metoder er ligeværdige. 

Således var sensitiviteten og specificiteten for henholdsvis 

MDCT og SPECT 97% og 30% versus 94% og 

58%. Studiet omfattede 140 patienter med mistænkt 

lungekræft og blev udført i et bredt samarbejde 

mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling, 

Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk 

Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital. 



MdCT-skanning og peT/CT-skanning lige 

gode for lungekræftpatienter 

radiologisk Afdeling, nuklearmedicinsk Afdeling 

og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus 


En ny undersøgelse har sammenlignet værdien 


en F18FDG Positron Emission Tomography/CT 

(F18FDG PET/CT) skanning ved mistænkt lungekræft 

– og ved stadieinddeling ved konstateret 

lungekræft. Resultaterne viste, at de to metoder er 

ligeværdige. Dette med baggrund i, at sensitiviteten 

og specificiteten for henholdsvis MDCT og F18 

FDG PET/CT var 96% og 34% versus 97% og 47% 

ved mistænkt lungekræft. Ved stadieinddeling ved 

konstateret lungekræft var sensitiviteten og specificiteten 

hhv. 62% og 67% versus 48% og 79%. 

Studiet omfattede 168 patienter med mistænkt 

lungekræft og 92 patienter med konstateret 

lungekræft og blev udført i et bredt samarbejde 

mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling, 

Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk 

Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital. 



Nye forskningsresultater 

CTp-skanning har ringe værdi for 

lungekræftpatienter 

radiologisk Afdeling og lungemedicinsk 

Afdeling luB, Aarhus universitetshospital 

Vi undersøgte den diagnostiske værdi af at supplere 

en kontrastforstærket CTskanning af brystog 

bughulen med en CT perfusions (CTP) skanning 

af brysthulen. 59 patienter med mistænkt 

lungekræft deltog i undersøgelsen over en 3årig 

periode. Resultaterne af undersøgelsen var, at 

CTPværdier skal analyseres på logaritmisk skala, 

at CTPværdier ikke kan skelne mellem ond og 

godartede lungenoduli, samt, at CTPværdier 

ikke er reproducerbare. Konklusionen var, at den 

diagnostiske værdi af CTP er lav ved mistænkt 

lungekræft. 

Undersøgelsen blev udført i et bredt samarbejde 

mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling 

og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus 

Universitetshospital. 



proteinet haptocorrin er vigtig markør 

for leverkræft 

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital, 

samt københavns universitet og 

Odense universitetshospital 

Proteinet haptocorrin binder vitamin B12 i blodet. 

Flere studier har vist, at en øget koncentration af 

proteinet kan ses hos patienter med bl.a. leverkræft, 

men proteinets funktion og betydning for 

kroppens celler kendes ikke. 

Vi har fulgt niveauet af haptocorrin hos en en 

15årig dreng med fibrolaminær levercancer 

fra diagnosetidspunktet, gennem operationer, 

tilbagefald og endelig levertransplantation. Vi 

fandt, at niveauet af haptocorrin følger sygdommens 

forløb. Fundet er vigtigt, fordi der ved 

netop denne kræftform ikke er andre anvendelige 

tumormarkører. 

Vi konkluderer, at haptocorrin kan bruges som 

markør for sygdomsudviklingen hos patienter 

med fibrolaminært hepatocellulært carcinom. 

Desuden er der et behov for flere undersøgelser, 

som kan belyse, om haptocorrin også kan anvendes 

ved andre typer af leverkræft. 

Forsøget er udført som et forskningssamarbejde 

mellem forskere på Klinisk Biokemisk Afdeling, 

Aarhus Universitetshospital samt Københavns 

Universitet og Odense Universitetshospital. 

Post.doc Dorte L. Lildballe, dolild@rm.dk, 

tlf. 89 49 97 43 

udforsk · 43


44 · udforsk 

Bedre klassificering af patienter med 

vitamin B12-mangel 

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus univer sitetshospital, 

Aarhus universitet og Clinical Trial 

service unit, university of Oxford 

Vitamin B12mangel kan – især hos ældre mennesker 

– give neurologiske symptomer, bl.a. 

kognitive svigt. 

I undersøgelsen blev der afprøvet en ny matematisk 

model, der kombinerer informationsværdien 

af den totale og den aktive (holoTC) mængde 

vitamin B12 i plasma med mængden af de to 

metabolitter homocystein og methylmalonyl syre 

(MMA). Det kombinerede parameter har fået navnet 

B12 wellness score. B12 wellness score korellerer 

bedre til lav kognitiv status end de enkelte 

parametre hver for sig. Vi viste desuden, at kombination 

af de fire nævnte parametre kunne klassificere 

de undersøgte patienter i i fire grupper alt 

efter deres vitamin B12 status: Alvorlig mangel, 

Mulig mangel, Normal status eller Fremragende 

status. Undersøgelsen omfattede også vitamin B12 

bindende proteiner, men måling af disse bidrog 

ikke med ny viden. 

Vi forventer, at hvis man bruger B12 wellness 

score vil det være muligt at opspore vitamin B12 

mangel tidligt og dermed intervenerer, inden den 

kognitive funktion påvirkes uopretteligt. 

Forsøget er udført som et forskningssamarbejde 

mellem forskere på Klinisk Biokemisk Afdeling, 

Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og 

Clinical Trial Service Unit, University of Oxford. 

Post.doc Dorte L. Lildballe, dolild@rm.dk, 

tlf. 89 49 97 43 

skræddersyet program gavner ryggen 

Aarhus reumatologiklinik, reumatologisk 

Afdeling u, Arbejdsmedicinsk klinik samt 

Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen, Aarhus 


Når rygpatienter indgår i et tre måneders forløb, 

der både ser på arbejdet og hjælper patienten 

til at øge den daglige fysiske aktivitet, får de 

færre smerter, bedre kondition og færre sygedage. 

Det viser ny forskning fra Arbejdsmedicinsk 

Klinik og Reumatologisk Afdeling U på Aarhus 


300 erhvervsaktive rygpatienter fra Aarhus 

Univer sitetshospital med alvorlige lænderygsmerter 

deltog i en lodtrækningsundersøgelse, 

hvor resultatet viste, at få timers rådgivning om 

arbejdet og fysisk aktivitet gav patienterne færre 

smerter og bedre fysisk form. 

De positive resultater betyder at Arbejdsmedicinsk 

Klinik fremover vil tilbyde programmet til klinikkens 

rygpatienter. 

Undersøgelsen er et samarbejde mellem 

Århus Reumatologiklinik, Reumatologisk 

Afdeling U, Arbejdsmedicinsk Klinik og 

Fysioterapi og Ergoterapiafdelingen på Aarhus 


Afdelingslæge Lone Donbæk Jensen, 

lonjesen@rm.dk eller tlf. 89 49 42 96 

ny diagnostisk markør ved akut 

myeloid leukæmi 

hæmatologisk Afdeling r, Aarhus universitetshospital 

Diagnostik af akut myeloid leukæmi (AML) beror 

dels på flowcytometri og dels på morfologi med 

immunhistokemi. Immunfænotypering ved flow 

cytometri er en hurtig og pålidelig diagnostisk 

undersøgelse, men der kræves oftest et bredt 

panel af antistoffer for at skelne AML fra andre 

former for akut leukæmi, samt for en fuldstændig 

karakteristik af AMLklonen. 

Vi har i et materiale på 70 patienter ved flowcytometri 

undersøgt udtrykket af ”human myeloid 

inhibitory Ctype lectinlike receptor” (hMICL) 

på patienter med akut leukæmi på diagnosetidspunktet. 

Vi fandt, at dette overfladeantigen 

er udtrykt på mere end 90% af patienter med 

AML, men ikke udtrykt ved andre former for akut 

leukæmi. Hyppigheden af hMICL på diagnosetidspunktet 

og den forbeholdte ekspression af hMICL 

hos AML patienter, er enestående i forhold til 

andre antigener i anvendt i diagnostik. 

Studierne viste endvidere, at ved sygdomstilbagefald 

(25 patienter) var hMICL ekspressionen 

bevaret på den maligne klon, modsat andre 

antigener, der kan ændre sig i forbindelse med 

sygdomsudvikling. 

Professor Peter Hokland, phokland@ki.au.dk 

eller reservelæge Anne Stidsholt Roug, roug@ 

ki.au.dk 

gartnere er gladere 

Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus universitetshospital 

Gartnere, vejmænd og pædagogmedhjælpere, 

der er ude i vejr og vind mere end to timer om 

dagen, er i bedre humør og har færre depressive 

symptomer, end dem, der arbejder indendørs. 

Det viser en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk 

Klinik på Aarhus Universitetshospital. 

Undersøgelsen viser, at folk, der arbejder ude 

mere end to timer om dagen har 40 procents 

mindre risiko for at være nedtrykte og i dårligt 

humør end folk, der arbejder indendørs. 

Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser 

fra næsten 3000 offentligt ansatte i Århus. 

650 blev udvalgt til nærmere undersøgelser, og 

konklusionen var klar: Udendørsarbejde i mere 

end to timer om dagen gavner humør og velbefindende. 

Arbejdsmedicinsk Klinik deltager på basis af 

undersøgelsen i et nyt forskningsprojekt, der 

blandt andet sætter fokus på, om lave niveauer 

af lys ved indendørsarbejde giver større risiko for 

depression, søvnforstyrrelser og andre symptomer. 

I projektet vil en større gruppe forsøgspersoner 

få en lysmåler på overarmen. Målingerne 

sammenholdes med personernes oplevelse af 

deres velbefindende. 

Professor Henrik Kolstad, henrkols@rm.dk 

Flere end hver fjerde hiv-positiv lider 

af svær depression 

infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus 


Depression er underdiagnosticeret hos hivpositive 

i Danmark. Der er en sammenhæng mellem 

depression og nedsat evne til at passe den medicinske 

behandling, usikker sex og hivrelateret 

stress. Det viser et ph.d.projekt, som udgår 

fra Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus 


I undersøgelsen deltog 205 hivpositive fra Aarhus 

Universitetshospital. Resultaterne viste, at 38 % 

af de adspurgte var i risiko for en depression, 

mens 26 % havde en svær, behandlingskrævende 

depression. Til sammenligning skønnes det, at 

34 % danskere har en depression. 

Samme gruppe blev undersøgt igen 3 år efter, 

hvor forekomsten og graden af depressioner var 

faldet, hvilket formentlig skyldtes, at flere blev 

sat i behandling for depression efter den første 

undersøgelse. 

Undersøgelsen påpeger, at hivpositive vil have 

glæde af løbende at drøfte overvejelser om åbenhed 

af hivstatus med henblik på at reducere 

hivrelateret stress og dermed forebygge depression. 

Forskningssygeplejerske Lotte Ørneborg Rodkjær, 

lottrodk@rm.dk

stor forskel i brug af hjertestimulerende 

medicin ved hjerteoperationer 

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i og 

klinisk epidemiologisk Afdeling keA, Aarhus 


Ny undersøgelse viser, at brug og valg af hjertestimulerende 

medicin (inotropi) i forbindelse 

med hjerteoperationer i høj grad er afhængig 

af den ansvarlige narkoselæges præferencer for 

præparater. 

Hjerte og karstimulerende medicin kræves ofte 

i forbindelse med åbne hjerteoperationer. Der 

findes dog endnu ikke helt klart belæg for, hvilke 

af denne type medicin, som har bedst effekt og 

færrest bivirkninger. 

I en registerbaseret undersøgelse blandt 3585 

hjertekirurgiske patienter, opereret i Aalborg, 

Skejby eller Odense i perioden 20072008, fandt 

man en næsten syvfold variation i brug af hjertestimulerende 

blandt ansvarlige narkoselæger 

ved de enkelte operationer. Således anvendte 

nogle narkoselæger hjertestimulerende medicin 

ved hjerteoperationer syv gange så hyppigt, som 

narkoselæger med lav frekvens af brug af inotropi. 

Undersøgelsen viste endvidere, at der fandtes 

store forskelle mellem de tre hjertecentre i valg af 

hjertestimulerende medicin. 

Undersøgelsen kommer ikke nærmere hvilket 

valg af hjertestimulerende, der er det rette, men 

understøtter, at der fortsat er behov for undersøgelse 

af effekt og bivirkningsprofil af denne type 

medicin. Forfatterne er i gang med at undersøge 

eventuelle forskelle i alvorlige bivirkninger blandt 

to af de mest anvendte stoffer. 

Dorthe Viemose Nielsen, dorthnie@rm.dk 

hiv-medicin påvirker immunforsvaret 



Ny forskning tyder på, at hivmedicinen tenofovir 

kan påvirke immunforsvaret under sekundære 

infektioner og hæmme betændelsestilstande 

(inflammation). 

Laboratoriestudierne viser, at hivmedicinen 

Tenofovir Disoproxil Fumarat (tenofovir) hæmmer 

bakterie og virusinduceret produktion af visse 

grupper at signalmolekyler kaldet cytokiner – 

kroppens ”sms’er” – mens andre enten opreguleres 

eller ikke påvirkes. 

Tenofovir hæmmer produktionen af bl.a. betændelsesmarkøren 

interleukin (IL)8 både ved infektion 

med bakterier og ved stimulering af celler med komponenter 

fra bakterier. Desuden hæmmes immuncellers 

evne til at producere IL10 efter infektion med 

bakterier og virus, mens udskillelsen af IL12 forøges 

markant ved tilstedeværelse af tenofovir. 

Resultaterne er interessante, fordi et højere IL12 

niveau kan bidrage positivt til bekæmpelsen af 

visse infektioner, og hæmning af inflammation 

menes at have positiv effekt på HIV smittedes 

generelle immuntilstand 

Cand.scient, ph.d Jesper Melchjorsen, jespmelc@ 

rm.dk 

ny måleprocedure sparer dyrbar tid 

under hjerteoperationer 

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T og 

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i, Aarhus 


En undersøgelse foretaget under hjertekirurgiske 

operationer med brug af hjertelungemaskine 

har vist, at operationstiden kan reduceres ved at 

mindske tiden mellem indgift af stoffet heparin, 

og blodprøven til kontrol af heparinens effekt. 

Heparin forlænger blødningstiden, hvilket er 

en forudsætning for, at blodet ikke størkner i 

hjertelungemaskinen. Heparinen gives i en vene 

kort tid før hjertelungemaskinen skal bruges, og 

effekten varer i nogle timer. Den hidtidige ventetid 

fra indgift af heparin og til kontrolblodprøven 

har været 5 minutter, men effektivisering af de 

kirurgiske arbejdsgange samt bedre måleudstyr 

har gjort det relevant at undersøge, om det er 

muligt at reducere denne ventetid. 

Studiet blev foretaget ved 50 bypass og hjerteklapoperationer, 

hvor effekten af heparin blev 

målt 1, 2, 3, 4 og 5 minutter efter indgiften. 

Man kunne konkludere, at blodprøven efter 2 

minutter ikke vil vise en falsk høj værdi, og at 

resultatet efter 2 minutter derfor er lige så brugbart 

som resultatet efter 5 minutter i hjertekirurgisk 

sammenhæng. 

Perfusionist Anne Louise Bellaiche, annebell@ 

rm.dk 

komplicerede operationer giver størst 

risiko 

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T 

og hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus 


De fleste børn og unge (85 %) med medfødte 

hjertesygdomme behøver kun én operation. 

Overlevelse, antallet af nye operationer og 

kateterbaserede indgreb hænger sammen med 

sværhedsgraden af den medfødte hjertesygdom, 

således at børn med svære hjertefejl oftere har 

nedsat overlevelse og hyppigere skal igennem nye 

operationer. Størstedelen af de nye operationer er 

dog planlagte allerede fra fødslen. 

Det er konklusionen efter at forskere fra Aarhus 

Universitetshospital har undersøgt langtidsresultaterne 

hos 801 børn og unge opereret for medfødt 

hjertesygdom i perioden 19962002 i Aarhus. 

Opfølgningen blev muliggjort af de danske registre. 

CPRregisteret blev brugt til at finde ud af, 

om patienterne stadig var i live, og Landspatientregisteret 

til at bestemme antallet af nye operationer 

og kateterbaserede procedurer. Studiet er 

lavet med støtte fra Hjerteforeningen. 

Læge Signe Holm Larsen. Tlf. 78 45 20 78 

hiv-positive stresses konstant af overvejelser 

over, om de skal fortælle om 

deres hiv-status 


universitetshospital, samt Aarhus universitet og 

Odense universitetshospital 

I Danmark lever mange hivpositive anonymt 

med sygdommen på grund af frygt for at blive 

stemplet og diskrimineret. Danske undersøgelser 

har vist, at hivpositive, som udvikler moderat 

til svær depression, lider af følelsesmæssige 

belastninger, der hænger sammen med, at de 

er hivsmittede. I en ny undersøgelse fra Aarhus 

Universitetshospital har forskerne ledt efter 

mulige faktorer i det at leve med sygdommen hiv, 

som kan stresse hivsmittede. 

Dybtgående interviews med hiv-smittede viste, at 

de vedvarende havde overvejelser om, hvem de 

skulle fortælle om deres hivstatus, og om konsekvenserne 

både af åbenhed og hemmeligholdelse. 

Disse overvejelser gav anledning til bekymring 

og var en afgørende faktor for udvikling af stress. 

Resultaterne viser, at det at leve med hiv er 

ligeså vel et psykosocialt problem, som et fysisk 

og medicinsk problem. Overvejelser om åbenhed 

om HIVstatus er en vedvarende udfordring og 

potentiel stressfaktor. Undersøgelsen peger på, at 

hivpositive vil have glæde af løbende at drøfte 

overvejelser om åbenhed af hivstatus. Det vil 

kunne hjælpe til at reducere hivrelateret stress 

og dermed forebygge depression. 

Forskningssygeplejerske, MPH, ph.d. Lotte 

Ørneborg Rodkjær, tlf. 78 45 28 40, mobil 22 30 

80 60, lottrodk@rm.dk 

udforsk · 45


46 · udforsk 

Mange patienter med vitamin B12mangel 

kan slippe for indsprøjtninger 

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus 


Hovedparten af de patienter, der i dag er i 

behandling med vitamin B12indsprøjtninger, 

kan nøjes med en daglig vitaminpille. Det er 

konklusionen på et nyt arbejde, der viser, at en 

simpel vitamin B12optagelsestest kan afsløre 

hvilke patienter, der har brug for en livslang 

behandling med indsprøjtning af vitamin B12. 

Optagelsestesten undersøger, om vitamin B12 stiger 

i blodet, når patienten i to dage har indtaget 

en testdosis af vitaminet. 

I undersøgelsen deltog 44 patienter, som i mindst 

ét år havde været i behandling med vitamin 

B12 indsprøjtninger. Behandlingen blev stoppet, 

og optagelsestesten blev gennemført, så snart 

patientens vitamin B12 i blodet var faldet til normale 

værdier. 

Kun ni patienter fik et test resultat, der tydede 

på, at de ikke kunne optage vitamin B12, og de 

genoptog straks fortsat behandling med indsprøjtninger. 

De øvrige 35 patienter optog vitamin 

B12, men blev for en sikkerheds skyld ordineret 

fortsat behandling med en daglig vitamin pille 

med 9 mikrogram vitamin B12 . Patienterne blev 

tilbudt fortsatte undersøgelser, og 25 af dem tog 

i mod tilbuddet. Op til fem år efter ophør med 

indsprøjtninger af vitamin B12 var patienternes 

vitamin B12 status fortsat helt normal. 

Vitamin B12 optagelsestesten tilbydes i 

dag fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus 


Overlæge Anne-Mette Hvas, tlf. 78 45 52 00 

stærke blodkar kan forhindre blodpropper 

i hjertet 

hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus 


I en undersøgelse har forskere vist, at forskel i 

modtagelighed for åreforkalkning kan skyldes 

arvelige forskelle lokalt i blodkarrene. 

Undersøgelsen blev udført på to forskellige musestammer 

– den ene musestamme med kendt til 

bøjelighed til udvikling af åreforkalkning og den 

anden med relativ resistens mod åreforkalkning. 

Fra disse to musestammer transplanterede forskerne 

et stykke af halspulsåren over i en gruppe 

af modtagermus, som var fremavlet som et kryds 

mellem de to donormusestammer. 

I modtagermusene fremprovokerede man åreforkalkning 

i de indopererede blodkar. Det viste sig, 

at blodkarrene fra den modtagelige donormusestamme 

udviklede meget åreforkalkning, mens 

blodkarrene fra den relativt resistente donormusestamme 

stort set ikke udviklede åreforkalkning. 

Undersøgelsen tyder derfor på, at medfødte 

stærke blodkar kan beskytte mod udvikling af 

åreforkalkning og dermed forhindre blodpropper i 

hjertet. Forskergruppen er gået videre med andre 

undersøgelser for at belyse mekanismerne bag 

fænomenet nærmere. 

Læge Jeong Shim, jeonshim@rm.dk 

Blodprøve til fosterdiagnostik påvirkes 

af type 1 diabetes 

klinisk Biokemisk Afdeling og Center 

for Føtalmedicin og ultralyd, Aarhus 


Årligt er der ca. 180 gravide med type 1 diabetes, 

som føder i Danmark. Normalt tages der ikke 

hensyn til, om den gravide har diabetes, når 

risikoen for Down’s syndrom udregnes. I et nyt 

studie blev oplysninger på 331 gravide med type 

1 diabetes fra Aarhus Universitetshospital og 

Rigshospitalet undersøgt. 

Resultaterne af undersøgelsen viste, at type 1 

diabetes har omtrent lige så stor indflydelse på 

blodprøven som IVFbehandling og rygning. Disse 

to sidste faktorer korrigerer man for ved risikoberegningen 

for Down’s syndrom. 

Undersøgelsen viste også en tendens til, at gravide 

med dårligt reguleret type 1 diabetes også 

havde den mest påvirkede blodprøve i forhold til 

risikoberegningen for Down’s syndrom. 

Hvis informationen om diabetes benyttes, så tyder 

dette studie på, at der fremover kan blive færre 

gravide med raske fostre, som får lavet invasiv 

diagnostik i form af en moderkageprøve, da 

justering for type 1 diabetes kan gøre undersøgelsen 

mere præcis. 

Helen Nordahl Madsen, helen.nordahl.madsen@ 

ki.au.dk 

Børn og forældre styrer behandlingen 

lige så godt som lægen 

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T, Aarhus 

universitetshospital samt kardiologisk Afdeling, 

Aalborg sygehus, og Aalborg universitet 

For at nedsætte risikoen for blodpropper hos 

udsatte patienter, behandles de med blodfortyndende 

medicin (AKbehandling). Behandlingen 

indebærer imidlertid en vanskelig balance mellem 

over og underbehandling. Underbehandling kan 

give blodpropper, og overbehandling kan føre til 

blødninger. Nøje kontrol af AKbehandlingen er 

derfor nødvendig. 

Patienten får hyppigst taget en blodprøve, som 

analyseres på et laboratorium. Herved bestemmes 

en International Normalized Ratio (INR)værdi, 

som lægen anvender til at bestemme dosis af 

medicinen i form af vitamin Kantagonister (VKA) 

(f.eks. warfarin (Marevan) eller phenprocoumon 

(Marcoumar)). 

Børn og unge i AKbehandling giver specielle 

udfordringer, fordi de bl.a. har hyppige ændringer 

i International Normalized Ratio (INR)værdierne, 

hyppige lægebesøg, smerter og problemer ved 

normal blodprøvetagning. 

Det kan samlet konkluderes, at selvtestning samt 

selvstyret AKbehandling er mindst lige så god, og 

muligvis bedre end konventionel AKbehandling 

hos udvalgte børn og unge. Større randomiserede 

studier er dog påkrævet for at undersøge, om 

disse nye metoder er konventionel AKbehandling 

overlegen. 

Afdelingslæge Thomas Decker Christensen, tlf. 29 

41 85 28, e-mail: tdc@ki.au.dk 

peT-skanning kan vise blodgennemstrømning 

i leveren 

nuklearmedicinsk Afdeling og peT-centret, 

Aarhus universitetshospital 

Langt størstedelen af leversygdomme påvirker 

blodgennemstrømningen i leveren. Derfor vil 

patienter med bl.a. skrumpelever have stor gavn 

af at få lavet en afbildning af blodgennemstrømningen 

i leveren. For det vil betyde, at deres 

sygdom kan behandles tidligere samt at evt. følgesygdomme 

kan opdages hurtigt. 

Blodprøver fra både leverens pulsåre og portåre 

er en forudsætning for at kunne lave en afbildning 

af leverens blodgennemstrømning ved en 

PETskanning. 

Hidtil har det ikke været muligt at lave en sådan 

undersøgelse, da det ikke er muligt at udtage 

blodprøver fra leverens portåre hos mennesker. 

Men nu har et forskningsprojekt fra Aarhus 

Universitetshospital udviklet en metode, hvor

man med en PETskanning kan afbilde leverens 

blodgennemstrømning uden at skulle tage blodprøver 

fra portåren. 

Modellen gør det muligt at måle og afbilde leverens 

blodgennemstrømning med en 3 minutter 

lang PETundersøgelse og blodprøver udelukkende 

fra en perifer blodåre. 

Metoden er udviklet på grise, men forskerne forventer, 

at den også kan overføres til patienter. 

Post doc., ph.d. Michael Winterdahl, 

tlf. 89 49 16 38, mw@pet.auh.dk 

patienter med blødninger kan undgå 

unødvendige blodtransfusioner 

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus 


Nyt studie viser, at Aarhus Universitetshospital 

anvender en fordelagtig metode til at diagnosticere 

blødende patienter. Svært blødende 

patienter kommer ofte til at mangle en eller 

flere bestanddele i blodet, der er vigtige for at 

blodet kan størkne ordentligt. Gennem de senere 

år, er der sket stor udvikling indenfor målrettet 

behandling af svært blødende patienter, men 

den optimale metode til at afdække patienternes 

behov er fortsat heftigt debatteret. 

I det nye studie sammenlignes den fremgangsmåde, 

der anvendes på Aarhus Universitetshospital, 

med den metode, der sædvanligvis bruges til at 

afdække patienternes blodstørkningsproblemer 

på flere førende centre i Danmark og udlandet. 

Undersøgelsen viser, at aarhusianske patienter 

kan se frem til hurtigere og mere præcise svar på, 

hvilke bestanddele i blodet de mangler. Dermed 

er der mulighed for at behandle patienterne 

hurtigt og målrettet, hvorved unødvendige blodtransfusioner 

kan undgåes. 

Læge Ole Halfdan Larsen, OLE.HALFDAN.LARSEN@ 

KI.AU.DK 

i fremtiden kan urinprøve påvise 

blære kræft 

Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus 

universitets hospital 

Ny forskning fra Molekylær Medicinsk Afdeling 

på Aarhus Universitetshospital kan på sigt overflødiggøre 

indlæggelse i forbindelse med undersøgelse 

for blærekræft – i stedet kan diagnosen 

stilles med en simpel analyse af urinprøver. 

I undersøgelsen indgik 220 prøver fra patienter 

med blærekræft og 59 prøver fra raske mænd og 

kvinder. Undersøgelsen har identificeret epigenetiske 

ændringer, som ikke tidligere er sat i forbindelse 

med blærekræft, og viser, at lukningen 

af disse gener er meget stabil i tilfælde af tilba 

gefald. Undersøgelsen påviser yderligere, at i 84 

tilfælde ud af 100 kan blærekræft diagnosticeres 

ud fra en urinprøve. 

Molekylærbiolog og ph.d.-studerende Thomas 

Reinert, thomas.reinert@ki.au.dk 

kan små kromosomafvigelser forårsage 

medfødt hjertesygdom? 

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T 

og hæmatologisk Afdeling r, Aarhus 


Det normale hjertes dannelse i fosteret har 

været kendt i årtier, men lægerne ved stadig 

kun meget lidt om de gener, der kontrollerer 

denne udvikling. For at forbedre forståelsen af de 

tilgrundliggende molekylære og genetiske mekanismer 

har børnehjertelæger og genforskere ved 

Aarhus Universitetshospital undersøgt to danske 

tvillingepar med medfødt hjertesygdom for små 

submikroskopiske kromosomafvigelser i arvemassen, 

såkaldte ”copy number variations”, som 

forskerne i løbet af de seneste år er blevet i stand 

til at opdage. 

Forskerne fandt ikke nogen kendte kromosomfejl 

hos de to tvillingepar, men de fandt imidlertid en 

række submikroskopiske ”copy number variationer” 

i tvillingebørnenes DNA sekvenser. 

Resultaterne kan måske i fremtiden hjælpe med 

at identificere nye sygdomsgener, der kan give 

nye muligheder for forebyggelse og behandling af 

medfødte hjertesygdomme, men langt de fleste af 

disse ”copy number variations” er dog endnu ikke 

blevet kædet sammen med udvikling af bestemte 

sygdomme. 

Læge Henrik Jensen, henrik.jensen@ki.au.dk 

Amygdala føler med den grimme ælling 

Center for Funktionelt integrativ neurovidenskab 

(CFin), Aarhus universitetshospital, og 

Center for semiotik, Aarhus universitet 

Hjernens reaktion på frygt er ofte studeret i dyr, 

der udsættes for det vi hos mennesker ville kalde 

tortur, f.eks. elektriske stød. Denne forskning 

har vist, at hvis man kobler elektriske stød med 

sansestimuli, f.eks. en lyd, så vil hjernen begynde 

at reagere på lyden, som om det var et elektrisk 

stød. Et system af hjerneområder, centreret om 

en kerne ved navn amygdala, har vist sig at være 

ansvarlig for sådanne frygtreaktioner. 

I et nyt eksperiment lyttede forsøgspersoner til 

H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling, mens 

hjerneaktiviteten blev målt med en MRskanner. 

En anden gruppe forsøgspersoner lyttede til 

samme historie uden for skanneren og angav 

undervejs, hvornår de oplevede at historien var 

mest intens. Når de to målinger blev sammenlignet, 

kunne man se, at under de intense øjeblikke 

i historien steg forsøgspersonens puls og hjernen 

øgede sin aktivitet i amygdala samt i samme netværk 

af hjerneområder, som aktiveres hos rotter, 

der har lært at frygte elektriske stød. 

Lektor Mikkel Wallentin, mikkel@cfin.dk 

lægens erfaring påvirker risikoen for 

problemer med pacemakeren 

hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitetshospital 

Ny undersøgelse viser, at 3,6 % af de patienter, 

der får indopereret en pacemaker, har brug for en 

ny operation inden for tre måneder pga. problemer 

med elektroden til hjertet. De fleste af disse 

problemer skyldes, at elektroden har løsnet sig 

fra sin position i hjertet. Undersøgelsen bygger på 

information fra Dansk Pacemaker og ICD Register, 

og alle patienter, der i årene 19972008 fik foretaget 

en pacemakerimplantation, i alt 28.860 

patienter, blev inkluderet. 

Risikoen for elektrodeproblemer var større, hvis 

operatøren var under oplæring, eller implantationen 

blev foretaget på et ikkeuniversitetshospital. 

Desuden viste undersøgelsen, at jo flere elektroder, 

der blev implanteret i samme patient, jo 

større var risikoen for elektrodeproblemer. 

Læge, ph.d.-stud. Rikke Kirkfeldt, rikkirkf@rm.dk 

Calmette-skylninger helbreder hvert 

andet tilfælde af forstadier til blærekræft 

urinvejskirurgisk Afdeling k, Aarhus univer sitets 

hospital 

Carcinoma insitu (CIS) i blæren er et forstadium 

til blærekræft. Det er en skæbnesvanger diagnose 

at få, fordi ikke mindre end halvdelen af 

patienterne vil udvikle livstruende blærekræft. CIS 

kan behandles med blæreskylninger, f.eks. med 

Calmettevaccine (BCG). 

Urinvejskirurgisk Afdeling K ved Aarhus Universitets 

hospital har nyligt opgjort alle sine patienter 

udforsk · 47


48 · udforsk 

med CIS uden samtidig blærekræft siden 1994. 

Resultaterne bekræfter, at ca. hver 3. patient med 

CIS udvikler blærekræft i løbet af 5 år, og hver 

anden patient i løbet af 10 år. BCG helbredte CIS i 

hvert andet tilfælde, og nedsatte også kræftrisikoen 

tilsvarende. 

Konklusionen er, at CIS bør behandles aggressivt 

og uden tøven. Primær behandling er blæreskylninger 

med BCG, som altid er værd at prøve. 

Behandlingssucces skal dog overvåges nøje. Ved 

behandlingssvigt bliver patienterne på Aarhus 

Universitetshospital tilbudt fjernelse af blæren 

(cystektomi). 

Læge, ph.d. Karsten Zieger, karsten.zieger@ 

ki.au.dk 

sufentanil påvirker ikke hjertet ved 

operationer 

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i, Aarhus 


En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital 

tyder på, at Sufentanil, som er et smertestillende 

middel, der anvendes i forbindelse med 

bedøvelse ved hjerteoperationer, ikke har den 

store indvirkning på kredsløbet og hjertefunktionen, 

selv når det gives i relativt høje doser. 

Patienterne blev undersøgt ved hjælp af de nyeste 

ekkokardio grafiske metoder som vævsDoppler 

og speckletracking ultralyd. Undersøgelsen 

blev gennemført på 30 patienter med iskæmisk 

hjertesygedom, som skulle have udført en bypass 

operation på hjertet. 

Resultaterne viste, at bortset fra et ubetydeligt 

fald i systolisk blodtryk (fra 159 til 155) var hjertets 

funktion uforandret, og de øvrige hæmodynamiske 

parametre forblev uændret selv efter relativ 

stor engangsdosis af Sufentanil. Fundet er nyttigt 

ved bedøvelse af hjertepatienter og andre kritisk 

syge patienter. 

Carl-Johan Jakobsen, cjj@dadlnet.dk 

nedsat nyrefunktion har ikke betydning 

for effekten af hjertemagnyl 

hjertemedicinsk Afdeling B og klinisk Biokemisk 

Afdeling, Aarhus universitetshospital 

Patienter med nedsat nyrefunktion har en 

øget risiko for at få hjertekarsygdomme. 

Hjertemagnyl virker blodfortyndende og gives 

til patienter med hjertekarsygdomme for at 

nedsætte risikoen for blodprop i hjertet. Tidligere 

studier har vist, at patienter med svært nedsat 

nyrefunktion har en nedsat blodfortyndende 

effekt af hjertemagnyl. Desuden har studier vist, 

at patienter med mange umodne blodplader i 

blodet har en nedsat effekt af hjertemagnyl. 

I en ny stor undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital 

indgik 124 patienter med hjertekarsygdom 

og normal eller moderat nedsat nyrefunktion. 

Alle patienterne var i blodfortyndende 

behandling med hjertemagnyl. Resultaterne viste, 

at den blodfortyndende effekt af hjertemagnyl 

var uafhængig af patienternes nyrefunktion. 

Undersøgelsen tyder således på, at patienter med 

moderat nedsat nyrefunktion opnår en god effekt 

af hjertemagnyl. 

Læge, ph.d.-studerende Morten Würtz, morten. 

wurtz@ki.au.dk 

Optagelse af Vitamin B12 under 

graviditet 

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital 

Mange gravide har en nedsat koncentration 

af vitamin B12 i blodet. En forskningsgruppe 

på Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus 

Universitetshospital, har undersøgt, om den nedsatte 

koncentration af B12 er et tegn på en nedsat 

optagelse af vitaminet, og om kvinderne har tegn 

på vitamin B12mangel. 

I undersøgelsen deltog 27 raske gravide, der 

fik bestemt totalniveauet af B12 (totalB12) og 

niveauet af biologisk aktivt B12 (holoTC) i blodet 

i graviditetsuge 13, 24 og 36. Mængden af B12 

bundet til transportproteinet haptocorrin blev 

også bestemt. Kvindernes evne til at optage B12 

blev vurderet ved hjælp af CobaSorbtesten, der 

bestemmer stigningen i holoTC i blodet efter indtag 

af B12. 

Undersøgelsens resultater viser, at de gravide 

optager B12 lige så godt som ikkegravide kontroller 

i alle tre graviditetsuger, og at niveauet 

af holoTC forbliver uændret under graviditeten. 

Faldet i totalB12 må tilskrives et fald i niveauet 

af ikkebiologisk aktivt B12 bundet til transportproteinet 

haptocorrin. Forskerne kan således konkludere, 

at gravide ikke viser tegn på B12 mangel 

eller nedsat evne til at optage vitaminet, selvom 

koncentrationen af totalB12 falder. 

Ph.d.-studerende Eva Greibe, tlf. 89 49 30 18, 

evagreibe@gmail.com 

Blodtryksmedicin frikendt for at 

hæmme effekten af blodfortyndende 

medicin 

klinisk epidemiologisk Afdeling keA 


universitetshospital, samt university of north 

Carolina school of Medicine, usA 

En ny undersøgelse viser, at medicin til behandling 

af forhøjet blodtryk og hjertekrampe (calciumantagonister) 

ikke mindsker effekten af en 

meget hyppigt anvendt type af blodfortyndende 

medicin (clopidogrel), som gives til hjertepatienter 

efter ballonudvidelse. 

Tidligere undersøgelser har antydet, at hvis disse 

to typer medicin anvendes samtidigt, vil det medføre 

en nedsat effekt af begge midler. Det ville 

betyde, at hjertepatienter ikke vil få den gavnlige 

effekt af den blodfortyndende medicin og derfor 

have større risiko for nye blodpropper. 

Den aktuelle undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital 

omfattede 13.001 patienter med hjertekrampe 

eller blodprop i hjertet, der efterfølgende 

blev behandlet med calciumantagonister og 

clopidogrel. Undersøgelsen viste, at de patienter, 

der anvendte begge typer af medicin, ikke havde 

en øget risiko for nye blodpropper eller andre 

komplikationer. Hjertepatienter kan således også 

fremover bruge begge typer af medicin efter ballonudvidelse 

uden risiko for nedsat effekt. 

Ph.d.-studerende Morten Schmidt, tlf. 41 28 99 55 

Tilsyneladende normale lymfeknuder 

kan indeholde kræft 

urinvejskirurgisk Afdeling k og patologisk 

institut, Aarhus universitetshospital 

I et nyt studie har forskerne lavet en minutiøs 

udskæring af alle lymfeknuderne fra patienter 

med kræft i urinblæren, der ved normal patologisk 

undersøgelse ikke havde spredning til 

lymfeknuderne. De undersøgte lymfeknuder blev 

skåret i talrige ganske tynde snit, og ved hver 

skæring blev der lavet den normale farvning samt 

yderligere immunfarvning for at identificere små 

ansamlinger af kræftceller. 

Studiet viste, at patienter med en stor svulst i 

urinblæren, som i forvejen havde stor risiko for 

at have spredning af sygdommen, også havde 

en større risiko for at have små skjulte kræftceller 

i de fjernede lymfeknuder. Samlet set havde 

hver 10. af de undersøgte patienter spredning til 

en lymfeknude, som ikke var fundet ved normal 

patologisk undersøgelse. Studiet viste også, at de 

ekstra kræftceller blev fundet v.h.a. ekstra snit 

i lymfeknuderne og ikke v.h.a. immunfarvning, 

som er mere kostbar end den almindelige farvemetode, 

der anvendes til normale undersøgelser. 

Klinisk lektor, afdelingslæge Jørgen Bjerggaard 

Jensen, joejense@rm.dk

nyopdaget molekyle har betydning for 

kræftcellers vækst 



I et nyt studie har forskere undersøgt gener på 

kræftsvulster i tarmen. Ved hjælp af genchip 

analyser på mere end 500 tarmvævsprøver har 

forskerne identificeret et tumorspecifikt gen 

”KIAA1199”, som er kraftigt opreguleret i mere 

end 95 % af tarmkræftsvulster. KIAA1199 findes 

ikke i normal tarmslimhinde. 

Analyser på mere end 300 tarmkræftsvulster og 

normal tarmslimhinde viste, at KIAA1199proteinet 

er til stede i store mængder i tumorceller fra 

større kræftsvulster. KIAA1199proteinet blev både 

fundet i cellekernen og i cytoplasma (hele celleindholdet 

på nær cellekernen). En del af patienterne, 

hvor KIAA1199 var til stede i cellekernen, 

viste sig at have en bedre overlevelse, idet de 

ikke fik tilbagefald i form af lever eller lungemetastaser. 

Via eksperimenter på cellekulturmodeller 

efterviste forskerne, at man ved fjernelse af 

KIAA1199 fra kulturcellerne er i stand til at nedsætte 

væksten af tyktarmskræftceller signifikant. 

KIAA1199 nedreguleringen påvirkede én af de 

vigtige cellulære signaleringsveje i tarmkræft, den 

såkaldte wnt/beta catenin signaleringsvej. 

Forskningsleder, ph.d Karin Birkenkamp- 

Demtröder, karibirk@rm.dk 

Fjernelse af lymfeknuder øger overlevelsen 



I løbet af de seneste år er det blevet rutine at 

fjerne samtlige lymfeknuder i bækkenet på 

patienter, der gennemgår operation med fjernelse 

af urinblæren pga. kræft. Det er tidligere vist, at 

en omhyggelig og omfattende fjernelse af lymfeknuder 

kan bedre overlevelsen for patienter, der 

ikke har modtaget kemoterapi forud for operation, 

mens det ikke har været afklaret om patienter, 

der har gennemført kemoterapien, også vil 

have gavn af en omfattende lymfeknudefjernelse. 

I et nyt studie har forskere undersøgt resultaterne 

efter operation for kræft i urinblæren, hvor 

patienterne havde fået kemoterapi forud for 

operationen. Kemoterapien inden operationen 

havde haft god effekt på spredningen af kræften 

uden for blæren. Alligevel var der flere af patienterne, 

der fortsat havde kræft i de omkringliggende 

lymfeknuder. Men reultaterne fra studiet 

viste, at ved at fjerne disse under operationen fik 

patienterne bedre overlevelse, og flere var uden 

tilbagefald af sygdommen, end hvis de ikke var 

blevet fjernet. 


Jensen, joejense@rm.dk 

Traditionel risikovurdering er bedst til 

at forudsige tilbagefald af blærekræft 



Patienter med kræft i urinblæren har en relativt 

dårlig prognose, som i nogen grad kan inddeles i 

lav mellem og højrisikosygdom baseret på den 

traditionelle inddeling efter TNM systemet. TNM 

inddeler sygdommen i stadier afhængig af tumorens 

dybdevækst (T), lymfeknudespredning (N) og 

spredning til organer (M). 

I nogle tilfælde klarer patienter med et tilsyneladende 

dårligt udgangspunkt, vurderet vha TNM 

systemet, sig dog bedre end patienter med et formodet 

bedre udgangspunkt. Det har fået forskere 

til at foreslå nye inddelinger, hvor sygdommen 

vurderes på andre forhold end TNM. 

Et nyt studie har evalueret samtlige nye forslag til 

risikovurdering i en serie af 167 patienter, der har 

gennemgået en standardiseret operation efter et 

præcist oplæg. Forskerne har undersøgt, hvordan 

det er gået patienterne efter operationen og fundet, 

at ingen af de foreslåede variable er bedre 

end TNM systemet til at forudsige tilbagefald af 

sygdommen. 


Jensen, joejense@rm.dk 

konditionen hos patienter med cystisk 

fibrose kan forbedres med træning 

Cystisk Fibrose Centret, Aarhus universitetshospital 

En undersøgelse viser, at et 12 ugers konditionsprogram 

øger konditionen hos patienter med 

cystisk fibrose. Der kunne ikke måles effekt på 

livskvaliteten efter dette 12 ugers program. 

Før og efter gennemførelsen af konditionsprogrammet 

udfyldte deltagerne et spørgeskema 

om livskvalitet og blev spurgt om nuværende 

træningsvaner og præferencer, ligesom de blev 

målt og vejet og fik foretaget både konditionstest 

og lungefunktionsmåling. 24 ud af 42 egnede 

patienter valgte at deltage, og 14 ud af de 24 

gennemførte konditionsprogrammet i 12 uger. 

De 14 patienter, som gennemførte konditionsprogrammet, 

havde efterfølgende en signifikant 

bedre kondition, men der var ingen ændringer at 

se på deres livskvalitet målt ud fra et sygdomsspecifikt 

spørgeskema. 

Fysioterapeut Anne Mette Schmidt, annemette. 

schmidt@skejby.rm.dk 

Avanceret pacemaker er bedre til at 

bevare hjertets pumpekraft 


Ny forskning fra Hjertemedicinsk Afdeling B ved 

Aarhus Universitetshospital viser positive langtidsresultater 

fra et studie, der sammenligner almindelig 

pacemakerbehandling med 2 ledninger, der 

stimulerer højre hjertehalvdel, med en avanceret 

pacemaker med 3 ledninger, der tillige stimulerer 

venstre hjertehalvdel. 

Resultaterne viste, at almindelig pacemakerbehandling 

med 2 ledninger medførte et fald 

i hjertets pumpekraft samt øget forekomst af 

ukoordineret sammentrækning af hjertemuskulaturen, 

imens tilsvarende ikke blev fundet hos 

patienterne med den avanceret pacemaker med 

3 ledninger. Trods dette var der ikke forskel på 

de kliniske effektmål; f.eks. gik patienterne lige 

langt ved en 6 minutters gangtest. 

Spørgsmålet er derfor fortsat om den dyrere og 

mere avancerede pacemakerbehandling med 3 

ledninger, hvor der tilmed er en øget risiko for 

komplikationer, skal erstatte den almindelige 

behandling, hjertelægerne bruger i dag. Dette bør 

afklares ved at gennemføre større undersøgelser, 

hvor det er muligt at måle behandlingseffekten 

på overlevelse. 

Læge, ph.d. Andi Eie Albertsen, andieie@gmail.com 

radioaktivt sporstof viser hvor stor en 

del af hjertet der var truet af blodproppen 

nuklearmedicinsk Afdeling og peT-centret 


universitetshospital og institut for klinisk 

Medicin, Aarhus universitet, 

99mTcSestamibi (MIBI) er et radioaktivt mærket 

sporstof, som binder sig til cellernes energifabrik, 

mitochondrierne. Ved blodprop i hjertet får 

hjertemuskulaturen ikke tilstrækkeligt med ilt, og 

mitochondriernes funktion påvirkes således, at 

binding af MIBI bliver dårligere. Vi ved imidlertid, 

at det tager nogen tid, efter blodforsyningen er 

blevet reetableret, før mitochondriernes funktion 

bliver normal. 

Hjerteforskere ved Aarhus Universitetshospital 

har derfor opstillet den hypotese, at afbildning 

af MIBI med et gammakamera umiddelbart efter 

behandling ville vise omfanget af truet væv inden 

behandling. Hos grise simulerede forskerne en 

blodprop og efterfølgende behandling ved at 

afklemme blodforsyningen i en kranspulsåre i 45 

minutter. Forskerne indgav MIBI to timer efter at 

blodforsyningen gennem kranspulsåren var normaliseret 

igen. 

udforsk · 49


50 · udforsk 

Billederne af grisens hjerte viste et veldefineret 

område med nedsat optag af MIBIstoffet svarende 

til området, der havde været udsat for 

blodmangel. 

Forskningsresultatet underbygger således hypotesen 

om, at sporstoffet MIBI kan anvendes til billeddannelse 

af det akut syge patients hjerte mhp 

at kvantificerer omfanget af blodproppen. 

Runa Hyldgaard Poulsen, RPOU@SVF.AU.DK 

hurtig behandling af blodproppen 

nedsætter risikoen for efterfølgende 

hjertesvigt 


Ved behandling af patienter med blodprop i 

hjertet er det veldokumenteret, at jo hurtigere 

behandlingen iværksættes, des lavere er dødeligheden. 

Der har desuden været en formodning 

om, at tidligere behandling med akut ballonudvidelse 

også resulterede i bedre livskvalitet og mindre 

grad af hjertesvigt hos dem, der overlevede. 

Ny dansk forskning baseret på data fra 

Vestdanmark gennem en 10årig periode dokumenterer 

nu, at forsinkelsen fra man kontakter 

en ambulance til ballonduvidelse foretages er forbundet 

med en øget risiko for senere at blive indlagt 

med hjertesvigt. Jo hurtigere man behandles, 

jo lavere er risikoen således for, at man udvikler 

hjertesvigt. En times tidligere behandling med 

akut ballonudvidelse giver således 10% lavere 

risiko for genindlæggelse med hjertesvigt. 

I Danmark har telemedicinsk diagnostik i ambulancerne 

kombineret med visitering af patienter 

direkte til hjertecentre med henblik på ballonudvidelse 

medført, at danske hjertepatienter nu 

behandles cirka én time tidligere. 

Afdelingslæge, ph.d. Christian Juhl Terkelsen, 

tlf. 24 28 85 71 

nedsat hjertefunktion hos fysisk aktive 

teenagere med tragtbryst 

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T, Aarhus 


Et nyt studie har fundet en årsag til, at børn 

og unge med tragtbryst ofte oplever træthed, 

abnormt hurtigt åndedræt samt ubehag og åndenød 

ved let anstrengelse. 

I dette studie er hjertefunktionen hos 75 teenagere 

(49 tragtbryst patienter og 26 alderssvarende 

kontrolpersoner) undersøgt både i hvile og under 

fysisk aktivitet. Ekkokardiografi blev anvendt til 

at bestemme hjertets funktion i hvile. Derudover 

blev de unges maximale iltoptagelse, puls og 

hjertets pumpefunktion bestemt både i hvile og 

under hårdt fysisk arbejde ved cykeltest. 

Resultaterne viser, at der ved hårdt fysisk arbejde 

findes en signifikant nedsat pumpefunktion af 

hjertet blandt teenagere med ukorrigeret tragtbryst 

i.f.t. raske alderssvarende. Denne forskel 

kunne ikke genfindes i hvile. 

Reservelæge Maj Lesbo, maj.lesbo@ki.au.dk 

ny analyse har ændret behandlingen af 

blødninger under hjerteoperationer 

klinisk Biokemisk Afdeling og Anæstesiologiskintensiv 

Afdeling i, Aarhus universitetshospital 

Hjerteoperation giver en betydelig øget 

risiko for blødning. I 2008 indførte Aarhus 

Universitetshospital en ny analyse, som kan 

anvendes til at finde årsagen til blødningen og 

vejlede til at få den stoppet. Analysen kaldes 

roterende tromboelastometri (ROTEM®). 

I en undersøgelse blev forbrug af blodprodukter 

og anden behandling af blødning sammenlignet 

hos 811 patienter, som blev hjerteopereret i 

2008 (før ROTEM®), med behandlingen af 865 

patienter, som blev hjerteopereret i 2009 (efter 

ROTEM®). 

Undersøgelsen viste, at mere end 70 % af blodprodukterne 

blev givet til en meget lille andel af 

patienterne (ca. 10 %). Helt overordnet var der 

ikke forskel i forbruget af blodprodukter i 2008 og 

2009, men blandt de patienter som fik blod, fik 

patienterne i 2009 signifikant mindre blod end de 

patienter, som i 2008 fik blodtransfusion. 

Alt i alt viser studiet, at håndteringen af blødning 

hos patienter med transfusionskrævende blødning 

efter hjerteoperation blev ændret efter indførelse 

af den nye laboratorieanalyse ROTEM®. 

Overlæge Anne-Mette Hvas, tlf. 78 45 52 00 

Blodpladerne har større tendens til at 

klumpe sig sammen hos patienter med 

mange blodplader 

hjertemedicinsk Afdeling B og klinisk Biokemisk 

Afdeling, Aarhus universitetshospital 

I et nyt stort studie har forskerne undersøgt sammenhængen 

mellem antallet af blodplader og 

resultatet af blodpladefunktionsundersøgelser 

hos 417 patienter med åreforkalkning i kranspulsårerne. 

Alle patienter var i behandling med 

blodfortyndende medicin i form af hjertemagnyl. 

Desuden indgik 21 raske personer i studiet. 

Studiet viste en stærk sammenhæng mellem 

antallet af blodplader og resultatet af blodpladefunktionsundersøgelserne. 

Hos patienter med 

høje blodpladetal klumpede blodpladerne således 

mere sammen end hos patienter med lave 

blodpladetal. Resultaterne tyder desuden på, at 

antallet af røde og hvide blodlegemer i blodet 

ligeledes har betydning for udfaldet af blodpladefunktionsundersøgelserne. 

Resultaterne for 

raske personer stemte overens med resultaterne 

for patienter med åreforkalkning. 

Studiets resultater bidrager med ny viden om 

nyudviklede metoder til vurdering af blodpladers 

funktion og bekræfter, at antallet af blodplader 

samt røde og hvide blodlegemer indvirker på 

resultaterne. 

Læge, ph.d.-studerende Morten Würtz, morten. 

wurtz@ki.au.dk 

kombinationsbehandling mod forstørret 

prostata giver mest sundhed for 

pengene 

urinvejskirurgisk Afdeling k, Aarhus 


Med udgangspunkt i skandinaviske data er det 

blevet undersøgt, hvilken behandling mod godartet 

forstørret prostata, der giver mest sundhed for 

pengene. Sammenligningerne omfatter observation 

uden medicin (watchful waiting), behandling 

med enten 5alfareduktasehæmmere eller alfablokkere 

samt kombinationsbehandling med både 

5alfareduktasehæmmere eller alfablokkere. 

Resultaterne viser, at ser man på forholdet mellem 

omkostninger og gevinster ved behandling 

over en fire års periode, så opvejer de helbredsmæssige 

fordele ved kombinationsbehandling 

ikke udgifterne til endnu et præparat. Men ser 

man på omkostninger og gevinster ved behandling 

resten af livet, så vinder man dobbelt så 

meget QALY (QualityAdjusted Life Years) ved 

kombinationsbehandling sammenlignet med 

behandling med et enkelt præparat. 

Samlet konkluderer forskerne, at kombinationsbehandling 

mod godartet forstørret prostata giver 

mest sundhed for pengene. 

Ledende overlæge Truls Erik Bjerklund Johansen, 

tlf. 7845 2600

kun Mr-skannede nyrepatienter har 

udviklet nefrogen systemisk fibrose 

dermato-Veneroloigsk Afdeling s, Aarhus 

universitet 

En undersøgelse foretaget på Aarhus 

Universitetshospital har kun fundet sygdommen 

nefrogen systemisk fibrose (NSF) hos nyresyge 

patienter, der har været MRskannet med 

gadoliniumkontraststof. Der blev ikke fundet 

NSF blandt nyresyge patienter, der ikke er blevet 

MRskannet med gadoliniumkontraststof. Det 

gadoliniumholdige kontraststof Omniscan kom 

i 2006 under mistanke for at kunne medføre NSF 

hos nyrepatienter. 

Undersøgelsen fandt 17 patienter med NSF ud 

af en gruppe på 565 patienter. Disse patienter 

blev køns og aldersmatchede med en tilfældig 

stikprøve af nyresyge patienter, der ligeledes var 

blevet MRskannet med gadoliniumkontraststof, 

og en stikprøve af nyresyge patienter, der ikke var 

blevet MRskannet med gadolinium kontraststof. 

Undersøgelsen understøtter, at gadoliniumkontraststof 

anvendt ved MRskanning er en 

afgørende risikofaktor for udviklingen af NSF. 

Læge, ph.d.-studerende Tina Rask Elmholdt, tina. 

elmholdt@mr.au.dk 

Jordemødre og læger videregiver ikke 

altid sundhedsstyrelsens råd til gravide 

gynækologisk-Obstetrisk Afdeling y, Aarhus 

universitetshospital, institut for Folkesundhed, 

Aarhus universitet og Alkoholbehandlingen, 

Aarhus kommune 

I perioden 19992007 anbefalede Sundhedsstyrelsen, 

at gravide så vidt muligt skulle undgå 

alkohol. I 2007 blev anbefalingen skærpet: Er du 

gravid, undgå alkohol. 

To nye undersøgelser viser, at både jordemødre 

og praktiserende læger i højere grad kender den 

nye end den gamle anbefaling; men kun godt 

halvdelen informerer om den nye anbefaling. 

I 2000 og 2009 blev alle 54 jordemødre på Aarhus 

Universitetshospital, som havde konsultationer 

med gravide, interviewet om deres viden om, 

holdninger til og informationspraksis ift. alkohol 

og graviditet. En stikprøve på 62 praktiserende 

læger i Aarhus blev ligeledes interviewet i 2000, 

og 100 besvarede et spørgeskema i 2009. 

Undersøgelsen viser, at stort set alle jordemødre 

og praktiserende læger kender den nye officielle 

anbefaling fra 2007, mens stort set ingen kendte 

den fulde ordlyd af den tidligere anbefaling. 

Alligevel syntes kun godt halvdelen, at gravide 

bør være helt afholdende, og kun 5060 % anbefalede 

i 2009 de gravide at være helt afholdende. 

Overlæge Ulrik Schiøler Kesmodel, tlf. 78 45 33 53 

Opvækst på landet beskytter landmænd 

mod astma 

institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Arhus 

universitet 

Børn, der vokser op på en gård med svin eller 

malkekvæg, er populært sagt vaccineret mod 

den form for arbejdsbetinget astma, der hyppigt 

optræder netop blandt landmænd. Det har 

forskere fra Aarhus Universitet nu påvist for første 

gang i verden. 

Undersøgelsen, der er publiceret i Journal of 

Allergy and Clinical Immunology, viser, at risikoen 

for at udvikle den ikkeallergiske form for astma 

falder med knap halvdelen, hvis man allerede 

som barn er blevet udsat for det miljø, der findes 

på gårde med svine og malkekvægsbesætninger. 

Omvendt øges risikoen for arbejdsbetinget astma 

til det dobbelte, hvis man er opvokset i byen og 

bliver landmand som voksen. 

Forskerne har gennem 15 år fulgt samtlige landbrugselever 

fra to årgange i Danmark – 2.000 i alt 

– og undersøgt dem løbende, hvilket gør studiet 

enestående. 

”Vi ved nu at børn, opvokset i de omtalte landbrugsmiljøer, 

er beskyttede indtil 2025års 

alderen, og meget tyder på, at virkningen holder 

endnu længere”, siger professor i arbejdsmedicin 

Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet. 

”Perspektivet i undersøgelsen er, at hvis vi kan 

finde den mekanisme, der er på spil, og derefter 

påvirke den, så kan det måske være til gavn for 

rigtigt mange mennesker i hele samfundet”. 

Undersøgelsen skal ses i lyset af, at landmænd 

generelt har øget risiko for astma og kronisk 

bronkitis. 

Professor i arbejdsmedicin, Torben Sigsgaard, 

Aarhus Universitet. Tlf. 28 99 24 26, 

ts@mil.au.dk 

Fem nye skizofreni-gener fundet 

institut for Biomedicin, Center for psykiatrisk 

Forskning og Center for registerforskning, 

Aarhus universitet 

Aarhusforskere er med til at opdage nye risikogener 

med betydning for skizofreni i den hidtil 

største undersøgelse på feltet. 

Fem nye risikogener, der har betydning for 

udviklingen af skizofreni, er blevet identificeret 

af forskere fra Danmark og resten af Europa, USA 

og Australien. Det betydningsfulde resultat af en 

meget stor, international undersøgelse er offentliggjort 

i Nature Genetics. Fundet betyder, at 

videnskaben nu har fat i grundlæggende nøgler 

til forståelsen af, hvorfor den psykiske sygdom 

udvikler sig. 

”Vi ved, at skizofreni i høj grad er arvelig, men 

vi kender ikke meget til de specifikke årsager til 

sygdommen. Så den nye opdagelse af fem risikogener 

er et rigtig stort skridt, der om 1015 år 

kan være omsat i konkret patientbehandling”, 

siger en af undersøgelsens danske bidragydere, 

professor i medicinsk genetik Anders Børglum fra 

Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. 

Sammen med kolleger fra bl.a. Aarhus Universitet 

har han bidraget til, at den globale viden om 

årsager til skizofreni er blevet væsentligt større 

– og at sandsynligheden for en bedre medicinsk 

behandling i fremtiden er øget. Det er sket i den 

hidtil mest finmaskede og omfattende undersøgelse 

til dato; 50.695 raske og syge mennesker fra 

hele verden indgår i studiet, heraf ca. 1.000 raske 

og 1.000 syge danskere, som er blevet klinisk og 

genetisk karakteriseret af Aarhusgruppen. 

Forskerne fra Aarhus Universitet er: professor 

Ole Mors, Center for Psykiatrisk Forskning, 

professor Preben Bo Mortensen, Center for 

Registerforskning, postdoc Ditte Demontis, Institut 

for Biomedicin og professor Anders Børglum, 

Institut for Biomedicin og Center for Psykiatrisk 

Forskning. 

Professor Anders Børglum, anders@hum-gen. 

au.dk 

udforsk · 51


52 · udforsk 

Forskning i gang 

har pneumokok-vaccination effekt på 

akut mellemørebetændelse? 

Øre-næse-og halsafdeling h og klinisk 

epidemiologisk Afdeling, Aarhus 


Akut mellemørebetændelse efter en almindelig 

forkølelse er den hyppigste sygdom blandt børn 

i den vestlige verden. En tredjedel af børnene 

udvikler gentagne mellemørebetændelser og får i 

fuld bedøvelse lagt dræn i trommehinden – ofte 

flere gange (72.000 dræn årligt i Danmark). 10 % 

får langvarige mellemøreproblemer med væske 

bag trommehinden. Hertil kommer, at mellemørebetændelsen 

kan kompliceres med meningitis 

og andre alvorlige tilstande i det akutte forløb. 

I 2007 blev pneumokokvaccinen indført i det 

danske børnevaccinationsprogram. Da langt de 

fleste tilfælde af akut mellemørebetændelse skyldes 

denne bakterie, synes det muligt, at vaccinen 

vil begrænse antallet af akutte mellemørebetændelser 

og komplikationer hertil. Dette er dog blot 

en antagelse, og derfor blev det aktuelle studie 

igangsat. Studiet skal undersøge, om antallet af 

komplicerede mellemørebetændelser samt drænindlæggelser 

har ændret sig i Danmark efter vaccinens 

indførelse. Projektet begyndte 1. september 

2001 og løber et år frem. 

Forskningårsstuderende Christina Groth, 

christina.groth@studmed.au.dk, tlf. 26704442 

sammenligning af MdCT-skanning og 

peT/CT-skanning ved stadieinddeling af 

lungekræftpatienter 

radiologisk Afdeling og peT-centret, nuklearmedicinsk 

Afdeling og lungemedicinsk Afdeling 

luB, Aarhus universitetshospital 

En ny undersøgelse skal sammenligne værdien 


en F18FDG Positron Emission Tomography/CT 

(F18FDG PET/CT) skanning ved TNM stadieinddeling 

af patienter med ikkesmåcellet lungekræft. 

Undersøgelsen skal belyse stærke og svage 

sider ved de to metoder samt udforme en klinisk 

anvendelig undersøgelsesalgoritme. Studiet vil 

blive udført i et bredt samarbejde mellem fortrinsvis 

Radiologisk Afdeling, Nuklearmedicinsk 

Afdeling og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus 

Universitetshospital. Resultater fra studiet forventes 

at foreligge sommeren 2012. 

Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende, 


CT-perfusion ved avanceret lungekræft 

radiologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling d, 


Patienter med avanceret lungekræft behandles 

med kemoterapi og kontrolleres regelmæssigt 

med en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning. 

Imidlertid har nogle patienter slet ikke, eller 

kun i begrænset grad, gavn af behandlingen. 

I dette studie vil patienterne blive kontrolleret 

med CT perfusions (CTP) skanninger udover rutine 

MDCTskanningerne. Håbet er, at CTP på et tidligt 

tidspunkt kan forudsige hvilke patienter, 

der ikke har gavn af den tilbudte kemoterapi 

med sigte på at kunne tilbyde anden relevant 

behandling. Ligeledes er det håbet, at CTP kan 

forudsige almindeligt behandlingssvigt på et 

tidligere tidspunkt end MDCT. 100 patienter med 

avanceret (stadie IV) lungekræft skal inkluderes. 

Undersøgelsen er i gang, og forventes at fortsætte 

yderligere 12 år. 

Undersøgelsen udføres i et bredt samarbejde mellem 

fortrinsvis Radiologisk Afdeling og Onkologisk 

Afdeling, Aarhus Universitetshospital. 

Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende, stefhard@rm.dk 

Teksturanalyse af lungesvulster 

radiologisk Afdeling, Aarhus universitetshospital 

Kræftsvulster er morfologisk set udtalt heterogene. 

Derfor forventes, at teksturanalyse af 

lungesvulster hos patienter med mistænkt lungekræft 

kan forudsige hvilke patienter, der har 

lungekræft og hvilke, der ikke har. 70 patienter 

med mistænkt lungekræft er inkluderet, og 

studiet forventes at fortsætte i yderligere 1 år. 

Undersøgelsen udføres på Radiologisk Afdeling, 


Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende, 


skræddersyet behandling af livmoderhalskræft 

Onkologisk Afdeling d, Aarhus universitetshospital 

og klinisk institut, Aarhus universitet 

Hvert år rammes 350 danske kvinder af livmoderhalskræft, 

og ca. halvdelen af disse patienter 

bliver behandlet med strålebehandling. 

Stråleplanlægning af livmoderhalskræft har hidtil 

foregået med anvendelse af røntgenbilleder og 

CTskanning. Ved at supplere med MRskanning 

kan man bedre bestemme kræftsvulstens størrelse 

og biologi, hvorefter strålerne kan skræddersys til 

at passe med svulsten og det omgivende raske 

væv. Formålet med projektet er at evaluere den 

kliniske fordel ved MRbaseret stråleterapi. 

Projektet bygger på data fra to store internationale 

studier (EMBRACE og retroEMBRACE) med i 

alt 1200 patienter. Projektet forventes at skabe 

evidens for væsentligt forøget lokalkontrol ved 

anvendelse af MRbaseret stråleterapi. 

EMBRACEstudiet inkluderer patienter fra 2008 

til 2012, hvorefter der vil være yderligere tre års 

opfølgning. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet 

med 1.350.000 kr. i årene 201214. 

Lektor Kari Tanderup, e-mail: karitand@rm.dk, 

tlf. 89 49 26 52 

effekten af patientuddannelsesforløb 

til rygpatienter 

Fysioterapi og Ergoterapiafdelingerne samt 

de ortopædkirurgiske afdelinger, Aarhus 

Universitetshospital og Regionshospitalet Silkeborg 

En ny undersøgelse skal vise, om et tværfagligt 

patientuddannelsesforløb med fokus på smertehåndtering 

inden operationen vil have bedre 

effekt end et vanligt forløb for patienter, der skal 

gennemgå en stivgørende operation i lænderyggen. 

Der måles primært på funktion og sygefravær 

efter operationen, og sekundært måles også 

smerte, forbrug af sundhedsydelser, indlæggelsen 

og psykologiske faktorer. 

Projektet er et samarbejde mellem Fysioterapi og 

Ergoterapiafdelingerne samt de ortopædkirurgiske 

afdelinger på Aarhus Universitetshospital og 

Regionshospitalet Silkeborg. 

Projektet er startet i september 2011 og forventes 

at være afsluttet omkring sommeren 2014. 

Ph.d.-studerende Nanna Rolving Rasmussen, tlf. 

89 49 22 10, nannrasm@rm.dk 

hpV-virus og kræft i mandlerne 

Øre-næse-hals Afdeling h, klinisk 

Mikrobiologisk Afdeling, klinisk immunologisk 

Afdeling og infektionsmedicinsk Afdeling Q, 


I løbet af de sidste tyve år er det i stigende grad 

blevet klart, at HPV er associeret med en række

hovedhalskræft typer, især tonsilkarcinom – dvs. 

kræft i mandlerne. Andelen af sådanne HPVrelaterede 

kræfttilfælde er i denne periode steget 

hurtigt, hvilket har ført nogle forskere til at foreslå, 

at der er tale om en virusforårsaget kræftepidemi. 

Selvom der har været meget forskning inden 

for HPVassocieret hovedhalskræft, ved man kun 

lidt om hvor hyppige HPVinfektioner i mund og 

halsregionen er, hvem der får denne slags infektioner 

og hvilke faktorer der medvirker til kræftudvikling, 

og hvor lang tid denne proces tager. 

Projektets formål er at udvide vores viden inden 

for dette område. Projektet vil fokusere på 

tonsiller (mandlerne) og vil benytte: 1) en epidemiologisk 

tilgang for at undersøge forekomsten 

af HPV i tonsiller uden kræft (og hvilke typer eller 

varianter) og for at identificere risikofaktorer for 

HPV infektion, og 2) en mere basal karakterisering 

af immunresponset imod HPV, hvilket er essentielt 

for at udvikle terapeutiske vacciner og effektive 

immunterapier. 

Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem 

ØreNæseHals Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk 

Afdeling, Klinisk Immunologisk Afdeling 

og Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus 


Ph.d.-studerende Maria Rusan, rusanm@yahoo. 

com eller professor Therese Ovesen, theroves@ 

rm.dk 

dyrkning af discusvæv på nanofiber 

Ortopædkirurgisk Afdeling e, Aarhus 

universitets hospital 

Smerter i lænderyggen resulterer i invaliditet 

og alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. 

Degeneration eller beskadigelse af den intervertebrale 

discus er de primære patologiske årsager til 

lændesmerter. Nuværende behandlingsstrategier 

er kun symptomastiske og smertelindrende 

I dette studie vil vi v.h.a. nanofiber forsøge at 

dyrke celler, der kan reparere de beskadigede 

discus. 

Med anvendelse af nanoteknologi vil vi modificere 

den biomimetiske komposit nanofiber stillads 

med henblik på at forbedre celleseednings 

effektivitet, levedygtighed, formeringsevner, 

differentiering og mekaniske egenskaber. Vi vil 

bruge en veletableret dyremodel til at fremme 

forståelsen af biomaterialerne på mennesker og 

ved anvendelse af en ny krydslinkningsmetode 

påhæftes værtsvævet en cellestilladskonstruktion. 

Til sidst evalueres det, hvordan det unikke 

stabiliseringskoncept kan anvendes til discusreparation 

og regeneration. 

Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2014. 

Ph.d.-studerende Ran Kang, tlf. 50 24 38 06, 

Kang.ran@ki.au.dk 

Optimering af kirurgi ved endetarmskræft 

med Mr-skanning 

kirurgisk Afdeling p og Mr-centret, Aarhus 


Over de sidste 20 år er der sket en væsentlig 

forbedring i behandlingen af endetarmskræft 

med introduktionen af mesorectal excision og 

centralisering af behandlingen i multidisciplinære 

teams. Kvaliteten af kirurgien varierer dog stadig 

signifikant, og 615% af patienter vil få tilbagefald 

i bækkenet. Et tilbagefald, der er pinefuldt 

og vanskeligt at behandle. 

Hos patienter med lokalt recidiv er der påvist en 

høj prævalens af residualt mesorectalt fedtvæv 

ved MRskanning. Mesorectalt fedtvæv vides at 

kunne indeholde spredte tumorceller op til 5 cm 

fra primærtumor. Normalt får patienterne foretaget 

en patologisk undersøgelse på det væv, der 

er udtaget ved operationen. Og ved at anvende 

MRskanning i kvalitetsvurderingen af kirurgien 

kan man supplere den patologiske undersøgelse 

og bidrage til, at den kirurgiske behandling kan 

forbedres, så færre patienter får tilbagefald. 

Projektet forventes at bidrage med væsentlig ny 

viden omkring mulighederne for kvalitetssikring 

og behandling af endetarmskræft. Og hvorvidt en 

postoperativ MRskanning kan bruges som kontrol 

til udvalgte risikopatienter. 

Projektet gik i gang 1. juli 2011 og resultaterne 

forventes at foreligge om et par år. 

MD/Ph.d-studerende Peter Bondeven, tlf: 89 49 

77 11, email: petefred@rm.dk og overlæge, ph.d. 

Bodil Ginnerup, tlf. 78 45 60 02, bodilped@rm.dk 

Bedre behandling af prostatakræft 



En ny gentest skal identificere den lille gruppe 

af mænd, som har forhøjet arvelig risiko for at 

udvikle prostatakræft. Og samtidig sortere de 

mænd fra, som i dag bliver overbehandlet for 

såkaldt fredelig prostatakræft. 

Bag testen står forskere fra Molekylær Medicinsk 

Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Samme 

forskere er med i et stort internationalt studie, 

der er blevet publiceret i det internationalt 

anerkendte tidsskrift Nature Genetics – og som 

har identificeret syv hidtil ukendte variationer i 

den menneskelige arvemasse, som disponerer til 

udviklingen af prostatakræft. 

Det er viden fra dette studie, som vil blive brugt 

til et nyt forskningsprojekt, hvor en genetisk test 

skal sørge for, at kun de mænd med forhøjet 

arvelig risiko bliver udvalgt til en egentlig PSAscreening 

hos deres praktiserende læge – den 

type test, der i dag bruges for at opspore prosta 

Forskning i gang 

takræft. Disse mænd vil blive tilbudt et særligt 

kontrolprogram, som vil kunne finde prostatakræft 

tidligt. 

Professor Torben Ørntoft, tlf. 78 45 53 00 

kræft tidligt. 

Professor Torben Ørntoft, tlf. 78 45 53 00 

Ældre medicinske patienter skal holde 

sig i gang 

Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen, Aarhus 

universitetshospital, ViA university College og 

Aarhus kommune 

Ældre mennesker oplever ofte mange og lange 

indlæggelser på hospitalet. Og tit kan det være 

svært for de ældre at komme i gang igen, når 

først de er tilbage i deres eget hjem. Men det vil 

et nyt forskningsprojekt nu forsøge at lave om på. 

De ældre medicinske patienter vil blive undersøgt 

af en fysioterapeut eller en ergoterapeut allerede 

i løbet af de to første døgn, hvor de er indlagt. 

I dag bliver terapeuterne først inddraget, når 

patienten har været indlagt i længere tid, og der 

er tale om komplicerede forløb. 

Som en del af projektet lægger hospitalets ergoog 

fysioterapeuter en plan for den træning og 

aktivitet, som skal sættes i gang allerede under 

indlæggelsen, og som kan bruges af kommunen 

også efter udskrivningen. 

Forskningsansvarlig terapeut Thomas Maribo, 

thommari@rm.dk 

udforsk · 53

Nyt om navne ...og andet nyt 

54 · udforsk 

nyt om navne 

doktorgraden 

Doktor i sukkersyge 

Afdelingslæge Troels 

Krarup Hansen, Medicinsk 

Endokrinologisk Afdeling MEA, 


har opnået doktorgrad på en 

afhandling om ”Mannosebinding 

lectin in diabetes”. 

Doktor i blærefunktion 

Overlæge Lars Henning Olesen, Urinvejskirurgisk 

Afdeling K, Aarhus Universitetshospital har opnået 

doktorgrad på en afhandling med titlen The 

development of voiding. Experiental and clinical 

aspects”. 

nye professorer 

Epidemiologi 

Speciallæge, ph.d. Mogens Vestergaard er per 1. 

marts udnævnt til professor i almenmedicinsk 

epidemiologi ved Institut for Folkesundhed/ 

Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus 

Universitet. 

Medicinsk analytisk kemi 

Afdelingsleder, lektor, Mogens Johannsen, er 

per 1. april udnævnt til professor i Medicanal 

Analytical Chemistry ved Retsmedicinsk Institut, 

Aarhus Universitet. 

MR-billededannelse 

Lektor, dr.med. Hans StødkildeJørgensen, 

Nuklearmedicinsk Afdeling og PETCenter, Aarhus 

Universitetshospital er per 1. maj udnævnt til 

klinisk professor indenfor eksperimentel Magnetic 

Resonans Imaging resonans ved Institut for Klinisk 

Medicin, Aarhus Universitet. 

Biostatistik 

Lektor Erik Parner er per 1. juli udnævnt til professor 

i biostatistik ved Afdeling for Biostatistik, 

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. 

Epigenetik 

Lektor Anders Lade Nielsen er per 1. august 

udnævnt til professor i epigenetik ved Institut for 

Biomedicin, Aarhus Universitet. 

Virologi 

Ledende overlæge, dr.med. Svend Ellermann 

Eriksen, Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus 

Universitetshospital, er per 1. september udnævnt 

til klinisk professor i virologi ved Institut for 

Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. 

Klinisk farmakologi 

Overlæge, dr.med. Jørgen Rungby, Institut for 

Biomedicin, Aarhus Universitet, er per 1. september 

udnævnt til professor i klinisk farmakologi 

ved Health, Aarhus Universitet. 

Iskæmisk hjertesygdom 

Overlæge, dr.med. Steen Dalby Kristensen, 

Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital, 

er per 1. oktober udnævnt til klinisk 

professor i iskæmisk hjertessygdom ved Institut 

for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. 

Hjerte-lunge-karsygdomme 

Overlæge, dr.med., klinisk lektor Henning 

Mølgaard, Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus 

Universitetshospital, er per 1. oktober tiltrådt et 

20 procents klinisk professorat inden for hjertelungekarsygdomme 

ved Enhed for Medicinsk 

Uddannelse, Aarhus Universitet. 

Motorisk rehabilitering 

Overlæge, dr.med. Henning Andersen, Neurologisk 

Afdeling F, Aarhus Universitetshospital, er per 

1. oktober udnævnt til klinisk professor indenfor 

motorik rehabilitering ved Health, Aarhus 

Universitet. 

Professor Søren Riis 

Paludan, Aarhus 

Universitet er i år modtager 

af den prestigefyldte 

norske Anders Jahrepris 

for yngre medicinske 

forskere for sin innovative 

forskning i kroppens 

forsvar mod virusinfektioner. 

Søren Riis Paludan 

forsker i krydsfeltet mellem virologi (læren om 

virus) og immunologi (læren om immunsystemet). 

Han beskæftiger sig mere specifikt med, hvordan 

immunsystemet registrerer virusinfektioner, hvordan 

virus forsøger at undvige dette, og hvordan 

det bidrager til bekæmpelse af infektioner og 

udvikling af sygdomme. 

Han har på få år været i stand til at afdække 

mange vigtige aspekter af dette krydsfelt. 

Han betragtes som pioner inden for forskning 

i immunforsvarets cellulære receptorer, som 

Arbejdsmedicin 

Overlæge, ph.d. Henrik A. Kolstad, Arbejdsmedicinsk 

Klinik, Aarhus Universitetshospital er 

per 1. oktober udnævnt til klinisk lærestolsprofessor 

i arbejdsmedicin ved Institut for Klinisk 

Medicin, Aarhus Universitet. 

Hjertearytmier 

Overlæge, dr.med. Jens Cosedis Nielsen, 

Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital, 

er per 1. november tiltrådt et ekstraordinært 

klinisk professorat inden for behandling af 

hjertearytmier. 

Kredsløbssygdomme 

Forskningsoverlæge, dr.med. Jes S. Lindholt, 

Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, 

er per 1. november udnævnt til professor i forebyggelse 

af kredsløbssygdomme ved Institut for 

Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. 

Apopleksi 

Overlæge, dr.med. Grete Andersen, Neurologisk 

Afdeling F, Aarhus Universitetshospital er per 1. 

november udnævnt til klinisk professor i apopleksi 

ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus 

Universitet. 

pionerprofessor modtager prestigefyldt pris 

detekterer tilstedeværelsen af infektiøse mikroorganismer. 

Dette område har stor international 

bevågenhed og årets Nobelpris i Fysiologi og 

Medicin er for nyligt givet til grundlæggerne af 

netop dette forskningsfelt. Søren Riis Paludans 

forskning har til formål at bidrage til at skabe et 

bedre vidensgrundlag for at udvikle nye og mere 

effektive vacciner, samt at forbedre behandlingen 

af infektionssygdomme og potentielt også autoimmune 

sygdomme. 

Søren Riis Paludan er 39 år. Han har siden han 

blev kandidat i 1998 gjort lynkarriere på Aarhus 

Universitet: Han forsvarede sin ph.d.afhandling i 

2000, derefter en doktorafhandling i 2003 og blev 

professor i 2010. 

Prisen på 400.000 NKR deles med en finsk professorkollega. 

Anders Jahreprisen er blevet uddelt 

af Universitetet i Oslo siden 1960, og er en af de 

mest prestigefyldte priser inden for medicinsk 

forskning i de nordiske lande. Sammen med 

hovedprisen på 1.000.000 kr. bliver den kaldt 

”den lille nobelpris”.

hæderspris til visionær studieleder 

Lektor, ph.d., Anne Mette Mørcke har stået i 

spidsen for en storstilet reform af den lægefaglige 

kandidatuddannelse. Hun er nu blevet hædret 

for sit store arbejde som studieleder med tildelingen 

af Aarhus Universitets Jubilæumsfonds 

Pædagogiske Hæderspris. 

Lægeuddannelsens mål – hvad, hvordan og 

hvorfor? Sådan lød første del af overskriften på 

Anne Mette Mørckes ph.d.afhandling, som hun 

forsvarede i december 2003. 

Arbejdet for sammenhæng mellem uddannelse 

og arbejdsliv har været intakt siden da. Anne 

Mette Mørcke har altid været fortaler for en tæt 

sammenhæng mellem lægeuddannelsens teori 

og praksis. 

Hendes forskning i lægeuddannelsens metodik er 

i dag publiceret både i Danmark og internationalt, 

og hun har gennem sin karriere undervist 

både studerende og undervisere i emnet. 

Anne Mette Mørcke blev i 2004 adjunkt og senere 

lektor ved Center for Medicinsk Uddannelse, 

Aarhus-professor 

opbygger forskningscenter i kina 

professor, ph.d., dr.odont. peter svensson fra 

institut for Odontologi, Aarhus universitet, er 

udnævnt til visiting professor samt honorary 

director for ’sino-denmark Orofacial pain and 

TMd research Centre, stomatological school 

of nanjing Medical Centre’ i en tre-årig 

periode. 

Peter Svensson skal i Nanjing dels styrke den lokale 

behandling af patienter med smerter i ansigt og 

mund, herunder besvær i kæben, dels være med 

til at opbygge et lokalt, kinesisk forskningsmiljø 

på feltet. Det er et specialefelt, som han til daglig 

beskæftiger sig med som leder af Afdeling for 

Klinisk Oral Fysiologi på Aarhus Universitet, hvor 

niveauet i forskning og behandling tiltrækker 

forskere og ph.d.studerende fra andre steder i 

verden. 

Feltet, der i fagsprog kaldes orofaciale smerter 

og temporomandibulær dysfunktion (TMD), er til 

gengæld et område, som millionbyen Nanjing 

satser hårdt på at få til at blomstre. Derfor har den 

ansete universitetsby bl.a. investeret i forskningsmæssigt 

apparatur og nye lokaler til centret. 

Aarhus Universitet. I februar 2010 overtog hun 

posten som studieleder for lægeuddannelsen på 

AU. Her har hun lagt et stort arbejde i udviklingen 

af en ny studieordning for kandidatuddannelsen. 

Et innovativt arbejde der får mange 

rosende ord med på vejen: 

Anne Mette Mørcke har haft modet til at 

udfordre konventionel tænkning samtidig med, 

at hun har haft de eksisterende kvaliteter i 

uddannelsen for øje. Reformen har været et 

omfattende projekt, hvor hun har været fantastisk 

til at inddrage både studerende, undervisere, 

administrationen og ikke mindst aftagerne. 

Det er i høj grad hendes fortjeneste, at 

de kommende lægevidenskabelige kandidater 

vil være endnu bedre rustet til at varetage deres 

fremtidige rolle som læger, siger Allan Flyvbjerg, 

dekan på Health. 

Hædersprisen, som ud over æren også inkluderer 

100.000 kr., blev overrakt i forbindelse med 

Universitetets årsfest. 

Det nye forskningscenter åbnede 1. august 2011 og 

har foreløbig bl.a. tilknyttet tre kinesiske ph.d.studerende, 

der som led i aftalen skal på kortere 

forskningsophold på Aarhus Universitet. Desuden 

vil danske ph.d.studerende sandsynligvis kunne 

tage til Nanjing for at deltage i bl.a. kliniske 

forskningsprojekter. 

udforsk · 55 

Fotos og illustration: Tonny Foghmar, John Kristensen, Michael Harder, Ken Kragsfeldt m.fl.

Af Finn Marsbøll Foto Helene Bagger 

Forskningspsykolog Anne-Mette Lange (45) fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Centers (BUC) Forskningafsnit i Risskov har stærke 

bånd til England. 

Her er hun er uddannet, og her har hun har boet og arbejdet i 

15 år. 

– Jeg er uddannet og opdraget i det engelske sundhedssystem, 

og har arbejdet seks år i børnepsykiatrien som psykolog på et hospital 

i London, siger Anne-Mette Lange. 

Med den basis kan hun tydeligt se forskelle på det engelske og 

det danske behandlingssystem i børnepsykiatrien. En stor forskel 

er ifølge Anne-Mette Lange, at der i Danmark ikke er så meget fokus 

på behandling som i England. 

en afgørende rolle 

– Børnepsykiatrien i Danmark har en afgørende rolle at spille i 

evidensbaserede behandlingstilbud til børn og unge med psykiske 

forstyrrelser, og det er netop et evidensbaseret projekt, som Anne- 

Mette Lange nu er tovholder på. 

Projektet går kort fortalt ud på at hjælpe forældre til børn med 

ADHD i at blive bedre til at håndtere deres barns adfærd og udvikle 

aktuel forsker 

Forskningspsykolog AnneMette Lange 

Den engelske forbindelse 

barnets impulskontrol, opmærksomhed og reguleringsevner. 

For hvad stiller man op, når små episoder udvikler sig til større 

kriser i den lille familie. Et svar på det spørgsmål er forældretræning. 

Indtil nu har der ikke været et tilgængeligt tilbud om 

forældretræning i dansk børnepsykiatri, men det bliver der nu 

med omdrejningspunkt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. 

Forældretrænings-projektet, der er støttet med 10 mio. kroner 

af Trygfonden og medfinansieret af BUC, skal løbe de næste 

fem år. I England har man stor erfaring med forældretræningsprojekter, 

og Anne-Mette Lange samarbejder med førende ADHD 

eksperter i Southampton og Nottingham. De har specielt udviklet 

et program, der retter sig mod behandling af ADHD-symptomer. 

Erfaringer fra den britiske forskning viser, at en tidlig indsats 

hjælper med til, at børnene bliver bedre til at koncentrere 

sig. De bliver mindre urolige, og de har nemmere ved at få styr 

på deres impulser. 

Nyheden om forældretræningsprojektet har fundet vej bl.a. 

til DR 2 og tidligere på efteråret rejste Anne-Mette Lange til 

England sammen med et kamerahold for at lave optagelser til 

et program om forældretræningsprogrammet. Programmet vil 

blive sendt i starten afdet nye år. 

Tema næste nummer: nye landområder for forskning

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?