Tand for tunge Trange tider Uden for nummer - Elbo
Tand for tunge Trange tider Uden for nummer - Elbo
Tand for tunge Trange tider Uden for nummer - Elbo
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Tand</strong> <strong>for</strong> <strong>tunge</strong><br />
Interview med tre psykologer om<br />
deres erfaring med og holdning<br />
til tavshedspligt.<br />
SIDE 8<br />
<strong>Trange</strong> <strong>tider</strong><br />
Hvordan overlever psykologfagligheden<br />
i de økonomisk trængte<br />
kommuner?<br />
SIDE 12<br />
13. maj 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening<br />
Liv på<br />
grænsen<br />
Rejsebrev fra dansk studerende, der<br />
arbejder et halvt år i psykologisk klinik på<br />
grænsen mellem Thailand og Burma.<br />
SIDE 4<br />
<strong>Uden</strong> <strong>for</strong> <strong>nummer</strong><br />
Personer med en funktionel<br />
lidelse negligeres både i somatikken<br />
og psykiatrien.<br />
SIDE 16<br />
8
› LEDER<br />
I Dansk Psykolog Forening går fællesskabet<br />
<strong>for</strong> ikke i opløsning. Det er blandt andet det,<br />
årsmøder.<strong>Tand</strong><br />
vi markerer, når vi holder<br />
Sin egen lykkes smed<br />
I<br />
disse dage er mange af Dansk Psykolog Forenings medlemmer samlet<br />
til årsmøde i Nyborg. Det tema, vi mødes om, er ”Lykkeridderen” –<br />
individualiseringens frontfigur. Den person, der kun vil sit eget.<br />
Fagligt et værdigt emne at drøfte, men også organisatorisk. Ikke mindst<br />
i fag<strong>for</strong>eninger, <strong>for</strong> hvem maj måned har en historisk betydning,<br />
og hvor fællesskabet rækker langt ud over de rituelle markeringer<br />
den første i måneden.<br />
Grundlæggende er Dansk Psykolog Forening som de<br />
øvrige fag<strong>for</strong>eninger <strong>for</strong>handlingsorganisationer med det<br />
vigtige mål at tjene fællesskabets – og indirekte dermed<br />
den enkeltes – bedste. En af vores <strong>for</strong>nemste opgaver<br />
er overenskomster. Søger vi fx i en overenskomst at<br />
opnå et resultat <strong>for</strong> en mindre del af den gruppe, der<br />
<strong>for</strong>handles <strong>for</strong>, er det med tanke på det langsigtede<br />
perspektiv: at det enkelte snævre resultat åbner <strong>for</strong> de<br />
mange brede resultater efterfølgende.<br />
En sådan filosofi giver ikke det hurtige kick,<br />
lykkeridderen lever af. Lykkeridderen <strong>for</strong>mår måske<br />
at realisere sin individuelle kontrakt med dertilhørende<br />
løn mv. på kort sigt, men med 35 eller 40 år på<br />
arbejdsmarkedet falder slutresultatet negativt ud, hvis<br />
løndannelse og øvrige arbejdsvilkår bygges på, hvad<br />
man kan rage til sig i nuet – på bekostning af andre.<br />
Når vi helst vil have kollektive overenskomster,<br />
hænger det der<strong>for</strong> sammen med, at det bedste <strong>for</strong> alle<br />
er, at fællesskab går frem <strong>for</strong> ”egenskab”. Man løfter<br />
bedst i flok, <strong>for</strong> nu at gribe til en frase. Prisen bliver, at<br />
ingen får sin helt egen vilje. Det er kun et problem <strong>for</strong> lykkeridderen,<br />
<strong>for</strong> hvem hensynet til ”den anden” <strong>for</strong>svinder.<br />
I Dansk Psykolog Forening går fællesskabet ikke i opløsning.<br />
Det er blandt andet det, vi markerer, når vi holder<br />
årsmøder.<br />
Roal Ulrichsen, <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Dansk Psykolog Forening<br />
<strong>tunge</strong><br />
Interview med tre psykologer om<br />
deres erfaring med og holdning<br />
til tavshedspligt.<br />
SIDE 8<br />
<strong>Trange</strong> <strong>tider</strong><br />
<strong>Uden</strong> <strong>for</strong> <strong>nummer</strong><br />
Hvordan overlever psykologfag-<br />
Personer med en funktionel<br />
ligheden i de økonomisk trængte<br />
lidelse negligeres både i somatik-<br />
kommuner?<br />
ken og psykiatrien.<br />
SIDE 12<br />
SIDE 16<br />
Medlemsblad <strong>for</strong><br />
Dansk Psykolog Forening<br />
Dansk Psykolog Forening<br />
Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. 35 26 99 55.<br />
E-mail: dp@dp.dk<br />
www.danskpsykolog<strong>for</strong>ening.dk<br />
Psykolog Nyt<br />
Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. 35 26 99 55.<br />
E-mail: p-nyt@dp.dk<br />
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.<br />
Redaktion:<br />
Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør<br />
Jørgen Carl, redaktør<br />
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer<br />
DK ISSN: 0901-7089<br />
Design og produktion:<br />
Mediegruppen A/S<br />
Tryk:<br />
Jørn Thomsen/<strong>Elbo</strong> A/S<br />
Trykt med vegetabilske farver<br />
på miljøgodkendt papir<br />
Oplag:<br />
Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.<br />
Trykoplag: 9.500 ex.<br />
Medlem af Danske Specialmedier<br />
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke<br />
nødvendigvis redaktionens eller <strong>for</strong>eningens<br />
holdninger. Redaktionen <strong>for</strong>beholder sig ret<br />
til at afvise, <strong>for</strong>korte eller redigere indsendte<br />
artikler. Redaktionen påtager sig ikke<br />
ansvar <strong>for</strong> artikler, der indsendes uop<strong>for</strong>dret.<br />
Forsidefoto: Kasper Haun<br />
Jobannoncer 2011<br />
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk<br />
Ved manus Ved reproklar<br />
Helsider:<br />
176 x 237 mm:<br />
Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-<br />
Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-<br />
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:<br />
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.<br />
Prisliste: www.danskpsykolog<strong>for</strong>ening.dk<br />
Farvetillæg (CMYK):<br />
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-<br />
Alle priser ekskl. moms.<br />
13. maj 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening<br />
8<br />
Liv på<br />
grænsen<br />
Rejsebrev fra dansk studerende, der<br />
arbejder et halvt år i psykologisk klinik på<br />
grænsen mellem Thailand og Burma.<br />
SIDE 4<br />
Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.<br />
Deadline (kl. 12)<br />
Nr. Deadline Udgivelse<br />
10 23/5 10/6<br />
11 6/6 24/6<br />
12 20/6 8/7
Beskæftigelsen skal sikres<br />
Som opfølgning på undersøgelsen ”Psykologers<br />
Beskæftigelse 2010” iværksætter<br />
Dansk Psykolog Forening frem til 2012<br />
en række initiativer, der skal fremtidssikre<br />
psykologers jobmuligheder.<br />
En konklusion på undersøgelsen blev,<br />
at flere psykologer uddannes og de studerende<br />
debuterer tidligere på studiet. Hertil<br />
kommer, at seniorerne <strong>for</strong>lader arbejdsmarkedet<br />
relativt sent. Der <strong>for</strong>ventes<br />
at være behov <strong>for</strong> 250-450 nye job hvert<br />
For lidt viden om stress<br />
Tal<br />
Op mod en million danskere har adgang<br />
til behandling ved privathospitaler i kraft<br />
af en privat sundheds<strong>for</strong>sikring, og de<br />
bruger der<strong>for</strong> de offentlige hospitaler<br />
mindre end borgere uden <strong>for</strong>sikring. Helt<br />
præcis er der tale om et reduceret <strong>for</strong>brug<br />
svarende til 385 kr. pr. person pr. år.<br />
Det viser en ny undersøgelse gen-<br />
år <strong>for</strong> at sikre en uændret beskæftigelsesgrad<br />
fra 2015.<br />
Foreningen sætter fra andet kvartal af<br />
2011 fokus på vækstmulighederne i erhvervslivet,<br />
rettet mod psykologers muligheder<br />
<strong>for</strong> at opnå ansættelse i det private<br />
erhvervsliv. Prioriteringen af privatansatte<br />
psykologer begrundes med den<br />
aktuelle situation på det private arbejdsmarked,<br />
hvor der p.t. kan spores periodiske<br />
stigninger i beskæftigelsen.<br />
mnø<br />
Vi ved, at stress er naturligt, og at vi har gavn af at være stressede i enkeltstående, pressede<br />
situationer som fx en eksamen eller en kortere periode med spidsbelastning på<br />
arbejdet. Vi ved også, at længere perioder med stress kan gøre os syge og øge risikoen<br />
<strong>for</strong> fx hjertekarsygdomme. ”Men vi mangler stadig reel viden om, hvor meget vi præcis<br />
skal stresse, før vi bliver syge, hvordan man gør risikoen <strong>for</strong> sygdom mindre eller hvordan<br />
vi finder de bedste veje ud af stresssuppedasen”, siger Naja Hulvej Rod til videnskab.dk.<br />
Naja Hulvej Rod <strong>for</strong>sker i stress på Institut <strong>for</strong> Folkesundhedsvidenskab på Københavns<br />
Universitet, og stiller sig på grund af den begrænsede viden om stress kritisk over<br />
<strong>for</strong> virksomheders stresskonsulenter. Hun mener, at de i nogle tilfælde mangler ordentlig<br />
uddannelse og <strong>for</strong>søger at finde hurtige løsninger.<br />
Ifølge Naja Hulvej Rod er et ordentligt stress<strong>for</strong>skningsmiljø, der kan bringe os<br />
nærmere nogle svar, først nu ved at blive etableret.<br />
dnp<br />
<strong>for</strong> sundheds<strong>for</strong>sikringer<br />
nemført af <strong>for</strong>skere fra Center <strong>for</strong> Anvendt<br />
Sundhedstjeneste<strong>for</strong>skning og Teknologivurdering,<br />
Syddansk Universitet.<br />
De sundheds<strong>for</strong>sikrede adskiller sig<br />
fra gennemsnittet af befolkningen. De er<br />
marginalt yngre og i højere grad mænd,<br />
gifte, etnisk danske, bosiddende på Sjælland,<br />
uddannede, fuldtidsarbejdende,<br />
› I KORT FORM<br />
8888<br />
medlemmer<br />
Dansk Psykolog Forening vokser<br />
støt og kan med udgangen<br />
af april 2011 notere et medlemstal<br />
på 8888.<br />
Væksten er netop nu særlig<br />
stor blandt de studerende medlemmer.<br />
I marts 2010 udgjorde<br />
deres tal 905 mod nu 1237.<br />
Stigningen hænger primært<br />
sammen med beslutningen på<br />
sidste års general<strong>for</strong>samling om<br />
et meget lavt kontingent <strong>for</strong><br />
studerende det første år, de er<br />
medlemmer. Øvrige medlemsgrupper<br />
er præget af en mere<br />
afdæmpet vækst. I alt er medlemstallet<br />
de seneste 13 måneder<br />
steget med 627.<br />
jc<br />
vellønnede, ansat i aktieselskaber og med<br />
tydelig overrepræsentation i visse brancher.<br />
De har færre kontakter til egen læge<br />
og praktiserende speciallæger og køber<br />
mindre receptpligtig medicin end gennemsnitsborgeren.<br />
Se rapporten på www.sdu.dk.<br />
jc<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 3
› REJSEBREV<br />
On the borderline<br />
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011
FOTOS: FORFaTTEREN O<br />
En dansk psykologistuderende beretter fra en<br />
klinik ved den thai-burmesiske grænse. Efter<br />
et halvt års ophold har tid, kultur og psykologfaglighed<br />
fået helt ny betydning <strong>for</strong> ham.<br />
mtrent<br />
8.400 km fra Aarhus Universitet ligger<br />
den nordvestligste thailandske grænseby<br />
Mae Sot. På den anden side af grænsen ligger<br />
den krigsprægede burmesiske stat Karen State.<br />
Halvdelen af Mae Sots 300.000 indbyggere<br />
er illegale burmesiske flygtninge. En by,<br />
hvor et overvældende antal thailandske politibetjente spankulerer<br />
rundt i gaderne og åbenlyst opkræver kulsorte penge af disse flygtninge,<br />
som til gengæld får en begrænset frihed retur. Indtil næste<br />
gang. Og kun hvis de kan betale.<br />
Udsigten på en køretur gennem Mae Sot er <strong>for</strong>virrende. Man<br />
ser nyrige thailændere og kinesere, som har tjent fedt på grænsehandel.<br />
De bor i store villaer og kommer som regel drønende i<br />
kæmpestore pickups. Længere nede ad gaden er det slummen og<br />
elendigheden, der springer i øjnene. Her sover folk enten i faldefærdige<br />
træskure eller på gaden blandt geder, får, høns og vilde<br />
hunde. Frivillige vesterlændinge kommer oksende på cykel på vej<br />
fra det ene møde til det næste. Kontrasterne i byen er til at få øje<br />
på og mangfoldigheden, hvor kristne, muslimer og buddhister lever<br />
side om side, er stor.<br />
Midt i dette virvar ligger Mae Tao Clinic (MTC). MTC er et<br />
hospital drevet af burmesere og frivillige, udelukkende baseret på<br />
donationer, og som tilbyder lægehjælp til burmesiske flygtninge.<br />
Klinikken har også en psykologisk afdeling, og her tog jeg til <strong>for</strong><br />
seks måneder siden sammen med en medstuderende, Ida Knakkergaard,<br />
<strong>for</strong> at arbejde frivilligt.<br />
Forventninger, der ikke holdt<br />
I min alt <strong>for</strong> tungt pakkede bagage, som ud over tøj indeholdt donationer<br />
til klinikkens børn fra Lego, havde jeg medbragt et billede.<br />
Et billede, der <strong>for</strong>estillede <strong>for</strong>ventninger om min kommende<br />
tilværelse i Thailand. Af dette billede fremstod det klart, at jeg<br />
skulle arbejde som psykolog under supervision i klinisk <strong>for</strong>stand.<br />
Der ville være tolk til stede og det ville være svært i begyndelsen,<br />
men derefter ville det køre derudad.<br />
Da vi ankom på klinikken en varm novemberdag, gik det medbragte<br />
billede omgående itu. Ikke blot rammen krakelerede, men<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 5
selve billedet blev revet i bittesmå stykker, og grønne <strong>for</strong>ventninger<br />
dalede mod jorden, nu parat til at blive samlet op igen og sammensat<br />
i et nyt motiv af erfaringer.<br />
Trods korrespondance gennem et år med MTC’s ledelse virkede<br />
personalet på klinikkens psykologafdeling yderst overrasket<br />
og <strong>for</strong>virret over vores ankomst. For afdelingens manager var gode<br />
råd dyre i <strong>for</strong>hold til, hvad han skulle stille op med de to aliens, der<br />
nu stod <strong>for</strong>an ham.<br />
Afdelingen består af seks fastansatte, alle burmesiske, hvoraf<br />
kun én taler flydende engelsk. Sprogbarrieren og manglende kulturelt<br />
kendskab gjorde mildest talt starten på vores ophold noget<br />
vaklende. Specielt var det svært at vænne sig til hverdagens sløve<br />
tempo. Den første tværkulturelle lærestreg vedrørte netop tiden;<br />
det er ikke muligt at arbejde effektivt i ineffektive omgivelser. Den<br />
vante <strong>for</strong>nemmelse af ubehag, opstået ved at <strong>for</strong>lade læsesalen til<br />
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Baggrund<br />
artiklens <strong>for</strong>fatter og hans medstuderende har opholdt<br />
sig i Mae Sot, på grænsen mellem Thailand<br />
og Burma, siden den 1. no vember 2010. Efter et<br />
halvt års arbejde ved Mae Tao Clinic <strong>for</strong>lader de<br />
stedet med udgangen af april 2011 og vender tilbage<br />
<strong>for</strong> at afslutte psykologstudiet på aarhus<br />
Universitet.<br />
frokostpause og samtidig konstatere ikke at have nået en tredjedel<br />
af det <strong>for</strong>ventede, sad stadig i min krop. Denne reaktion måtte aflæres<br />
og erstattes med tålmodighed.<br />
Et omvandrende leksikon<br />
Tålmodighed, ydmyghed, åbenhed og en god portion nysgerrighed<br />
var ingredienserne i den opskrift, jeg skulle følge <strong>for</strong> at tage<br />
ved lære af de nye omgivelser.<br />
Den første arbejdsmæssige oplevelse var grænseoverskridende.<br />
Jeg skulle følge vores kollega i at lede en session i gruppeterapi.<br />
Troede jeg. ”Hvad vil du sige til denne patient <strong>for</strong> at hjælpe hende?”,<br />
lød spørgsmålet på gebrokkent engelsk fra min burmesiske<br />
kollega Thanda Thew, da jeg første gang sad over <strong>for</strong> en patient.<br />
Mine tanker gik i stå. Ud over det chokerende syn, der ventede, da<br />
vi entrerede patientafdelingen, var jeg også meget overrasket over
min uventede rolle – fra føl til psykolog. Desuden anede jeg af naturlige<br />
årsager ikke råd <strong>for</strong>, hvad man siger til en døende kvinde<br />
med en baby, som tilmed var stærkt skadet på fødderne fra et militærangreb<br />
på deres landsby.<br />
Ud fra denne oplevelse og flere lignende var der et par ting,<br />
som gik op <strong>for</strong> mig. De fleste burmesere anser en vesterlænding<br />
med uddannelse <strong>for</strong> at være et omvandrende leksikon. Der<strong>for</strong> gik<br />
min kollega fra førnævnte situation ud fra, at jeg som dansk psykologistuderende<br />
måtte vide, hvad der normativt skulle siges <strong>for</strong><br />
at hjælpe denne stærkt traumatiserede kvinde.<br />
En anden erkendelse følger af den første. Burmeserne har uhyre<br />
begrænset adgang til uddannelse. Mine kolleger er ikke ”rigtige”<br />
psykologer, men er selv flygtninge med en meget basal uddannelse<br />
i medicin og emotionel støtte. Mit <strong>for</strong>ventningsbillede viste,<br />
at vi skulle lære terapeutiske færdigheder af psykologer fra en anden<br />
kultur. Mine kolleger <strong>for</strong>ventede det modsatte. Der var altså<br />
mange <strong>for</strong>ventninger, der måtte afstemmes, før en nærmere definition<br />
af min rolle i dette eventyr blev tydeligere.<br />
Gode intentioner ikke altid nok<br />
Han er født i Burma, men kan aldrig vende tilbage, <strong>for</strong>di han valgte<br />
at uddanne sig til psykolog i Australien.<br />
Jeg taler her om manden, som blev min mentor under hele opholdet.<br />
Dr. Aung Myint er umulig at aldersbestemme og vil ikke<br />
selv ud med sproget. At møde ham blev vendepunktet <strong>for</strong> mig. En<br />
mand med en så stor visdom, men på samme tid i besiddelse af en<br />
utrolig respekt og ydmyghed over <strong>for</strong> andre, havde jeg aldrig mødt<br />
før.<br />
”Er du fremmed, så vær ydmyg, hvis du ikke taler sproget, vær<br />
da dobbelt så ydmyg.” ”In<strong>for</strong>mationer underrepræsenterer altid<br />
virkeligheden.” Disse to råd gav han mig fra starten. Han <strong>for</strong>langte<br />
tålmodighed og ydmyghed. Til gengæld viste han mig en tillid,<br />
jeg som studerende aldrig før i Danmark er blevet vist.<br />
Senere <strong>for</strong>stod jeg meningen bag disse råd. Jeg har oplevet alt<br />
<strong>for</strong> mange vesterlændinge med gode intentioner komme her til<br />
Mae Sot med den naive holdning, at de nu skal ned og vise de stakkels<br />
fattige mennesker, hvor skabet skal stå, og hvordan kagen skal<br />
skæres. Problemet er dog, at folk, der bor i bambushytter, slet ikke<br />
bruger skabe og ej heller har råd til kniv eller kage.<br />
Af-akademisering<br />
Efter en periode med perifer deltagelse i et væld af <strong>for</strong>skellige aktiviteter<br />
gik arbejdet <strong>for</strong> alvor i gang. At undervise en gruppe burmesiske<br />
kvinder i PTSD hos børn, som et led i deres uddannelse,<br />
var den første opgave. Ved hjælp af mine medbragte noter fik jeg<br />
hurtigt lavet nogle handouts og var klar.<br />
Jeg mødtes med min oversætter, en ung mand iført engelsk<br />
fodboldtrøje fra midt 90’erne, <strong>for</strong> at gennemgå undervisningen.<br />
Han nikkede på sædvanlig asiatisk manér venligt ja til, at han var<br />
med på, hvad undervisningen handlede om. Alligevel efterspurgte<br />
jeg hans <strong>for</strong>klaring af en traumatisk oplevelse. ”Et traume er, når<br />
man falder til fodbold og bliver skadet”, lød hans eksempel. Noget<br />
sagde mig, at han alligevel ikke var helt med. Jeg vidste allerede, at<br />
psykologiske termer ikke er specielt udbredte i Burma, men hvis<br />
”traumatisk oplevelse” ikke engang <strong>for</strong>stås i psykologisk <strong>for</strong>stand,<br />
hvordan skulle de så have en jordisk chance <strong>for</strong> at <strong>for</strong>stå begreber<br />
som multi- og ækvifinalitet?<br />
Paradoksalt er det, at der ikke findes et begreb <strong>for</strong> noget, som<br />
rigtig mange burmesere er, nemlig traumatiserede. Jeg måtte nu<br />
smide de akademiske briller og tilpasse undervisningen situationens<br />
krav. Det var faktisk noget af en ud<strong>for</strong>dring, hvilket bevidner,<br />
hvor akademiseret blot tre år på universitet kan gøre én. Bag mit<br />
øre vil der i fremtiden stå noteret, at folk ikke nødvendigvis <strong>for</strong>står<br />
det sprog, der tales inden <strong>for</strong> universitetets vægge.<br />
Senere hen fik vi en mere permanent opgave. Nærmere bestemt<br />
en sag på et børnehjem, der involverede neglekt i en alvorlig<br />
grad. En følelsesmæssig hård opgave, men særdeles lærefuld og<br />
berigende.<br />
Kulturpsykologiske <strong>for</strong>skelle<br />
Vi kommer ikke uden om ham, Franzoi – vores alle sammens socialpsykologiske<br />
grundbogs<strong>for</strong>fatter. I hvert kapitel benævner Frazoi<br />
de fremstillede teoriers usikkerhed i <strong>for</strong>hold til østlig psykologi.<br />
Det individuelle selv kontra det sociale selv benævnes som den<br />
største kulturpsykologiske <strong>for</strong>skel.<br />
Der<strong>for</strong> var jeg inden afrejsen yderst spændt på, om jeg ville få<br />
det sociale selv at se. Det gjorde jeg. På MTC’s psykologiske afdeling<br />
er det normalt <strong>for</strong> en klient at medbringe hele familien til individuel<br />
konsultation og lade dem tale mindst lige så meget som<br />
klienten selv. Psykologisk praksis, som vi kender den hjemmefra,<br />
giver ikke mening her. En burmeser vil aldrig <strong>for</strong>holde sig individuelt<br />
til sig selv. For en misbruger ville den største motivation <strong>for</strong><br />
afvænning ikke være overlevelse, men afgjort at genvinde sin sociale<br />
rolle i samfundet og familien.<br />
En anden afgørende faktor, der besværliggør psykologien, som<br />
vi <strong>for</strong>står den, er burmeseres ukuelige anstrengelser <strong>for</strong> ikke at tabe<br />
ansigt. Det er ikke socialt acceptabelt at udvise store følelser og<br />
der<strong>for</strong> heller ikke normalt at tale om dem. Dette kaldes Ana.<br />
Negative hændelser afværges ofte med et smil.<br />
Mit bedste eksempel herpå er, da min chef, Saw Ku Thew, grinende<br />
trådte ind på vores kontor og <strong>for</strong>talte mig, at en bombe var<br />
faldet, en kilometer fra hvor vi sad. Bomben dræbte tre og sårede<br />
toogtyve. Det var svært at begribe, hvad han sagde, <strong>for</strong>di hans mimik<br />
var i uoverensstemmelse med hans ord. Først da jeg hørte militærhelikopterne<br />
over taget, gik det op <strong>for</strong> mig, hvad han havde sagt.<br />
I nye og uvante omgivelser har jeg set mig selv og min uddannelse<br />
i et nyt lys og har fået tilbudt en alternativ <strong>for</strong>ståelsesramme.<br />
Jeg glad <strong>for</strong> at have taget noget tid ud og have levet noget liv, før<br />
jeg engang skal hjælpe andre med at leve deres.<br />
Det kan varmt anbefales.<br />
Kasper Haun, stud.psych., Aarhus Universitet<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 7
› INTERVIEW x 3<br />
Psykologer i vidneskranken<br />
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Tavshedspligten kan kun vige, hvis det <strong>for</strong>hindrer<br />
mennesker i at komme til skade fremover. Ellers<br />
ikke. Det er to <strong>for</strong>skere og en privatpraktiserende<br />
psykolog enige om.
Yvonne Kronberg,<br />
specialist i psykoterapi,<br />
privatpraktiserende psykolog<br />
i Hillerød:<br />
H<br />
vad betyder det <strong>for</strong> dit arbejde, at du har tavshedspligt?<br />
- I det daglige tænker jeg ikke over tavshedspligten.<br />
Den ligger fuldstændig implicit som en sikker<br />
grund i ethvert <strong>for</strong>løb. Terapi handler utrolig meget om at etablere<br />
en god <strong>for</strong>bindelse og en gensidighed og tillid i relationen,<br />
og her er tavshedspligten fundamentet. Klienten ved, at han eller<br />
hun kan sige alt her, det kommer ikke ud af dette rum.<br />
Hvor vigtigt er det i praksis?<br />
- Der er mange steder i det moderne samfund, hvor man<br />
skal skrive under på samtykkeerklæringer, fx i sager om fleksjob,<br />
førtidspension eller sygedagpenge skriver klienten under på, at<br />
kommunen må indhente oplysninger om dem hos psykologen.<br />
Så oplever jeg indimellem, at de spørger til min tavshedspligt:<br />
”Det her, det kommer ingen vegne?”. De ved godt, at jeg har<br />
tavshedspligt, men når de er pressede, bliver de usikre ved at<br />
<strong>for</strong>tælle noget, som er meget privat. De er nødt til at give samtykke<br />
<strong>for</strong> at få sygedagpenge, men usikre på, hvor meget psykologen<br />
kan sige videre af det, de <strong>for</strong>tæller.<br />
Hvad siger du så til dem?<br />
- At jeg har en procedure: Jeg skriver noget, og de ser det. Jeg<br />
er nødt til at svare på det, kommunen vil have, men på en måde,<br />
som jeg kan stå inde <strong>for</strong>, og som tager vare på deres oplysninger.<br />
Jeg er nødt til at give de oplysninger, så kommunen kan <strong>for</strong>stå, at<br />
de skal lade dem være. Det er som at bevæge sig på en knivsæg.<br />
Jeg videregiver jo oplysninger om helbred og psyke.<br />
Hvad ville det betyde <strong>for</strong> <strong>for</strong>holdet mellem psykolog og klient,<br />
hvis den ikke fandtes?<br />
- Jamen, så tror jeg slet ikke, terapi kunne lade sig gøre.<br />
Tavshedspligten er urgrunden, og brud på den kan virke som et<br />
jordskælv; den er baggrunden <strong>for</strong>, at vi kan etablere et tillids<strong>for</strong>hold.<br />
Mange klienter venter jo, til de har ryggen helt op mod<br />
muren, før de går til en psykolog, og hvis vi skal kunne samarbejde,<br />
er jeg nødt til at have de rigtige oplysninger og hele historien.<br />
Har du oplevet situationer, hvor du overvejede, om en sag var<br />
omfattet af indberetningspligt?<br />
- Ja, det har jeg selvfølgelig gjort, men det er nu ikke mange.<br />
Jeg arbejdede i flere år med flygtninge og indvandrere, hvor jeg<br />
fik kendskab til en, som <strong>for</strong>talte om en nærtstående person, der<br />
havde giftet sig pro<strong>for</strong>ma. Der var jeg meget i tvivl, om jeg skulle<br />
indberette det eller ej, <strong>for</strong> det kolliderede i den grad med mine<br />
egne holdninger. Men jeg valgte ikke at gøre det. Der kan også<br />
være klienter, som <strong>for</strong>tæller om økonomisk kriminalitet, men<br />
det anser jeg ikke <strong>for</strong> at være lige så alvorligt som overgreb på<br />
børn eller planer om at myrde andre.<br />
Har du oplevet situationer, hvor du overvejede, om du burde<br />
bryde din tavshedspligt?<br />
- Meget sjældent, og det er egentlig <strong>for</strong>bavsende, i betragtning<br />
af hvor mange mennesker jeg har talt med. I arbejdet med<br />
flygtninge og indvandrere var der nogle, som <strong>for</strong>søgte at snyde<br />
med at sige, at de havde været udsat <strong>for</strong> tortur, eller <strong>for</strong>søgte at<br />
snyde sig til pension. Men da havde jeg mulighed <strong>for</strong> at handle<br />
på det, <strong>for</strong> jeg skulle jo give myndighederne min vurdering af<br />
deres sag.<br />
- Hvis mindreårige børn går i terapi og <strong>for</strong>ældrene presser<br />
lidt på <strong>for</strong> at få at vide, hvad der <strong>for</strong>egår, opstår der et dilemma.<br />
På et plan skal de inddrages, på et andet skal barnet vide, at det,<br />
de <strong>for</strong>tæller om mor og far, ikke kommer videre. Det løser vi ved<br />
at spørge barnet: Hvad siger du til, at vi taler med mor om denne<br />
sag? Og hvis barnet så siger nej, må man respektere det. Det kan<br />
godt være, at <strong>for</strong>ældrene kunne få medhold i, at man skulle <strong>for</strong>tælle<br />
det, <strong>for</strong>di det vedrører et barn, men jeg ville alligevel sige<br />
nej.<br />
Kunne du <strong>for</strong>estille dig andre sager, hvor det er rimeligt at<br />
ophæve tavshedspligten?<br />
- Overgreb på børn og <strong>for</strong>brydelser på liv og lemmer. Jeg har<br />
aldrig været ude <strong>for</strong> en klient, som selv havde begået overgreb på<br />
børn, men hvis jeg får noget på tredjehånd, har vi talt om det på<br />
en måde, så klienten selv er gået videre med det. For mange år<br />
siden havde jeg en klient, som jeg frygtede var suicidal, og som<br />
jeg sørgede <strong>for</strong> at få indlagt. Det var ikke brud på tavshedspligten,<br />
<strong>for</strong> jeg fik klientens tilladelse til at kontakte hospitalet og<br />
bad dem beholde den pågældende. Det var et dilemma, som jeg<br />
tænkte meget over, men hvis et liv er i fare, synes jeg, man bliver<br />
nødt til at handle.<br />
Kunne du <strong>for</strong>estille dig sager, hvor det var i orden at pålægge<br />
en psykolog at vidne?<br />
- I princippet synes jeg, det er <strong>for</strong>kert. Hvis man begynder at<br />
åbne <strong>for</strong> det, så kommer der sprækker i tavshedspligten og dermed<br />
i det fundament, som den udgør <strong>for</strong> tillids<strong>for</strong>holdet. Hvad<br />
er så det næste, man kan pålægge psykologer at vidne om, hvad<br />
synes domstolen så næste gang? Det er lidt som med ytringsfriheden<br />
– hvis der er nogle ting, du må udtale dig om, og andre<br />
ikke, så har du reelt afskaffet den.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 9
H<br />
vor<strong>for</strong> er tavshedspligten så vigtig <strong>for</strong> psykologer?<br />
- Tavshedspligten er vigtig <strong>for</strong> at gennemføre en<br />
psykoterapi og opnå et godt resultat. Jo alvorligere<br />
problemstillingen er, jo vigtigere er tavshedspligten <strong>for</strong> klienten.<br />
Tavshedspligten har stor betydning <strong>for</strong> den terapeutiske alliance.<br />
Den gode relation er vigtig <strong>for</strong> at nå et godt resultat. Hvis du sår<br />
tvivl om den absolutte <strong>for</strong>trolighed, svækker du terapiens effekt.<br />
Mange klienter har i <strong>for</strong>vejen problemer med at føle tillid, <strong>for</strong>di<br />
de har oplevet svigt. Det er vigtigt <strong>for</strong> terapien, at vi kan opbygge<br />
og opretholde den tillid.<br />
Hvad betyder det i den konkrete situation?<br />
- Hvis du arbejder med mennesker, som er lidt på kanten af<br />
samfundet, kan det være, at de selv eller i deres relationer til<br />
andre kender til større eller mindre <strong>for</strong>seelser som sort arbejde<br />
eller socialt bedrageri. Det behøver ikke være store sager, men<br />
hvis der opstår en frygt <strong>for</strong>, at psykologen kunne finde på at<br />
indberette sådanne <strong>for</strong>hold, kan terapien blive alvorligt <strong>for</strong>styrret.<br />
- I den mere alvorlige ende, fx når soldater er i krig, vil der<br />
kunne opstå gråzoner eller situationer, hvor de bliver i tvivl om,<br />
hvorvidt noget var etisk <strong>for</strong>svarligt eller ej. Hvis det kommer<br />
overordnede <strong>for</strong> øre, kan de risikere en sag enten <strong>for</strong> dem selv<br />
eller deres kammerater.<br />
Hvad ville det betyde <strong>for</strong> <strong>for</strong>holdet mellem psykolog og klient,<br />
hvis tavshedspligten ikke fandtes?<br />
- Det afgørende i psykoterapien er, at klienten kan tale frit og<br />
have en god relation til terapeuten. Det er noget af det, der gør,<br />
at terapien virker. En del undersøgelser viser ret entydigt, at det<br />
er med til at begrænse effekten af terapien og også afholde folk<br />
fra at opsøge terapi, hvis der ikke er sikkerhed <strong>for</strong> <strong>for</strong>trolighed.<br />
Fx viser en undersøgelse blandt amerikanske militærfolk, at<br />
netop tvivl om tavshedspligten var et helt konkret problem, som<br />
afholdt flere fra at tale med en psykolog.<br />
Hvor langt skal psykologer gå <strong>for</strong> at holde fast i deres tavshedspligt?<br />
- Hvis du fx får kendskab til børnemishandling, aktive pædofile<br />
eller depressive, som har planer om at begå selvmord, så<br />
er du etisk <strong>for</strong>pligtet til at skride til handling. Men princippet er,<br />
at man kan indberette <strong>for</strong>hold, når det tjener til at beskytte mennesker<br />
mod fremtidige skader, ikke når det drejer sig om at op-<br />
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Stig Bernt Poulsen, lektor, Institut<br />
<strong>for</strong> Psykologi, Københavns<br />
Universitet, <strong>for</strong>sker blandt andet i<br />
psykoterapi. Har vidnet til <strong>for</strong>del<br />
<strong>for</strong> psykologen i sagen.<br />
klare tidligere <strong>for</strong>brydelser. Det er knæsat i etiske regelsæt <strong>for</strong><br />
psykologer verden over. Sådan er praksis globalt.<br />
- Vi risikerer en glidebane, hvis ikke vi har meget klare regler.<br />
Hvis en psykolog, som er ansat i social<strong>for</strong>valtningen, skal<br />
oplyse om socialt bedrageri eller sort arbejde, kommer vi til at<br />
fungere som politibetjente, og så er vi ikke i stand til at røgte<br />
vores arbejde.<br />
Er retten ikke netop garant <strong>for</strong>, at det ikke er bagateller, der<br />
lægges til grund <strong>for</strong> at tvinge en psykolog til at vidne?<br />
- Jeg kan godt <strong>for</strong>stå synspunktet, men hvis vi ikke har et<br />
nagelfast princip om, at det alene handler om at <strong>for</strong>ebygge fremtidige<br />
skader, hvis vi begynder at gradbøje tavshedspligten, så er<br />
vi ude på en glidebane allerede. Vi har en etisk <strong>for</strong>pligtelse, der<br />
<strong>for</strong> mig at se er mere fundamental end domstolens afgørelser.<br />
Den skal ingen gradbøje – heller ikke Østre Landsret.<br />
Kunne du <strong>for</strong>estille dig sager, hvor det alligevel er rimeligt at<br />
ophæve tavshedspligten?<br />
- Nej, det vil jeg ikke sige. Hvis en psykolog i en konkret sag<br />
føler sig <strong>for</strong>pligtet til at bryde sin tavshedspligt, vil jeg ikke gøre<br />
mig til dommer, men som stand må vi holde fast i tavshedspligtens<br />
ukrænkelighed over <strong>for</strong> <strong>for</strong>tidens hændelser, som ikke indebærer<br />
nogen akut fare.<br />
Ask Elklit, professor ved Videnscenter<br />
<strong>for</strong> psykotraumatologi,<br />
Syddansk Universitet.<br />
Har vidnet til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> psykologen<br />
i sagen.<br />
H<br />
vor<strong>for</strong> er tavshedspligten så vigtig <strong>for</strong> psykologer?<br />
- Fordi vores klienter skal have tillid til, at det, de<br />
<strong>for</strong>tæller os, bliver i det terapeutiske rum. Når man<br />
<strong>for</strong>tæller noget, som er svært <strong>for</strong> én: problemer, man har, ting,<br />
man ikke kan klare, eller som er skamfulde – så er det vigtigt, at<br />
der er <strong>for</strong>trolighed og tillid til, at det, man <strong>for</strong>tæller, kan blive i<br />
den kontekst og ikke går ud af det rum.<br />
Hvad så, hvis det sker alligevel?<br />
- Så taber klienten tilliden til psykologen. Så har psykologen<br />
svigtet den grundlæggende tillid, klienten havde til ham eller<br />
hende.<br />
Hvad ville det betyde <strong>for</strong> <strong>for</strong>holdet mellem psykolog og klient,<br />
hvis tavshedspligten ikke fandtes?<br />
- Det ville betyde, at alt, hvad man sagde, kunne høres andre
steder. Det har jeg selv oplevet engang, hvor jeg var i par terapi,<br />
og hvor jeg bagefter hørte fra andre, hvad terapeuten syntes jeg<br />
skulle have gjort. Det skal lige siges, at pågældende ikke var<br />
psykolog. Det var meget ubehageligt. Og hvis bare et eneste<br />
eksempel kommer ud blandt soldater, så vil antallet af soldater,<br />
der bruger psykologer, falde drastisk. De er sårbare i <strong>for</strong>vejen og<br />
meget svære at holde fast. Hvis de får ret i den skepsis, de har i<br />
<strong>for</strong>vejen, vil langt færre soldater søge psykolog, og det er rigtig<br />
synd. Psykologer har meget, de kan hjælpe soldater med, men<br />
det er svært at overbevise de soldater, der bor ude i skoven eller<br />
har det rigtig dårligt, så der skal bare én sag til, så er det hele<br />
ødelagt.<br />
Hvor langt skal psykologer gå <strong>for</strong> at holde fast i deres tavshedspligt?<br />
- Jeg ville gå hele vejen, <strong>for</strong>di det er enormt vigtigt <strong>for</strong> det, vi<br />
laver. Man må tage bøder og fængsel med, <strong>for</strong>di det er et enormt<br />
vigtigt princip.<br />
Er der ikke <strong>for</strong>skel på at sladre om klienter og så vidne i en sag<br />
om mulig fangemishandling?<br />
- Jo. Men i denne sag er der jo en primær person, og det er<br />
tolken. Forsvaret må kunne få den nødvendige viden ud af ham.<br />
Det er åbenbart kikset, og nu prøver de så at vride den viden ud<br />
af psykologen. Jeg synes, <strong>for</strong>svaret skulle bruge det primære<br />
vidne. Når man ikke kan det, så er der et eller andet galt, som jeg<br />
ikke ved noget om. Så stopper sagen.<br />
Kunne du <strong>for</strong>estille dig sager, hvor det alligevel er rimeligt at<br />
ophæve tavshedspligten?<br />
- Kun hvis man har viden om personer, som er i fare eller<br />
bliver udsat <strong>for</strong> overgreb. Eller hvis en person vil tage sit eget liv,<br />
da har man pligt til at reagere. Men som terapeut kan man komme<br />
rigtig langt via klienten. Man kan lave et sikkerhedsnet, som<br />
man selv er en del af. Hvis det ikke er nok, kan man komme i<br />
den situation, at man må tage fat i familien eller politiet – eller<br />
tale vedkommende til at melde sig selv eller give de nødvendige<br />
oplysninger. Man kan komme langt med det terapeutiske arbejde,<br />
<strong>for</strong> hvis klienten siger noget, er det, <strong>for</strong>di der er noget, som<br />
plager ham, og som han gerne vil have hul på.<br />
Hvad har du ellers <strong>for</strong>talt retten i denne sag?<br />
- Jeg <strong>for</strong>talte om den metode, der hedder vidnesbyrd, som<br />
blandt andet er brugt blandt chilenske flygtninge, hvor de sammen<br />
med psykologen beskrev den tortur, de havde været udsat<br />
<strong>for</strong>. Man mener, det i de situationer har en terapeutisk virkning<br />
at vidne, <strong>for</strong>di det kan medvirke til at vende en anklage mod<br />
myndighederne i Chile. Men her var klienten ind<strong>for</strong>stået med<br />
det. Hvis klienten siger ja, er det noget helt andet.<br />
Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening<br />
Sagen kort<br />
Psykologer har tavshedspligt efter psykologlovens<br />
§ 21 og kan straffes, hvis de giver <strong>for</strong>trolige oplysninger<br />
videre. Psykologer er desuden omfattet af<br />
regler <strong>for</strong> vidneudelukkelse, som svarer til de regler,<br />
der gælder <strong>for</strong> læger, jf. retsplejelovens § 170.<br />
Det betyder, at psykologer kun kan pålægges at<br />
vidne mod klientens ønske, hvis en domstol beslutter,<br />
at psykologens <strong>for</strong>klaring er så nødvendig<br />
og sagen så væsentlig, at tavshedspligten bør<br />
sættes til side <strong>for</strong> at opklare sagen.<br />
Det var, hvad Østre Landsret mente, da den <strong>for</strong><br />
nylig pålagde en psykolog at vidne i en sag om<br />
mulig mishandling af krigsfanger i afghanistan.<br />
Psykologen ønsker ikke at vidne og henviser til<br />
sin tavshedspligt. Psykologen søger nu om, at<br />
afgørelsen går videre til Højesteret.<br />
Psykologer – og alle andre borgere – har ifølge<br />
Serviceloven pligt til at underrette kommunen,<br />
hvis de får viden om, at et barn eller en ung<br />
udsættes <strong>for</strong> overgreb eller omsorgssvigt.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 11
› KOMMUNALT<br />
Først kommunalre<strong>for</strong>men, siden den økonomiske krise har gjort det til en vanskelig opgave at holde niveauet<br />
i det kommunale psykologarbejde. En konference sætter fingeren på nogle af de ømme punkter.<br />
P<br />
sykologer ansat i kommunerne oplever i disse år ud<strong>for</strong>dringer,<br />
dels som følge af kommunalre<strong>for</strong>men, dels i kølvandet<br />
på den finansielle krise og de affødte massive offentlige besparelser.<br />
Det påvirker de arbejds<strong>for</strong>hold, psykologerne har <strong>for</strong> at løse<br />
opgaverne gedigent og fagligt tilstrækkeligt. Vi hører jævnligt om<br />
job, hvor det psykologfaglige indhold udvandes, og hvor psykologerne<br />
ikke længere føler, de kan få lov til at bidrage med det, de<br />
kan og er uddannet til. Vi erfarer også, at psykologjob besættes af<br />
andre faggrupper, fx socialrådgivere, pædagoger eller cand.pæd.<br />
pæd.-uddannede. Når jobbet mister sit psykologfaglige indhold,<br />
kan det selvfølgelig besættes af andre end psykologer.<br />
Men hvad betyder det <strong>for</strong> udviklingen i kommunen og <strong>for</strong> de<br />
borgere, der har brug <strong>for</strong> vores indsats?<br />
Som psykologer er vi <strong>for</strong>pligtet til at gøre opmærksom på konsekvenserne.<br />
Og som fag<strong>for</strong>ening er Dansk Psykolog Forening –<br />
og på det kommunale felt Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion,<br />
KAPS – <strong>for</strong>pligtet til at <strong>for</strong>holde sig bevidst til udviklingen og til<br />
at påvirke beslutningstagerne og udviklingen.<br />
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
FOTOS: JØRGEN CaSPaRSEN<br />
Faglighed<br />
under pres<br />
Ud<strong>for</strong>dring: økonomi<br />
På den baggrund har KAPS på en konference taget temperaturen<br />
på psykologfagligheden i kommunerne. Vi koncentrerede os i denne<br />
omgang om de psykologer, der arbejder på børne- og ungeområdet.<br />
De centrale spørgsmål <strong>for</strong> konferencen var:<br />
Hvordan kan vi beskrive essenserne i kommunalt psykologarbejde<br />
– hvad kan vi bidrage med i <strong>for</strong>hold til børn, unge og deres<br />
familier, som ingen andre faggrupper kan? Hvordan kan vi påvirke<br />
denne udvikling, så psykologfagligheden får plads til at sikre<br />
kvalificeret og rettidig hjælp til børn, unge og deres familier? Hvilke<br />
følger har det <strong>for</strong> <strong>for</strong>anstaltningerne, når beslutninger tages uden<br />
at trække på psykologernes viden og kompetencer? Hvordan kan<br />
vi hjælpe beslutningstagerne og sætte fokus på vores faglighed?<br />
Trods alle lokale og strukturelle <strong>for</strong>skelle tegnede konferencen<br />
nogle meget tydelige tendenser. De kommunale psykologer står<br />
vitterlig med fælles ud<strong>for</strong>dringer, uanset om de er ansat i social<strong>for</strong>valtning,<br />
PPR, døgnregi eller dagbehandling.<br />
Økonomi er således en central bekymring i alle kommuner i<br />
dag. Der skal spares, og det afspejler sig i de tilbud og indsatser,
man har til udsatte børn og unge. Der er skåret ind til benet.<br />
PPR’erne oplever besparelser, som munder ud i færre psykologer.<br />
Det har længe været sådan, at behandlingsopgaver stort set er fjernet<br />
fra PPR, <strong>for</strong>di ressourcerne mangler. De tidligere amtslige centre<br />
lukker. Det er sagsbehandlere og ikke fagfolk, der vurderer,<br />
hvornår der er brug <strong>for</strong> psykologbehandling i <strong>for</strong>bindelse med<br />
§ 50-undersøgelser osv.<br />
Man sparer penge på kort sigt, men hvis man tager et mere<br />
langsigtet perspektiv, bliver det nogle meget dyre besparelser. Det<br />
skal vi som psykologer tydeliggøre over <strong>for</strong> vores politikere. Vi skal<br />
vise, at den psykologfaglige indsats i primærsektoren kan betale<br />
sig – også rent økonomisk. Det vil i fremtiden, med al sandsynlighed,<br />
ikke blive mindre vigtigt at kunne legitimere sin indsats ud<br />
fra en økonomisk tankegang.<br />
Hvordan vi kommer videre med dette, er KAPS nu ved at analysere.<br />
Det er ikke enkelt at lave en cost-benefit-analyse af den psykologiske<br />
indsats, da denne jo altid kombineres med andre indsatser.<br />
Måske må man gå den anden vej og se på, hvad det koster,<br />
når et barn eller en ung ikke tilbydes en tilstrækkelig psykologfaglig<br />
indsats tidligt nok? Marginalisering i uddannelsessystemet, skolevægring,<br />
eneundervisning, specialundervisning, manglende ungdomsuddannelse,<br />
samfundsmæssig marginalisering og kriminalitet.<br />
Det er meget dyrt, menneskeligt og økonomisk. Og psykologer<br />
kan gøre en <strong>for</strong>skel mange steder.<br />
Første skridt må være grundige praksisbeskrivelser af psykologernes<br />
virke i PPR, social<strong>for</strong>valtninger, dag- og døgnbehandling.<br />
Hvad er det egentlig, psykologerne laver? Inspireret af konferencen<br />
vil KAPS i den kommende tid udarbejde materiale, der kan<br />
hjælpe psykologerne i kommunerne med en økonomisk legitimering<br />
af den indsats, de yder.<br />
Baggrund<br />
KaPS afholdt 21.-22. januar 2011 konferencen<br />
”Psykologfaglighed i kommunerne – Nu og i fremtiden”<br />
i Middelfart. Næsten 150 kommunalt ansatte<br />
psykologer, der arbejder på børne- og<br />
ungeområdet, havde tilmeldt sig – men der var<br />
kun plads til 80. Der var oplæg af psykologerne<br />
Karen Vibeke Mortensen, Bjørn Bakdal og Vibe<br />
Strøier og cand.mag. adam Paaby, vekslende med<br />
debat og gruppearbejder.<br />
artiklen samler nogle af debattens temaer og<br />
konklusioner op.<br />
Arbejdspres og overfladiskhed<br />
For højt arbejdspres og manglende tid lader til at være et generelt<br />
problem på de kommunale psykologarbejdspladser. Og med det<br />
følger etiske problemstillinger. Både i arbejdet med undersøgelser<br />
og interventioner.<br />
En konsultativ indsats kan i mange tilfælde være den rigtige<br />
prioritering. Men nogle steder presses psykologerne ud i helt at<br />
udelade undersøgelser og kun arbejde konsultativt, også dér hvor<br />
en undersøgelse er nødvendig. Og når undersøgelserne laves, er<br />
ressourcerne i mange tilfælde så sparsomme, at tiden ikke tillader<br />
en grundig undersøgelse. En <strong>for</strong> dårlig og overfladisk eller helt fraværende<br />
undersøgelse kan ikke danne det nødvendige grundlag<br />
<strong>for</strong> intervention. Det betyder, at interventionen heller ikke bliver<br />
tilstrækkelig og måske direkte fejlagtigt rettet.<br />
Vi får at vide, at det er svært <strong>for</strong> den enkelte psykolog at insistere<br />
på at lave et ordentligt stykke arbejde, især i de tilfælde, hvor<br />
en leder lader sig presse af at holde afdelingens økonomi og holde<br />
ventelisterne nede. Problemet opleves især tyngende på de arbejds-<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 13
pladser, hvor der ikke er psykologfaglig ledelse. Det betyder, at<br />
psykologerne presses til at gå på kompromis med etikken og dermed<br />
det løfte, man aflægger som autoriseret psykolog. Psykologerne<br />
i kommunerne har brug <strong>for</strong> hjælp til at holde fast i den høje faglige<br />
standard.<br />
På konferencen blev der spekuleret i, om det kunne være nyttigt,<br />
hvis man fra Dansk Psykolog Forenings side udarbejdede ret-<br />
P sykologer ansat i kommunerne oplever<br />
ud<strong>for</strong>dringer, dels som følge af kommunalre<strong>for</strong>men,<br />
dels i kølvandet på den finansielle<br />
krise og de massive offentlige besparelser.<br />
ningslinjer <strong>for</strong>, hvad en god kognitiv, social eller personlighedsmæssig<br />
psykologisk undersøgelse som minimum skal indeholde<br />
<strong>for</strong> at sikre, at den danner udgangspunkt <strong>for</strong> en virksom intervention.<br />
Dette kunne af den enkelte psykolog bruges som et værktøj<br />
i <strong>for</strong>hold til arbejdsgiveren – uden at metodefriheden presses.<br />
Equus – <strong>for</strong>di et<br />
afregningssystem ikke<br />
behøver være indviklet<br />
Equus er et internetbaseret afregningssystem,<br />
som du altid har ved hånden, uanset hvor du er.<br />
Du slipper <strong>for</strong> installation og sikkerhedskopiering<br />
samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer,<br />
at dine data altid er der.<br />
Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig,<br />
som skal koncentrere dig om andet og der<strong>for</strong> vil<br />
slippe <strong>for</strong> teknisk bøvl.<br />
Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail –<br />
uden ventetid og uden yderligere betaling.<br />
Og så giver vi dig naturligvis en personlig og<br />
grundig introduktion til systemet – det koster<br />
heller ikke ekstra.<br />
Equus kan anvendes fra alle computere, uanset<br />
om det er Windows, Mac eller Linux.<br />
Efteruddannelse en mangelvare<br />
Et andet problem, de kommunale psykologer havner i, handler om<br />
manglende efteruddannelse og supervision. Det er en <strong>for</strong>udsætning<br />
<strong>for</strong> gode, fyldestgørende undersøgelser og behandling.<br />
Psykologfaget er i konstant udvikling, og det er nødvendigt at kunne<br />
tilegne sig ny viden og holde sine kompetencer ved lige.<br />
Supervision er en nødvendighed <strong>for</strong> at sikre borgerne den bedste<br />
psykologfaglige indsats.<br />
I dag er virkeligheden i mange kommuner, at ekstern supervision<br />
kun er en mulighed, i det omfang det er et krav <strong>for</strong> at opnå<br />
autorisation. KAPS har allerede rettet henvendelse til <strong>for</strong>eningens<br />
Social- og sundhedspolitisk udvalg <strong>for</strong> i samarbejde at arbejde videre<br />
med denne problemstilling. Vi påtænker også at inddrage<br />
Etiknævnet.<br />
Der var mange flere temaer i spil på konferencen. Fx borgernes<br />
muligheder <strong>for</strong> psykologbehandling i kommunalt regi, også i<br />
relation til behandling som en mulig aflastning af psykiatrien, psykologer<br />
i medierne, psykologen som <strong>for</strong>midler, psykologen som<br />
leder osv. De er ikke glemt, og KAPS arbejder videre med dem i<br />
samarbejde med de relevante udvalg.<br />
Afprøv Equus gratis i 3 uger<br />
Gratis konvertering af patientdata fra alle større<br />
afregningssystemer.<br />
Tilmeld dig på internettet på www.MIBIT.dk, så får<br />
du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus<br />
med det samme – gratis og uden <strong>for</strong>pligtelser.<br />
Et årsabbonnement på Equus koster 5.630 kr. inkl. moms og<br />
inkluderer alt – også support, opdateringer, nye sygesikringstakster,<br />
edi-postkasse, <strong>for</strong>sendelse af edifactmeddelelser, aftalebog,<br />
journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til “danmark”,<br />
online tidsbestilling og meget mere – og så er Equus naturligvis<br />
godkendt af MedCom.<br />
Kontakt os på telefon 62 24 17 34<br />
eller på info@mibit.dk<br />
Betina Bak-Riemer, p.v.a. KAPS´ styrelse<br />
Over 5 års erfaring<br />
med internetbaseret<br />
it-system til psykologer<br />
MIBIT ApS leverer software<br />
til sundhedssektoren, både<br />
praksissektoren, sygehuse og<br />
regionerne. Vores filosofi er<br />
ligetil: systemerne skal være<br />
brugervenlige og supporten<br />
skal være i top.<br />
Vængevej 2<br />
5771 Stenstrup<br />
Telefon 62 24 17 34<br />
info@mibit.dk<br />
www.mibit.dk
Anti-selvhjælp<br />
S<br />
omme <strong>tider</strong> falder man over en bog,<br />
der vender op og ned på ens vante<br />
<strong>for</strong>estillinger. For nylig har jeg læst<br />
et par stykker af den slags. Den ene er<br />
New York-filosoffen Simon Critchleys<br />
How to Stop Living and Start Worrying.<br />
Bogen er en anti-selvhjælpsbog, hvis budskab<br />
er, at vi skal holde op med at leve.<br />
Selvfølgelig ikke bogstaveligt, men i <strong>for</strong>brugersamfundets<br />
<strong>for</strong>stand, hvor det at<br />
leve vil sige at tænke positivt, være optimistisk<br />
og autentisk, kigge fremad – eller<br />
”just do it!”, som reklamen siger. Disse<br />
egenskaber er ikke en løsning på verdens<br />
kriser (fx med hensyn til klima, økonomi<br />
og ulighed), men har tværtimod skabt<br />
dem.<br />
Det, verden har brug <strong>for</strong>, er i stedet<br />
negative, uautentiske, pessimistiske og<br />
bekymrede mennesker, der ser bagud og<br />
tænker sig om en ekstra gang. Den evige<br />
idé om fremtiden er reaktionær, siger<br />
Critchley, <strong>for</strong> den <strong>for</strong>hindrer interessante<br />
og radikale tanker og får os til at glemme<br />
<strong>for</strong>tiden. Ideen om positivitet og optimisme<br />
kvæler al kritik. Og ideen om autenticitet<br />
er egoistisk og falsk. Hvilken værdi<br />
har det ”at være sig selv”, hvis det selv,<br />
man er på jagt efter, ikke er værd at være?<br />
Vore dages mennesker bør i stedet nægte<br />
at være sig selv, som Foucault sagde.<br />
Critchleys tanker er spændende, men<br />
også potentielt lammende. En relateret,<br />
kLuMMen (lat. columna)<br />
men mindre lammende anti-selvhjælpsbog<br />
er William Irvines A Guide to the<br />
Good Life: The Ancient Art of Stoic Joy.<br />
Som modvægt til tidens ”just do it!”-filosofi<br />
griber Irvine tilbage til tanker fra<br />
romerske stoikere som Seneca, Marcus<br />
Aurelius og Epiktet. Stoikerne repræsenterer<br />
på mange måder antitesen til vore<br />
dages selvhjælp: Hvor moderne selvhjælpslitteratur<br />
prædiker positiv tænkning,<br />
anbefaler stoikerne negativ tænkning.<br />
Og i stedet <strong>for</strong> at udtrykke sine<br />
(negative) følelser, anbefaler stoikerne, at<br />
man undertrykker dem.<br />
Mellemrubrik<br />
Hvad følelserne angår, mente stoikerne, at<br />
især vreden hindrer sjælefreden, og de<br />
pegede på humoren som en måde at undertrykke<br />
de negative følelser på. En<br />
anden måde er ved at overveje altings<br />
<strong>for</strong>gængelighed (parallelt til Critchleys<br />
”stop living”). Hvis vi gør det, kan vi indse,<br />
at mange af de ting, vi er autentisk vrede<br />
over, faktisk ikke er vigtige i det store<br />
billede. Hvad den negative visualisering<br />
angår, er dette måske den mest centrale<br />
teknik fra stoikerne. Hvor moderne selvhjælpsbøger,<br />
terapi og coaching ofte tilråder<br />
positiv visualisering – at man <strong>for</strong>estiller<br />
sig de gode og smukke ting, man gerne<br />
vil opnå – anbefalede stoikerne det<br />
modsatte: at man bruger tid på at <strong>for</strong>estil-<br />
› KLUMME<br />
le sig, at man mister det, man har (i sidste<br />
ende livet selv). Dette vil gøre os mere<br />
taknemmelige over det, vi faktisk har,<br />
hvor lidt det end måtte være, og <strong>for</strong>berede<br />
os på, at vi en dag skal miste alt.<br />
Moderne selvhjælp handler om at leve<br />
godt, blive sig selv og opnå sine mål.<br />
Stoicismen handler om at <strong>for</strong>berede sig på<br />
at dø, at lære at miste og derigennem blive<br />
taknemmelig <strong>for</strong> det, man har, og ikke<br />
konstant kræve mere. Stoicismen lærer os<br />
at være udholdende og behovsudsættende<br />
snarere end impulsive. Den dyrker gentagelse<br />
frem <strong>for</strong> innovation. Den lærer os<br />
sociale dyder frem <strong>for</strong> selvoptaget autenticitet.<br />
Stoicismens fokus på pligt indebærer<br />
en løfterig rigiditet, der står i modsætning<br />
til nutidens krav om konstant fleksibilitet<br />
og omstillingsparathed. Stoikerne ville<br />
mene, at nutidens mennesketype (den<br />
fleksible, følelsesladede <strong>for</strong>bruger) er<br />
barnlig og umoden.<br />
For at kunne rive os fri fra de selvfølgeligheder,<br />
vi er indvævet i, er det frugtbart<br />
at bringe sig på afstand af samtiden.<br />
Her er stoicismen relevant. Kunne stoicismen<br />
være den anti-selvhjælpsfilosofi, vi<br />
har brug <strong>for</strong> i det 21. århundrede?<br />
Svend Brinkmann, cand.psych.<br />
Professor ved Institut <strong>for</strong><br />
Kommunikation, Aalborg Universitet<br />
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i<br />
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt <strong>for</strong>skellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at<br />
skrive om psykologi.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 15
› DIAGNOSE<br />
atienter<br />
med en funktionel<br />
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Der er i dag et langt mere nuanceret syn på<br />
funktionelle lidelser end <strong>for</strong> få år siden.<br />
Hverken det sociale system eller sundhedsvæsnet<br />
er dog tunet ind på patientgruppen.
lidelse<br />
U<br />
ndersøgelser viser, at prævalensen <strong>for</strong> en funktionel lidelse<br />
er på højde med antallet af mennesker med depression<br />
(Fink et al., 2010). Det største problem er, ”at patienterne<br />
negligeres i både det somatiske og det psykiatriske behandlingssystem”<br />
(ibid., 1837). De får der<strong>for</strong> ikke den rette behandling,<br />
hvad der koster samfundet milliarder af kroner i sygdomsbehandling,<br />
sygedagpenge, pensioner og tabt arbejds<strong>for</strong>tjeneste (Fink,<br />
2005, p. 45) <strong>for</strong> ikke at tale om den menneskelige omkostning, som<br />
de selv og deres pårørende betaler på grund af fejlbehandling og<br />
tab af livskvalitet.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 17
Der er mange grunde til, at denne patientgruppe negligeres (se<br />
Fink et al., 2010). Jeg har især mødt modstanden mod patientgruppen<br />
på grund af manglende faglig viden om lidelsen og følgevirkningerne<br />
af dette <strong>for</strong> samspil mellem patient og behandler.<br />
En funktionel lidelse er ”en sygelig tilstand, hvor personen er<br />
plaget af kropslige symptomer eller bekymrer sig om at fejle noget<br />
alvorligt, men hvor det til trods grundige undersøgelser ikke er<br />
muligt at finde en medicinsk eller kirurgisk sygdom, der kan <strong>for</strong>klare<br />
symptomerne tilfredsstillende” (Fink, 2005:10). En funktionel<br />
lidelse kan også <strong>for</strong>ekomme sammen med en kendt fysisk lidelse,<br />
når ”en tilstedeværende somatisk tilstand ikke kan <strong>for</strong>klare<br />
naturen eller omfanget af symptomerne” (Fink, 2009: 491).<br />
Funktionel lidelse kan ses fra sager inden <strong>for</strong> normalitet, som<br />
tiltrækker lægefaglig opmærksomhed, til de svært syge patienter<br />
(kronisk tilstand), som kan være invalideret af lidelsen (Fink, 2005).<br />
Hvor svær lidelsen er, har betydning <strong>for</strong> den behandling, man sætter<br />
i værk. Man taler om en ”stepped care model”, hvor behandlingstiltagene<br />
i stort omfang kan varetages af alment praktiserende<br />
læge til de sværere tilfælde, hvor der er behov <strong>for</strong> specialiseret behandling<br />
(Schröder et al., 2010). Jo før lidelsen opdages og behandles,<br />
des bedre mulighed <strong>for</strong> helbredelse.<br />
Noget om diagnosen<br />
På Sclerosecenteret i Ry, hvorfra jeg henter erfaringerne til denne<br />
artikel, opdages de funktionelle brugere gerne af fysioterapeuter,<br />
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
ergoterapeuter eller neurologer. Gennem de fysiske øvelser eller<br />
observationer holdt op mod brugerens klager opdages der atypiske<br />
symptomer eller mønstre i <strong>for</strong>hold til den primære lidelse eller<br />
anden kendt fysisk sygdom. Det giver mistanke om en funktionel<br />
lidelse. Vi <strong>for</strong>holder os ydmygt til at bruge diagnosen funktionel,<br />
da det <strong>for</strong>udsætter en grundig udredning, vi ikke har uddannet<br />
personale til at varetage. Vi ved dog, hvad der ikke er scleroserelateret<br />
eller kendt fra anden fysisk sygdom.<br />
Af flere grunde har vi valgt den praksis, at mistanken om en<br />
funktionel lidelse skal tages op i det tværfaglige team omkring brugeren<br />
samt med neurologen <strong>for</strong> her at beslutte, om vi har belæg<br />
<strong>for</strong>, at der er tale om en funktionel lidelse. Tidligere var der ingen<br />
klar praksis, hvad der gav plads til uunderbyggede antagelser og<br />
begrebsmæssig uklarhed – vi manglede fagligt funderet viden om<br />
lidelsen. Et eksempel kunne være korridorsnak om en tidligere<br />
bruger, der inden indlæggelse blev refereret til som: ”Hun er helt<br />
klart funktionel”, uden at det stod klart, hvad begrebet funktionel<br />
Det sociale system anerkender ikke denne lidelse,<br />
og sundhedssystemet råder i stor udstrækning<br />
ikke over et relevant behandlingstilbud.
Baggrund<br />
Danmark har to centre, som rummer landets største<br />
ekspertise inden <strong>for</strong> sclerosebehandling, et i<br />
Haslev på Sjælland og et i Ry i Jylland. Centrene<br />
behandler hvert år mere end 1000 personer. Se<br />
mere på www.sclerosecentrene.dk.<br />
I 2007 blev der på Sclerosecenter Ry nedsat en<br />
tværfaglig gruppe med det <strong>for</strong>mål at udvikle en<br />
procedure <strong>for</strong> centrenes håndtering af brugere<br />
med en funktionel lidelse. Gruppen bestod af en<br />
psykolog, en socialrådgiver, en neurolog, en ergoterapeut,<br />
en fysioterapeut, en sosu-assistent og<br />
en fra ledergruppen.<br />
dækkede over, eller hvad antagelsen byggede på. Det var uheldigt,<br />
da det kunne påvirke bruger-behandler-<strong>for</strong>holdet, i og med behandleren<br />
så var <strong>for</strong>udindtaget.<br />
Tidligere var der også differentialdiagnostisk uklarhed, der<br />
skabte tværfaglig <strong>for</strong>virring og uenigheder. Der var tvivl om, hvorvidt<br />
nogle af vores brugere slet ikke havde sclerose og der<strong>for</strong> blev<br />
fejlbehandlet hos os, hvilket gav faglige og etiske overvejelser hos<br />
behandlerne. Hertil kom en uklarhed med, hvilken betydning anden<br />
psykisk lidelse og kognitive vanskeligheder havde <strong>for</strong> at kunne<br />
stille diagnosen funktionel lidelse.<br />
Diagnosen sclerose gives i dag på baggrund af objektive fund<br />
ved MR-scanninger samt undersøgelse af rygmarvsvæsken. Vi kan<br />
der<strong>for</strong> stole på diagnosen, når den er stillet.<br />
Det er vigtigt at være opmærksom på affektive lidelser, personligheds<strong>for</strong>styrrelser<br />
og skizofreni, idet funktionelle symptomer<br />
kan være en del af den psykiske lidelse. Er man i tvivl, vil man i<br />
praksis ofte først behandle en tilstedeværende depression eller<br />
angstlidelse, før man stiller diagnosen funktionel lidelse.<br />
Der er påvist hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder<br />
hos patienter med en funktionel lidelse (Svendsen, 2010), men disse<br />
deficits ses tillige ved andre patientkategorier, hvor der er et element<br />
af belastning. Mange af vores brugere er belastet på grund af<br />
sclerosen og dens følgevirkninger. Hertil kommer, at sclerosen også<br />
kan give kognitive vanskeligheder (Sørensen, Ravnborg & Jønsson,<br />
2004).<br />
Vi opfatter der<strong>for</strong> ikke brugere med moderate til svære kognitive<br />
vanskeligheder som havende en funktionel lidelse, <strong>for</strong> det er<br />
umuligt <strong>for</strong> os at differentiere. Den vigtigste grund er en bekymring<br />
<strong>for</strong> at overvurdere brugerens <strong>for</strong>måen på centret med den<br />
mulige mistrivsel efter udskrivelse – fx de klare rammer og faste<br />
rutiner på centret, der kan støtte brugere med moderate til svære<br />
kognitive vanskeligheder, som ikke findes i samme grad i brugerens<br />
hjemlige miljø.<br />
Hvis vi i teamet er enige om, at en person har en funktionel lidelse,<br />
skal vi <strong>for</strong>holde os til to ud<strong>for</strong>dringer. Den ene er, at det sociale<br />
system ikke anerkender denne lidelse, den anden, at sundhedssystemet<br />
i stor udstrækning ikke råder over et relevant behandlingstilbud.<br />
Systemet skaber problemer<br />
Tidligere skulle alle indlagte brugere trænes til deres bedst mulige<br />
funktionsniveau. Det kunne betyde mirakuløse <strong>for</strong>bedringer hos<br />
dem med en funktionel lidelse, der fx kom i en kørestol og på få<br />
ugers træning kunne løbe ture i skoven.<br />
Det er i sig selv dejligt, men også problemfyldt. Der var erfaring<br />
<strong>for</strong>, at når en bruger blev udskrevet og kommunen blev bekendt<br />
med, at der var tale om en funktionel lidelse, blev bevillinger<br />
trukket tilbage, fx til byggesager eller hjælpemidler. Hertil kom,<br />
at der ikke var mulighed <strong>for</strong> opfølgende behandling på den funktionelle<br />
lidelse, og så kunne det nye <strong>for</strong>bedrede funktionsniveau<br />
ikke holdes. Umiddelbart blev brugeren ramt, hernæst de pårørende,<br />
og endelig behandleren – <strong>for</strong> hvad var <strong>for</strong>målet med at <strong>for</strong>bedre<br />
funktionsniveauet, når det kunne skade brugeren?<br />
Vi har valgt at gå pragmatisk til dette. Da det er uklart, hvem<br />
der i det sociale system og sundhedsvæsenet har fagligt viden om<br />
diagnosen, bliver vi nødt til – i hver enkelt sag – at <strong>for</strong>holde os til<br />
kommunen og brugeres egen læge, når vi overvejer, hvad vi skriver<br />
eller lader komme ud af huset. Over <strong>for</strong> brugeren selv kan det<br />
<strong>for</strong>bedrede funktionsniveau give et indtryk af, hvor meget han eller<br />
hun kan <strong>for</strong>bedre sig og derved skabe håb om generelle <strong>for</strong>bedringer<br />
og større livskvalitet. Hvis brugeren har sager i kommunen,<br />
drøftes det <strong>for</strong>bedrede funktionsniveau med centrets socialkonsulent,<br />
så at brugeren er bekendt med og <strong>for</strong>beredt på mulige konsekvenser.<br />
På teammødet aftaler vi, om vi skal <strong>for</strong>tælle brugeren, at nogle<br />
af symptomerne efter vores opfattelse bunder i en funk tionel lidelse.<br />
Vi har besluttet, at det skal komme an på den enkelte sag,<br />
afhængig af brugerens situation og mulighed <strong>for</strong> relevant behandlingstilbud<br />
efter udskrivelsen. I alle tilfælde tænkes den funktionelle<br />
lidelse ind i de initiativer, der sættes i gang.<br />
Tidligere var behandlerne utilbøjelige til at konfrontere brugeren<br />
med den funktionelle lidelse. En neurolog beskrev bekymringen<br />
om at volde psykisk skade ved at konfrontere brugeren med<br />
diagnosen, idet denne nu gennem mange år havde en identitet som<br />
syg og havde bygget sit liv op om det. Nu har vi vendt det på hovedet.<br />
Det er jo en god nyhed, at der er en diagnose, der <strong>for</strong>klarer<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 19
ugerens symptomer. Hertil kommer, at der er mulighed <strong>for</strong> at<br />
behandle lidelsen enten psykologisk fx via kognitiv terapi (Jensen,<br />
2009) eller intensiv dynamisk korttidsterapi (Della Selva, 2001) eller<br />
medicinsk ved doser af antidepressiva (Fink, 2009).<br />
Dermed ikke sagt, at det er en nem samtale. Brugerne opfatter<br />
selv deres symptomer som tegn på en somatisk lidelse og slipper<br />
ikke let den antagelse. De funktionelle brugere, jeg har talt med,<br />
har været bange <strong>for</strong> at blive opfattet som hypokondere og kan høre<br />
den funktionelle lidelse som en bekræftelse af dette. Her kan det<br />
være en hjælp at <strong>for</strong>klare, at man i dag har en større biologisk <strong>for</strong>ståelse<br />
af lidelsen. Fx taler man om en øget følsomhed over <strong>for</strong><br />
kropslige symptomer, hvor de kropslige symptomer trænger sig<br />
mere på i bevidstheden hos patienter med en funktionel lidelse<br />
end hos andre. En undersøgelse har vist, at mennesker med en<br />
funktionel lidelse har sværere ved at skelne mellem relevante (almindelig,<br />
dagligdags) og irrelevante (sygdomsrelaterede) kropslige<br />
symptomer (Fink, 2005). De mistolker således sensationer som<br />
symptomer (Fink, Rosendal, Toft, 2002), men deres oplevelse af<br />
sensationerne er reelle.<br />
Nyere viden om den funktionelle lidelse betragter ligeledes lidelsen<br />
som en stress- og belastningsreaktion på linje med depression.<br />
Man taler om, at længerevarende stress kan være en af <strong>for</strong>klaringerne<br />
på den øgede følsomhed over <strong>for</strong> de kropslige reaktioner.<br />
Der<strong>for</strong> arbejdes der også internationalt på at få ændret den<br />
funktionelle diagnose til Bodily Distress Syndrome (Fink & Rosendal,<br />
2008, Fink, 2009, Fink et al., 2010), bl.a. <strong>for</strong> at understrege, at der<br />
er tale om symptomer på kronisk stress.<br />
Tid til at <strong>for</strong>klare og lytte<br />
I mit arbejde er jeg blevet bekendt med en negativ dynamik, der kan<br />
opstå mellem brugere med en funktionel lidelse og behandlerne.<br />
Mine tværfaglige kolleger kunne føle sig frustreret over arbejdet<br />
med disse brugere, <strong>for</strong>di det, behandlerne plejede at gøre, ikke<br />
var godt nok. Mine kolleger kunne beskrive følelsen af magtesløshed,<br />
som i værste fald blev tacklet ved ligegyldighed over <strong>for</strong> brugerne,<br />
som de trak sig fra. En fysioterapeut <strong>for</strong>talte, at hun havde<br />
givet brugeren standard god behandling, men brugeren udtrykte<br />
stadig utilfredshed, hvad der pressede min kollega: Hvad skulle<br />
der så til?<br />
Brugerne mærker, at behandlerne trækker sig, og får følelsen<br />
af ikke at blive taget alvorligt. Det gør dem bare yderligere insisterende.<br />
Fink (2005) beskriver det ved eksemplet med, at når lægen<br />
<strong>for</strong>tæller patienten med en funktionel lidelse, at han ikke fejler det,<br />
han er bekymret <strong>for</strong>, bliver han ikke beroliget, men yderligere bekymret.<br />
For hvad fejler han så?<br />
Patienter med en funktionel lidelse kan således opleves som<br />
insisterende, men er urolige. Dette kan afhjælpes ved, at man giver<br />
sig tid til at <strong>for</strong>klare og lytte, så brugeren med den funk tionelle<br />
lidelse kan få udtrykt sine bekymringer og få svar på sine spørgsmål<br />
(se fx TERM-modellen, Fink, Rosendal & Toft, 2002B).<br />
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Kan vendes til en <strong>for</strong>del<br />
Jeg ser det som en ledelsesmæssig opgave at klæde personalet på<br />
til opgaven. Hvis ikke, er behandlerne overladt til at håndtere patienterne<br />
ud fra deres egne <strong>for</strong>klaringsmodeller, hvad der måske<br />
afspejles i den mest sejlivede myte om patienter med en funktionel<br />
lidelse: ”De ved godt, at de ikke er syge, de lader bare som om.”<br />
Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at skabe opmærksomhed<br />
om denne patientgruppe. Det drejer sig om mange<br />
mennesker (og deres pårørende), som ikke får den rette behandling,<br />
men i værste fald fejlbehandles og køres i stilling til et kronisk sygdoms<strong>for</strong>løb<br />
med store menneskelige og økonomiske omkostninger.<br />
Psykologer kan være en betydelig hjælp i at modvirke tendensen.<br />
Vi kan med vores faglighed støtte gennem undervisning og<br />
supervision af tværfagligt personale. Vi kan tage samtalerne med<br />
patienterne og påbegynde behandling, hvis vi er uddannet hertil.<br />
Og vi kan med vores træning i at gennemskue organisatoriske dynamikker<br />
gøre ledelsen opmærksom på, at vores kolleger lider under,<br />
at der ikke er ordentlig faglighed om patientgruppen.<br />
Afgørende er, at mere fagligt funderet viden om den funktionelle<br />
lidelse bliver alment kendt og anvendt både i sundhedsvæsenet<br />
og i den sociale sektor. Sker det, kan diagnosen bruges til <strong>for</strong>del<br />
<strong>for</strong> patienter med en funktionel lidelse.<br />
referencer<br />
Line Bach Møller, autoriseret psykolog, Sclerosecenter Ry<br />
Della Selva, P.C. (2001): Intensiv dynamisk korttidsterapi – teori og teknik. Kap. 4,<br />
p. 121-130. 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzel Forlag, København.<br />
Fink, P., Rosendal, M., Dam, M.L. & Schröder, A. (2010): Ny fælles diagnose <strong>for</strong> de<br />
funktionelle sygdomme. Ugeskrift <strong>for</strong> læger 172/24, p. 1835-1838.<br />
Fink, P. (2009) Belastningsrelaterede, dissociative og somato<strong>for</strong>me samt relaterede tilstande,<br />
kap. 9, p. 481-518, Klinisk Psykiatri.<br />
Fink, P. & Rosendal, M. (2008): Recent development in the understanding end management<br />
of funktional somatic symptoms in primary care, Current Opinion in<br />
Psychiatry, 21:182-188.<br />
Fink, P. (2005) Funktionelle lidelser – fysiske symptomer uden kendt kropslig årsag, 1.<br />
udgave, 1. oplag, Psykiatri Fondens Forlag.<br />
Fink, P., Rosendal, M. & Toft, T. (2002A): Udredning og behandling af funktionelle<br />
lidelser i almen praksis II. Månedsskrift <strong>for</strong> Praktisk Lægegerning, oktober, 80. årgang,<br />
p. 1401-1414.<br />
Fink, P., Rosendal, M. & Toft, T. (2002B): Udredning og behandling af funktionelle<br />
lidelser i almen praksis V. Månedsskrift <strong>for</strong> Praktisk Lægegerning, december, 80. årgang,<br />
p. 1677-1696.<br />
Jensen, A.H. (2009) Kognitiv terapi ved somato<strong>for</strong>me tilstande. Kap. 7, p. 174-196, I:<br />
Mørch & Rosendahl (red): Kognitiv terapi: modeller og metoder, 1. udgave, 6. oplag,<br />
Hans Reitzels Forlag, København.<br />
Schröder, A., Fink, P., Fjordback, L., Frostholm, L. & Rosendal, M. (2010):<br />
Behandlingsstrategi <strong>for</strong> funktionelle syndromer og somatisering. Ugeskrift <strong>for</strong> læger<br />
172/24, p.1839-1842.<br />
Svendsen, S.E. (2010) Hvad fejler jeg, når jeg ikke er syg? Psykolog Nyt, 3. p. 16-21.<br />
Sørensen, P.S., Ravnborg, M. & Jønsson, A. (2004): Dissemineret sklerose – en bog <strong>for</strong><br />
patienter, pårørende og behandlere. 2. udgave, Forlaget Munksgaard Danmark.
Russ Harris:<br />
› ACT. Teori og praksis.<br />
ACT har vist sig at være særdeles effektiv ved behandling<br />
af depression, angst, stress, afhængighed, spise<strong>for</strong>styrrelser,<br />
skizofreni, borderline personligheds<strong>for</strong>styrrelse<br />
m.fl. Denne introduktion til ACT har til<br />
hensigt at gøre den komplekse teori og praksis tilgængelig<br />
og brugbar <strong>for</strong> en vifte af fagfolk. Gennemgår de<br />
seks kerneprocesser – accept, kontakt med nuet, defusion,<br />
selvet som kontekst, værdier og engageret handling<br />
– samt mange eksempler fra praksis.<br />
Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 355 sider, 348 kr.<br />
Helle Alrø. Poul Nørgård Dahl. Søren Frimann (red.)<br />
› Coaching – fokus på samtalen.<br />
Præsenterer <strong>for</strong>skellige filosofiske og teoretiske perspektiver<br />
på coaching-samtalen og indeholder desuden<br />
analyser af autentiske coaching-samtaler, som<br />
finder sted i en organisatorisk kontekst. Bogen har<br />
særlig opmærksomhed på, hvordan coachen er til<br />
stede i samtalen og <strong>for</strong>valter sin rolle<br />
Hans Reitzels Forlag, 2011, 184 sider, 248 kr.<br />
Jens Bo Nielsen. Anders Gade (red.):<br />
› Den plastiske hjerne.<br />
Hjernen er under stadig <strong>for</strong>andring, vores viden øges,<br />
vi bliver bedre til at løse problemer, finde vej, genkende<br />
andre, <strong>for</strong>stå komplicerede sammenhænge osv.<br />
Disse ændringer er resultatet af plastiske ændringer i<br />
hjernen. Bogens artikler beskriver hjerne<strong>for</strong>skningens<br />
nuværende viden om de plastiske ændringer, og hvordan<br />
vi kan udnytte dem i <strong>for</strong>bindelse med træning<br />
eller genoptræning.<br />
HjerneForum, 2011, 94 sider, 130 kr. + <strong>for</strong>sendelse<br />
(bestilling: hjerne<strong>for</strong>ummail.tele.dk)<br />
nYe BØger<br />
præsenterer løbende de nye<br />
bogudgivelser primært inden<br />
<strong>for</strong> det psykologiske område.<br />
Det redaktionelle princip er at<br />
søge inspiration til omtalen fx i<br />
<strong>for</strong>lagenes pressemeddelelser.<br />
En omtale er en omtale – ikke<br />
redaktionens anbefaling af<br />
bogen.<br />
Prisangivelserne er vejledende.<br />
Helle Fisker:<br />
› Lær med stil. Læringsstilenes hvad, hvor<strong>for</strong>, hvordan.<br />
Giver indsigt i, hvordan man som lærer og pædagog<br />
kan omsætte læringsstilsteorien til egen praksis og<br />
skabe et læringsmiljø, som øger børnenes motivation<br />
og læring gennem en bevidst, aktiv, effektiv og sjov<br />
læreproces. Bogen giver en introduktion til læringsstile,<br />
redskaber og strategier, som be<strong>for</strong>drer læring,<br />
og eksempler på konkrete læringsstilsmaterialer.<br />
Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 264 sider, 348 kr.<br />
Mick Cooper:<br />
› Eksistentielle terapier.<br />
Om, hvordan vi kønner børn og ud<strong>for</strong>drer den traditionelle<br />
<strong>for</strong>ståelse af ligestilling. Det vi ser og gør, er<br />
ikke neutralt. Forfatterne viser, hvordan dette kommer<br />
til udtryk i det pædagogiske arbejde med børnene<br />
med <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>, at dette er et følsomt felt at berøre.<br />
Med afsæt heri præsenterer bogen konkrete<br />
metoder til, hvordan vi kan arbejde med værdierne<br />
ligestilling og ligeværd i daglig pædagogisk praksis.<br />
Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 272 sider, 298 kr.<br />
Colin A. Espie:<br />
› At overvinde søvnløshed.<br />
Der udskrives sovemedicin i enorme mængder, men<br />
medicin løser ikke de dybereliggende <strong>for</strong>hold, der<br />
ligger til grund <strong>for</strong> mange menneskers søvnproblemer,<br />
som <strong>for</strong>pester alt <strong>for</strong> mange menneskers liv. ”At<br />
overvinde søvnløshed” gennemgår i letlæst <strong>for</strong>m mere<br />
en 25 års <strong>for</strong>skning på området, og bogen udgør dermed<br />
en selvhjælpsguide i behandlingen af søvnløshed<br />
baseret på teknikker fra kognitiv adfærdsterapi.<br />
KLIM, 2011, 223 sider, 269 kr.<br />
› NYE BØGER<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 21
› ANMELDELSE<br />
Livets tidligste år<br />
Den østrigske psykoanalytiker Gertraud Diem-Wille har skrevet en bog, som i enkel<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong>klarer ellers svært tilgængelige psykoanalytiske termer og teorier.<br />
D<br />
er mangler en sammenhængende fremstilling af barnets<br />
mentale udvikling i de tre første leveår med udgangspunkt<br />
i Freuds, Kleins og Bions teorier. Denne mangel<br />
råder professor Gertraud Diem-Wille bod på gennem ”The early<br />
years of life”.<br />
Efter nazisternes magtovertagelse flyttede den psykoanalytiske<br />
bevægelses centrum fra Wien til London. Det var her, Freud,<br />
Klein og senere Bion var virksomme. Det er også i London at<br />
Gertraud Diem-Wille har videreuddannet sig efter sin uddannelse<br />
fra Wiens psykoanalytiske institut: i Ester Bicks ’spædbarnsobservationsmetode’,<br />
i <strong>for</strong>ældre-småbørnsterapi ’Under Five<br />
Councelling Service’ og i børneanalytisk arbejde.<br />
I sit <strong>for</strong>ord til den engelske udgave af ”The early years of life”<br />
skriver Diem-Wille, at det netop er ved at tage udgangspunkt i de<br />
tre kilder, det er blevet muligt <strong>for</strong> hende at <strong>for</strong>klare ellers svært tilgængelige<br />
psykoanalytiske termer og teorier. Bogen indeholder et<br />
væld af eksempler på systematiske observationer af spæd- og småbørn<br />
fra hverdagen i familien.<br />
Hendes fremgangsmåde er først at redegøre <strong>for</strong> observationer<br />
af interaktioner mellem børn og <strong>for</strong>ældre <strong>for</strong> herefter at <strong>for</strong>tolke<br />
deres psykologiske og udviklingsmæssige betydning og placere<br />
dem ind i en begrebslig sammenhæng. På imponerende vis integrerer<br />
hun psykoanalytiske teorier med indsigter fra spædbarnsobservationer,<br />
viden fra empirisk <strong>for</strong>skning i børns udvikling, aspekter<br />
af neurovidenskab og en substantiel erfaring i <strong>for</strong>ældre-barnterapi<br />
og børnepsykoanalyse.<br />
Bogen kapitelvis<br />
Diem-Wille indleder med at diskutere de første leveårs betydning<br />
<strong>for</strong> personlighedsudviklingen. For mere end hundrede år siden<br />
mente man, at små børn ikke kunne skelne deres <strong>for</strong>ældre fra andre<br />
voksne, og man kunne der<strong>for</strong> uhindret give barnet væk til fx<br />
en amme. Det er først i det seneste århundrede, at Freuds antagelse<br />
om tidligere barndomsoplevelser betydning har vundet indpas,<br />
og i de seneste decennier, at de tidligste leveår er blevet gjort til<br />
genstand <strong>for</strong> videnskabelige studier.<br />
Kapitel 1 handler om arv og miljø. Arvelige fysiske egenskaber<br />
og talenter får afhængig af opvækst- og kulturelle betingelser <strong>for</strong>skellig<br />
fremtrædelses<strong>for</strong>m. Forfatteren giver eksempler på, at det<br />
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
er muligt at hjælpe et barn med et organisk betinget kommunikationshandicap<br />
gennem beretninger om det terapeutiske <strong>for</strong>skningsarbejde<br />
på Tavistock Clinic, ’Workshop <strong>for</strong> autisme’, hvor <strong>for</strong>målet<br />
er at udvikle speciel terapi <strong>for</strong> familier med et autistisk medlem.<br />
Læseren kan her følge terapitimer med en familie, som havde et<br />
barn med Asperger.<br />
Herefter sættes fokus på, hvordan krops-jeg’et (body-ego) udvikler<br />
sig gennem relationen til de voksne, som drager omsorg <strong>for</strong><br />
spædbarnets kropslige og mentale velbefindende. Diem-Wille beskriver<br />
’krops-jeg’et’ som evnen til at føle sig levende i sin egen krop.<br />
Hun sammenligner de <strong>for</strong>skellige dimensioner af det spirende kropsjeg<br />
med det komplekse samspil i partituret til en symfoni. Ligesom<br />
det her er <strong>for</strong>skellige melodier, som ligger ved siden af hinanden, og<br />
det er udefra den polyfone blanding af disse, der opstår et helt musikværk,<br />
så er der udviklingen af evnen til at tænke og føle, psykoseksualiteten<br />
og kreativitet, der skaber følelsen af at være en hel person.<br />
Det er i de tre første år grundmønstrene <strong>for</strong>mes, og <strong>for</strong>fatteren<br />
viser, hvordan faktorer som <strong>for</strong>ældrenes emotionelle tilgængelighed<br />
og evne til kontakt spiller i udviklingen af krops-jeg’et.<br />
Næste kapitel omhandler emotionel udvikling i de første leveår,<br />
men starter med barnets ’prehistorie’. Omstændighederne om<br />
barnets undfangelse, graviditeten og de vordende <strong>for</strong>ældres parathed<br />
til at tage mod et barn er faktorer, som påvirker, og som Diem-<br />
Wille viser gennem case-studier og vignetter fra terapier med gravide.<br />
Det nyfødte barn indebærer et møde med arkaisk (primitiv)<br />
angst, og <strong>for</strong>fatteren støtter sig på Melanie Kleins teori om, at der<br />
er to måder at opleve og <strong>for</strong>holde sig til angst. I de første tre måneder<br />
er spædbarnet i den umodne ’skizoparanoide’ position hvor<br />
det splitter det onde fra det gode og projicerer det onde. Det er<br />
først når barnet bliver omkring et halvt år at det er modent til at<br />
begynder at kunne integrere det onde og det gode til en helhed i<br />
den ’depressive’ position.<br />
Forfatteren beskriver, hvordan vi livet igennem skifter mellem<br />
de to måder at opleve og relatere os til verden på, og at vi specielt<br />
under ekstrem stress og i krisesituationer vender tilbage til den<br />
mere umodne tankemåde. Igen vises det, hvordan moderen kan<br />
gøre spædbarnet, som er domineret af arkaisk angst, tryg og rolig,<br />
men også når hun ikke lykkes med det. Læseren får også lov til at<br />
følge de samme børn, når de er i stand til den mere modne <strong>for</strong>m
af tænkning og har integreret en tillidsfuld relation til <strong>for</strong>ældrene,<br />
der gør dem i stand til at følge deres nysgerrighed og ud<strong>for</strong>ske verden.<br />
Det er et sympatisk, at også faderens rolle inddrage, og at vi<br />
ser, hvordan barnet har brug <strong>for</strong> begge sine <strong>for</strong>ældre til at hjælpe<br />
sig med at håndtere smertefulde konflikter.<br />
Egner sig til undervisning<br />
Klein og Bion er blevet udnævnt til psykoanalysens mest potente,<br />
produktive og kreative par, og det er deres teorier om udviklingen<br />
af evnen til at tænke og symbolisere, bogens største kapitel handler<br />
om. Udgangspunktet er Freuds teori om primær og sekundær<br />
processtænkning, og det vises, hvordan Klein og Bion udviklede<br />
Freuds begreb om tænkning til også at omfatte barnets relation til<br />
moderen. Tænkningen udvikler sig gennem relationen til en anden,<br />
som er i stand til at rumme barnet, og det bliver smukt illustreret<br />
gennem eksempler fra spædbarnsobservationer. Primitiv<br />
tænkning er egocentrisk, konkret, præget af manglende evne til at<br />
<strong>for</strong>stå symboler, og der er magiske <strong>for</strong>estillinger om omnipotens.<br />
Den modne <strong>for</strong>m kendetegnes ved evne til at separere og adskille<br />
mellem jeg og du, indre og ydre virkelighed, accept af realitetsprincippet<br />
og evne til at symbolisere.<br />
Hvordan denne udvikling <strong>for</strong>egår, viser <strong>for</strong>fatteren ved eksempler<br />
fra normale børn og en fascinerende beskrivelse af et psykoanalytisk<br />
behandlings<strong>for</strong>løb af et barn, hvis emotionelle udvikling<br />
er <strong>for</strong>styrret. Kapitlet afsluttes med en diskussion om årsager til<br />
<strong>for</strong>styrrelser af udvikling af tænkningen.<br />
Bogdata<br />
Et kapitel handler om barnets psykoseksuelle udvikling og begynder<br />
med Freuds teorier. Forfatteren viser, hvordan Klein har<br />
ført tankerne videre, fx at oedipuskonflikten allerede starter det<br />
første leveår og et strengt, sadistisk overjeg opstår. Diem-Wille<br />
bruger en børneanalyse til at illustrere, at vanskeligheden med at<br />
finde en løsning på oedipuskonflikten har <strong>for</strong>bindelse med uløste<br />
problemer i den tidlige emotionelle relation. Hun beskriver også<br />
det arbejde, som drengen og pigen skal udføre <strong>for</strong> at komme til<br />
rette med den oedipale situation, hvilken effekt det har på tænkningen,<br />
og at det åbner op <strong>for</strong> nye dimensioner med hensyn til<br />
psykisk modenhed.<br />
Bestræbelsen på at gøre komplekse psykoanalytiske teorier tilgængelige<br />
er lykkedes særdeles godt, og bogen egner sig til både<br />
til undervisning på uddannelserne og til børnepsykologer. Også<br />
pædagoger og <strong>for</strong>ældre vil have gavn af bogen. Forfatteren beskriver,<br />
hvad der fremmer og hæmmer udvikling og tilfredshed hos<br />
et barn og kommer med konkrete råd. Fx hvornår er barnet modent<br />
til at renlighedstræne? Hvordan træner man barnet i at sige<br />
farvel og klare separationer? Hvilke tegn viser et barn på, at det er<br />
seksuelt misbrugt? Bogen demonstrerer overbevisende, hvordan<br />
barnets mentale udvikling kan <strong>for</strong>stås gennem de psykoanalytiske<br />
udviklings teorier.<br />
Gertraud Diem-Wille (2011): The early years of life. Psychoanalytical<br />
Developmental Theory according to Freud, Klein and Bion.<br />
Karnac Books. 276 sider. 21,84 £ (amazon.co.uk).<br />
Gudrun Bodin<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 23
› ANMELDELSE<br />
Jura <strong>for</strong> Psykologer<br />
Ny lærebog giver studerende et godt afsæt til de specifikke regler, som regulerer<br />
psykologers arbejde. Vægtningen af jura og offentlig ret i bred <strong>for</strong>stand gør den<br />
mindre egnet som håndbog i det daglige psykologarbejde.<br />
”J<br />
ura handler om det virkelige liv”, har højesteretsdommer Jens<br />
Peter Christensen engang skrevet. Hvis man er enig i den<br />
betragtning, er det nemt at se, hvor<strong>for</strong> psykologer – der om<br />
nogen beskæftiger sig med det virkelige liv i alle dets facetter og faser<br />
– har brug <strong>for</strong> at kende et bredt udsnit af landets lovgivning, simpelt<br />
hen <strong>for</strong>di den spiller ind på psykologens udøvelse af sit fag.<br />
Og <strong>for</strong> at blive lidt i ”det virkelige liv” kan jeg som en af de konsulenter,<br />
der regelmæssigt har bemandet Dansk Psykolog Forenings telefonrådgivning,<br />
bekræfte, at mange af henvendelserne netop angår<br />
den lovgivningsmæssige ramme <strong>for</strong> psykologens arbejde i en konkret<br />
sammenhæng.<br />
Erik Lohmann-Davidsens ”Jura <strong>for</strong> Psykologer” er der<strong>for</strong> som<br />
koncept så oplagt, at man uvægerlig må tænke: Hvor<strong>for</strong> først nu?<br />
Af <strong>for</strong>ordet fremgår det, at den først og fremmest er skrevet som<br />
en lærebog til undervisningen af psykologistuderende på Københavns<br />
Universitet. Herudover har det været hensigten, at den skal kunne<br />
bruges som håndbog <strong>for</strong> psykologer i deres arbejdsliv. Det er en stor<br />
mundfuld at gabe over på 352 sider, og opgaven synes heller ikke helt<br />
at være lykkedes.<br />
Ret skal være ret<br />
Bogen er i sagens natur skrevet til ikke-jurister, og Erik Lohmann-<br />
Davidsen lægger stor vægt på at bibringe læseren et basalt juridisk<br />
fundament. Der<strong>for</strong> indleder han med nogle kapitler om juridisk metode,<br />
retslære og grundrettigheder. Hertil lægger han en gennemgang<br />
af reglerne til sagsbehandlingen i den offentlige <strong>for</strong>valtning, hvilket<br />
optager en lang række af bogens kapitler.<br />
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Bogdata<br />
Erik Lohmann-Davidsen: ”Jura <strong>for</strong> Psykologer”,<br />
Jurist- og Økonom<strong>for</strong>bundets Forlag, 2011. 352 sider, 495 kr.<br />
Denne grundige introduktion til jura og offentlig ret udgør bogens<br />
hovedpart og kommer dermed efter min opfattelse til at fylde så u<strong>for</strong>holdsmæssigt<br />
meget, at gennemgangen af de regler, som er strengt relevante<br />
<strong>for</strong> psykologens daglige arbejde, henvises til at spille en birolle.<br />
Det er kendetegnende <strong>for</strong> biroller, at de er mere overfladiske og<br />
endimensionelle, og det gør sig desværre også gældende <strong>for</strong> indholdet<br />
af de kapitler, som behandler, hvad man kan kalde ”psykologernes<br />
jura”. Reglerne refereres logisk og <strong>for</strong>ståeligt, men jeg savner <strong>for</strong>fatterens<br />
håndværk som den ekspert, der ikke blot refererer reglerne,<br />
men også viser læseren, hvad reglerne betyder i praksis, og hvordan<br />
man som psykolog kan navigere i et til <strong>tider</strong> vanskeligt farvand. Det<br />
er der<strong>for</strong> min vurdering, at bogen bør udvides på dette område, hvis<br />
den reelt skal have værdi som håndbog <strong>for</strong> uddannede psykologer.<br />
Ret skal imidlertid være ret – og vel særligt i denne sammenhæng<br />
– hvor<strong>for</strong> det <strong>for</strong>ekommer rimeligt at tage i betragtning, at bogens primære<br />
<strong>for</strong>mål er at være en lærebog <strong>for</strong> de psykologistuderende og kun<br />
sekundært en håndbog <strong>for</strong> psykologer. Og som lærebog i faget lovgivning<br />
er der bestemt tale om en veludført fremstilling. Bogens opbygning<br />
er både logisk og overskuelig, og det lykkes Erik Lohmann-<br />
Davidsen at få komprimeret en lang række af <strong>for</strong>skellige regler og lovgivning<br />
til en sammenhængende helhed.<br />
Med denne bog får de psykologistuderende der<strong>for</strong> et godt fundament<br />
til at sætte sig ind i de specifikke regler, som regulerer psykologers<br />
arbejde. Den nødvendige overbygning på dette fundament, må<br />
de sammen med de uddannede psykologer imidlertid skaffe sig andetsteds.<br />
Charlotte Fornø
Ringe proces, ringe resultat<br />
D<br />
et er krise<strong>tider</strong>, siger Roal Ulrichsen,<br />
når han skal <strong>for</strong>klare de<br />
sparsomme resultater i årets<br />
overenskomster. Spørgsmålet er, om der<br />
kan være yderligere grunde til, at der ikke<br />
kom mere ud af anstrengelserne.<br />
På baggrund af de nyligt overståede<br />
overenskomst<strong>for</strong>handlinger mellem Dansk<br />
Psykolog Foreningen og Danske Regioner<br />
vedrørende praksisoverenskomsten finder<br />
styrelsen <strong>for</strong> i Selvstændige Psykologers<br />
Sektion det påkrævet at gøre opmærksom<br />
på, at vi finder resultatet usædvanlig dårligt<br />
<strong>for</strong> de af overenskomsten omfattede<br />
psykologer, hvilket ud over vanskelige<br />
<strong>tider</strong> meget vel kan være resultat af en<br />
problematisk proces.<br />
Resultatet: Det er vanskeligt at få øje på<br />
<strong>for</strong>bedringer af overenskomsten, der kommer<br />
vore medlemmer til gode. Eneste<br />
undtagelse er, at mulighederne <strong>for</strong> at etablere<br />
sig i selskabskonstruktioner er blevet<br />
<strong>for</strong>bedret. På negativsiden er der derimod<br />
indføjet et markant indgribende økonomiprotokollat,<br />
som kan ramme alle psykologer<br />
med yder<strong>nummer</strong> økonomisk i fremtiden.<br />
Desuden lykkedes det regionerne at<br />
få en yderst begrænset øgning i antallet af<br />
ydernumre, således at der på trods af at en<br />
betydelig udvidelse af den økonomiske<br />
ramme kun er frigivet 50 nye ydernumre.<br />
Det svarer til en samlet stigning i antallet<br />
af ydernumre på ca. 6 %, hvilket på ingen<br />
måde står i <strong>for</strong>hold til udvidelsen af den<br />
økonomiske ramme, der rækker langt ud<br />
over de 25 mio. kr., der udløses ved indførelsen<br />
af den nye kategori: angstbehandling<br />
<strong>for</strong> de 18-28-årige.<br />
Processen: Processen op til <strong>for</strong>handlingerne<br />
bar præg af mangelfuld <strong>for</strong>beredelse<br />
og problematisk processtyring, hvilket<br />
styrelsen oplever resulterede i en tendens<br />
til vilkårlighed eller uigennemskuelighed.<br />
Hertil kommer, at de fleste af medlemmerne<br />
af <strong>for</strong>handlingsdelegationen var<br />
med <strong>for</strong> første gang (tre ud af fire) og arbejdede<br />
frivilligt, hvilket der burde være<br />
taget mere højde <strong>for</strong> i processen, blandt<br />
andet gennem bedre og mere gennemskuelig<br />
<strong>for</strong>beredelse.<br />
Optakten til overenskomst<strong>for</strong>handlingerne<br />
var derudover præget af: At adskillige<br />
møder med bl.a. repræsentanterne i de<br />
regionale samarbejdsudvalg og sektionens<br />
kredskontaktpersoner blev aflyst, og mulighederne<br />
<strong>for</strong> drøftelser med medlemmer<br />
inden udvekslingen af krav var der<strong>for</strong> ikke<br />
reelt til stede. At Psykolog<strong>for</strong>eningens <strong>for</strong>mulerede<br />
krav var som resultat heraf ganske<br />
få, vage og alt <strong>for</strong> <strong>for</strong>sigtige. At der ikke blev<br />
fastlagt en klar og gennemskuelig strategi,<br />
hvilket kombineret med vores krav sandsynligvis<br />
medførte, at det blev alt <strong>for</strong> nemt<br />
<strong>for</strong> Regionerne at tromle vores krav ned. At<br />
medlemsinddragelsen generelt var alt <strong>for</strong><br />
begrænset og skete <strong>for</strong> sent i <strong>for</strong>løbet. Diskussionerne<br />
på medlemsmøderne fik begrænset<br />
eller ingen indflydelse på det videre<br />
<strong>for</strong>løb i <strong>for</strong>handlings<strong>for</strong>beredelserne, <strong>for</strong>di<br />
kravene allerede var udvekslet.<br />
Både i <strong>for</strong>beredelserne og i selve overenskomst<strong>for</strong>handlingerne<br />
har styrelsen<br />
oplevet, at <strong>for</strong>eningens kurs bedst har<br />
kunnet beskrives som en zigzag-bevægelse.<br />
Det ene gang ualmindelig defensivt, og<br />
den næste urealistisk positiv.<br />
Forhandlingerne: Styrelsens repræsentanter<br />
i <strong>for</strong>handlingsdelegationen har<br />
berettet, at det under selve <strong>for</strong>handlingen<br />
blev flere gange det opfattet som en sejr,<br />
når regionerne afskrev egne krav – på<br />
trods af at kravene allerede fra start havde<br />
været sat meget højt <strong>for</strong> at lægge maksimalt<br />
pres på Psykolog<strong>for</strong>eningen. Vi kom<br />
på den anden side ikke igennem med<br />
noget særligt, hvilket måske skyldes, at vi<br />
havde udtaget ganske få krav som udgangspunkt.<br />
Vi kan naturligvis ikke fastslå, at der<br />
var kommet et bedre resultat, hvis processen<br />
havde været anderledes, men det kunne<br />
umuligt have været ringere …<br />
Fremtiden: Styrelsen er nysgerrig på,<br />
om lignende omstændigheder har præget<br />
Psykolog<strong>for</strong>eningens øvrige overenskomst<strong>for</strong>handlinger,<br />
eller om det kun er de<br />
selvstændige psykologers <strong>for</strong>løb, der har<br />
fulgt det beskrevne mønster. Vi håber, at<br />
der bliver sat midler af til en grundig evaluering,<br />
som både kan føre til <strong>for</strong>bedringer<br />
i fremtidige <strong>for</strong>handlings<strong>for</strong>løb og sikre<br />
den nødvendige vidensdeling og erfaringsudveksling,<br />
så at <strong>for</strong>handlingsdelegationerne<br />
fremover bliver ordentligt klædt.<br />
Forhandling af overenskomster er Dansk<br />
Psykolog Forenings kerneopgave, og set i<br />
det lys finder styrelsen det bekymrende, at<br />
opgaven ikke er blevet håndteret mere professionelt.<br />
Styrelsen, Selvstændige Psykologers<br />
Sektion<br />
deBatIndLÆg<br />
› OK DEBAT<br />
– må højst fylde en a4-side<br />
med enkelt linjeafstand. Indlæg,<br />
der <strong>for</strong>holder sig til navngivne<br />
personer eller grupper, vil blive<br />
<strong>for</strong>elagt den/de pågældende til<br />
eventuel kommentar. Sådanne<br />
indlæg kan altså ikke altid<br />
optages i det førstkommende<br />
<strong>nummer</strong>.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 25
› DEBAT<br />
Kritikken u<strong>for</strong>ståelig<br />
(Kommentar til ”Ringe proces,<br />
ringe resultat”, side 25)<br />
D<br />
et <strong>for</strong>bløffer mig, at styrelsen i<br />
Selvstændige Psykologers Sektion<br />
sætter spørgsmålstegn ikke<br />
alene ved processen i <strong>for</strong>bindelse med<br />
kravsudtagning op til overenskomst<strong>for</strong>handlingerne,<br />
men også ved det resultat,<br />
vi har opnået.<br />
Styrelsen har haft to repræsentanter i<br />
<strong>for</strong>handlingsdelegationen. For den demokratiske<br />
proces, det er udtryk <strong>for</strong>, finder<br />
jeg det trist, at der nu kastes grus i maskineriet.<br />
Medlemmerne har talt, <strong>for</strong>handlingsdelegationen<br />
har lyttet og fået mandat<br />
til at <strong>for</strong>handle inden <strong>for</strong> de områder,<br />
som vi har gjort, og Liberalt Forhandlingsudvalg<br />
(LFU) har fulgt arbejdet og<br />
godkendt resultatet. Ligesom bestyrelsen i<br />
Dansk Psykolog Forening. Hvor<strong>for</strong> nu<br />
denne kovending?<br />
Overenskomstresultatet taler <strong>for</strong> sig<br />
selv. Sammenholdt med OK-resultater på<br />
andre praksisområder og i den offentlige<br />
sektor kan vi kun være tilfredse. Det er<br />
krise<strong>tider</strong>, og der<strong>for</strong> har der ingen vegne<br />
været midler til honorar- eller lønstigninger.<br />
Det er naturligvis ikke morsomt at<br />
<strong>for</strong>handle overenskomster uden honorarog<br />
lønstigninger, men vi kan ikke <strong>for</strong>vente,<br />
at der gælder andre betingelser <strong>for</strong> psykologer<br />
end <strong>for</strong> alle andre grupper. Der<strong>for</strong> har vi<br />
hele tiden vidst, at vi ikke ville komme i hus<br />
med højere takster eller lønninger.<br />
Til gengæld kan vi glæde os over, at<br />
vores hovedkrav om et re<strong>for</strong>mprojekt i<br />
den kommende periode er blevet en realitet,<br />
at økonomien i overenskomsten er<br />
<strong>for</strong>øget markant, at angstbehandling er<br />
optaget i ordningen (og ikke gik til anden<br />
aktør, som sundhedsministeren ellers på<br />
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
et tidspunkt var fremme med), at der<br />
udløses 50 nye ydernumre, og at kravene<br />
til lægernes henvisninger er strammet op.<br />
Prisen er en strammere økonomistyring.<br />
Det skyldes, at Regionernes Lønnings-<br />
og Takstnævn på psykologområdet<br />
som på alle andre sundhedsområder<br />
kræver budgetsikkerhed, og at også<br />
Dansk Psykolog Forening og yder<strong>nummer</strong>psykologerne<br />
udviser økonomisk<br />
ansvarlighed. Politikerne har prioriteret<br />
en sum penge til området, og det er et<br />
vilkår, vi må acceptere.<br />
Forberedelsen op til <strong>for</strong>handlingerne<br />
har taget tid. Det er jo medlemmernes<br />
mandat, vi har og skal udfolde. Forhandlingsdelegationen<br />
blev denne gang udvidet<br />
til fire personer mod tidligere år to<br />
eller tre. Fra februar til juni 2010 har LFU<br />
arbejdet med <strong>for</strong>beredelse, kravsudtagelse,<br />
køreplanaftale mv. De endelige krav er<br />
udvekslet med modparten i juni 2010.<br />
Re<strong>for</strong>mprojektet var til debat på Dansk<br />
Psykolog Forenings general<strong>for</strong>samling i<br />
2010, og efterfølgende besluttede bestyrelsen,<br />
efter indstilling fra LFU, at der<br />
skulle sættes al kraft ind på et gennembrud<br />
på dette punkt. Dette også i erkendelse<br />
af, at der grundet finanskrisen <strong>for</strong>venteligt<br />
ville være få kroner at <strong>for</strong>handle<br />
om. LFU arbejdede videre med at ud<strong>for</strong>me<br />
re<strong>for</strong>mprojektet på et seminar i september<br />
2010, og medlemmerne er blevet<br />
hørt og involveret på velbesøgte debatmøder.<br />
Alt i alt et grundigt og vel<strong>for</strong>beredt<br />
arbejde – både af politikere i <strong>for</strong>eningen<br />
og af dygtig sekretariatsbistand.<br />
Jeg må indskyde, at angst<strong>for</strong>handlingerne<br />
i begyndelsen har haft et separat<br />
<strong>for</strong>handlings<strong>for</strong>løb med opstart <strong>for</strong>året<br />
2010, men da der ikke kunne opnås enighed<br />
om antallet af nye ydernumre, stod<br />
<strong>for</strong>handlingerne stort set stille frem til<br />
slutningen af den ordinære OK-<strong>for</strong>ny else.<br />
På dette tidspunkt flettedes de to <strong>for</strong>-<br />
handlinger sammen, og der blev opnået<br />
et samlet <strong>for</strong>lig 10.-11. marts 2011.<br />
Der<strong>for</strong> er beskyldningen om zigzagkurs<br />
ubegribelig. Tværtimod har vi i den<br />
grad styret os igennem et usædvanlig vanskeligt<br />
terræn – og hele tiden med det<br />
klare mål <strong>for</strong> øje, at overenskomsten skulle<br />
<strong>for</strong>bedres. Som <strong>for</strong>handlingsleder og fag<strong>for</strong>eningspolitiker<br />
må vi tage ansvar og<br />
kæmpe <strong>for</strong> de krav, som er fremsat. Vi skal<br />
turde handle på de mandater, vi har fået.<br />
Det er uklogt at gå til <strong>for</strong>handlingerne<br />
med ultimative krav. Spillet ændres altid<br />
undervejs, sådan er vilkårene, og det er<br />
<strong>for</strong>handlingslederens og delegationens<br />
opgave at vurdere, hvornår man skal stå<br />
fast, og hvornår man skal give sig – og til<br />
sidst også hvornår det samlede <strong>for</strong>handlingsresultat<br />
er godt nok. Der gives og<br />
tages, og der er hjerteblod på begge sider<br />
af bordet.<br />
Gode resultater opnås ikke ved at<br />
skifte retning i sidste fase af et <strong>for</strong>handlings<strong>for</strong>løb,<br />
endsige rejse nye, pludselige<br />
krav. Bordet fanger allerede ved kravudvekslingen.<br />
Der<strong>for</strong> var processen <strong>for</strong>ud<br />
<strong>for</strong> selve <strong>for</strong>handlingerne også så vigtig<br />
og det at være vel<strong>for</strong>beredt og have styr<br />
på sine ting en <strong>for</strong>udsætning. Gode <strong>for</strong>handlinger<br />
kræver langtidsplanlægning,<br />
stadig påvirkning, dialog, dokumentation<br />
og klarhed om det, man vil opnå – og<br />
fokus under selve <strong>for</strong>handlingen.<br />
Der<strong>for</strong> er jeg ærgerlig over, at styrelsen<br />
nu skaber usikkerhed hos medlemmerne,<br />
der ikke har en fair chance <strong>for</strong> at<br />
vurdere <strong>for</strong>løbet. Det er muligt, at der<br />
ikke er enighed i sektionen om strategien<br />
<strong>for</strong> indføjelse af nye kategorier. Men der<br />
er en klar besked fra sektionens egen<br />
general<strong>for</strong>samling om, at vi skulle arbejde<br />
ad de linjer, der allerede er fastlagt om en<br />
gradvis udvidelse af antallet af ydernumre,<br />
når nye kategorier kommer til.<br />
At være ansvarlig <strong>for</strong> at gennemføre
vanskelige <strong>for</strong>handlinger, der har stor<br />
betydning <strong>for</strong> mange medlemmer, vil<br />
altid være en ud<strong>for</strong>dring. Lad os have<br />
som mål næste gang at samarbejde i en<br />
god tone, så vi både på de indre og ydre<br />
linjer fremstår som den professionelle<br />
<strong>for</strong>handlingsorganisation, vi er.<br />
- - -<br />
Kort inden bladet går i trykken, er<br />
resultatet af den vejledende afstemning<br />
om overenskomsten indløbet. 92 pro cent<br />
stemte ja, kun 4 procent stemte nej. Psykologerne,<br />
der har stemt, har alene gjort<br />
det på baggrund af, hvordan de vurderer<br />
OK-resultatet. Som det fremgår, finder<br />
såvel LFU som bestyrelsen grund til at<br />
dele deres tilfredshed.<br />
Roal Ulrichsen, <strong>for</strong>mand<br />
Hvor krudtet bør bruges<br />
(Kommentar til ”Ringe proces,<br />
ringe resultat”, side 25)<br />
N<br />
ogle gange må man konstatere,<br />
at man oplever virkeligheden<br />
vidt <strong>for</strong>skelligt – og det er tilfældet<br />
her.<br />
Jeg var med i <strong>for</strong>handlingsdelegationen,<br />
udpeget af Dansk Psykolog Forenings<br />
bestyrelse. Og jeg er absolut ikke enig i<br />
sektionens kritik af, at processen blev ledet<br />
uprofessionelt. Det er bekymrende og<br />
meget mærkeligt, synes jeg, at den samlede<br />
sektionsstyrelse har den udtrykte oplevelse.<br />
Jeg er heller ikke enig i, at vi fik et dårligt<br />
resultat. Tværtimod fik vi <strong>for</strong>handlet<br />
det bedst mulige hjem – ud fra de krav, der<br />
var udtaget, og den generelle situation, der<br />
er. Vi har endda fået et bedre resultat end<br />
nogle af de andre praksisgrupper, vi sammenligner<br />
os med.<br />
Man kan være uenig i de krav, vi selv<br />
har fremsat, og drøfte dette. Men det er<br />
ikke i orden at kritisere andre <strong>for</strong> det, som<br />
man ikke selv har gjort. Og det er netop<br />
det, sektionsstyrelsen gør. Sektionsstyrelsens<br />
medlemmer i Liberalt Forhandlingsudvalg,<br />
LFU, har ikke sagt fra over <strong>for</strong> de<br />
<strong>for</strong>mulerede krav – eller fremsat andre<br />
krav. Vi sad i LFU i juni 2010 og sagde ja<br />
– det er de krav, som vi fremsætter, og her<br />
var alle sektionsstyrelsens medlemmer i<br />
LFU til stede. Sektionen har fire ud af seks<br />
medlemmer. Så kan man ikke som ansvarlig<br />
del af en politisk proces bagefter kritisere<br />
andre <strong>for</strong>, at det ikke var de rigtige krav.<br />
Jeg kan på nogle punkter være enig i,<br />
at processen op til kravsudtagelsen kan<br />
<strong>for</strong>bedres. Eksempelvis kunne vi have<br />
afholdt medlemsmøder tidligere i <strong>for</strong>løbet.<br />
Men jeg opfatter det ikke udelukkende<br />
som et centralt ansvar; sektionen har også<br />
et ansvar, ligesom den har indflydelse. Jeg<br />
kan ikke lade være med at se det i sammenhæng<br />
med, hvad der skete på det<br />
tidspunkt, hvor ”vi” – sektionen, Dansk<br />
Psykolog Forening og alle selvstændige<br />
– skulle have særlig fokus på de kommende<br />
overenskomst<strong>for</strong>handlinger. Nemlig i<br />
efteråret 2009 og <strong>for</strong>året 2010 – hvor der<br />
var <strong>for</strong>mandsvalg (mellem <strong>for</strong>manden <strong>for</strong><br />
Dansk Psykolog Forening og <strong>for</strong>manden<br />
<strong>for</strong> Selvstændiges Psykologers Sektion). I<br />
min optik er det en faktor, som <strong>for</strong>ståeligt<br />
nok har spillet ind på processen og prioriteringerne.<br />
Jeg er enig med sektionen i, at selve<br />
<strong>for</strong>handlingsprocessen har været meget<br />
arbejds- og energikrævende. Og det har<br />
været en svær gruppeproces. Men det<br />
lykkedes os alligevel at få et godt resultat.<br />
Jeg savner selvrefleksion i <strong>for</strong>hold til, hvor-<br />
› DEBAT<br />
dan sektionsstyrelsens medlemmer har<br />
bidraget til gruppeprocessen.<br />
Kritikken i sektionsstyrelsens debatindlæg<br />
er på nogle punkter misvisende. Så<br />
vidt jeg ved, er der aflyst to møder og ikke<br />
adskillige – ét LFU-møde og ét fællesmøde<br />
<strong>for</strong> regionale samarbejdsudvalgspersoner.<br />
Det er ikke rigtigt, at Danske Regioner<br />
tromlede vores krav ned – tværtimod fik<br />
vi de fleste af vores krav igennem – selvfølgelig<br />
ikke fuldstændig, som vi havde fremsat<br />
dem (det er jo en <strong>for</strong>handling).<br />
Noget tyder på, at samarbejdsklimaet<br />
mellem sektionsstyrelsen og Dansk Psykolog<br />
Forening centralt ikke fungerer optimalt<br />
i øjeblikket. For mig at se er der mange<br />
mis<strong>for</strong>ståelser, som har at gøre med<br />
<strong>for</strong>skellige opfattelser af, hvad der er centralt<br />
og decentralt ansvar og centrale og<br />
decentrale opgaver. Jeg vil meget gerne<br />
være med til konstruktiv og fremadrettet<br />
evaluering, og her må vi alle tænke over,<br />
hvordan vi kan bidrage til et positivt samarbejdsklima.<br />
Hvor er det ærgerligt at bruge krudt på<br />
at kritisere hinanden, efter at tingene er<br />
sket. Lad os drøfte uenigheder og politiske<br />
målsætninger <strong>for</strong> det selvstændiges område.<br />
Lad os bruge kræfterne på at <strong>for</strong>bedre<br />
vilkårene <strong>for</strong> selvstændige psykologer. Der<br />
er nok at tage fat på!<br />
Merete Strømming, bestyrelsesmedlem,<br />
medlem af <strong>for</strong>handlingsdelegationen<br />
selvstændig psykolog med yder<strong>nummer</strong><br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 27
› DEBAT<br />
Tavshed i terapirummet<br />
I<br />
<strong>for</strong>bindelse med sagen om tolk og<br />
psykolog, som Roal Ulrichsen kommenterer<br />
på i Psykolog Nyt 7/2011, er<br />
der en <strong>for</strong>ventning til, at retssystemet ’kan<br />
gå til den primære kilde, tolken’. Umiddelbart<br />
er der ikke belæg <strong>for</strong>, at dette ikke<br />
skulle være sket, og heller ikke at antage, at<br />
dommen omkring bruddet på tavshedspligten<br />
ændres til psykologens <strong>for</strong>del.<br />
Men jeg tænker mig, at der er multiple<br />
faktorer, som kan blive resultatet af at skulle<br />
bryde tavshedspligten. Først og fremmest er<br />
tavshedspligten, som Ulrichsen anfører,<br />
ikke noget, vi tænker over i hverdagen,<br />
’<strong>for</strong>di den fungerer’, men vi tvinges til at<br />
tænke over konsekvenserne, hvis den bliver<br />
brudt eller vi bliver tvunget til at bryde den.<br />
Der er ikke en eneste grund til, at vi skulle<br />
bryde den, men derimod legio til ikke at<br />
gøre så. Omkostningerne ved at bryde den<br />
er uoverstigelige <strong>for</strong>hindringer <strong>for</strong> en klient<br />
og tillige <strong>for</strong> vores fags virke.<br />
Et tavshedsbrud har langt større skadevirkning<br />
end det, der kan måles og vejes på<br />
en tavsheds guldvægt. Scenariet er dobbeltbundet<br />
i den pågældende sag, da tolken,<br />
som er omdrejningspunktet, vil blive berørt,<br />
uanset tavshedspligten tvinges til at<br />
blive brudt eller ej. Jeg tænker mig, at hvis<br />
psykologen tvinges til at bevidne eksisterende<br />
billedmateriale om overgreb, ja så er det<br />
vel en logisk følge, at tolkens viden om<br />
overgrebene får uanede konsekvenser <strong>for</strong><br />
ham. Men, hvis psykologen ikke bliver<br />
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
pålagt at bryde sin tavshedspligt, vil det<br />
være ganske let at afvise tolkens in<strong>for</strong>mationer<br />
og derved stigmatisere ham som bedrager<br />
eller løgnagtig, uanset billedernes eksistens.<br />
Det er således et spørgsmål om, hvad<br />
konsekvensen er <strong>for</strong> klienten i denne sammenhæng,<br />
snarere end at ’frikøbe’ den<br />
pågældende psykolog fra en gordisk knude<br />
– set fra mit synspunkt. For det er ikke<br />
muligt, når resultatet af denne beslutning er<br />
fastsat ved Højesteret, at tolken ikke rammes<br />
gebommerligt malignt i sin tiltro til en<br />
psykolog eller i sit ønske om at <strong>for</strong>midle<br />
endog svært tilgængeligt materiale til fremmed<br />
fugl, da privatlivets fred krænkes ved<br />
krav om brud på tavshedspligten. Og det<br />
synes netop at være det, der er ved at ske.<br />
Den guldvævede tavshed i terapi-rummet<br />
er struktur i en grundvold, som vi ikke<br />
anfægter eller giver køb på, netop <strong>for</strong>di den<br />
indebærer, at vi har et velrenommeret arbejdsrum,<br />
hvor empati og <strong>for</strong>trolighed er<br />
vægtet højt. Vi lærer at afskrive mange af<br />
vores <strong>for</strong>domme, når vi er i rummet med<br />
en klient, da det tjener et terapeutisk <strong>for</strong>mål<br />
i en ubrydelig kontrakt mellem parterne. I<br />
den aktuelle sag vil psykologen blive taget<br />
til indtægt <strong>for</strong>, om hun har kendskab til<br />
billederne, mens jeg kan være bange <strong>for</strong>, at<br />
tolkens ord ikke vil blive taget til indtægt<br />
som havende pålydende værdi, hvis psykologens<br />
svar er negativt. Det er således ikke<br />
hverken psykologen eller vores stand, der<br />
taber mest uanset udfaldet, <strong>for</strong> vi kan til<br />
Forskning på vildspor<br />
T<br />
homas Nielsen havde i Forskningsnyt<br />
(P-Nyt 7/2011) en artikel med<br />
overskriften ”Indbildt syge” går fejl<br />
af deres egen krop. Han skriver her, at ad-<br />
skillige undersøgelser har vist, at op imod<br />
halvdelen af dem, der går til læge med klager<br />
over alvorlige sygdomssymptomer, især<br />
smerter <strong>for</strong>skellige steder i kroppen, ikke<br />
stadighed holde fast på, at vi kæmper vores<br />
kampe til ende, og godt <strong>for</strong> det, men det<br />
kan den klient ikke, som troede sig sikker<br />
nok til at opsøge os. Han taber på begge<br />
sider af lighedstegnet. Så tavshed er ikke<br />
altid guld – undtagen uden <strong>for</strong> terapirummet.<br />
Ellers har tavsheden ringere værdi end<br />
det papir, den er skrevet på.<br />
I en <strong>for</strong>stand savner jeg en debat om,<br />
hvilke konsekvenser det har, i de sammenhænge,<br />
hvor tavshedspligten brydes, når vi<br />
tager det <strong>for</strong> givet, at dette ikke hænder. Jeg<br />
har ganske svært ved at resignere i <strong>for</strong>hold<br />
til tavshedspligtens grundvold og finder det<br />
på linje med Ulrichsen stærkt u<strong>for</strong>svarligt<br />
og <strong>for</strong>uroligende, at vores faggruppe sættes<br />
under pres i en sag som denne, da den<br />
synes kun at have ét <strong>for</strong>mål: At lade tolken<br />
bære en god portion ansvar <strong>for</strong> miseren,<br />
uanset ansvarets egentlige ejermænd og<br />
derudover medføre uomgængelige langtrækkende<br />
konsekvenser <strong>for</strong> alle parter,<br />
herunder vores samlede psykologstand.<br />
Hvem vil efterfølgende bære ansvaret <strong>for</strong> at<br />
slække omgivelsernes tillid til vores fag og<br />
fagfæller? Og hvem vil ligeledes efterfølgende<br />
stole på den pågældende tolks udmeldinger,<br />
uanset deres indhold? Vel ganske få,<br />
også i vores eget fag.<br />
Empati koster, når den går kontra vores<br />
egne ønsker og mål, men her er omkostningerne<br />
langt større, end vi kan tænke og føle<br />
os til eller <strong>for</strong>søge at redegøre <strong>for</strong>.<br />
Conny Danielsson<br />
fejler noget som helst ifølge selv nok så<br />
grundige, efterfølgende lægelige undersøgelser.<br />
Det tilføjes, at psykologiske undersøgelser<br />
har vist, at de pågældende selv er
ganske overbevist om, at de fejler noget,<br />
endda også noget alvorligt. Det hedder<br />
direkte, at nu er det altså mere videnskabeligt<br />
bevist, at de pågældende kan være i<br />
stand til at udvikle re gulære sygdomssymptomer<br />
ud fra deres <strong>for</strong>ventninger og<br />
<strong>for</strong>estillinger snarere end ud fra reelle,<br />
fysiologiske <strong>for</strong>styrrelser.<br />
Mig bekendt hører beviser hjemme i<br />
matematik, og den nævnte <strong>for</strong>skning kan<br />
på ingen måde tages til indtægt <strong>for</strong> den<br />
konklusion. Det er uredeligt at generalisere<br />
fra et snævert vejrtræknings<strong>for</strong>søg<br />
(som artiklen omhandler). Forskning kan<br />
kun føre til specifik dokumentation af et<br />
eller andet.<br />
I artiklen fremhæves det, at der tidligere<br />
er talt om både indbildt syge og hypokondri,<br />
men det præciseres, at der er tale om en<br />
psykologisk <strong>for</strong>styrrelse, selv om det ikke på<br />
nogen måde er dokumenteret. I dag omtales<br />
disse patienter som ”medicinsk u<strong>for</strong>klarlige<br />
symptomer” (MUS), men der kunne<br />
lige så godt have stået ”funktionelle lidelser”<br />
(under liaisonpsykiatrien).<br />
Selvfølgelig findes der mennesker med<br />
somatisering og ”indbildt syge”, men de er<br />
et fåtal i <strong>for</strong>hold til de mange, som <strong>for</strong> tiden<br />
bliver miljøofre på grund af det øgede industri<strong>for</strong>brug<br />
af kemiske stoffer. Også den nye<br />
luftbårne <strong>for</strong>urening med elektromagnetiske<br />
felter, EMF og bestrålinger, EMR, øges i<br />
disse år, <strong>for</strong>di trådløse samfund udbygges.<br />
Antallet af personer med Multiple Chemical<br />
Sensitivity og ElectroHyperSensitivity<br />
stiger dag <strong>for</strong> dag, og blandt andet professor<br />
Belpomme, ARTAC i Frankrig, har dokumenteret,<br />
at EHS-ramte har både hjerne- og<br />
blod<strong>for</strong>styrrelser af somatisk art!<br />
Læger og psykologer har brug <strong>for</strong> at<br />
blive opdateret om tidens helbredsskadelige<br />
eksponeringer, og jeg er nødt til at minde<br />
om, at danske neuropsykologer engang<br />
fejlvurderede mennesker med et malersyndrom.<br />
Det skal nødig gentage sig.<br />
Det er desværre en realitet, at ikke<br />
blot fakta, men også myter skabes gennem<br />
<strong>for</strong>skning, og myten om den store<br />
udbredelse af MUS og funktionelle lidelser<br />
er en af dem.<br />
Gennem overfladiske spørgeskemaundersøgelser,<br />
industribetalte små studier<br />
og anden manipuleret <strong>for</strong>skning skabes<br />
resultater, der skal bidrage til at lægge<br />
ansvaret <strong>for</strong> fx funktionsnedsættelser hos<br />
miljøofre på den enkeltes skuldre og dermed<br />
friholde de globale industrier og<br />
politikere <strong>for</strong> et samfundsansvar, og psykologer<br />
kan tjene rigtig mange penge på<br />
denne individualisering.<br />
Selvfølgelig skal miljøofre med funktionsnedsættelser<br />
udredes, og årsagen til<br />
deres symptomer skal afklares. Men sådan<br />
ser virkeligheden ikke ud. Der er mig<br />
bekendt lanceret en psykiatrisk TERMmodel,<br />
som praktiserende læger oplæres i<br />
på træningskurser. Målet er at miljøskadede<br />
skal udsættes <strong>for</strong> kognitiv behandling,<br />
selv om det er veldokumenteret, at<br />
en nedsættelse af miljøeksponeringer<br />
mindsker symptomerne!<br />
Gennem årelang og omfattende biofysisk<br />
<strong>for</strong>skning er det dokumenteret, at<br />
både EMF og EMR medfører biologiske<br />
skadevirkninger. Psykologer er der<strong>for</strong><br />
nødt til at <strong>for</strong>holde sig ikke blot til tidens<br />
myter, men også til biofysiske fakta, så de<br />
mange nye miljøofre kan blive mødt med<br />
viden i stedet <strong>for</strong> <strong>for</strong>ventninger om funktionelle<br />
lidelser baseret på mere eller<br />
mindre uredelig <strong>for</strong>skning.<br />
Alt i alt var det beskæmmende at læse<br />
Thomas Nielsens artikel.<br />
Vi har brug <strong>for</strong> kvalificeret <strong>for</strong>skning i<br />
<strong>for</strong>hold til de mange nye miljøofre, som<br />
selvfølgelig ikke <strong>for</strong>tsat skal mødes med<br />
mistænkeliggørelse og <strong>for</strong>ventninger om<br />
psyko-somatisering. Har psykologer glemt,<br />
at der også findes en somato-psykisk dynamik<br />
hos mennesker.<br />
(Forkortet, red.)<br />
Bente-Ingrid Bruun<br />
Kommentar<br />
› DEBAT<br />
Jeg skriver i min artikel, at man har udskiftet<br />
begrebet hypokondri med betegnelsen<br />
MUS (Medicinsk U<strong>for</strong>klarlige Symptomer)<br />
hos de mange, der lider af alvorlige symptomer,<br />
som lægerne ikke kan finde en <strong>for</strong>klaring<br />
på, <strong>for</strong>di denne betegnelse indebærer<br />
en anerkendelse af, at det i sådanne tilfælde<br />
ikke kan udelukkes, at der dog findes en<br />
organisk årsag, som ikke kan afsløres med<br />
de nuværende metoder.<br />
Det indebærer også, at man ikke som<br />
udgangspunkt kan konkludere, at der ligger<br />
psykologiske årsager bag et tilfælde af MUS.<br />
Det må undersøges og vurderes i det enkelte<br />
tilfælde. (Der<strong>for</strong> bryder jeg mig heller<br />
ikke om betegnelsen ’funktionelle lidelser’<br />
som antyder, at man ved, hvad det drejer sig<br />
om). Men den kendsgerning, at man i adskillige<br />
undersøgelser har fundet, at MUS i<br />
mange tilfælde og i væsentlig grad kan<br />
afhjælpes med psykologisk behandling,<br />
tyder vel på, at det kan være en relevant<br />
hypotese at medtage i arbejdet med at hjælpe<br />
de pågældende. Denne antagelse udelukker<br />
selvfølgelig ikke, at der også blandt<br />
mange tilfælde af MUS kan ligge årsager af<br />
den art, der nævnes i kommentaren.<br />
I en artikel i Jyllands Posten fra 6. april i<br />
år nævnes det at 300.000 danskere er ’u<strong>for</strong>klarligt<br />
syge´, og ’fylder utroligt meget i<br />
sundhedsvæsenet’, så problemet er enormt.<br />
Men det er på nuværende tidspunkt næppe<br />
relevant at strides om hvilke typer af årsager<br />
– fx psykosociale problemer eller fysisk-kemiske<br />
skader – der er de ’vigtigste’. Det må<br />
fremtidens <strong>for</strong>skning afgøre. Så jeg tilslutter<br />
mig ønsket om mere kvalificeret <strong>for</strong>skning<br />
– af alle relevante arter.<br />
Thomas Nielsen<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 29
› INDMELDTE<br />
Indmeldte<br />
Stud.psych.<br />
Line Hjortshøj Andersen<br />
Stud.psych.<br />
Mette Ryvang Andresen<br />
Stud.psych.<br />
Anna Blok Frederiksen<br />
Stud.psych.<br />
Barbara J. Mazanti Borgbjerg<br />
Stud.psych.<br />
Vibe Nordahn Bredsdorff<br />
Stud.psych.<br />
Beata Eva J. af Ekenstam<br />
Cand.psych.<br />
Annika Annas<br />
Stud.psych.<br />
Louise Balslev<br />
Stud.psych.<br />
Simone Bartholdy<br />
Stud.psych.<br />
Stine Bekke-Hansen<br />
Cand.psych.<br />
Susanne Benderfeldt<br />
Stud.psych.<br />
Karoline Marie Brauer<br />
Stud.psych.<br />
Mia Bundgaard Rasmussen<br />
Stud.psych.<br />
Nadia Falcon Bærnthsen<br />
Stud.psych.<br />
Maria Chantzi<br />
Stud.psych.<br />
Lise Brinkmann Damsgaard<br />
Stud.psych.<br />
Anne Sofie Fedders<br />
Stud.psych.<br />
Kathrine Bro Fisker<br />
Stud.psych.<br />
Mia Forsling<br />
Cand.psych.<br />
Dorthe Futtrup<br />
Stud.psych.<br />
Hjordis Inga Gudmundsdottir<br />
Stud.psych.<br />
Ditte Hald<br />
Stud.psych.<br />
Mette Marie Hansen<br />
Stud.psych.<br />
Freja Haarup<br />
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Stud.psych.<br />
Helle Jensen<br />
Cand.psych.<br />
Tanja Høj Jensen<br />
Stud.psych.<br />
Louise Maria Søderlind Kjølsen<br />
Stud.psych.<br />
Heidi-Renée Karina Knudsen<br />
Cand.psych.<br />
Malene Kirkegaard Kräge<br />
Stud.psych.<br />
Helene Kristensen<br />
Cand.psych.<br />
Helga Kristensen<br />
Stud.psych.<br />
Marie Kristensen<br />
Stud psych.<br />
Janus Krøjgård<br />
Stud.psych.<br />
Mette Kvist<br />
Stud.psych.<br />
Kristiane Paarup Kylling<br />
Stud.psych.<br />
Anna-Sofie Lose Landert<br />
Cand.psych.<br />
Lisbeth Langkilde<br />
Stud.psych.<br />
Anne Larsen<br />
Stud.psych.<br />
Katrine Larsen<br />
Stud.psych.<br />
Ane Magne Lauritsen<br />
Stud.psych.<br />
Elfa Gödd Leifsdóttir<br />
Cand.psych.<br />
Torben Kjær Lindbjerg<br />
Stud.psych.<br />
Cille Løwe Lindgren<br />
Stud.psych.<br />
Sofie Løvbjerg<br />
Stud.psych.<br />
Sigrid Juhl Lunde<br />
Stud.psych.<br />
Henriette E. Plaetner Lundquist<br />
Stud.psych.<br />
Jennifer Løth<br />
Stud.psych.<br />
Anne-Kristine Lysgård Madsen<br />
Stud.psych.<br />
Jakob Warring Madsen<br />
Stud.psych.<br />
David Rurik Martinsson<br />
Cand.psych.<br />
Lena Fredensborg Meyer<br />
Cand.psych.<br />
Lotte Quist Michaelsen<br />
Stud.psych.<br />
Zenia Fuglsang Mikkelsen<br />
Cand.psych.<br />
Lise Mitchell<br />
Stud.psych.<br />
Helle Kyvsgaard Mogensen<br />
Stud.psych.<br />
Line Øllgaard Mortensen<br />
Stud.psych.<br />
Henriette Lærke Munk-Hansen<br />
Stud.psych.<br />
Cecilia Møller<br />
Stud.psych.<br />
Anne Krongaard Nielsen<br />
Stud.psych.<br />
Anne M.S. Bundgaard Nielsen<br />
Stud.psych.<br />
Camilla Nielsen<br />
Stud.psych.<br />
Cecilie Nielsen<br />
Stud.psych.<br />
Ida Nielsen<br />
Stud.psych.<br />
Mie Schack Nielsen<br />
Stud.psych.<br />
Susanne Nielsen<br />
Stud. psych.<br />
Andreas Nikolajsen<br />
Stud.psych.<br />
Camilla Weinvig Nissen<br />
Stud.psych.<br />
Minna Schou Nissen<br />
Stud.psych.<br />
Christel Obel Sørensen<br />
Stud.psych.<br />
Vibecke Olsen<br />
Stud.psych.<br />
Karina Wojcik Otto<br />
Stud.psych.<br />
Sarah Bundgaard Pscheid<br />
Cand.psych.<br />
Louise Aaby Poulsen<br />
Stud.psych.<br />
Maja Bram Rasmussen<br />
Stud.psych.<br />
Kolbrún Àsa Rikharósdóttir<br />
Stud.psych.<br />
Gita Saadatjou<br />
Stud.psych.<br />
Frida Marie Sandring<br />
Stud.psych.<br />
Jonna Denice Selvejer<br />
Stud.psych.<br />
Cecilie Nøddebo Schultz<br />
Cand.psych.<br />
Natasa Stajic<br />
Stud.psych.<br />
Berglind Stefansdottir<br />
Stud.psych.<br />
Riikka Pauliina Svane<br />
Stud.psych.<br />
Stinna Rzepa Svejstrup<br />
Stud.psych.<br />
Pernille Langer Søndergaard<br />
Stud.psych.<br />
Marie Hessel Tagmos<br />
Stud.psych.<br />
Nina Thinggaard<br />
Stud.psych.<br />
Anne-Sofie Hartvig Thomsen<br />
Stud.psych.<br />
Nanna Thomsen<br />
Stud.psych.<br />
Sidsel de Vos Thuesen<br />
Stud.psych.<br />
Jacob Sung Ulriksen<br />
Stud.psych.<br />
Hugrun Vignisdottir<br />
Stud.psych.<br />
Mette Vincentz Nielsen<br />
Stud.psych.<br />
Ditte Munch Vollesen<br />
Stud.psych.<br />
Rose Maria Værnet<br />
Stud.psych.<br />
Søren Warthou<br />
Stud.psych.<br />
Anja Engelbrecht Wesseltoft<br />
Cand.psych.<br />
Margit Whitta<br />
Stud.psych.<br />
Jens Christian Weissenborn<br />
Stud.psych.<br />
Thorunn Ævarsdottir
Kredse<br />
Kreds Roskilde<br />
› Sommerfyraftensmøde<br />
Kredsen indbyder til fyraftensmøde. Tid<br />
og sted: Torsdag 9. juni 2011 kl. 17.00-<br />
19.30 på Roskilde Katedralsskole, Holbækvej<br />
59, Roskilde. Psykolog og leder af<br />
Vibygaard Ivar Hect <strong>for</strong>tæller om ”Erfaringer<br />
med familiebehandling gennem<br />
25 år, herunder holdingterapi”.<br />
Arrangementet er gratis, men af hensyn<br />
til <strong>for</strong>plejning bedes man tilmelde sig<br />
på mail kredsroskilde@gmail.com senest<br />
23. maj 2011 kl. 2011.<br />
Jytte Nøhr<br />
Kreds Vestsjælland<br />
› Referat af årsmøde<br />
Kredsen holdt årsmøde 15. marts 2011.<br />
Bodil Bergo Friis <strong>for</strong>talte om kredsens<br />
aktiviteter og økonomi. Økonomien er<br />
god, da der kun er brugt penge på styrelsesmøder.<br />
Nye medlemmer i styrelsen: Jytte<br />
Holm Hansen, Heidi Jeppesen, Merete<br />
Skou og Trille Voetmann. Styrelsen har<br />
efterfølgende konstitueret sig således:<br />
Formand Bodil Bergo Friis, næst<strong>for</strong>mand<br />
Rikke Rahtkens, kasserer Jytte Holm<br />
Hansen, suppleant Merete Skou.<br />
Rikke Rahtkens<br />
seKtIoner<br />
Kreds Roskilde <strong>for</strong> Selvstændige Psykologer<br />
› Møde<br />
Tid og sted: Onsdag 25. maj 2011 kl.<br />
16.30-18.00 hos Niels Bagge, Ringstedgade<br />
10, Baghuset, Roskilde.<br />
Dagsorden: 1) Valg af kredskontaktpersoner.<br />
Niels Bagge og Pia Byrgiel træder<br />
tilbage og orienterer om arbejdet som<br />
kredskontaktpersoner. 2 nye kredskontaktpersoner<br />
skal vælges. Alle selvstændige<br />
psykologer op<strong>for</strong>dres til at overveje at<br />
træde ind i arbejdet. 2) Dannelse af netværksgrupper<br />
og supervi sionsgrupper. 3)<br />
Erfaringer med behandling af angst:<br />
Angst hos børn, unge og voksne, den nye<br />
angstkategori under sygesikringsordningen,<br />
hypnose og angst, <strong>for</strong>skellige behandlings<strong>for</strong>mer<br />
og angst, medicin.<br />
Der vil i <strong>for</strong>bindelse med arrangement<br />
blive budt på te, kaffe, kage og frugt,<br />
samt et glas kølig hvidvin.<br />
Tilmelding senest 15. maj 2011 til<br />
psykolog@niels-bagge.dk eller psykolog@<br />
piabyrgiel.dk<br />
Niels Bagge & Pia Byrgiel<br />
selsKaber<br />
Fagligt Selskab <strong>for</strong> Supervision<br />
› Fyraftensmøde<br />
Selskabet inviterer til fyraftensmøde om<br />
gruppesupervision med systemisk tilgang<br />
ved cand.psych. Jytte Gandløse, som<br />
<strong>for</strong>tæller om bl.a.:<br />
Hvor placeres den systemiske tilgang<br />
kronologisk i supervisionens historie?<br />
Nogle vigtige navne, som repræsenterer<br />
den systemiske tilgang og har haft betydning<br />
<strong>for</strong> dens udvikling? Er der en særlig<br />
definition af eller vægtning i gruppesupervisionen<br />
og dens læringsmarkører i<br />
den systemiske tilgang? Er der helt særlige<br />
kendetegn, vinkler eller positioner ved<br />
gruppesupervision i denne tilgang, som<br />
er værd at fremhæve? Hvad bruger man<br />
gruppen til i den systemiske tilgang?<br />
Tid og sted: Torsdag 9. juni 2011 kl.<br />
› MØDER & MEDDELELSER<br />
17.30-20.30 i Dansk Psykolog Forening,<br />
Stockholmsgade 27, København Ø.<br />
Pris (inkl. <strong>for</strong>plejning): For medlemmer<br />
af FSFS 100 kr., øvrige 150 kr. Tilmeldingsfrist:<br />
Fredag 27. maj 2011. Tilmelding<br />
ved indbetaling til Fagligt Selskab<br />
<strong>for</strong> Supervision, reg. 0400, konto<br />
4014 852 811 med tydelig angivelse af<br />
navn, adresse, e-mail og medlemsnr. i<br />
Dansk Psykolog Forening.<br />
Læs mere om på www.dp.dk > Fagligt<br />
Selskab <strong>for</strong> Supervision.<br />
Benedicte Schilling<br />
ØvrIgt<br />
Psykologernes.net<br />
› General<strong>for</strong>samling<br />
Alle anpartshavere indkaldes til general<strong>for</strong>samling<br />
i psykologernes.net lørdag 28.<br />
maj 2011 kl. 13.00 på Vissenbjerg Storkro,<br />
Søndersøvej 30, Vissenbjerg.<br />
General<strong>for</strong>samlingen indledes med et<br />
debatoplæg fra Tue Toft, mangeårig krisepsykolog,<br />
og Jørn Callesen, psykotraumatolog:<br />
Hvor går krisepsykologien hen?<br />
Under general<strong>for</strong>samlingen vil der<br />
blive serveret kaffe og kage.<br />
Forslag til dagsorden indsendes til:<br />
sekretær Susanne Juhl, Klostergade 28, 3.,<br />
8000 Århus C.<br />
Mariann Hansen<br />
PLET<br />
PRAKTISK LEDELSE I ET TEORETISK PERSPEKTIV<br />
Basen har designet en helt særlig lederuddannelse <strong>for</strong> ledere, mellemledere, afdelingsledere,<br />
faglig koordinatorer, embedsmænd og andre der arbejder på ledelsesniveau inden<strong>for</strong> området:<br />
socialt udsatte børn og unge. Uddannelsen tager sit udgangspunkt i den systemiske tænkning,<br />
hvor vi bl.a. vil fokuserer på begrebet lederrolle vs. lederposition. Vi ønsker at invitere private<br />
<br />
at lede.<br />
Du kan læse mere om PLET på vores hjemmeside: basencph.dk.<br />
Ansøgningsfrist fredag d. 10. juni 2011 kl. 12.00<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 31
› RUBRIKANNONCER<br />
Kreds København-Frederikberg<br />
Supervision af andre faggrupper:<br />
Supervisionsprocessens kontekst,<br />
tilgange og muligheder<br />
Kursusleder cand.psych. Benedicte Schilling, specialist i børnefamiliepsykologi<br />
& supervisor. Forfatter til bøger om systemisk<br />
supervision og diverse artikler, rutineret supervisor,<br />
underviser og faglig inspirator i Danmark og England.<br />
At kunne modtage, give og ikke mindst lære andre faggrupper at<br />
modtage og give supervision er blevet et centralt arbejdsfelt <strong>for</strong><br />
langt de fleste psykologer. Det overordnede <strong>for</strong>mål med kursusdagene<br />
er at fokusere på at give psykologen særlig viden om og<br />
mestring af supervision <strong>for</strong> at kvalificere dette værktøj i det daglige<br />
arbejde. Vi skal se på supervision i psykologien i et historisk og<br />
nutidigt perspektiv som professionelt læringsredskab – uanset<br />
teoretisk og metodisk referenceramme.<br />
Kursusdagene vil fokusere på følgende hovedtemaer:<br />
• Supervision som tilgang til professionsudvikling<br />
• Supervision som lærings<strong>for</strong>mat<br />
• Relationen mellem supervisor og supervisand<br />
• Supervisors kompetencer<br />
• Ud<strong>for</strong>dringer når vi superviserer i en gruppekontekst<br />
Kursus<strong>for</strong>m:<br />
Der stilles <strong>for</strong>ventninger om deltagernes professionelle engagement<br />
og aktive deltagelse i temadagene, hvor kursusleder fungerer<br />
som dirigent, katalysator, teoretisk og metodisk inspirator.<br />
Formen vil på teoridagene primært være teoretiske oplæg fra<br />
kursusleder, krydret med læringsmæssige dialoger og refleksioner<br />
med hinanden i plenum. Der skal ikke <strong>for</strong>ventes plads til traditionelt<br />
gruppearbejde.<br />
Kurset søges godkendt af Dansk Psykolog Forening, 3.20. Supervision<br />
af andre faggrupper, 12 timer.<br />
Se mere her: www.dp.dk/Netvaerk/Kredse/Koebenhavns%20<br />
og%20Frederiksberg%20Kommune/Kalender.aspx<br />
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København<br />
Ø. Lokale 2A+B.<br />
Tid: 28.-29. november 2011, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder<br />
til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8.45 hver<br />
dag.<br />
Pris: Kr. 2200 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline<br />
og kursusgebyr vil blive opkrævet v. <strong>for</strong> sent afbud/udeblivelse,<br />
såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med<br />
moms og inkl. <strong>for</strong>plejning. Der betales kontant på kursets første<br />
dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.<br />
Tilmelding: Senest onsdag 16. oktober 2011 kl. 18.00 til Louise<br />
Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk.<br />
Oplys: Navn, e-mail og telefon<strong>nummer</strong>, desuden arbejdssted og<br />
by, hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør ’Supervisionskursus’<br />
i emnefeltet på mailen. Der modtages kun individuelle<br />
tilmeldinger.<br />
Kredsmedlemmer har <strong>for</strong>trinsret, men medlemmer af andre kredse<br />
og selskaber er også velkomne.<br />
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Kreds København-Frederiksberg<br />
Narrativt Drama, unge og voksne<br />
v. Nike Brandt Poulsen, aut. specialist<br />
og supervisor i psykoterapi<br />
Klienter udsat <strong>for</strong> kollektive traumer kommer sig bedre og med<br />
færre negative sociale konsekvenser, hvis de behandles i gruppe.<br />
I Playbackteater reflekteres det personlige udsagn tilbage til beretteren<br />
i en kropslig og dramatisk <strong>for</strong>m. Anvendt terapeutisk<br />
spejler man hinandens historier, hvilket giver gensidig empati og<br />
anerkendelse. Subjektivt <strong>for</strong>skellige sider af virkeligheden træder<br />
frem. Beretteren ser hen på sin historie og føler sig set og anerkendt.<br />
De, som giver beretningen <strong>for</strong>m, er <strong>for</strong> et øjeblik en del af<br />
de andres liv. Mangfoldigheden af historier danner et fælles skabt<br />
mønster, hvor den røde tråd imellem beretningerne afspejler<br />
gruppens aktuelle billede af virkeligheden. Fra at være indre private<br />
billeder bliver den enkeltes <strong>for</strong>tælling en del af dette fælles<br />
mønster.<br />
Kurset vil være ”A taste of Playback”. Deltagerne vil arbejde med<br />
enkle grund<strong>for</strong>mer i Playback metoden og erfare, hvad det vil<br />
sige at få sin <strong>for</strong>tælling vist. Deltagerne vil efter kurset kunne arbejde<br />
med enkle grund<strong>for</strong>mer og eksperimentere med at dramatisere<br />
beretninger, under hensyntagen til den mest grundlæggende<br />
viden om vilkår <strong>for</strong> at reflektere beretninger i <strong>for</strong>hold til<br />
traumatiserede. Narrativt drama anvendes i <strong>for</strong>hold til udsatte og<br />
traumatiserede mennesker i USA, Israel, Sydamerika, Indien og<br />
Australien. Andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> dramatiserende plays anvendes i <strong>for</strong>hold<br />
til traumatiserede og er kendt som powerplay, theraplay o.a.<br />
Nike Brandt Poulsen er specialist og supervisor i psykoterapi. Hun<br />
har arbejdet med Playback Teater i 15 år, uddannet fra School of<br />
Playback Theatre i USA.<br />
Kurset er godkendt under Psykotraumatologi, 14.4.4.2.2.3. Intervention<br />
i gruppe i relation til traumatiske hændelser (12 timer).<br />
Ansøgere i andre specialer kan evt. benytte kurset i 3.99 efter<br />
eget valg. De enkelte fagnævn vil derefter tage stilling til kursets<br />
relevans <strong>for</strong> det søgte speciale.<br />
Se den fulde annonce her: www.dp.dk/Netvaerk/Kredse/<br />
Koebenhavns%20og%20Frederiksberg%20Kommune/<br />
Kalender.aspx<br />
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København<br />
Ø. Lokale 2A+B.<br />
Tid: Onsdag 22.-torsdag 23. juni 2011, begge dage kl. 9.00-16.00.<br />
Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl.<br />
8.45 hver dag.<br />
Pris: 2000 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline<br />
og kursusgebyr vil blive opkrævet v. <strong>for</strong> sent afbud/udeblivelse,<br />
såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med<br />
moms og inkl. <strong>for</strong>plejning. Der betales kontant på kursets første<br />
dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.<br />
Tilmelding: Senest tirsdag 24. maj 2011 kl. 18.00 til Louise<br />
Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk.<br />
Oplys: Navn, arbejdssted/bopæl hvis du er ledig, e-mail samt<br />
telefon<strong>nummer</strong>. Anfør ’NarrativtDrama’ i emnefeltet i mailen.<br />
Kredsmedlemmer har <strong>for</strong>trinsret, men medlemmer af andre kredse<br />
og selskaber er også velkomne.<br />
Begrænset deltagerantal.
Specialistudd.<br />
psykoterapi?<br />
www.ipcopt.dk<br />
København Centrum<br />
——————————————————————————————<br />
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.<br />
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra<br />
500 kr. pr. måned <strong>for</strong> én hverdag pr. uge.<br />
Ring 21 64 44 08, eller se:<br />
http://lokaler.psykologkontakt.dk<br />
Er undersøgelsesmetodik dækket<br />
i din terapeutiske retning?<br />
5 obligatoriske dage på specialiseringsmodulet i psykoterapi<br />
og psykopatologi.<br />
3-dages NEO PI-R certificering, 23-24/6 og 12/9 2011<br />
Pris: 5600 kr.<br />
2-dages WAIS m.m., 13-14/9 2011<br />
Pris: 3.900 kr.<br />
Sted: Vartov, København K.<br />
Underviser: Christian Møller Pedersen m.fl.<br />
Kontakt: Trine Østergaard, kursusliv@gmail.com<br />
Godkendte kurser: Specialistuddannelsen<br />
Del III - voksenmodulet<br />
10.2 ASSESMENT<br />
21.-24. Juni 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr.<br />
10.3 DIFFERENTIALDIAGNOSTIK<br />
8.-11. september 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr.<br />
10.4 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER & -TEORI<br />
7.-9. oktober 2011 (18 timer). Pris: 5.200 kr.<br />
10.5 VALG AF INTERVENTIONSFORM<br />
23.-24. november 2011 (12 timer). Pris: 3.400 kr.<br />
Kurserne varetages af psykolog og specialist i psykoterapi Christina<br />
Eckhard-Hansen og speciallæge i psykiatri Jan Vestergaard.<br />
Tilmeldingen på www.narrativ-praksis.dk<br />
Er du bagud med din supervision?<br />
… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så<br />
kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder<br />
intensive supervisions<strong>for</strong>løb til <strong>for</strong>nuftige priser - også<br />
aften og weekend.<br />
Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500<br />
kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én<br />
anden psykolog) til 5.000 kr.<br />
Læs mere på www.talentshaper.com/supervision<br />
Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere<br />
Tel: +45 26 28 58 92<br />
Email: ds@talentshaper.com<br />
Aarhus<br />
Lokaler til leje - 90 kr./timen.<br />
www.phuset.dk<br />
Tlf. 2214 4180<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
ANNESAXTORPH<br />
Konsultation Supervision Workshops Træning<br />
København - Helsingør - Århus<br />
annesaxtorph@gmail.com<br />
Mobil 22160065<br />
Narrativ<br />
Supervisionsgruppe<br />
<strong>for</strong> narrative kendere<br />
modul 1 • 6 dage • 40 timer<br />
Start 6 september 2011<br />
København<br />
Narrativ<br />
Familieterapi<br />
Workshop<br />
2 dage<br />
24-25 januar 2012<br />
København<br />
www.annesaxtorph.dk<br />
EFT <strong>for</strong> par<br />
Narrativ<br />
Parterapi<br />
Workshop<br />
2 dage<br />
13-14 september 2011<br />
Risskov, Århus<br />
Narrative<br />
Børnegrupper<br />
Workshop<br />
2 dage<br />
maj 2012<br />
København<br />
BANEBRYDENDE INTERNATKURSUS<br />
19.- 22. september 2011 Lilla Vik konferens.<br />
Kivik. Simrishamn Sverige<br />
EFT <strong>for</strong> par er en af de få evidensbaserede strukturerede<br />
korttidsterapier i dag. Den er udviklet afdr. Susan Johnson<br />
og dr. Lesley Greenberg.<br />
EFT er konstant i sine resultater med efterevaluering af<br />
par på 72 % <strong>for</strong>bedret relation, og nok det mest banebrydende<br />
inden<strong>for</strong> parterapi i dag. Se mere på www.eft.ca<br />
Underviser er Ph.D. Dr Rebecca Jorgensen certificeret<br />
supervisor og underviser med international erfaring<br />
inden<strong>for</strong> EFT.<br />
Chef <strong>for</strong> "The Training and Research Institute <strong>for</strong><br />
EFT" ved Alliant International University, Cali<strong>for</strong>nia,<br />
USA.<br />
Internat kurset indgår som 1 del af en certificering som<br />
EFT-parterapeut.<br />
Pris. 13.250 dk. incl. moms (12.500 sek. ex. moms)<br />
Tilmelding er bindende og sker via mail med navn,<br />
adresse samt faktureringsoplysninger til<br />
tommy.waad@relationscentrum.se.<br />
Kursusafgiften skal være indbetalt senest 25/5-11.<br />
Spørgsmål til kursusansvarlig<br />
Tommy Waad certificeret EFT parterapeut 0046706-264674<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 33
› RUBRIKANNONCER<br />
afholder i samarbejde med Den Danske Imago<strong>for</strong>ening Den 8. Internationale Konference i<br />
Keynote speakers<br />
Harville Hendrix, ph.d. &<br />
Helen LaKelly Hunt, ph.d.<br />
Grundlæggere af Imago<br />
relationsterapi, <strong>for</strong>fattere til 9<br />
bøger<br />
Anne-Lise Løvlie Schibbye, ph.d.<br />
Professor emeritus, <strong>for</strong>fatter til<br />
bl.a. bogen ”Relationer”<br />
Allan Holmgren, mag.art.psych.<br />
Adjungeret professor, <strong>for</strong>fatter,<br />
<strong>for</strong>edragsholder og grundlægger<br />
af Dispuk.<br />
Richard Simon, Ph.d.<br />
Redaktør af<br />
Psychotherapy Networker<br />
Mangler du videosupervision?<br />
Der tilbydes nyt <strong>for</strong>løb med 30 timers videosupervision i gruppe.<br />
Supervisionen <strong>for</strong>egår inden <strong>for</strong> den kognitive/adfærsterapeutiske<br />
referenceramme med inspiration fra “tredie bølge” Compassion Focused<br />
Therapy.<br />
I supervisionen er der både fokus på egen stil og på “sagen”. Supervisionen<br />
struktureres således, at gruppen er aktivt deltagende i <strong>for</strong>hold til feedback på<br />
terapeutfærdigheder, og gruppen tildeles <strong>for</strong>skellige opgaver i <strong>for</strong>hold til<br />
sagen. Der bliver lagt stor vægt på et konstruktivt og anerkendende læringsmiljø.<br />
Supervisions<strong>for</strong>løbet svarer til Dansk Psykolog Forenings krav ift. videosupervision<br />
på specialistuddannelsen i psykoterapi. Supervisionen vil også kunne<br />
anvendes ift. feedback på egen stil og som gruppesupervision ift. autorisation.<br />
Videosupervisionsgruppe (2) efterår 2011:<br />
Datoer: 2/9 - 30/9 - 28/10 - 18/11 - 9/12 - 2011 og 13/1 - 2012<br />
Videosupervisionsgruppe (3) <strong>for</strong>år 2012:<br />
Datoer: 20/1 - 24/2 - 23/3 - 20/4 - 11/5 - 15/6 - 2012<br />
Deltagere: Psykologer og læger, max. 5. deltagere.<br />
Supervisor: Lena Højgård Isager, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi.<br />
Tid: Kl. 9-15 inkl. 1 times frokostpause.<br />
Sted: Psykologhuset Kognitivt Fokus, Østrevej 32, 8210 Århus V.<br />
Pris: 10.000 kr.<br />
Yderligere oplysninger: www.pkf.name<br />
Tilmelding og eventuelle spørgsmål pr. mail :<br />
lena@kognitivtfokus.dk<br />
Husk at oplyse EAN nr., hvis du er offentligt ansat.<br />
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
relations- og parterapi<br />
Marienlyst, Helsingør 20. - 22. Oktober 2011<br />
Tre dage med fokus på<br />
<strong>for</strong>dybning i arbejdet med<br />
parterapi og relationsarbejde.<br />
Inspirerende workshops.<br />
Tre dages pre-conference med<br />
workshops ledet af undervisere<br />
fra det internationale<br />
Imago-fakultetet. Kom og mød<br />
kolleger fra hele verden.<br />
Åbningsceremoni<br />
Susse Wold læser H.C.Andersen<br />
Gallafest Lørdag aften<br />
Musik v/ Olsen Brødrene<br />
og Route 66<br />
Konferencen <strong>for</strong>egår på engelsk.<br />
Deltagere : Alle interesserede<br />
Pris medlemmer af Imago<strong>for</strong>eningen:<br />
649 USD Pris øvrige: 799 USD<br />
Program:<br />
http://gettingtheloveyouwant.com/<br />
professionals/conference<br />
Tilmelding: www.ImagoConference.com<br />
Evt. ophold på Marienlyst bestilles og<br />
betales særskilt<br />
Yderligere oplysninger:<br />
John Hjarsø Mortensen tlf: 50736000,<br />
e-mail: johnmo@me.com<br />
KognitivGruppen<br />
v/psykolog Morten Hecksher<br />
Intensivt 4 dages ACT internatkursus<br />
KognitivGruppen udbyder igen et intensivt 4 dages ACT internat-<br />
kursus <strong>for</strong> læger og psykologer i naturskønne omgivelser på Samsø.<br />
Kurset bliver ledet af psykolog og Ph.D. JoAnne Dahl, som er en af<br />
pionererne inden <strong>for</strong> udviklingen af ACT, og psykolog Morten<br />
Hecksher, der gennem mange år har arbejdet med mindfulness, act<br />
og acceptbaserede interventions<strong>for</strong>mer. Kurset udbydes til et relativt<br />
lille antal deltagere i trygge rammer. Gennemgående tema i<br />
<strong>for</strong>løbet er selfcompassion, eller medfølelse med sig selv.<br />
Se nærmere beskrivelse på www.kognitivgruppen.dk<br />
– evt. spørgsmål: 26 79 97 35.<br />
Tidspunkt: 16.-19. juni 2011. Første dag fra 12.00 og kurset slutter<br />
den 19. juni kl. 15.00.<br />
Kurset gentages efter sommerferien 22.-25. september 2011.<br />
Pris: Kr. 9.500,- inklusiv kost og logi.<br />
Tilmelding: Online på www.kognitivgruppen.dk<br />
Stort stille kontor<br />
nær Strøget udlejes tor.- fre.<br />
www.psykon.dk<br />
23 40 90 60<br />
VINGSTED<br />
20.-22. september 2011<br />
Læs om kurset. Se annoncen side 37
Psykologfagligt Selskab <strong>for</strong> Klinisk Hypnose<br />
afholder i Skive:<br />
Avanceret Hypnoterapi<br />
– Planlægning, metode, træning<br />
Kursus på videregående niveau<br />
Med læge og hypnoterapeut<br />
Jens-Jørgen Gravesen<br />
Fredag 7. oktober kl. 10.00-17.00 samt<br />
lørdag 8. oktober 2011 kl. 09.00-16.00<br />
hos GR-Psykologerne, Nordbanevej 15, Skive<br />
Kursus<strong>for</strong>m mv.<br />
På kurset veksles mellem teori, øvelser samt krydret med historier<br />
fra praksis.<br />
Indhold og baggrund:<br />
Problemer opstår somme<strong>tider</strong> på grund af en kombination af<br />
gode <strong>for</strong>estillingsevner og en høj hypnotisk kapacitet, der kan<br />
give en <strong>for</strong> let, ukritisk og ubemærket situationsbestemt indlæring<br />
af uheldige tanker, følelser og reaktioner eller risiko <strong>for</strong> udvikling<br />
af dissociative lidelser.<br />
Ved hypnoterapi træner man i at finde en hypnoterapeutisk <strong>for</strong>ståelsesramme,<br />
der giver mening <strong>for</strong> klienten og som kan danne<br />
grundlag <strong>for</strong> <strong>for</strong>andring til det bedre ved, at klienten får mulighed<br />
<strong>for</strong> indsigt i, hvordan hans problem opstod og lære at bruge<br />
den indsigt sammen med sin indlæringsevne, sine <strong>for</strong>estillingsevner<br />
og sin hypnotiske kapacitet til at neutralisere den uheldige<br />
situationsbestemte indlæring og igen blive velfungerende og<br />
komme i balance.<br />
Interaktionen mellem klient og behandler har som første mål, at<br />
de arbejder på at blive bevidste om, hvordan klientens egenskaber<br />
indgår i den proces, der gav ham problemer, og som han kan<br />
lære at bruge på en bedre måde til at gøre sig velfungerende og<br />
til at få selvindsigt. Slutmålet er at gøre ham til sin egen behandler<br />
og selv kunne vedligeholde psykisk og fysisk velbefindende.<br />
Der undervises i hypnoanalyse, behandlingsmetoder og planlægning<br />
af behandling støttet af cases og enkelte videoindslag, der<br />
viser analyse, kommunikation og behandling. Deltagerne må meget<br />
gerne bidrage med egne cases, som auditoriet kan bruge<br />
som oplæg til diskussion og til løsning af behandlingsopgaver.<br />
Emner som dissociative lidelser skal være velkomne.<br />
Jens-Jørgen Gravesen, som har undervist <strong>for</strong> PSKH med stor<br />
succes mange gange.<br />
Praktisk<br />
Pris: 3.000 kr. inkl. moms <strong>for</strong> medlemmer af selskabet og 3.300 kr.<br />
<strong>for</strong> ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt,<br />
kaffe/te og kage.<br />
Spørgsmål vedr. kurset: ingeguldal@hotmail.com.<br />
Tilmelding sker på selskabets hjemmeside<br />
www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”<br />
Tilmeldingsfrist: Mandag 8. august. 2011.<br />
Psykologfagligt Selskab <strong>for</strong> Klinisk Hypnose<br />
afholder i København:<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
Behandling af social angst<br />
med klinisk hypnose<br />
Videregående kursus<br />
med psykolog ph.d. Matthias Mende<br />
Lørdag 29. oktober kl. 10.00-17.00 og<br />
søndag 30. oktober 2011 kl. 09.00-16.00<br />
i Dansk Psykolog Forening,<br />
Stockholmsgade 27, København Ø<br />
Kurset henvender sig til dig, der arbejder med angst. Vi glæder os<br />
til at blive undervist i dette emne, da vi aldrig før har haft et selvstændigt<br />
kursus om behandling af socialangst med hypnose.<br />
Kursus<strong>for</strong>m mv.<br />
Social anxiety disorders are very complex in nature: social phobia<br />
can be relatively distinct, only affecting specific group or <strong>for</strong><br />
people or class of situations, or it can be very generalized and affect<br />
almost all social encounters. Various etiologic factors may<br />
contribute to the origination of social anxiety disorders. These<br />
factors range from deficient experiences during childhood to unfavorable<br />
social learning conditions in later phases of life. In this<br />
environment, exact diagnostics and individual therapy planning<br />
are necessary to ensure therapeutic success.<br />
In this workshop, participants will learn to differentiate between<br />
various manifestations of social anxiety disorders. A special emphasis<br />
will be put on the diagnostic differences between social<br />
phobias and avoidant personality disorders and the resulting<br />
consequences <strong>for</strong> selecting hypnotherapeutic approaches, strategies<br />
and interventions. Participants will learn and practice solution-oriented,<br />
conflict-oriented and relationship-oriented hypnotherapeutic<br />
approaches suited <strong>for</strong> the treatment of social<br />
anxiety disorders.<br />
Following the description of the spectrum of clinical hypnosis <strong>for</strong><br />
the treatment of social anxiety, the various treatment approaches<br />
are demonstrated and practiced in small groups, with the options<br />
of integrating case examples presented by participants.<br />
Underviser:<br />
Mattias Mende fra Salzburg, Østrig er klinisk krisepsykolog ph.d.,<br />
og hypnose-psykoterapeut. Præsident <strong>for</strong> den europæiske hypnose<strong>for</strong>ening<br />
(ESH) og bestyrelsesmedlem i den internationale<br />
hypnose<strong>for</strong>ening (ISH).<br />
Mattias taler et let <strong>for</strong>ståeligt engelsk og er en dynamisk underviser,<br />
han brænder <strong>for</strong> hypnose.<br />
Praktisk<br />
Pris: 3.000 kr. inkl. moms <strong>for</strong> medlemmer af selskabet, 3.300 kr.<br />
<strong>for</strong> ikke-medlemmer. Inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og<br />
kage.<br />
Tilmelding sker på selskabets hjemmeside<br />
www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”<br />
Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Inge Guldal på 2022 5720<br />
eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com.<br />
Tilmeldingsfrist: Mandag 15. august 2011.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 35
› RUBRIKANNONCER<br />
Psykologfagligt Selskab <strong>for</strong> Klinisk Hypnose<br />
afholder i Odense:<br />
Stress og stress-håndtering<br />
Med Bobby (Robert) Zachariae,<br />
professor, dr.med.<br />
Lørdag 17. september kl. 10.00-17.00 og<br />
søndag 18. september 2011 kl. 9.00-16.00<br />
på Den Sociale Højskole,<br />
Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C<br />
Kursus<strong>for</strong>m mv.<br />
Baggrund: Et voksende antal danskere oplever sig som stressede,<br />
og der <strong>for</strong>eligger i dag dokumentation <strong>for</strong>, at længerevarende<br />
stress kan have en negativ indflydelse på vores psykiske og fysiske<br />
helbred. Omfanget og betydningen af stress varierer imidlertid<br />
fra person til person, hvilket bl.a. hænger sammen med <strong>for</strong>skelle<br />
i livsomstændigheder, adfærdstræk og måder, hvorpå vi<br />
”mestrer” stresspåvirkninger.<br />
Kurset præsenterer 1) et overblik over en række centrale begreber<br />
og resultater inden <strong>for</strong> stress<strong>for</strong>skningen og beskriver en række<br />
centrale <strong>for</strong>hold og ”kompetencer”, som beskytter mod udbrændthed<br />
og negative konsekvenser af stress, og 2) elementer i<br />
stressbehandling med særlig fokus på a) stress-samtalen, b) visualiseringsteknikker<br />
og øvelser til afdækning af stressfaktorer og<br />
individuelle og sociale ressourcer og c) redskaber til mestring af<br />
stressfaktorer og stressreaktioner.<br />
Formen vil bestå i en vekselvirkning mellem oplæg, individuelle<br />
øvelser og gruppeøvelser.<br />
Underviser:<br />
Bobby (Robert) Zachariae, professor, dr.med. Psykoonkologisk<br />
Forskningsenhed Århus.<br />
Praktisk<br />
Pris: 3.000 kr. inkl. moms <strong>for</strong> medlemmer af selskabet og 3.300 kr.<br />
<strong>for</strong> ikke-medlemmer inkl. kaffe/te, frugt, vand og frokost.<br />
Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til simivoss@hotmail.com<br />
eller på tlf. 28 37 73 28.<br />
Tilmelding sker på selskabets hjemmeside<br />
www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”<br />
Tilmeldingsfrist: Mandag 11. juli 2011.<br />
TERAPI ♦ SUPERVISION ♦ COACHING<br />
FOR PSYKOLOGER<br />
SYSTEMISK OG MENTALISERINGSBASERET METODE<br />
Cand.psych. Lisbeth Jytte Kristensen, specialist og supervisor i<br />
sundhedspsykologi og psykoterapi<br />
Psykologer i Ørestad<br />
www.psykologlisbethkristensen.dk<br />
lisbeth.jytte.kristensen@gmail.com<br />
+45 26 35 48 77<br />
SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Vedfeldt Instituttet og GR-Psykologerne udbyder nu en<br />
2-årig psykodynamisk/psykoanalytisk efteruddannelse<br />
Uddannelsen integrerer elementer fra eksistentiel, dynamisk systemteori, der<br />
opdaterer den psykodynamiske / psykoanalytiske referenceramme, hvori den<br />
kybernetisk videnskabelige teori og metode integreres. Du vil gennem uddannelsen<br />
komme på en lang faglig og personlig rejse, hvor du bl.a. skal arbejde med<br />
mindfulness, drømmeanalyse, tegneterapi, meditation, Imago kommunikation,<br />
kropslige øvelser, før- og ubevidst kommunikation til brug <strong>for</strong> terapeutiske processer,<br />
samt livesupervision og videofeedback på din terapeutiske praksis.<br />
Uddannelsen veksler mellem internatkurser og supervisionsdage, der er lagt i et<br />
mønster, så du får mulighed <strong>for</strong> at integrere teori og øvelse i din hverdagspraksis.<br />
Kurset henvender sig primært til psykologer, som er i gang med eller vil påbegynde<br />
sin specialistuddannelse.<br />
Undervisere:<br />
Ole Vedfelt; Jungiansk psykoanalytiker IAAP, godkendt af Dansk Psykolog Forening<br />
som underviser, supervisor og terapeut.<br />
Cand.pæd.psych. Annette Groot & cand.pæd.psych. Jørgen Rønsholdt, begge autoriserede<br />
og godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialist og supervisor.<br />
Hele uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening som en del af specialistuddannelsen<br />
i psykoterapi med 246 timer i alt, <strong>for</strong>delt med 90 timers teori og<br />
metode, 60 timers supervision og 96 timers personligt udviklingsarbejde i gruppe.<br />
Yderligere in<strong>for</strong>mation og ansøgningsskema fås hos: GR-Psykologerne på tlf.<br />
9752 0095, kursussekretær Elsebeth Andreasen, psykolog Jørgen Rønsholdt,<br />
psykolog Annette Groot eller på www.vedfelt.dk / www.g-r.dk.<br />
Prisen <strong>for</strong> hele <strong>for</strong>løbet 76.000,00 kr. kan evt. betales i 3 rater.<br />
Tilmelding inden 15. juni 2011.<br />
Nordbanevej 15, 7800 Skive Tlf. 9752 0095 www.g-r.dk<br />
NORDISKE BØRNEPSYKOANALYTIKERE<br />
fejrer 10 års jubilæum<br />
Temadage om børnepsykoterapi<br />
Den 2. og 3. september 2011.<br />
I gennem 10 år har en gruppe af nordiske børnepsykoanalytikere arrangeret<br />
undervisning på det Nordiske kursuscenter og lejrskole i Hillerød i ’Begreber<br />
og metode i psykodynamisk børne- og ungdomspsykoterapi’. Det har været<br />
deltagernes eget kliniske arbejde, som har været udgangspunktet <strong>for</strong> undervisningen,<br />
og gennem psykoanalytisk refleksion er dette blevet teoretisk<br />
perspektiveret. I anledning af 10 års jubilæet arrangerer lærerne sammen<br />
med kursusdeltagerne to temadage som vil bestå af kortere <strong>for</strong>edrag, kliniske<br />
seminarer samt en festmiddag.<br />
Nogle af de emner som vil blive belyst er:<br />
’Barnet i <strong>for</strong>ældrenes indre verden – hvordan <strong>for</strong>ældres ubevidste <strong>for</strong>estillinger<br />
overføres fra en generation til den næste’. (Karin Backa Sigrell)<br />
’Børn i den digitale tidsalder’ (Gudrun Bodin)<br />
’Tre nordiske kvindelige digtere – en psykoanalytisk <strong>for</strong>ståelse’ (Bo Sigrell)<br />
’Terapeutens indre arbejde’ (Anders Zachrisson)<br />
’Om børnepsykoanalyse’ (Anne Kristin Rustad)<br />
’De børnepsykoterapeutiske uddannelser i Norden’<br />
Prisen <strong>for</strong> to temadage er kr. 2.500, som inkluderer frokoster, festmiddag<br />
samt overnatning i enkeltværelse. <strong>Uden</strong> overnatning er prisen reduceret.<br />
Tilmelding inden den 1. juli 2011.<br />
Yderligere oplysning: www.gudrun-bodin.dk
Workshop i Acceptance and Commitment Therapy (ACT)<br />
Med Tobias Lundgren, Psykologisk Institut,<br />
Universitetet Uppsala, Sverige<br />
Efter en kort gennemgang af den teoretiske ramme og pædagogiske<br />
model trænes færdigheder gennem rollespil og øvelser.<br />
Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi med<br />
voksne, Psykopatologi og Psykotraumatologi.<br />
Tid og sted: D. 12.-13.9.2011 fra kl. 9-16 i Forsamlingshuset, Kulturstaldene,<br />
Onkel Dannys Plads 3, 1711 København V.<br />
Pris: 3000 kr. inkl. kaffe, te, brød, vand, frokost, frugt og kage.<br />
Max 25 deltagere. Tilmelding efter først til mølle princippet.<br />
Mere info, artikler og tilmelding hos<br />
Janne Andreasen på mail@ja-psykolog.dk<br />
De Regionale Samarbejdsudvalg<br />
De Regionale Samarbejdsudvalg under praksisoverenskomsten<br />
behandler emner, som vedrører overenskomsten i regionen, herunder<br />
klager fra psykologer og sikrede, anmodninger om flytning<br />
af yder<strong>nummer</strong>. Desuden udarbejder de udviklingsplaner og kvalitetssikringsprojekter.<br />
Pr. 1. maj 2011 er der valgt nye repræsentanter fra Dansk Psykolog<br />
Forening til Regionale Samarbejdsudvalg. Du kan se, hvem de<br />
nye medlemmer i de enkelte regioner er her: www.dp.dk > Netværk<br />
> Sektioner > Selvstændige Psykologers Sektion > Regionalt<br />
arbejde > Regionale samarbejdsudvalg.<br />
amm<br />
Ledigt lokale<br />
En kollega går på pension,<br />
og vi har der<strong>for</strong> plads i vores psykologfællesskab<br />
i de fredede omgivelser<br />
i Carlsbergbyen. Mulighed <strong>for</strong><br />
en eller flere dage om ugen.<br />
Psykologerne i Vores By<br />
Valby, Frederiksberg og Vesterbro<br />
Anne-Mette Bahner tlf. 2720 3146<br />
Heidi Rose ♦ Anne Holländer<br />
www.psykologerneivoresby.dk<br />
Kliniklokale<br />
udlejes på Amager<br />
Pæne, møblerede lokaler til<br />
samtaleterapi udlejes.<br />
Husleje fra 4500 kr./md. eller<br />
500 kr./md. <strong>for</strong> én hverdag<br />
pr. uge.<br />
Psykologerne på Amager<br />
Hedegaardsvej 88,<br />
2300 København S<br />
Henvendelse til:<br />
Michael Linde/Christina Nielsen<br />
70 25 14 80<br />
info@psykolog-amager.dk<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
VINGSTED KURSUS –<br />
20.-22. september 2011:<br />
I BEGYNDELSEN VAR ORDET –<br />
Samtalen som undersøgelse og intervention<br />
PROGRAM<br />
Se det fuldstændige program på www.dp.dk.<br />
Her programmet i overskrifter:<br />
´Tilmelding<br />
NU!<br />
Tirsdag 20. september<br />
Kl. 9-10: Ankomst & velkomst.<br />
Kl. 10-12 + WORKSSHOPS.<br />
13.30-15.30: • Anne Sofie Møller Sparre: Narrativ tilgang til<br />
arbejdet i PPR.<br />
• Suzanne Krogh: Iagttagelse og <strong>for</strong>tælling som<br />
undersøgende intervention i dagtilbud.<br />
• Carsten Lose: Om anvendelsen af WISC-IV.<br />
• Nina Sjö: Intro til TEA-Ch – testmateriale til<br />
vurdering af opmærksomhed og koncentration<br />
med høj økologisk validitet.<br />
Kl. 16-17: Fagpolitiske indslag.<br />
Kl. 19.30: General<strong>for</strong>samling i KAPS.<br />
Onsdag 21. september<br />
Kl. 9-12 + 13.30-17: • Rikke Schwartz: Samtalen som redskab i den<br />
psykologiske undersøgelse af børn.<br />
Kl. 9-12 + 13.30-17: • Katrin Bernstad. Det tidliga samspelet, dess<br />
sårbarhet och möjlighet till förändring.<br />
19.00: Festmiddag mv.<br />
Torsdag 22. september<br />
Kl. 9-12 + 13-16: • Haldor Øvereide: Triangulerte samtaler som intervensjon.<br />
PRAKTISK<br />
Tidspunkt/sted: Tirsdag 20. sept. kl. 10 – torsdag 22. sept. 2011<br />
kl. 16. Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2,<br />
7182 Bredsten.<br />
Tilmelding: Senest 23. maj 2011 på www.dp.dk > Netværk ><br />
Sektioner > KAPS.<br />
Kontakt: Spørgsmål til sekretær Vibeke Hjulmand,<br />
tlf. 35 25 97 25, vih@dp.dk.
› STILLINGSANNONCER<br />
NÅR DU SØGER JOB<br />
Ved <strong>for</strong>handling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse<br />
<strong>for</strong>egå til <strong>for</strong>handling@dp.dk.<br />
Henvendelse før ansættelse bør derimod <strong>for</strong>egå via telefon<br />
35 26 99 55 eller på dp@dp.dk<br />
Stillinger i Psykolog Nyt<br />
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst<br />
eller lov. Det er der<strong>for</strong> vigtigt, at Dansk Psykolog<br />
Forening ved rådgivning eller <strong>for</strong>handling kan varetage psykologernes<br />
fælles og individuelle interesser. Foreningen har<br />
visse regler <strong>for</strong>, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer<br />
kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne<br />
er der<strong>for</strong> mærket, og mærkerne betyder følgende:<br />
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,<br />
hvis du har fået tilbudt<br />
ansættelse i denne stilling. Du skal <strong>for</strong>tælle arbejdsgiveren,<br />
at lønnen skal <strong>for</strong>handles af Dansk<br />
Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger<br />
din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings<br />
<strong>for</strong>handling er afsluttet.<br />
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,<br />
fx autorisation eller specialistuddannelse, eller<br />
har særlig lang eller relevant erfaring inden <strong>for</strong><br />
stillingsområdet, skal du rette henvendelse til<br />
Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,<br />
så vi kan <strong>for</strong>handle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige<br />
din nuværende stilling, før en <strong>for</strong>handling er afsluttet.<br />
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig<br />
med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår.<br />
Er stillingen dækket af en overenskomst,<br />
vil dette fremgå af annoncen, ellers skal<br />
løn og ansættelsesvilkår <strong>for</strong>handles individuelt.<br />
Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende<br />
et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal<br />
du selv <strong>for</strong>handle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i<br />
begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk<br />
Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået<br />
et kontraktudkast.<br />
Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne<br />
i bladet. På www.dp.dk > Om <strong>for</strong>eningen<br />
> Sekretariat kan du se vores konsulenter.<br />
SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
!<br />
annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges.<br />
Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller<br />
ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i<br />
<strong>for</strong>eningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,<br />
som er beskrevet oven<strong>for</strong> under ”Stillinger i Psykolog<br />
Nyt”.<br />
Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant<br />
<strong>for</strong>handler<br />
Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog<br />
Forening eller tillidsrepræsentanten skal <strong>for</strong>handle løn, vil<br />
vi bede dig sende en mail til <strong>for</strong>handling@dp.dk. Vi beder<br />
dig vedhæfte følgende:<br />
• Stillingsopslaget.<br />
• Din ansøgning.<br />
• Dit CV.<br />
• Seneste lønseddel.<br />
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant <strong>for</strong><br />
valget af dig til stillingen.<br />
Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal<br />
tiltræde. Vær <strong>for</strong>beredt på, at det kan blive senere end det<br />
<strong>for</strong>ventede tidspunkt, da løn<strong>for</strong>handlingen skal være afsluttet,<br />
før du kan tiltræde.<br />
Når din tillidsrepræsentant <strong>for</strong>handler<br />
Benyttes samme procedure som oven<strong>for</strong>, hvor Dansk Psykolog<br />
Forening <strong>for</strong>handler. Men du skal sende direkte til<br />
tillidsrepræsentanten.<br />
Stillinger opslået andre steder<br />
Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er<br />
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> en ansættelse.<br />
Der kan være behov <strong>for</strong> at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.
Godhavn søger en behandlingsansvarlig<br />
psykolog 32 timer om ugen<br />
Godhavn er en smukt beliggende døgninstitution med intern skole i<br />
Tisvildeleje normeret til 35 børn i den undervisningspligtige alder.<br />
Godhavn består af 5 behandlingsafdelinger <strong>for</strong> 9-20-årige børn og<br />
unge af begge køn med sociale, psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder,<br />
en udrednings- og observationsafdeling samt Netværket,<br />
som fungerer som udslusning- og efterværn. I Netværket indgår<br />
2 satellitafdelinger med i alt 10 ungdomsboliger. På Godhavn er vi 91<br />
ansatte <strong>for</strong>delt på pædagoger, skolelærere, værksteder, administration,<br />
<strong>for</strong>stander, 2 socialrådgivere, 4 psykologer samt eksternt tilknyttede<br />
psykiatriske konsulenter.<br />
Du vil som psykolog på Godhavn indgå i en større tværfaglig personalegruppe,<br />
der alle brænder <strong>for</strong> at skabe udviklende og værdige opvækstvilkår<br />
<strong>for</strong> de anbragte børn og unge på Godhavn. Det betyder,<br />
at faglighed og professionalisme er i højsædet i kombination med et<br />
personligt engagement, der understøtter og <strong>for</strong>tsat udvikler ”skræddersyede”<br />
løsninger til det enkelte barn. Din funktion vil være at varetage<br />
behandlingsansvaret <strong>for</strong> 2 afdelinger i et tæt samarbejde med<br />
de tilknyttede afdelingsledere samt den ledende psykolog. Du vil<br />
desuden skulle være tilknyttet Godhavns interne skole i <strong>for</strong>bindelse<br />
med supervision, kognitive undersøgelser m.m.<br />
Vi har brug <strong>for</strong> dig til at varetage følgende opgaver:<br />
- Udarbejde behandlingsplaner og revidere behandlingsplaner i<br />
samarbejde med de tilknyttede afdelingers kontaktpædagoger og<br />
afdelingsledere<br />
- Supervision af afdelingernes pædagogiske personale ud fra et professionsudviklingsperspektiv<br />
- Forestå afholdelse af behandlingskonferencer i samarbejde med<br />
afdelingslederne<br />
- Deltage i relevante behandlingsmøder, teammøder etc. med sagsbehandler/pårørende<br />
- Varetage kognitive undersøgelser af børn indskrevet på Godhavn<br />
skole<br />
- Bidrage til en <strong>for</strong>tsat udvikling af Godhavns behandlingstænkning<br />
Til stillingen er knyttet intern, individuel supervision samt mulighed<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>tsat videreuddannelse. Organisatorisk refererer du til den ledende<br />
psykolog og indgår i Rådgivningsteamet bestående af<br />
socialrådgivere, psykologer og eksternt tilknyttede konsulenter.<br />
Vi lægger vægt på:<br />
- at du er cand.psych. eller cand.pæd.psych.<br />
- at du kan arbejde struktureret i en supervisions- og behandlingsmæssig<br />
ramme, der på et bredt teoretisk og historisk fundament<br />
søger at skaber individuelle løsninger i en socialpædagogisk behandlingskontekst<br />
› STILLINGSANNONCER<br />
- at din grundviden inden <strong>for</strong> det udviklingspsykologiske felt er opdateret<br />
og kan <strong>for</strong>midles til andre faggrupper end din egen<br />
- at du besidder evner <strong>for</strong> at supervisere pædagogisk personale og<br />
kan håndtere og gennemføre udviklingsprocesser<br />
- at du er god til at fokusere din kommunikation – og at du har flair<br />
<strong>for</strong> at udtrykke din faglighed på skrift<br />
- at du har evne til overblik i en hverdag præget af højt tempo og<br />
kompleksitet, og at du <strong>for</strong>mår at udtrykke dette på en måde, der<br />
kan synliggøre og aktivere det pædagogiske personales ressourcer<br />
- at du kan balancere i at indgå i et rådgivende team i kombination<br />
med <strong>for</strong>valtningen af et behandlingsansvar<br />
Vi tilbyder:<br />
- et varieret arbejde, hvor kreativitet og et højt energiniveau præger<br />
hverdagen med fokus på, at vi ved en fælles og koordineret indsats<br />
skaber optimale udviklingsmuligheder <strong>for</strong> børnene på<br />
Godhavn<br />
- en arbejdsplads i konstant udvikling præget af en stor grad af<br />
individualitet men også sammenhængskraft<br />
- engagerede og humørfyldte kolleger, som har en meget involverende<br />
tilgang til deres arbejde<br />
Yderligere oplysninger om stillingen: kan fås ved henvendelse til<br />
ledende psykolog Henriette Lieblein Misser på 40 30 25 02 dagligt<br />
ml. kl. 8 - 9.<br />
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter aftale.<br />
Ansættelsestidspunkt: 15.08.11.<br />
Der <strong>for</strong>ventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 23/24.<br />
Ansøgningsfrist: 26.5.2011.<br />
Ansøgningen sendes til:<br />
Godhavn, Godhavnsvej 1, 3220 Tisvildeleje, Att.: Ledende psykolog<br />
Henriette Lieblein Misser. Du kan også maile din ansøgning til:<br />
hlm@godhavn.dk<br />
Vil du vide mere om Godhavn, er du velkommen til at læse på vores<br />
hjemmeside www.godhavn.dk, eller du kan kontakte os på<br />
48 70 70 08.<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk
› STILLINGSANNONCER<br />
Psykolog søges<br />
Center <strong>for</strong> Traume- og Torturoverlevere, CETT, søger<br />
en psykolog 37 timer/uge med tiltrædelse 1. august 2011.<br />
Der er tale om et barselsvikariat med gode muligheder<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>længelse.<br />
Dine arbejdsopgaver vil være:<br />
• Udredning af ressourcer og diagnostisk<br />
vurdering af mennesker med komplekse traumer<br />
• Differentieret terapeutisk behandling i grupper<br />
eller individuel<br />
• Supervision/undervisning af eksterne<br />
samarbejdspartnere<br />
Læs mere om CETT på vores hjemmeside www.cett.dk.<br />
Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk under job nr.<br />
88394. Vi skal have din ansøgning senest den 23. maj.<br />
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22.<br />
Banegårdspladsen 1, 1. sal<br />
7100 Vejle<br />
SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Psykolog 25 timer ugentligt søges til<br />
KONG FREDERIK VII’S STIFTELSE PAA JÆGERSPRIS<br />
Danners Børn til akut- og observationsinstitutionen Birkebo<br />
Birkebo, akut- og observationsinstitution er en selvejende institution og ligger i<br />
dejlige omgivelser på Jægerspris Slot. Tilbuddet er normeret til 8 børn og unge<br />
og modtager med kort varsel børn i alderen 6-18 år. Børnene kommer fra<br />
familier, men kan også være uledsagede flygtninge børn og unge. Opholdet er<br />
af kortere varighed og bygger på individuelt strukturerede <strong>for</strong>løb, undersøgelse<br />
og afklaring via pædagogisk/psykologisk observation, test og analyser. Der er<br />
et tæt samarbejde med barnets familie og netværk. Dette danner baggrund <strong>for</strong><br />
kommunens beslutninger om hjemgivelse eller omfang af videre <strong>for</strong>anstaltninger.<br />
Børnene <strong>for</strong>bliver på skole i opholdskommunerne eller undervises på institutionens<br />
egen skole.<br />
Er du interesseret i <strong>for</strong>andringsprocesser, nytænkning og en travl afvekslende<br />
hverdag med plads til visioner, så er du måske vores nye psykolog.<br />
Forventninger til dig er, at du<br />
• er uddannet psykolog<br />
• har erfaring med børn og familier<br />
• kan arbejde med udredning og undersøgelser – også af børn med andre<br />
etniciteter eller har interesse <strong>for</strong> at udvikle dette<br />
• kan inspirere og <strong>for</strong>midle i skrift og tale<br />
• kan arbejde selvstændigt, systematisk og kreativt<br />
Opgaven er, at<br />
• indgå med psykologfaglig viden i tværfaglige team<br />
• udarbejde anamnese og psykologfaglige test af børn og unge<br />
• yde faglig rådgivning og supervision til medarbejdere i institutionen<br />
• indgå i samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere<br />
Vi tilbyder dig god mulighed <strong>for</strong> at udvikle jobbet og tage del i den <strong>for</strong>tsatte<br />
udvikling af Birkebos tilbud.<br />
Stillingen er omfattet af lokalløn. Løn- og øvrige ansættelses<strong>for</strong>hold i <strong>for</strong>hold til<br />
<strong>for</strong>handlingsberettigede organisation og KL.<br />
Der indhentes straffe- og børneattester inden endelig ansættelse.<br />
Yderligere in<strong>for</strong>mation kan fås ved henvendelse til <strong>for</strong>stander Lena Floutrup,<br />
afdelingsleder Torben Lindquist eller behandlingsleder Birgit Flindt Andersen<br />
på telefon 4753 1134. Du kan også kigge på vores hjemmeside<br />
www.kongfrederik.dk.<br />
Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbevis og udtalelser fra tidligere arbejdspladser<br />
sendes til:<br />
Kong Frederik VII’s Stiftelse, Danners Børn, Slotsgården 20, 3630 Jægerspris<br />
senest 27. maj 2011 kl. 12.00.<br />
De kan eventuelt mailes til dannersboern@frederikssund.dk.<br />
Kong Frederik VII’s Stiftelse er en selvejende institution. Vi har to specialafdelinger Hjortholm og Birkebo og egen skole.<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk<br />
Koordinerende psykolog<br />
Fagligt fyrtårn til udviklingsorienteret PPR<br />
Vi søger uddannet psykolog med bred psykologfaglig erfaring<br />
og indsigt, der kan koordinere og understøtte den faglige udvikling<br />
i psykologfaggruppen, indgå i visitation og bidrage til udvikling<br />
af PPR.<br />
Vi tilbyder en udviklingsorienteret PPR, hvor vi aktuelt er særligt<br />
optaget af udvikling af nye metoder og samarbejds<strong>for</strong>mer til at<br />
understøtte inklusion og tidlig indsats.<br />
Læs hele stillingsannoncen på Greve.dk under ledige job.<br />
Der er ansøgningsfrist den torsdag den 26. maj 2011.<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk<br />
Vi er bevidst om, at vi er her <strong>for</strong> børnenes og de unges skyld,<br />
og vi tager ansvar <strong>for</strong>, at de har de bedste muligheder <strong>for</strong><br />
udvikling.<br />
TR: Preben Ingemann Christoffersen, tlf. 20 78 84 08
Psykiatrisk Center Glostrup<br />
Psykoterapeutisk Enhed<br />
Psykolog<br />
Genopslag med henblik på at udvide ansøgerfeltet.<br />
Til en nyoprettet Psykoterapeutisk Enhed<br />
ved psykiatrisk afdeling P, der er den<br />
almenpsykiatriske afdeling på Psykiatrisk<br />
Center Glostrup, søges en klinisk psykolog<br />
til en nyoprettet fuldstidsstilling. Psykoterapeutisk<br />
Enhed varetager primært<br />
behandling inden <strong>for</strong> de pakke<strong>for</strong>løb, der<br />
tilbydes ved afdeling P. Det drejer sig om<br />
personligheds<strong>for</strong>styrrelser, depression<br />
og ADHD. ADHD-behandlingen <strong>for</strong>egår i<br />
ADHD-ambulatoriet som organisatorisk<br />
er tilknyttet Psykoterapeutisk Enhed.<br />
Der er i <strong>for</strong>vejen ansat en chefpsykolog<br />
og fire kliniske psykologer ved Psykoterapeutisk<br />
Enhed. Chefpsykologen varetager<br />
i samarbejde med en specialeansvarlig<br />
overlæge ledelsen af Psykoterapeutisk<br />
Enhed.<br />
Psykoterapeutisk Enhed tilbyder kognitive<br />
adfærdsterapeutiske og psykodynamiske<br />
gruppe<strong>for</strong>løb til basis<strong>for</strong>løb <strong>for</strong><br />
personligheds<strong>for</strong>styrrelser og standard<br />
dialektisk adfærdsterapi til udvidet <strong>for</strong>løb<br />
<strong>for</strong> personligheds<strong>for</strong>styrrelser. Til depression<br />
tilbydes kognitiv baseret terapi mod<br />
depression. Kun i beskedent omfang<br />
tilbydes individuelle samtale<strong>for</strong>løb uden<br />
<strong>for</strong> pakke<strong>for</strong>løbene.<br />
Du skal kunne varetage følgende arbejdsopgaver:<br />
• Indgå i teamet, der udfører dialektisk<br />
adfærdsterapi<br />
• Gruppe<strong>for</strong>løb<br />
• Visitation af henviste patienter<br />
• Supervision af psykologer og plejepersonale<br />
• Undervisning af psykologer, læger og<br />
plejepersonale i mindre omfang<br />
• Individuelle samtale<strong>for</strong>løb udover <strong>for</strong>løbene<br />
i dialektisk adfærdsterapi<br />
• Bidrage til kvalitetssikrings- og udviklingsopgaver<br />
ved Psykoterapeutisk<br />
Enhed<br />
Vi søger en psykolog med følgende<br />
kompetencer:<br />
• Specialist i psykoterapi eller psykopatologi<br />
eller på vej til at blive det<br />
• Erfaring med eller interesse <strong>for</strong> at lære<br />
dialektisk adfærdsterapi<br />
• Erfaring med psykologiske undersøgelser<br />
herunder anvendelse af spørgeskemaer<br />
• Erfaring med gruppe<strong>for</strong>løb (andre terapeutiske<br />
retninger end dem vi aktuelt<br />
arbejder med er også velkomne)<br />
• Erfaring med supervision<br />
• Erfaring med undervisning<br />
Tiltrædelse 1. september 2011 eller<br />
snarest mulig.<br />
Ansøgning fremsendes til:<br />
Konstitueret chefpsykolog Birgit Henning<br />
Psykiatrisk Center Glostrup<br />
Almenpsykiatrisk Afdeling P<br />
Nordre Ringvej 29-67<br />
2600 Glostrup<br />
E-mail: Birgit.Henning@regionh.dk<br />
Ansøgningsfrist:<br />
30. maj 2011.<br />
Løn og ansættelse i henhold til aftalen<br />
mellem Dansk Psykolog<strong>for</strong>ening og<br />
Danske Regioner.<br />
Vil du vide mere om stillingen<br />
kan du henvende dig til psykolog<br />
Jacob Hansen, tlf. 3864 0810 og<br />
konstitueret chefpsykolog Birgit Henning<br />
tlf. 3864 0812.<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk<br />
› STILLINGSANNONCER<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 41
› STILLINGSANNONCER<br />
ADJUNKTUR I ARBEJDS- OG<br />
ORGANISATIONSPSYKOLOGI<br />
Ved Psykologisk Institut er en videnskabelig stilling som<br />
adjunkt med tilknytning til det arbejds- og organisationspsykologiske<br />
fagområde ledig til besættelse pr. 1. oktober<br />
2011 eller snarest derefter.<br />
Læs hele stillingsopslaget og søg online på<br />
www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger<br />
Ansøgningsfrist: 20/6/2011<br />
Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og <strong>for</strong>skningsmiljø<br />
<strong>for</strong> 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der<br />
sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede<br />
omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og<br />
udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk<br />
SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
TR: Thomas Iversen, tlf. 77 89 33 75<br />
Job i Esbjerg Kommune<br />
2 psykologer<br />
Natur og Udvikling<br />
Psykolog vikariat<br />
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning<br />
Da en af vores psykologer skal på barsel, søger Halsnæs<br />
Kommune en psykolog til et vikariat i PPR.<br />
Stillingen er til besættelse fra den 1. september 2011 til 31.<br />
maj 2012. Opgaverne vil <strong>for</strong>trinsvis ligge i skoleområdet.<br />
Kontakt leder af PPR Mette Vennegaard, telefon<br />
4778 4148 eller viceleder Kirsten møller, telefon<br />
4778 4163.<br />
Ansøgningsfrist onsdag den 1. juni 2011<br />
Ansættelsessamtaler vil finde sted 22. juni 2011<br />
Læs mere og se flere ledige<br />
stillinger på www.halsnaes.dk<br />
Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige stillinger<br />
eller til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk<br />
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Esbjerg<br />
TR: Majken Bloch Skipper, tlf. 47 78 41 46<br />
Da en af vore psykologer går på pension og en anden har søgt nye ud<strong>for</strong>dringer,<br />
søger vi to psykologer på fuld tid. Stillingerne ønskes besat snarest muligt og<br />
senest den 1.8.2011. Ansættelsessamtaler <strong>for</strong>ventes at finde sted mandag den<br />
30.5.2011.<br />
Flere oplysninger: Ld.psykolog Helle S. Bjerre, tlf. 7616 8846 el. souchef,<br />
psykolog Kirsten Sørensen, tlf. 7616 8850<br />
Ansøgningsfrist: 25.5.2011 kl. 12.00<br />
Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.028<br />
På Esbjerg Kommunes hjemmeside,<br />
finder du detaljerede stillingsbeskrivelser<br />
på alle jobopslag.<br />
Læs mere på:<br />
www.esbjergkommune.dk/jobs<br />
TR: Anne Line Dam Hansen, tlf. 76 16 88 70<br />
Psykolog Nyt 13.5.2011
Leder til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)<br />
Brænder du <strong>for</strong> at udvikle inkluderende<br />
læringsmiljøer, som kan gøre flest mulig<br />
børn og unge uddannelsesparate – og<br />
sikre dem gode udviklings- og livsbetingelser<br />
i øvrigt? Så er stillingen som leder<br />
af pædagogisk psyko logisk rådgivning i<br />
Køge Kommune måske noget <strong>for</strong> dig.<br />
Køge Kommune har et mål om, at 95 pct. af alle<br />
unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.<br />
Det stiller store krav til vores skoler og dagtilbud,<br />
hvor pædagogisk psykologisk råd givning (PPR)<br />
har en central rolle i at understøtte og udvikle de<br />
rette lærings- og udviklingsmiljøer - med plads<br />
til alle børn og unge. Vi søger nu en ny leder til<br />
PPR, som kan føre an i denne indsats.<br />
PPR er en velfungerende afdeling, som består af<br />
cirka 30 engagerede medarbejdere med <strong>for</strong>skellige<br />
faglige kompetencer. PPR hører organisatorisk<br />
under Skoleafdelingen, og skal medvirke<br />
i tværfaglige opgaver i den samlede Børne- og<br />
Unge<strong>for</strong>valtning.<br />
Arbejdsopgaverne<br />
Den største opgave bliver at udvikle og kvalitetssikre<br />
PPR’s indsats i en tid, hvor der lægges<br />
vægt på størst mulig inklusion, økonomiske bæredygtighed<br />
og effektive arbejdsgange. Det betyder<br />
konkret, at du får ansvaret <strong>for</strong> den faglige<br />
opgaveløsning, økonomien og personalet.<br />
Blandt de centrale opgaver og ud<strong>for</strong> dringer er<br />
følgende:<br />
• At inspirere til og arbejde målrettet <strong>for</strong>, at<br />
PPR’s indsats understøtter Køge Byråds<br />
Børne- og Ungepolitik – herunder Den<br />
sammenhængende Børnepolitik.<br />
• At sikre, at kvaliteten i opgaveløsningen hele<br />
tiden er på <strong>for</strong>kant med den faglige og<br />
metodemæssige udvikling på området – under<br />
hensyntagen til den økonomiske ramme.<br />
• At videreudvikle de gode processer og<br />
resultater i PPR’s <strong>for</strong>tsatte arbejde – både<br />
med hensyn til rådgivning, vejledning og<br />
supervision.<br />
• At have fokus på og dialog om medarbejderudvikling,<br />
trivsel og arbejdsmiljø, så den<br />
samlede medarbejdergruppe trives og fagligt<br />
matcher de opgaver, der skal løses.<br />
Lederen af PPR spiller desuden en central rolle<br />
i visitationsudvalgene i Børne- og Unge<strong>for</strong>valtningen.<br />
www.koege.dk<br />
Om dig<br />
• Du har en baggrund som cand.psyk, cand.<br />
pæd.psyk. eller tilsvarende relevant<br />
uddannelse.<br />
• Du har erfaring med ledelse og en respektfuld<br />
tilgang til alle faggrupper i PPR og samarbejdspartnere<br />
i kommunen i øvrigt.<br />
• Du er udviklingsorienteret med styrke og personlig<br />
evne til at agere i en travl hverdag.<br />
• Du evner at være både daglig leder og faglig<br />
sparringspartner.<br />
• Du er fagligt velfunderet, også inden <strong>for</strong><br />
økonomisk og administrativ ledelse.<br />
• Du har personlig udstråling, er troværdig,<br />
tydelig og præget af ordentlighed i alle<br />
menneskelige relationer – og med lyst og<br />
evne til at lede gennem dialog.<br />
Vi tilbyder<br />
• Et ud<strong>for</strong>drende, krævende og selvstændigt<br />
lederjob.<br />
• Et arbejdsområde med store muligheder <strong>for</strong><br />
udvikling.<br />
• Et tæt samarbejde med alle relevante parter i<br />
Børne- og Unge<strong>for</strong>valtningen.<br />
• En position, som giver dig mulighed <strong>for</strong> at<br />
gøre en positiv <strong>for</strong>skel <strong>for</strong> Køge Kommunes<br />
børn og unge.<br />
• Gode arbejds<strong>for</strong>hold.<br />
• Løn efter kvalifikationer på baggrund af<br />
gældende overenskomst.<br />
Ansøgningsfrist<br />
Vi skal have din ansøgning senest den 27. maj<br />
2011 – og holder samtaler umiddelbart herefter.<br />
Tiltrædelse snarest muligt.<br />
Send din ansøgning og CV til Køge Kommune,<br />
Børne- og Unge<strong>for</strong>valtningen, Torvet 1, 4600<br />
Køge. Mærk ansøgningen ”Leder af PPR”.<br />
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte<br />
skolechef Marianne Levin, tlf. 23 29 83 51.<br />
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen<br />
mellem mænd og kvinder uanset etnisk<br />
baggrund.<br />
Læs mere<br />
om Køge Kommune på www.koege.dk<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk<br />
› STILLINGSANNONCER<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 43
› STILLINGSANNONCER<br />
SIDE 44 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
Psykologfaglig leder Næstved Kommune<br />
I Næstved Kommunes Børne- og<br />
Ungeafdeling søger vi en psykologfaglig<br />
leder pr. 1. august eller snarest derefter<br />
med særlig interesse <strong>for</strong> at arbejde<br />
inden<strong>for</strong> børneområdet.<br />
Børne- og Ungeafdelingens psykologgruppe<br />
består af 35 psykologer, <strong>for</strong>delt i<br />
fire distrikter, samt <strong>for</strong>anstaltninger.<br />
Den psykologfaglige leder <strong>for</strong>estår den<br />
daglige ledelse af distriktspsykologerne<br />
og har ansvaret <strong>for</strong>, at psykologindsatserne<br />
i områderne tilrettelægges så<br />
rationelt som muligt. Ansvarsområderne<br />
varetages i tæt samarbejde med<br />
chefpsykologen.<br />
Den psykologfaglige leder fungerer som<br />
sted<strong>for</strong>træder <strong>for</strong> chefpsykologen.<br />
Distriktspsykologernes primære arbejds-<br />
område omfatter psykologiske opgaver<br />
bl.a i skoler og daginstitutioner, så som<br />
konsultative ydelser, råd- og vejledningsopgaver,<br />
psykologiske undersøgelser,<br />
kortvarige behandlingsopgaver samt<br />
opgaver inden<strong>for</strong> serviceloven. Der<br />
lægges vægt på tværfaglighed i opgaveløsningen.<br />
Vi <strong>for</strong>venter at du<br />
• er fagligt kvalificeret i børnepsykologi/<br />
pædagogisk psykologi på specialistniveau<br />
og i stand til at varetage super -<br />
vision af psykologer med specialistgod-<br />
kendelser inden<strong>for</strong> terapi, børne -<br />
psykologi og pædagogisk psykologi<br />
• er interesseret i, at bidrage til at<br />
videreudvikle et psykologfagligt<br />
fællesskab, som kan understøtte en<br />
psykologfaglig identitet og kvalitet i<br />
arbejdet<br />
• har erfaring og interesse i at vedligeholde<br />
og videreudvikle et godt<br />
arbejdsmiljø og skabe gode rammer <strong>for</strong><br />
psykologernes arbejde<br />
Læs mere om Næstved Kommune på www.naestved.dk<br />
• har administrativ erfaring<br />
• har et grundigt kendskab til lovgivningsområdet<br />
• mestrer dialog og samarbejde med<br />
mange <strong>for</strong>skellige faggrupper<br />
• har erfaring med PPRarbejdet<br />
Vi tilbyder<br />
• et spændende og inspirerende<br />
arbejdsmiljø med afveksling og gode<br />
faglige udviklingsmuligheder<br />
• kolleger der vil tage godt imod dig med<br />
faglig og kollegial støtte<br />
• et selvstændigt arbejde med stor<br />
personlig frihed/ansvar<br />
Ansættelse og løn følger gældende over -<br />
enskomst på området med Dansk<br />
Psykolog Forening/Lærernes Centralorganisation,<br />
samt lokalaftale.<br />
Vil du vide mere så kontakt chefpsyko-<br />
log Thomas Cortes på tlf. 5588 3117.<br />
Ansøgningsfrist er den 27. maj 2011<br />
og ansættelsessamtaler <strong>for</strong>ventes afholdt<br />
i uge 23.<br />
Næstved Kommune behandler kun<br />
ansøgninger, der er modtaget elektronisk.<br />
Du kan søge elektronisk via<br />
www.naestved.dk/job.<br />
Her kan du også se, hvor du kan få hjælp<br />
til elektronisk ansøgning, hvis du har<br />
behov <strong>for</strong> det. Du sender din ansøgning<br />
ved at trykke på knappen ”Send<br />
ansøgning” neden under selve stillingsopslaget<br />
og udfylde den <strong>for</strong>mular, som<br />
kommer frem.<br />
Det er også muligt at vedhæfte bilag<br />
som f.eks. CV i begrænset omfang. Har<br />
du oplyst en e-mail-adresse, vil du få<br />
besked her.<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk
Afdelingschef til Kræftens Bekæmpelse<br />
Patientstøtte og Lokal Indsats<br />
Vil du stå i spidsen <strong>for</strong> landets største organisation<br />
inden <strong>for</strong> støtte og rådgivning til kræftpatienter,<br />
borgernære aktiviteter i <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>ebyggelse af<br />
kræft og involvering af frivillige i kræftsagen?<br />
Kan du skabe resultater gennem andre, og er du en<br />
inspirerende og empatisk leder?<br />
Så skal du søge stillingen som chef <strong>for</strong> vores afdeling<br />
Patientstøtte og Lokal Indsats!<br />
I Patientstøtte og Lokal Indsats arbejder 150 ledere og medarbejdere<br />
over hele landet tæt og tværfagligt sammen om<br />
at sikre sammenhæng i Kræftens Bekæmpelses indsats, så vi<br />
fremstår troværdigt og attraktivt over <strong>for</strong> de kræftramte og<br />
vores mange samarbejdspartnere i kommuner og regioner<br />
samt over <strong>for</strong> de 2.500 frivillige, der er knyttet til afdelingen.<br />
Chefen <strong>for</strong> Patientstøtte og Lokal Indsats refererer til Kræftens<br />
Bekæmpelses administrerende direktør og indgår sammen<br />
med denne i vores øverste ledelse, der også består af<br />
vores <strong>for</strong>skningschef og chef <strong>for</strong> Forebyggelse og Dokumentation.<br />
Du brænder først og fremmest <strong>for</strong> at gøre en <strong>for</strong>skel <strong>for</strong> de<br />
kræftramte og har en stærk faglig profil i <strong>for</strong>hold til ansvarsområdet,<br />
et akademisk kompetenceniveau, ledelseserfaring,<br />
gerne fra en politisk ledet organisation, samt erfaring med<br />
ledelse af udviklingsprocesser i en stor organisation.<br />
Du har en åben og dialogbaseret ledelsesstil kombineret<br />
med en naturlig autoritet, og gennemslagskraft uden at<br />
tabe det empatiske perspektiv, og så motiveres du særligt af<br />
at lede gennem andre ledere.<br />
Vi lægger vægt på, at du engagerer dig personligt og professionelt<br />
i kræftsagen. Til gengæld tilbyder vi et spændende<br />
og ud<strong>for</strong>drende lederjob i et mangfoldigt, kreativt og<br />
innovativt arbejdsmiljø.<br />
Læs mere i den samlede stillingsprofil, der ligger på<br />
www.cancer.dk/job, hvor du også kan søge jobbet.<br />
Yderligere oplysninger fås hos administrerende direktør<br />
Leif Vestergaard Pedersen på 3525 7201 eller lvp@cancer.dk,<br />
eller HR-chef Charlotte Dehlie på 3525 7260 eller<br />
cdehlie@cancer.dk.<br />
Ansøgningsfristen er torsdag den 26. maj 2011.<br />
Vi modtager kun ansøgninger elektronisk via linket på<br />
www.cancer.dk/job.<br />
Kræftens Bekæmpelse<br />
Strandboulevarden 49<br />
2100 København Ø<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk<br />
› STILLINGSANNONCER<br />
Leder søges til familierådgivning<br />
bestående af ca. 35 medarbejdere<br />
– beliggende i Sydsjælland<br />
Til vores kunde, som er en større kommune på Sydsjælland, søger vi en dygtig<br />
autoriseret psykolog, der har erfaring og interesse <strong>for</strong> familierådgivning. Du kommer<br />
til at lede Familierådgivningen (PPR), hvilket betyder, at du får personaleansvar<br />
<strong>for</strong> 35 fagligt dygtige medarbejdere, der blandt andet tæller psykologer,<br />
pædagogiske konsulenter, familierådgivere mv.<br />
For at lykkes i stillingen skal du være synlig og tydelig og have lyst til at vise vejen<br />
frem. Det er et krav, at du er autoriseret psykolog (cand.pæd.psych. eller<br />
cand.psych.), og det <strong>for</strong>ventes, at du har erfaring med personaleledelse eller lyst til<br />
at lære dette.<br />
En af dine opgaver bliver at kvalificere, udvikle og profilere afdelingen, og du skal<br />
være med til at implementere kommunens strategier på børne-familieområdet. Der<br />
er gode muligheder <strong>for</strong> at præge udviklingen og kulturen på arbejdspladsen. Der er<br />
tale om en velfungerende arbejdsplads med mange faglige ud<strong>for</strong>dringer, et godt<br />
arbejdsmiljø, hvor der er lagt vægt på godt humør og faglig refleksion.<br />
Arbejdspladsen ønsker det bedste <strong>for</strong> deres ansatte og har der<strong>for</strong> valgt at benytte<br />
professionel rekruttering, sådan at dine <strong>for</strong>ventninger til stillingen bliver indfriet. Det<br />
drejer sig om en tryg arbejdsplads med en engageret ledelse, der arbejder målrettet<br />
på at sikre de bedste faglige rammer <strong>for</strong> den fremtidige udvikling i kommunen.<br />
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent<br />
Anders Krauch på tlf.: 35 340 360.<br />
Ansøgning på stillingen sendes inden d. 29/5 2011 til: ak@carematch.dk.<br />
Mærk venligst mailen: reference 20469/AK.<br />
CareMatch Aps<br />
Falkoner Allé 54 - 2000 Frederiksberg - Cvr. 27 52 55 20<br />
Telefon 35 340 360 - E-mail:post@carematch.dk<br />
Praksiskandidat<br />
søges til privat praksis i København NV<br />
Travl psykologpraksis søger praksiskandidat til<br />
primært at varetage terapiopgaver.<br />
Du skal være selvstændig med eget CVR-<strong>nummer</strong>.<br />
Kvalifikationskraverne er kandidateksamen i psykologi<br />
samt klinisk erfaring svarende til minimum 1 års fuldtidsansættelse.<br />
Yderligere in<strong>for</strong>mation ved<br />
psykolog Charlotte Sandros på tlf.: 40 45 24 71.<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk<br />
Ansøgning på maks. 1 side samt cv sendes til<br />
charlotte.sandros@gmail.com senest den 15.06.11.<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 45
› STILLINGSANNONCER<br />
Dagbehandlingsskolen Kompasset<br />
søger barselsvikar <strong>for</strong> psykolog 37 timer<br />
Dagbehandlingsskolen Kompasset er en del af<br />
Behandlingsskolerne. Målgruppen er børn i alderen 6-16 år,<br />
primært med en ADHD problematik eller autismespektrum<strong>for</strong>styrrelser,<br />
og ofte med tilknyttede vanskeligheder samt<br />
familiemæssig belastning. Kompasset er en skole og et dagbehandlingstilbud<br />
beliggende i Vanløse.<br />
Psykologen har ansvaret <strong>for</strong> behandlingen af børnene på<br />
skolen. Opgaverne består bl.a. af samtaler med børn ud fra<br />
en kognitiv vinkel, rådgivning af samt individuelle samtale<strong>for</strong>løb<br />
med <strong>for</strong>ældre, <strong>for</strong>ældregrupper, supervision af personale,<br />
udarbejdelse af behandlingsplaner og statusrapporter<br />
samt planlægning af miljøterapeutiske aktiviteter i samarbejde<br />
med miljøpersonale.<br />
Vi <strong>for</strong>venter, at du:<br />
• Har interesse <strong>for</strong> familiebehandling og psykoedukation<br />
• Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt<br />
• Vægter tværfagligt samarbejde højt<br />
• Har erfaring med samtaler og har lyst til kognitive samtale<strong>for</strong>løb<br />
med børn<br />
• Har interesse <strong>for</strong> børn med neuropsykologiske og familiemæssige<br />
problemstillinger.<br />
• Har idéer til at kombinere behandling med pædagogiske<br />
aktiviteter<br />
• Som psykolog har lyst til aktivt at arbejde med børnene<br />
og personalet også uden <strong>for</strong> eget kontor<br />
Vi tilbyder:<br />
• Samarbejde med engagerede medarbejdere<br />
• Supervision<br />
• Afvekslende og spændende arbejdsopgaver<br />
• Mulighed <strong>for</strong> at drøfte børnesager tværfagligt på behandlerkonferencer<br />
• Psykologfaglige drøftelser i psykologgruppen bestående<br />
af i alt 10 psykologer<br />
Ansættelsen: 1. august 2011.<br />
Ansøgningsfrist d. 19. maj 2011.<br />
Ansøgningen sendes til:<br />
Leder af Behandlingsskolerne Iben Friis-Hansen, Linde Allé<br />
53, 2720 Vanløse eller på mail:<br />
Iben@behandlingsskolerne.dk<br />
Henvendelser vedr. stillingen kan rettes til chefpsykolog<br />
Mads-Frederik Damgaard på tlf.: 22 80 38 70.<br />
SIDE 46 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk<br />
Handicap<br />
Børnecenter <strong>for</strong> Rehabilitering<br />
Børneneuropsykolog<br />
Har du lyst til at gøre en <strong>for</strong>skel <strong>for</strong> børn<br />
og unge med erhvervet hjerneskade?<br />
Er du autoriseret børneneuropsykolog<br />
eller godt på vej? Sætter du en ære i<br />
at udvikle det neuropsykologiske felt?<br />
Og har du erfaring med rådgivning og<br />
supervision?<br />
Så er en stilling som psykolog på Børnecenter <strong>for</strong><br />
Rehabilitering (BCfR) måske noget <strong>for</strong> dig. Vi søger<br />
en autoriseret børneneuropsykolog - gerne specialist<br />
eller på vej til at blive det - med tiltrædelse snarest<br />
muligt. Stillingen er på 37 timer.<br />
Du bliver en del af et specialiseret rehabiliteringscenter,<br />
der tilbyder neurorehabilitering til børn og unge<br />
i alderen 1-18 år med erhvervet hjerneskade samt<br />
deres familier. Vi samarbejder med kommunerne om<br />
at tilrettelægge optimale rehabiliterings<strong>for</strong>løb både<br />
intensivt og lokalt.<br />
Se det fulde opslag på børnecentrets hjemmeside:<br />
www.bcfr.dk<br />
Oplysninger vedrørende stillingen fås ved henvendelse<br />
til:<br />
Centerchef Lisbeth Harre, tlf.: 2051 3104<br />
Børneneuropsykolog Lone Fjeldborg tlf.: 4511 5102<br />
Ansøgningsfrist:<br />
Mandag den 26. maj 2011 kl. 12<br />
Samtaler <strong>for</strong>ventes afholdt i uge 22<br />
Opret jobagent på...<br />
<strong>for</strong>handling@dp.dk
dansk Psykolog <strong>for</strong>ening<br />
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø<br />
Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37<br />
Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk<br />
Mandag-torsdag kl. 10-16<br />
Fredag kl. 10-13<br />
Direktør<br />
Marie Zelander<br />
Århus-kontoret<br />
arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus C<br />
Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17<br />
BESTYRELSE<br />
Formand:<br />
Mag.art. roal ulrichsen<br />
ru@dp.dk<br />
Tlf. 35 26 99 55<br />
Cand.psych. arne grønborg Johansen<br />
agr@mail.tele.dk<br />
Tlf. 29 47 79 58<br />
Cand.psych. eva Secher Mathiasen<br />
Eva.s.mathiasen@gmail.com<br />
Tlf. 60 61 05 32<br />
Cand.psych. rie rasmussen<br />
rie@<strong>for</strong>um.dk<br />
Tlf. 29 71 45 30<br />
Cand.psych. anne Merete Strømming<br />
merete@stroemming.dk<br />
Tlf. 35 35 20 94<br />
Cand.psych. ditte Söderhamn<br />
ditte_soderhamn@mail-online.dk<br />
Tlf. 66 19 17 76<br />
Cand.psych. anne thrane<br />
annethrane@mail.dk<br />
Tlf. 30 59 70 60<br />
Cand.psych. rebecca Savery trojaborg<br />
rebeccatrojaborg@gmail.com<br />
Tlf. 29 72 56 01<br />
Cand.psych. Jacob risbjerg Vardrup<br />
jacobvardrup@gmail.com<br />
Tlf. 61 42 68 85<br />
Studenterrepræsentanter:<br />
Stud.psych. anna Haugerud <strong>for</strong>mo<br />
annef@hotmail.com<br />
Tlf. 31 55 00 64<br />
Stud.psych. Helene Quist Langhoff Straarup<br />
helene_straarup@hotmail.com<br />
Tlf. 23 64 11 67<br />
etIknÆVn<br />
Formand:<br />
Lisbeth Sten Jensen<br />
Næst<strong>for</strong>mand:<br />
Jytte Gandløse<br />
Øvrige medlemmer:<br />
Finn Christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen,<br />
Henning Damkjær<br />
Suppleanter:<br />
annitta Nordkvist Permin, Else andersen<br />
Telefonrådgivning<br />
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage<br />
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller<br />
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com<br />
Skriv med BLOKBOGSTAVER<br />
Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk<br />
ÆNDRINGSBLANKET<br />
Dette felt<br />
skal ALTID<br />
udfyldes!<br />
NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning <strong>for</strong><br />
kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at<br />
de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.<br />
Efternavn: Fornavn(e):<br />
Cpr.nr.: Titel:<br />
Medlemsnr.: Ændring pr. dato:<br />
Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:<br />
Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:<br />
Adresse: Postnr. & by:<br />
Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail:<br />
Ændring af hovedbeskæftigelse:<br />
Ansættelsesmyndighed:<br />
Arbejdssted: Afdeling:<br />
Adresse: Postnr. & by:<br />
Tlf.: E-mail, arbejdssted:<br />
Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:<br />
Overenskomstansat Tjenestemandsansat<br />
Ny løn Gammel løn<br />
Privatansat Selvstændig<br />
Timelønnet Andet:<br />
Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse<br />
Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse<br />
Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:<br />
NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!<br />
Ændring af bibeskæftigelse:<br />
Ansættelsesmyndighed:<br />
Arbejdssted: Afdeling:<br />
Adresse: Postnr. & by:<br />
Tlf.: E-mail, arbejdssted:<br />
Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:<br />
Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:<br />
NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!<br />
Anden ændring: (Sæt kryds)<br />
Jeg er dimitteret som psykolog den:<br />
NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!<br />
Jeg er ledig fra den:<br />
NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation <strong>for</strong> ledighed SKAL vedlægges!<br />
Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn<br />
Udlandsmedlem Orlov uden løn<br />
Jeg er gået på efterløn fra den:<br />
Jeg er blevet pensionist fra den:<br />
Bemærkninger:<br />
Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven<br />
behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.<br />
Dato: Underskrift:<br />
Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her<br />
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 47
Husk 14-dages fristen<br />
Meld dig ind på aak.dk som nyuddannet senest 14 dage efter, du er<br />
dimitteret - ellers skal du arbejde et helt år, før du kan få dagpenge.<br />
Udover dagpenge tilbyder vi dig individuel, målrettet karrierevejledning og<br />
mulighed <strong>for</strong> kurser og job via vores egen jobmatch.<br />
Meld dig ind på aak.dk<br />
Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55<br />
MAsKinel MAgAsinPost MMP