2006 april side 1-13 - Christianshavneren

Bydelsavis nr. 3 / april 2006 / 23. årgang 

Solnedgang over Holmen - 

og for Christianshavn? 

Mere om bydelssammenlægning på side 3....... 

Foto: Lars Normand

2 Christianshavneren nr. 3 / april 2006 

Månedens oldgamle citat…. 

Kommer fra Thomas Jefferson, forfatter til USA’s forfatning 

og præsident 1802-1810. Ths. Jefferson taler 

om en regerings pligt til at ”handle ret” og derigennem 

sikre borgernes velstand og lykke. 

”….Og dette (at handle ret) er efter min mening en regerings 

eneste lovlige mål, og de styrendes første pligt. 

Derimod skal de ikke stræbe efter at anrette blodbad, 

ejheller efter at ødelægge lande under deres ”beskyttelse”. 

Enten fordi de jager efter en fantastisk ære, uden forbindelse 

med dyd eller lykke. Eller for at mætte vrede lidenskaber. 

Eller opgejlet af de herskendes stolthed over personlige 

forhold som er Folket uvedkommende.” 

Og som sædvanlig er det oldgamle citat ganske uden 

forbindelse med vor tid? 

Stadig tid til at få en bid 

af pengene 

Danske Bank uddeler fire millioner kroner 

Danske Bank har i de seneste 

par uger fået mange ansøgninger 

ind ad brevsprækken. 

Der ligger nemlig 

fire millioner kroner i 

Danske Initiativpuljer og 

venter på at blive brugt til 

initiativer, der støtter viden, 

kultur og idræt rundt omkring 

i Danmark og dermed 

også her på Christianshavn. 

Og man kan stadig nå at 

søge, da ansøgningsfristen 

ikke er udløbet. 

De seriøse og skæve 

– Det er overvældende så 

mange kreative ideer og 

gode forslag, vi har set indtil 

nu. Samtidig er ideerne 

og ansøgningerne både seriøse 

og skæve. Vi glæder os 

til at nærlæse dem sammen 

med de andre ansøgninger, 

der stadig kan nå at komme 

i betragtning, siger filialdirektør 

Vagn Sørensen, Danske 

Bank, Christianshavn 

Afdeling, der understreger, 

at man ikke skal holde sig 

tilbage, hvis man har en god 

idé. 

Ansøgningsfristen er den 1. 

april. Og der kan søges mellem 

10.000 kroner og 75.000 

kroner for hvert initiativ. 

Til gavn for så mange som 

muligt 

– Teateropsætninger, tema- 

uger på skolen, åbne studiekredse, 

gæsteforelæsere, 

nye mål til fodboldklubben, 

håndboldturneringer, musik- 

og børnesangsfestivaler 

eller gæstekordirigent er eksempler 

på initiativer, vi 

støtter. Næsten alle initiativer 

uden undtagelse kan 

komme i betragtning – blot 

skal det være så mange som 

muligt til gavn her i byen og 

området, og initiativet skal 

have et lokalt udspring, 

gennemleves i regionen og 

ligge inden for områderne 

viden, kultur og idræt, siger 

filialdirektør Vagn Sørensen. 

Ansøgninger og uddelinger 

foregår gennem Danske 

Banks 291 afdelinger. Ansøgningerne 

vurderes enkeltvis 

af en styregruppe, der 

mødes to gange om året for 

at udvælge de initiativtagere, 

der skal modtage 

støtte. 

Ansøgningsskema kan 

downloades fra 

www.danskebank.dk/ 

initiativpuljer. Her kan 

man også se, hvem der sidder 

i styregruppen i ens region. 

Kontaktperson: filialdirektør 

Vagn Sørensen, Danske 

Bank, Christianshavn Afdeling, 

telefonnummer 

32641870. 

e-post: christianshavneren@beboerhus.dk Avisens formål er at 

oplyse og skabe debat om 

hvad der foregår i bydelen. 

Udgives af avisgruppen, 

grundlagt i 1983. 

Christianshavneren 

bydelsavis 

Med de ord forsøger Københavns 

Kommunes Miljøkontrol, 

at opildne viceværter 

og ejendomsadministratorer 

til at gå ind 

i kampen for at få nedbragt 

antallet af rotter her i hovedstaden. 

For der er omtrent 

lige så mange rotter 

som mennesker i København, 

og den trange plads i 

undergrunden får rotterne 

til at søge opad. 

Lær at spotte rotter 

Rotterne er et stort problem 

i mange ejendomme og butikker 

i hovedstaden. Men 

selvom flere og flere mennesker 

plages af rotternes hærgen, 

bliver der ikke gjort nok. 

Viceværter og ejendomsadministratorer 

får ikke 

anmeldt alle rotteangreb. 

Så nu vil Miljøkontrollen 

lære dem at spotte rotterne 

i deres ejendom på et tidligt 

stadie. 

En 2-krone er nok til 100 

rotter 

Derfor sender Miljøkontrollen 

målrettet informationsmateriale 

til 4.500 

viceværter og ejendomsadministratorer. 

I første 

omgang udsendes et teaserpostkort, 

som på dramatisk 

vis illustrerer, hvordan et 

hul som en 2-krone er nok 

til at en rotte kan smutte 

igennem. Få dage efter udsendes 

et brev og tilhørende 

informationsfoldere, som i 

dramadokumentarisk stil 

fortæller om rotteproblemet 

og hvordan der kan sættes 

en stopper for det. 

Økostanden på Børnehusbroen er tilbage 

Fra lørdag den 1. april kan du igen købe økologiske og biodymaniske varer 

fra Smidstrupgård. Standen har åbent hver lørdag i april mellem 13 og 16. 

Lisbeth Boye Jensen 

Grøn Agenda Christianshavn 

Sofiegade 15 A-B 

1418 København K 

Tlf.: 32 57 88 89 

Mail: christianshavn@groen-agenda.dk 

En god rotte er en død rotte! 

Deadline for stof til næste 

nummer af avisen: 

Tors 22. april. kl.14.00 

Deadline for annoncer 

Tirs. 20. april. kl 14.00 

Professionel hjælp kan 

standse rotterne 

Målet er, at få åbnet øjnene 

hos viceværter og ejendomsadministratorer. 

De skal 

lære at se på deres ejendom 

med andre øjne. Og de skal 

forstå, at den professionelle 

hjælp er nær: Et opkald til 

Miljøkontrollen kan spare 

dem for fremtidige rotteproblemer. 

Så både i brev og 

folder bliver det understreget, 

at viceværter og 

ejendomsadministratorer 

kan indhente viden om effektiv 

rottebekæmpelse ved 

at gå ind på www.miljoe.dk/ 

rottefriby. 

Til kamp mod rotterne 

På websitet kan man lære 

at spotte de sikre tegn på 

rotter. Man kan lære at følge 

den rette slagplan. Man 

kan kvalificere sig til at få 

T-shirts eller kasketter ved 

at besvare 7 spørgsmål i en 

vidensquiz om rotter. Og 

hvis man kan kaste sig ud i 

et specialdesignet online 

rottespil for at lære hvordan 

man bedst kan bekæmpe 

rotter i byen. 

Miljøkontrollen har med 

denne indsats gjort, hvad de 

kunne, for at få viceværter 

og ejendomsadministratorer 

op på barrikaderne. 

For hvis kampen mod rotterne 

skal vindes, skal vi 

kæmpe sammen! 

Yderligere oplysninger fås 

hos:Funktionsleder Kai 

Fusager Johnsen, telefon 33 

66 58 21 

Man skal skynde sig for at nå at få sin Christianshavner... 

Majkat 

Siges om en person, der bliver 

narret den 1. maj eller 

31. maj, ligesom man bliver 

aprilsnar den 1. april 

Redaktion af dette 

nummer: 

Anvar Tollan 

Poul Cohrt 

Lis Schertiger 

Kirsten V. Andersen (ansv.) 

Jette R. Arendrup 

Mikkel Schøller Jakobsen 

Rikke Tambo Andersen 

Ole Ullby 

Ole Bertelsen 

Jytte de Freitas 

Tegner: Jonas 

Nye postnumre og nye vejnavne 

på Christiania 

1440 Bjørnekloen 

1440 Blå Karamel København K 

1440 Fabriksområdet København K 

1440 Fredens Ark København K 

1440 Løvehuset København K 

1440 Mælkebøtten København K 

1440 Mælkevejen København K 

1440 Nordområdet København K 

1440 Psyak København K 

1440 Sydområdet København K 

1440 Tinghuset København K 

1441 Midtdyssen København K 

1441 Norddyssen København K 

1441 Syddyssen København K 

Nyt skriveværksted for 

kommende journalister 

Manuduktion på Wilders Plads 

Heidi Korsgaard og Mikkel 

Strøm Eriksen har åbnet et 

skriveværksted, hvor man – 

formedelst en vis betaling – 

kan blive manuduceret til 

optagelse på journalist- 

Ole Sohn 

Foredrag i Beboerhuset 

Kom til Beboerhuset, 

Dronningensgade 34 mandag 

den 3. april kl. 14.00 og 

hør Ole Sohns foredrag om 

sin nyeste bog ”Jeg kommer 

snart hjem. Hvad de russiske 

arkiver gemmer.” 

Adgangsbillet koster 15 kr. 

Forud for dette foredrag 

kan de 60+-ere der har lyst 

komme og spise frokost med 

os i vor renoverede festsal, 

Avisen postomdeles til alle 

brevsprækker på Christianshavn, 

Holmen og Christiania. 

Den kan også hentes 

i Beboerhuset og på Biblioteket. 

Indlæg og annoncer kan 

lægges i avisens postkasse 

i 

Beboerhuset, 

Dronningensgade 34, 

1420 Kbh. K 

studiet. Der er flere weekender 

her i foråret at vælge 

imellem. Og gebyret inkluderer 

en vis fortæring. 

Nærmere oplysninger på 

3920 7718. 

Strandgade 90, kælder. Mødetid 

kl 12.00 Priser: entre: 

5 kr, brød: 5 kr, øl: 8 kr, vand: 

6 kr, kaffe gratis. 

Grundet de begrænsede 

pladsforhold i vort klublokale 

og indkøb af de nødvendige 

forsyninger til frokosten 

er tilmeldingsfristen 

mandag morgen den 3.april 

kl. 9. 

Ring til Christianshavns 

Ældreklub tlf.: 3295 4556. 

Er Medindflydelse Noget 

For Dig? 

Som du kan se andetsteds 

i avisen, holder Beboerhusforeningen 

snart generalforsamling. 

Vort Beboerhus 

er ét - ud af kun 

to - foreningsstyrede 

huse. Dvs foreningens 

bestyrelse er Husets øverste 

ledelse. Hvis du derfor 

vil have indflydelse - 

skal du være medlem. Det 

koster kun 100,-/år (pensionister 

50,-) og kan betales 

i Caféen. 

Redaktionen består af aktivister 

og har ingen fast 

træffetid p.t.. Kontakt os og 

vi kommer tilbage for aftale 

af møde o.a. 

Tlf. 3257 8890 

Giro 1199 0001393758 

CVR nr. 53 39 99 59 

e-mail christians havne 

ren@beboerhus.dk 

Tryk Helsingør Dagblad 

oplag 8.000

Indsigelse om ny bydelsinddeling i København 

Christianshavns Lokalråd 

skal herved fremkomme 

med følgende 

indsigelser i anledning af 

ovenstående: 

Lokalrådet har drøftet forslaget 

til ”ny bydelsinddeling” på 

fem lokalrådsmøder i perioden 

oktober 2005 til februar 2006. 

I lokalrådet er der enighed om 

den indstilling, som vil tillader 

os at præsentere i dette 

høringssvar. 

Vi anbefaler venligst, at indstillingen 

opdeles i to dele: 

- dels den administrative 

opdeling af København i 10 

områder/distrikter af hensyn 

til den decentrale forvaltning 

og borgerservice 

- dels den nærdemokratiske 

afgrænsning af de bydele, 

som kan danne rammen om 

lokaldemokratiet i hverdagen, 

herunder lokaludvalg mv. 

Vi vil herunder beskrive 

baggrunden for denne skelnen: 

1. Forslag til opdeling af 

Københavns Kommune i 

10 administrative distrikter 

Københavns kommune er 

kommet med forslag om opdeling 

af Københavns Kommune 

i 10 distrikter. Opdelingen 

er baseret på et administrativt 

og et økonomisk ønske 

om at yde en effektiv service 

for den enkelte borger i 

Københavns Kommune, herunder 

at der i hver bydel skal 

kunne oprettes et Borgerservicecenter 

m.v. 


er enig i, at det vil være en fordel 

at fortage en opdeling af 

byen til gavn for servicering 

af den enkelte borger. Vi er 

også enige i, at det vil være en 

fordel, både for administration, 

politikere og borgere, at 

denne inddeling kan fungere 

på tværs af de væsentlige 

forvaltningsområder, og at 

den vil blive styrket gennem 

oprettelse af Borgerservicecentre 

i hver enhed. 

I indstillingen begrundes 

den ny bydelsopdeling med, at 

den er fastlagt ud fra nye naturlige 

grænser, ny centerstruktur 

og bydelskerner, 

frem for de nu kendte 15 

bydelsgrænser. Vi er ikke 

enige i, at dette mål er nået, 

idet inddelingen i flere områder 

strider mod den faktiske 

inddeling og opfattelse af 

byen. 

Eksempelvis mener vi ikke, 

at det kulturelt eller på nogen 

anden måde kan kaldes naturligt 

at opdele Sundbyerne midt 

ned igennem Amagerbrogade. 

En sådan opdeling kan kun begrundes 

ud fra et hensyn om 

at skabe distrikter, som ikke 

er administrativt for store. 

Kulturelt og demokratisk vil 

en opdeling i Amagerbrogade 

svare til at dele Vesterbro, 

Nørrebro eller Østerbro midt i 

deres ”brogader”. 

Den naturlige grænse for 

Sundbyerne bør ligge længere 

mod Ørestaden f.eks en skillelinie 

ad Amager Fælledvej og 

Røde Mellemvej (Vestamager). 

På samme måde mener vi 

ligeledes, det vil være et postulat 

at sige, at der er en naturlig 

sammenhæng mellem 

den historiske og selvstændige 

bydel Islands Brygge og 

Sundbyvester. 

For området, der kaldes 

”Den centrale bydel”, er den 

foreslåede grænse tegnet uden 

om Kartoffelrækkerne, som 

ellers af alle opfattes som en 

del af Østerbro. Forslaget om 

at trække Indre By uden om 

Kalvebod Brygge til Fisketorvet 

vil til gengæld være en 

amputation af Vesterbro, som 

dermed afskæres forbindelsen 

til havnen. 

Ovenstående eksempler viser, 

at denne del af forslaget 

er udformet ud fra hensynet 

til at skabe en optimalt fungerende 

administrativ inddeling 

baseret på et indbyggertal på 

ca. 40.000 indbygger og ikke 

sigter på at skabe naturligt 

sammenhængende bydele 

med lokalt tilhørsforhold. 


anerkender, at vi – som en 

relativ lille bydel med 10.000 

voksende til måske 15.000 indbyggere 

– ikke kan udgøre et 

administrativt distrikt, som har 

tilstrækkeligt befolkningsunderlag 

til et selvstændig 

Borgerservicecenter eller lignende 

decentrale forvaltningsenheder. 

Det er derfor 

oplagt, at Christianshavn skal 

dele lokale servicetilbud med 

en af vore nabobydele, dvs. 

Indre By eller Islands Brygge. 

De kollektive trafikforbindelser 

vil formentlig tale 

til fordel for Indre By. 


vil dog anbefale, at den eksakte 

afgrænsning af de administrative 

distrikter lægges ud til lokal 

debat, borgermøder mv., 

således at de tættest berørte 

borgere får lejlighed til at udtale 

sig, inden der træffes beslutning 

om at ændre et 

lokalområdes eller kvarters 

tilhørsforhold, f.eks. Kartoffelrækkerne, 

Kalvebod Brygge 

osv. 

2. Afgrænsningen af 

bydele af hensyn til 

udviklingen af nærdemokratiet 

i København 

Det fremgår tydeligt af den 

hidtidige debat om forslaget, at 

forslaget på en meget uheldig 

måde er kommet til at sætte 

lighedstegn mellem behovet 

for en administrativ inddeling 

af byen og behovet for – og 

ønsket om – at udvikle det lokale 

demokrati. 

Selv om et distrikt er praktisk 

og rationelt ud fra hensynet 

til en god og faglig forsvarlig, 

lokal forvaltning 

og lokal borgerservice, er det 

ikke nødvendigvis brugbart ud 

fra hensynet til det lokale tilhørsforhold, 

som er drivmiddel 

for nærdemokratiet. 

Om de lokaldemokratiske 

hensyn ved inddelingen af 

byen hedder det i forslaget: 

”Spørgsmålet om københavnernes 

tilhørsforhold til 

lokalområdet er tæt knyttet til 

mulighederne for udvikling af 

det lokale demokrati. Netop 

udviklingen af det lokale demokrati 

er særlig aktualiseret 

af ønsket om at etablere lokaludvalg 

i hele København.” 

(side 6) 


er 100 % i enig i dette synspunkt: 

Nærdemokrati kræver, 

at de borgere og foreninger, 

som skal engagere sig, føler og 

opfatter et tilhørsforhold til 

det pågældende lokalområde. 

Efter mange grundige overvejelser 

er vi – på linie med en 

række andre lokalråd – stadig 

helt overbeviste om, at drivkraften 

i lokaldemokratiet vil 

blive sat alvorligt ud af kraft, 

hvis man prøver kunstigt at 

”diktere” hvor borgerne skal 

føle et ”tilhørsforhold til”. 

Som bydel har Christianshavn 

en lang, lang historie – 

ikke bedre, men tydeligt særegen, 

ligesom andre veldefinerede 

og velkendte bydele 

i København. 

Christianshavn har alt det, 

som hører til en mellemstor 

by: To kirker, en torvegade 

med bytorv og –kanal. På torvet 

er der et busknudepunkt 

og nu også station (metro). I 

Christianshavneren nr. 3 / april 2006 3 

hovedgaden er der handelsliv 

med butikker og ejendomsmæglere, 

som er eksperter i 

Christianshavn. 

Christianshavn har børneog 

ungdomsinstitutioner med 

personale, som sammen med 

socialforvaltningen gør en social- 

og kriminalpræventiv indsats 

på Christianshavn. Vi har 

to skoler, et gymnasium, 

kunstskoler, idrætsanlæg 

(men ingen hal!), museer, byens 

opera, byparker, byvold, 

kolonihaver, en fristad og 

store områder, som er under 

byudvikling. 

Christianshavn har sit eget 

foreningsliv: idrætsklub, sejlklubber 

og mange bådelaug, 

seniorklub, beboerhus, badeanstalt 

og bibliotek, lokalhistoriske 

foreninger, lokalavis- 

og radiomedier, flere netaviser, 

almennyttige stiftelser, 

velgørende foreninger (bl.a. 

Bien), eget musik- og kulturliv, 

værtshuse og to årlige byfester. 

Alt sammen med navnet 

”Christianshavn”. 

Christianshavn er, som en 

følge af den historiske udvikling 

en yderst velafgrænset og 

veldefineret bydel. Christianshavn 

har sin egen byplan – inkl. 

Christiania og Holmen, sin 

egen købstadshistorie og 

byhistorie. Vi har en historisk 

brandtaksering uden ødelæggende 

bybrand. Egen matrikel, 

er et selvstændigt ejerlavs 

”kvarter”, har egen postnummer-serie 

1400-1450, bygningsregistrant, 

talrige historiske 

bydelsbeskrivelser. Sit 

eget by-arkitektoniske atlas, 

sin egen befolkningsstatistik 

og prognose, eget skoledistrikt, 

eget afstem-ningssted med 

valgstatistik-ker mm. 

Hertil kommer, at lokaldemokratiet 

på Christianshavn, 

alene i den seneste udgave 

(lokalråd) har næsten 40 

år på bagen, på linie med 

mange af de andre lokalråd, 

som repræsenterer mindre 

bydele. 


mener at Christianshavn efter 

alle definitioner er en bydel 

– historisk, kulturelt, geografisk 

og i borgernes (ikke 

blot Christianshavnernes!) 

bevidsthed, og at dette kendetegner 

borgernes helt, helt 

praktiske opfattelse af deres 

lokale tilhørsforhold. 

Vi kan ikke anerkende, at 

dette lokale tilhørsforhold 

skulle kunne ændres gennem 

en beslutning om, af hensyn 

til god og rationel forvaltning , 

at etablere fælles offentlig 

borgerservice mm. for de to 

bydele Indre By plus Christianshavn. 

Vi vil gøre opmærksom på, 

at alene det faktum, at der 

ikke findes noget navn for 

”Det Centrale Byområde”, i sig 

selv fortæller, at der er tale om 

et ikke bare praktisk, men 

kunstigt distrikt, som ikke afspejler 

nogen ”naturlig” eller 

faktisk enhed. 

Til gengæld findes der 

navne for de to bydele: Indre 

By og Christianshavn. 

I Christianshavns Lokalråd 

er vi enige om, at bydelen Christianshavn 

fortsat skal danne 

udgangspunkt for det nærdemokrati, 

som skal supplere 

Københavns egentlige, demokratiske 

styre, Borgerrepræsentationen. 

Et fremtidigt lokaludvalg 

på Christianshavn 

kan bygge på borgerens opfattelse 

af sit tilhørsforhold, på 

Christianshavns erhvervs-, 

kultur- og foreningsliv, og på 

de øvrige aktiviteter, som finder 

sted i tilknytning til bydelens 

institutioner mm. En tilsvarende 

løsning bør gennemføres 

i Indre By. 

De to bydele kan begge be- 

tjene sig af de borgerservicetilbud, 

som etableres i det samlede 

”centrale byområde”, ligesom 

der skal etableres et samarbejde 

i forbindelse med 

f.eks. udviklingen af samlede 

planer for områderne. Vi vil i 

denne forbindelse pege på, at 

planlægningsopgaver (som 

f.eks. ”Trafikplan for Amager”) 

tidligere har omfattet 

flere bydele, hvorfor bydelene 

under alle omstændigheder 

skal samarbejdes. 


mener, at udgifterne i forbindelse 

med driften af de enkelte 

lokaludvalg (sekretariatsbistand 

mv.) bør gøres afhængige 

af befolkningsunderlaget, 

og evt. tillige være fastsat ud 

fra et hensyn til de sociale forhold 

i bydelene. 

I lokalrådene har vi gennem 

en længere årrække deltaget 

aktivt og loyalt i Københavns 

kommunes bestræbelser på at 

styrke og udvikle det nære 

demokrati og medansvar 

blandt borgerne i form af 

”hverdagsdemokrati”, 

”brugerdemokrati” og 

”projektdemokrati”. Vi har deltaget 

i stormøder, workshops, 

undergrupper, arbejdsgrupper 

og studiekredse og brugt 

mange, mange timer på at lære 

at bidrage til den proces, som 

bl.a. ”udvalget demokrati ...” 

satte i gang. 

Gennem vores 40 år som 

lokalråd har vi med stor succes 

udgjort et uvurderligt bindeled, 

dialogforum og modspil 

til forvaltningen og borgerrepræsentationen, 

selv om vi 

er 100 % ”amatørdemokrater”, 

selv om vi, som lokalråd, er 

åbne for alle, og selv om vi skal 

arbejde ud fra princippet om 

bred politisk konsensus. 

Beskedenhed er en dyd, 

men vi mener, at vi på Christianshavn 

– i lighed med andre 

lokalråd – har vist, at man også 

i små bydele kan nå rigtig 

mange nærdemokratiske resultater, 

uanset om det handler 

om lokaltrafik, lokalplaner, 

høje kantsten, højhuse eller 

havneliv. 


mener, at det vil være et katastrofalt 

tilbageslag for de 

nærdemokratiske muligheder 

i København, hvis en række 

af de små, men i et historisk 

perspektiv meget aktive og 

vellykkede lokale demokratier, 

”bliver kørt over” af et forslag, 

som i bund og grund ikke handler 

om nærdemokrati, men om 

god borgerservice. 

Med venlig hilsen 

For Christianshavns 

Lokalråd 

Formand Sven Erik 

Brockdorff 

Christianshavns lokalråd 

består af repræsentanter 

for mere end 40 

lokale foreninger, heriblandt 

beboerforeninger, 

bådelaug, skoler, institutioner, 

menighedsråd 

samt lokale politiske 

vælgerforeninger. Lokalrådet 

er en tværpolitisk 

forening, som er initiativtager, 

formidler og 

rådgiver i sociale, kulturelle, 

byplanmæssige og 

andre spørgsmål, som 

vedrører vores bydel. Besøg 

vores hjemmeside: 

www.christianshavnslokalraad.dk 

Fakta om Bydelssammenlægning 

Som det vil være læserne velbekendt, er der fremskredne 

planer om – som led i Kommunalreformen 

– at gøre Christianshavn og Indre By 

til én stor bydel, kaldet ”Det centrale Cityområde”. 

D. 28 marts behandles sagen i 

Bogerrepræsentationens økonomiudvalg. Der er 

i debatten fremført mange argumenter – nogle 

af de vigtigste vil blive behandlet her: 

1. De nye bydele giver mere demokrati: 

Der skal – i de nye bydele – være et lokaludvalg, 

som afløser de nuv. lokalråd. Halvdelen af 

lokaludvalgets medlemmer skal udpeges af 

Borgerrepræsentationen, den anden halvdel udpeges 

efter indstilling fra de politiske partier. I 

nogle oplæg har det været nævnt, at det ikke 

nødvendigvis skal være nøjagtigt 50% - 50%. 

Kære læser, er dette en bevægelse mod mere 

demokrati? De nuværende lokalrådsmedlemmerer 

er dog i det mindste udpeget af 

græsrodsorganisationer – uden at monopolisere 

det politiske systems indflydelse på lokalområdet. 

2. Bydelene skal have afgrænsninger, der naturligt 

følger geografien og lokalbefolkningens 

tilhørsforhold: 

Så derfor skal Christianshavn, der i kraft af 

havnen og Stadsgraven er en overordentligt veldefineret 

enklave, lægges sammen med et udvidet 

City-område, der vil være uden naturlige 

grænser – strækkende sig fra Godsbanegården i 

vest til Brumleby i øst. Er der her tale om et 

område, Christianshavnerne føler sig særligt 

knyttet til?! 

3. De større bydele vil bevirke en mere effektiv 

administration: 

Nu er det kun ganske få funktioner, der reelt 

lægges ud til de kommende lokaludvalg: Der tales 

om et budget på ca. 3 mio pr. område, hvilket 

med et befolkningstal på ca. 40.000 pr. bydel giver 

ca. 75,- kr pr. indbygger pr. år – så alene tallene 

afslører, at langt de fleste funktioner fortsat 

vil bero hos den centrale forvaltning. Og når 

det er tilfældet er bydelens størrelse jo egl. ligegyldig 

i forhold til forvaltningens effektivitet. 

Man kan jo så stadig placere institutioner og 

kontorer, hvor de ligger mest hensigtsmæssig – 

også selvom de evt. skal benyttes af borgere fra 

flere bydele. 

4. Borgerne vil få kortere vej til kommunen: 

I betragtning af, at langt den overvejende del 

af den kommunale aktivitet fortsat vil foregå 

totalt uafhængigt af bydelene, følger ikke heraf 

på nogen måde, at ting vil blive placeret nærmere 

på A end på B. Situationen i denne henseende 

er absolut uden nogen naturgiven sammenhæng 

med en bydelsinddeling. 

5. Valgkredsene skal alligevel lægges om som 

følge af Kommunalreformen: 

Ja – og i de udkast (de er ikke endelige!), undertegnede 

hidtil har set til en ny struktur – ser 

det ud til, at traditionelt ”røde” områder vil blive 

kraftigt indpakket i områder med borgerlig overvægt. 

Det er en synsvinkel, der absolut har betydning 

for Christianshavn. Nu er det ikke nødvendigvis 

lykken, hvis alle områder/valgkredse 

har samme overvægt politisk. Det modsatte er 

netop med til at få det politiske system til at 

fungere lidt mere på borgernes præmisser – så 

”røde” områder er også en nødvendighed. 

Konklusion: Ved bydelssammenlægning mister 

vi identitet (Christianshavn vil blot være en 

historisk betegnelse på landkortet), vi får ikke 

mere – snarere mindre – indflydelse. Demokratiseringsprocessen 

bliver sat år tilbage, og der er 

overhovedet ingen garanti for, at vi får kortere 

eller nemmere til noget som helst. Da vi ingen 

garanti har for at vinde nogle fordele – men er 

sikre på at tabe identitet og indflydelse, er det jo 

egentlig så enkelt: Den sag skal bekæmpes med 

næb og kløer, til der kommer noget på bordet, 

hvor fordelene overstiger ulemperne.


Debat Debat og og læs læs 

til 

EU 

EU- Grundloven også kaldet 

EU‘s Forfatningstraktat 

faldt i Frankrig og 

Holland, og derefter blev afstemningen 

i Danmark aflyst. 

Vi skal nu ha‘ en 

såkaldt „Tænkepause“, så 

EU får tid til at få traktaten 

kørt ind ad „bagdøren“ - 

og helst uden afstemning. 

Med deres EU-forfatningsforslag 

bliver EU ikke 

blot en Forbundsstat, - Nej 

- magten bliver MERE centraliseret, 

og ALT ensrettes 

og bestemmes fra 

Bruxelles, ligesom i en 

Enhedsstat. - Her er det blot 

de STØRSTE lande, der 

dikterer politikken, og Danmark 

bliver dermed i praksis 

nedlagt. 

15.dec 05 vedtog EU-parlamentet 

en ny lov, som giver 

EU lov til at lagre alle 

dine e-mail, sms´ere og telefonsamtaler. 

Er det det vi vil? 

På grund af deres nærmest 

hysteriske terrorangst, 

så har EU indført en 

Terrorlovpakke 1 og vil nu 

indføre Terrorpakke 2 her i 

foråret,foruden registrering 

af alle foreninger i en offentlig 

database! De siger, at 

alle disse regler skal beskytte 

imod Terrorisme, 

men der er nu 

INTET af det, som kan 

stoppe evt. rigtige terrorister. 

Derimod overtræder de 

herskende politikere med 

disse love og regler stort 

set ALLE de Borgerlige 

Frihedsrettigheder, der står 

i Menneskerettighedskonventionen 

og i EU‘s eget 

Discount Charter - og i den 

danske Grundlovs Kapitel 8: 

§ 71 om Personlig Frihed 

§ 72 om Telefonaflytning 

,Husundersøgelser m.m. 

§ 77 om Ytringsfrihed og 

§ 78 om Foreningsfrihed 

Det er klare brud på den 

danske grundlov. 

Forslaget om Registrering 

af foreninger kom fra regeringerne 

og EU- kommissionen 

den 22/7 - 2005. 

Her forlanger de: 

navn og adresse på alle medlemmer, 

formål, vedtægter 

og regnskab, bankkonto og 

evt. udskrifter, hvilke personer 

der yder bidrag, og hvad 

pengene går til, bestyrelsesmedlemmernes 

kompetence 

og referat fra deres møder og 

generalforsamling + opdateret 

hjemmeside og - ved 

mistanke - evt. husundersøgelse 

/ ransagning. 

Begrundelsen er officielt, 

at de vil beskytte foreningerne 

mod misbrug og 

infiltration af terrorister og 

anden kriminalitet. Så derfor 

skal der være mere 

gennemsigtighed, åbenhed 

og tillid i modsætning til 

EU‘s egen kommission. Men 

vi ved jo, at registre kan misbruges, 

hvis de kommer i de 

forkerte hænder. 

Senest 7/11-2007 er det 

planlagt, at der skal være et 

nyt forsøg på vedtagelse af 

EU-Forfatningen. Statsministeren 

har udtalt, at i 

2015 regner han med, at den 

er vedtaget og forbeholdene 

væk! 

Kære læser! Hvis dette 

indlæg har fået dig til at 

synes, at nu er det nok, så 

er du velkommen til at 

kontakte vores lokalkomite 

på e:mail 

indreby@folkebevaegelsen.dk 

og / eller Foreningen 

Grundlovsværn: E-mail: 

eh@grundlovsvaern.dk, 

som vil lægge sag an mod 

den danske regering for 

grundlovsbrud. 

Således vedtaget den 

23.02.06 i Lokalkomiteen 

Christianshavn/Indre By 

mod EU. 

Birte Pedersen. 

Nyt om Busslusen Flertallet på Københavns 

Der sker en del påkørsler, og 

det kunne være rart at vide, 

hvem der betaler herfor. Sidste 

påkørsel i fredags. jeg 

har talt med Jakob Andersen 

fra Park & Vej, om hvordan 

vagten får besked på at 

slusen ikke fungerer. Han 

lovede at meddele mig det, 

men jeg har intet hørt. Slusen 

er ofte ude af funktion, 

hvad jeg ikke kan undgå at 

se fra mine vinduer. Jeg har 

ringet utallige gange til vagten, 

hvilket jo er uholdbart. 

Vagten har foreslået 

et“fjernsyn“ - så kan de 

igangsætte med fjernstyring. 

Som det er nu, ved de 

ikke, om den er i funktion 

eller ej og skal have folk ud 

på åstedet, hver gang der 

sker noget. Det koster en 

formue. 


Kirsten Fabricius 

Halvtolv 

Svar 

Det er rapporteret, at slusen 

blev påkørt fredag, og jeg forventer, 

den vil blive repareret 

igen idag mandag den 6. 

marts 2006. 

Med hensyn til lågen oplever 

vi, at den brydes op hver 

gang den repareres. 

Derfor bliver denne nødåbning 

fjernet og erstattet 

med en anden type. Denne 

udskiftning forventes også 

at ske i dag. 

Endelig vil der blive anbragt 

en betonspærring til forlængelse 

af midterhellen i en 

periode for at se, om det 

mindsker antallet af påkørsler. 


Jacob Andersen 

Københavns Kommune 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

Vej & Park 

Projektkontoret 

Rådhus vil nedlægge Miljøtrafikugen. 

Enhedslisten 

foreslår i stedet en slankere, 

billigere og mere lokal forankret 

uge. 

Det er helt hen i vejret, at 

nedlægge Miljøtrafikugen. 

Undersøgelser viser, at 80 % 

af københavnerne ønsker 

den bevaret, og Miljøtrafikugen 

har gennem årene været 

et vigtigt redskab for 

kommune og borgere, der 

har kunnet afprøve mere 

kreative og nytænkende 

trafikideer i praksis, siger 

Jette Gottlieb, Enhedslistens 

medlem af Trafik- og 

Miljøudvalget. 

Forvaltningen har foreslået 

politikerne, at bruge 

3,5 millioner, der ellers var 

afsat til cykelstier, på Miljøtrafikugen. 

Det fik politikerne 

til at vende tommelfingrene 

nedad. Enhedslisten 

ønsker heller ikke at 

tage pengene fra cykelstierne: 

Selvfølgelig skal pengene 

ikke tages fra cykelstierne. 

En lille 

kommentar 

… marmor og menneske 

…. i avisens martsudgave: 

det var en fin oplevelse 

at følge Døttreskolens 

8.klasses deltagelse i projektet 

på det ellers ”støvede” 

Thorvaldsens Museum. 

Det optog undertegnede 

meget, fordi jeg i min 

studietid (i 1940’erne !) bl.a. 

var guide for nordiske skoleklasser 

og deres lærere på 

Københavnsbesøg gennem 

Foreningen Norden – i øvrigt 

til den fyrstelige heldagsløn 

25,- kr. Her var Thorvaldsens 

museum også obligatorisk 

i deres 3-dages ophold, 

og jeg gjorde mig skam meget 

umage, men det fængede 

aldrig i sammenligning med 

naboerne Nationalmuseet 

og Tivoli. Især svenske skolebørn 

syntes det var hämsk 

(jeg kan høre det for mig 

endnu). Men ekstra morsomt 

og godt er det, at flere 

læsere af Christianshavneren 

– forståeligt nok - har 

udtalt sig rosende om indlægget. 

Måske har selv nogle 

grånende forhenværende 

skoleelever fået revideret 

deres opfattelse af indholdet 

i den markante 

museumsbygning, som kun 

ligger få skridt herfra, når 

man først har vovet sig over 

broen. Og hvem ved - måske 

fået lyst til et genbesøg. 

anvar tollan 

Enhedslisten vil redde 

Miljøtrafikugen 

Men ligefrem at droppe 

Miljøtrafikugen er en overreaktion. 

Vi forslår, at vi 

laver en Miljøtrafikuge, der 

er billigere og mindre centralistisk. 

I de senere år har 

ugen udviklet sig til at være 

en meget dyr og bureaukratisk 

institution. Vi vil lægge 

mere ansvar over til de lokale 

kræfter, der måske også 

kan være med til at finde en 

del af finansieringen af de 

enkelte forsøg lokalt. 

Miljøtrafikugen er en del 

af et internationalt samarbejde 

mellem storbyerne i 

Europa. Jeg synes det er en 

meget uheldig tendens, at 

Danmark isolerer sig fra det 

gode selskab på en lang 

række områder, og nu også 

vil gøre det på miljøområdet. 

Det er ikke godt for vores 

omdømme i resten af 

verden. 

Yderligere oplysninger: 

Jette Gottlieb: 3257 3895 

(privat), 3691 4611 

(arbejde) eller 2098 3725 

(mobil) 

Det var en af de dage 

- hvor jeg havde bevæget mig 

udenfor broerne, og var kommet 

helt ud på Nørrebro. Jeg 

fik øje på ham på lang afstand. 

Han havde en meget 

pudseløjerlig gang, der lignede 

en blanding af en flamingo 

og et jordegern. Var 

han en af finalisterne til 

VM i gakkede gangarter, eller 

var det ham, der vandt 

Ærø mesterskabet i 

kængurostylte? Da jeg kom 

tættere på ham, kunne jeg 

se, at jeg kendte ham; han 

var Christianshavner. Han 

havde, som alle andre Christianshavnere, 

siden han 

var barn, lært, ja nu tænker 

du sikkert på den muntre 

børneleg: ikke træde på stregerne! 

Nej, nej må jeg så 

sige, vi har nemlig en variant 

her på Havnen, som børnene 

leger under stor moro: 

ikke træde på hundelortene. 

Vi har alle siden barns ben 

lært at hoppe fra brosten til 

brosten i elegante zig-zag 

bevægelser i et forsøg på at 

undgå at få en hundelort op 

i radialmønsteret på vores 

vinterstøvler eller ind mellem 

spaghetti remmene på 

sommersandalerne. Det 

startede allerede i børnehaven, 

hvor frøken Annemarie 

(ja det kaldte vi pædagogerne 

dengang) råbte ”Pas 

på Ditte, der ligger en 

hundehøm-høm” ( ja det 

kaldte vi hundelortene dengang) 

- et lille elegant hop 

og faren var overstået. 

En rigtig Christianshavner 

samler nemlig ikke 

hundelortene op efter sin 

hund. Basta! Det har været 

forsøgt med utallige mere 

eller mindre pædagogiske 

talemåder ” Det er fanme for 

ulækkert!” Eller den satiriske 

”Har du opdaget, at 

plastikposen er opfundet?” 

Eller denne - det er en af 

mine favoritter ”Hvad ville 

du sige til, at vi menneske 

satte os til at skide på gaden?” 

Og lige lidt har det 

hjulpet. Gaderne flyder i 

hundelorte. Her kan jeg så 

lige snige lidt lokal historie 

ind. Årsagen til, at vi Christianshavnere 

i århundrede 

har ligget i kamp med 

Amagerbønderne, haft utal- 

lige slåskampe på volden og 

ikke forpasser chancen for at 

komme med spydige bagtalelser 

af hinanden, er nemlig 

- kampen om retten til at 

kalde sin bydel Lorteøen. 

Så vi har altså et historisk 

belæg for at konstatere, 

at satire, pædagogik eller 

beskidt tale ikke har den tilsigtede 

effekt. Så derfor tager 

jeg nu det nyeste våben i 

brug - FRYGT. Nu tænker 

du sikkert på Al Quida terror, 

fugleinfluenza, global 

opvarmning, nej det er 

endnu værre : Franske 

hjerteorm. 

Her er det, at jeg lige vil 

advare læseren om, at 

hvis du sidder og hygger 

dig med Christianshavneren 

og morgenkrydderen, 

skal du straks 

lægge avisen fra dig og 

først genoptage læsningen 

mindst ½ timer efter 

indtagelse af føde. 

Franske hjerteorm overføres 

via hundens afføring fra 

hund til hund, og her vil jeg 

citere direkte fra 

www.Netdyredoktoren.dk : 

Hjerteorm er en parasit. 

Den har fået sit navn, fordi 

den voksne orm kan findes i 

hundens hjerte - mere nøjagtigt 

i højre hjertehalvdel - 

hvor den opholder sig i det 

område, hvor de store blodkar 

går ud til lungekredsløbet.Følgesygdommene 

til en infektion med 

hjerteorm vil typisk være 

lungebetændelse. I værre 

tilfælde kan der forekomme 

blodpropper i bl.a. hjerte og 

lunger. En anden ting, man 

skal være opmærksom på, 

er omfanget af ormeinfektionen. 

Hvis der er tale 

om en stor ormeinfektion, vil 

hunden kunne få en allergisk 

reaktion på grund af de 

mange døde orme i brysthulen. 

Nå hvad siger du så ? Tror 

du så, de kan lære det ? For 

det er jo ikke dig, der ikke 

samler dine hundelorte op 

efter dig - vel ? 


Ditte Hellstrøm 

Bodenhoffs plads 1 

1430 K

Hvad sker der 

med Krøyers 

Plads? 

For et år siden, næsten 

præcis på dato, besluttede 

Borgerrepræsentationen på 

Københavns Rådhus at forkaste 

et forslag fra entreprenørfirmaet 

NCC om at 

tillade bygning af 6 tårne 

tegnet af den hollandske arkitekt 

Eric van Egeraat. Det 

højeste af tårnene skulle efter 

planerne have været 55 

meter – godt fire gange så 

højt som de omkringliggende, 

historiske bygninger. 

Efter en nærmest 

farceagtig afslutning på den 

offentlige debat, hvor NCC 

dagen før Borgerrepræsentationens 

afstemning – formentlig 

for at gøre projektet 

mere spiseligt - meddelte, 

at man ville skære ti 

meter af det, var arkitekten 

den næste dag på banen for 

at sige, at det ikke var noget 

han kendte til, og som han 

ville tillade. Siden har kræfter 

på Østerbro forsøgt at få 

projektet flyttet til havneindsejlingen, 

men daværende 

bygge- og teknikborgmester 

Søren Pind, som 

havde gjort projektet til sit 

personlige korstog, havde på 

det tidspunkt mistet entusiasmen 

– og den politiske 

magt - og støttede ikke dette 

forslag. Inden NCC gik til- 

Politikerne i Københavns 

Kommunes Teknik- og 

Miljøudvalg har netop vedtaget, 

at københavnerne 

skal have mulighed for at 

være med til at bestemme, 

hvor byens nye parkeringsanlæg 

skal placeres. Fra den 

15. marts til den 15. maj 

2006 kan man give sin mening 

til kende på debatmøder 

i de enkelte bydele og på 

et elektronisk debatforum. 

”Jeg glæder mig utrolig 

meget til at høre, hvor københavnerne 

synes bilerne 

skal parkeres. Fortæl os jeres 

mening, så vi kan få anlæggene 

placeret bedst muligt. 

Jeg ser også frem til, at 

vi får en bedre by at bo i, 

fordi bilerne kan parkeres 

under jorden. Samtidig er 

det vigtigt for mig at understrege, 

at de nye parkeringsanlæg 

er en del af en samlet 

plan, som udover at forbedre 

københavnernes mulighed 

for at parkere også 

har det meget vigtige aspekt 

at dæmpe trafikken”, siger 

teknik- og miljøborgmester 

Klaus Bondam. 

Københavns Kommune, 

Vej & Park, har lavet en liste 

over mulige placeringer 

af de nye parkeringsanlæg, 

der i alt kommer til at 

rumme 4.000 parkeringspladser. 

Det er en bruttoliste 

med ca. 80 forslag, 

hvoraf der forventes at blive 

brug for ca. halvdelen. Anlæggene 

vil fortrinsvis blive 

automatiske. Det vil sige, at 

føreren ikke selv kører bilen 

bage til tegnebordet, meddelte 

man i en pressemeddelelse, 

at man i det nye forslag 

ville lytte til de lokale 

kræfter. 

Dette er foreløbig ikke 

sket. De tre arkitektfirmaer, 

som NCC satte til at udarbejde 

et nyt forslag, Kim 

Utzon, Henning Larsen og 

Plot har ikke henvendt sig 

til os, og en nylig henvendelse 

fra Københavnere mod 

fejlplacerede højhuse til 

NCC endte resultatløst. 

Sektionsdirektør Bo Dybkær 

meddelte blot, at ”arbejdet 

med at udarbejde et 

nyt projekt til grunden i 

Strandgade ikke er færdigt.” 

Et vigtigt aspekt af det 

forkastede van Egeraats 

projekt var højden, som 

Borgerrepræsentationen 

utvetydigt har fastlagt bestemmelser 

for i en beslutning 

af 31.3.1959. Det fremgår 

heraf at ”Bebyggelsen 

må tilsigtes udformet ... 

med en gesimshøjde tilpasset 

den omliggende bebyggelse 

og ikke over 15 meter.” 

Der kan i særlige tilfælde 

dispenseres fra denne bestemmelse, 

men ikke over 

20.5 meter. Denne bestemmelse 

er gentaget i 

Kommuneplan 2006, hvor 

på plads eller henter den op. 

Det sørger automatikken 

for. Disse anlæg kræver et 

minimum af plads og vil i 

de fleste tilfælde blive placeret 

under jorden, så de kun 

optager meget lidt plads i 

gadeplan. 

For at kunne placere Panlæggene 

i nærheden af 

folks bopæl og begrænse 

trafikken til og fra anlæggene, 

er det planlagt at bygge 

relativt mange og små anlæg. 

Hvert P-anlæg får typisk 

plads til 50-100 biler. 

De vil blive etableret i tre 

faser frem til 2014. I fase 1 

vil de første anlæg med i alt 

1.300 pladser blive realiseret 

i 2009, hvorefter de første 

325 gadeparkeringspladser 

vil blive nedlagt. 

I alt vil 1.000 gadeparkeringspladser 

blive 

nedlagt og forvandlet til nye, 

små oaser i nærmiljøet. 

Hvor de nye byrum placeres 

og hvordan de skal indrettes, 

bliver fastlagt i dialog 

med borgerne i efteråret 

2006. 

Baggrunden for opførelsen 

af de nye P-anlæg er, at København 

er en by i vækst, og 

med væksten er fulgt flere 

biler og mere trængsel i gaderne. 

F.eks. må hver femte 

beboer med bil bruge 10-25 

minutter om aftenen på at 

finde en P-plads. I juni 2005 

vedtog Københavns Borgerrepræsentation 

derfor et 

storstilet parkeringsprojekt, 

der har som mål at bringe 

pendlertrafikken ned, for- 


man angiver, at man ikke 

ønsker højhusbyggeri indenfor 

voldene. 

Københavnere mod fejlplacerede 

højhuse har den 

helt klare holdning, at disse 

regler skal respekteres ved 

et kommende byggeri på 

Krøyers Plads. Hvis NCC 

indsender et nyt projekt til 

Københavns Kommune, der 

igen overtræder gældende 

regler, herunder højde og 

byggeprocenten på grunden, 

forventer Københavnere 

mod fejlplacerede højhuse 

derfor, at Københavns Kommune 

meddeler afslag på 

ansøgningen uden at sende 

den i høring. I modsat fald 

vil Københavnere mod fejlplacerede 

højhuse naturligvis 

se på sagen igen. 

Det er sandsynligt at 

entreprenørfirmaerne konstant 

vil forsøge at opnå dispensation 

fra disse regler for 

at presse så mange etage- 

Nye parkeringsanlæg i København 

bedre parkeringsmulighederne 

for byens borgere og 

skabe mere plads i by-rummet. 

Parkeringsprojektet 

løber over de næste otte år. 

Den kommende debatperiode 

er en ekstra mulighed 

for at komme med sin 

mening. På baggrund af borgernes 

ideer vil forvaltningens 

endelige forslag blive 

fremlagt til politisk godkendelse. 

For hvert anlæg vil der 

efterfølgende blive gennemført 

høringer. 

Arkivfoto 

meter ind i kommende byggerier 

som muligt, og derved 

maksimere den økonomiske 

gevinst. Det er også sandsynligt, 

at et enkelt brud på 

højdebestemmelserne i indre 

by vil danne præcedens 

og blive udnyttet af kommende 

entreprenørfirmaer 

så højhuse efterfølgende 

popper op hist og her i den 

indre. Selv om NCC og Søren 

Pind således mente, at 

lige præcis van Egeraats 

højhuse var noget enestående, 

så er der givetvis noget 

helt specielt ved hvert 

eneste nye byggeprojekt, 

som – efter bygherrens mening 

– kan retfærdiggøre 

fremtidige overtrædelse af 

højdebestemmelserne. 

Derfor er det vigtigt at reglerne 

følges. Hver gang. 

Knud Josefsen 

Københavnere mod 

fejlplacerede højhuse 

Forslaget til mulige placeringer 

og flere oplysninger 

om Parkeringsprojektet kan 

ses på kommunens 

hjemmeside under 

www.kk.dk/parkeringsprojektet. 

Yderligere oplysninger 

Projektleder Barbara 

Wandall, tlf. 33 66 33 93, 

bawan@tmf.kk.dk, eller 

projektchef Søren Kastoft, 

tlf. 33 66 35 83, 

sokas@tmf.kk.dk, begge Vej 

& Park. 

Christiania hvad nu? 

Christiania viser de 

nedrivningstruede huse – 

herefter debat 

Lørdag den 29. april kl. 13 

- ca. 16.30 

Mødested: Den Grå Hal, 

Christiania 

Efter rundvisningen på ca. 

1½ time går alle over i ”Byens 

Lys” til kaffe/kage og 

diskussion med 

Line Barfod, MF for Enhedslisten 

Dorte La Cour, Christiania 

”Joker”, Christiania (rundviser) 

Baggrund: 

Slots- og Ejendomsstyrelsen 

under Finansministeriet 

har besluttet, at 53 huse på 

Christiania skal rives ned, 

for at voldanlægget kan 

blive gendannet, som det så 

ud i 1600-tallet. 

En stor del af husene anses 

for bevaringsværdige af 

bl.a. Københavns Bymuseum, 

og i 2003 præmierede 

Foreningen for Hovedstadens 

Forskønnelse Christiania 

for at være en ”smeltedigel 

for udviklingen af an- 

derledes byggeri og byplanlægning.”. 

Christiania forbereder nu 

en retssag, idet de mener, at 

de har boet så mange år på 

grunden, at de har ret til at 

blive boende. 

Samtidig har Christianialoven 

fra 2004 åbnet mulighed 

for at der skal bygges 

20.000 kvadratmeter ejerboliger 

centralt på Christiania. 

Salget skal ske på 

markedsvilkår og ventes at 

indbringe over 50 mio. kr. 

Dette er helt uacceptabelt 

for Christiania, som fortsat 

ønsker fælleseje og ikke vil 

have private ejere og spekulation 

ind i fristaden. 

Se de berørte huse, hør om 

Christianias unikke kollektive 

ånd og diskuter de parlamentariske 

muligheder 

med folketingsmedlem Line 

Barfod. 

Arrangør: Enhedslisten og 

Christiania 

Yderligere oplysninger hos 

Anette Thede, Enhedslisten. 

Tlf. 28 92 10 39 – 

a.thede@webspeed.dk 

GENERALFORSAMLING 

i 

CHRISTIANSHAVNS BEBOERHUS 

Der indkaldes til ordinær 

Generalforsamling 

Torsdag den 27 April 2006, kl. 20 

Sted: ”Nisten” 

DAGSORDEN: 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af 2 referenter 

3. Valg af 2 stemmetællere 

4. Bestyrelsens beretning 

5. Forelæggelse af revideret 

foreningsregnskab 

6. Vedtægtsændring: 

Ændring i §6, i stedet for en general 

forsamling i november, afholdes 

medlemsmøde, der bliver annonceret 

i lokalavisen 

7. Behandling af indkomne forslag 

8. Valg af formand 

9. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer og 

suppleanter 

10. Valg af 2 brugerrepræsentanter til 

ansættelsesudvalg 

11. Valg af 2 revisorer 

12. Uddeling af Christianshavnerpris 

13. Eventuelt 

OBS. Herefter inviteres på en bid mad 

og en øl. 

Forslag, der ønskes behandlet på 

generalforsamlingen, skal være bestyrelsen 

i hænde senest 14 dage før 

generalforsamlingen, altså 

torsdag den 13. April 2006 

Adresse: 

Bestyrelsen 

Christianshavns Beboerhus 

Dronningensgade 34 

1420 København K


Fastelavnspyntede heste på besøg på Havnen 

Der blev præsenteret faner foran Beboerhuset Foto: Ole Ullby 

Fastelavnslørdag kom omkring 

25 heste med glade 

ryttere på besøg på Christianshavn. 

De kom fra Amager, 

hvor de startede deres 

optog kl. 8. På vejen slog de 

katten af tønden, så da de 

nikkede goddag til 

SuperBrugsen ved 15-tiden, 

havde det allerede været en 

lang dag. Der blev budt på 

varm kaffe, boller og et glas 

Bailey, hvorefter de fortsatte 

til Beboerhuset. Her 

blev der også sunget ’Så gir 

de nok en lille én’ – og det 

gjorde de. Der blev uddelt 

rom i varm the. 

Orkesteret spillede fra 

den medfølgende pyntede 

hestevogn, da optoget drejede 

om hjørnet ad Sofiegade 

og hen foran Kanal Bodega. 

Her fik jeg at vide, at traditionen 

stammer fra hollænderne, 

der kom til Amager 

for mange, mange år siden. 

De havde deres traditioner, 

og da ’danskerne’ ikke rigtig 

kunne være med, arrangerede 

de for 40 år siden deres 

egen tradition. Der blev faktisk 

overrakt 40 års jubilæums-’medaljer’ 

til rytterne 

bl.a. fra Hestens på Amager. 

Da snapsen var drukket, 

red alle rytterne samt 

hestedrochen til Eifel Bar, 

hvor humøret var højt og 

sangene gjaldede i 

Hestehalerne var flot pyntet 

Foto: Ole Ullby 

Rytterne bar flotte hatte og veste 


Fastelavnens historie 

Fastelavn er mere end en 

fest. Det er en periode, 

hvor verden vendes på 

vrangen og hvor alt det 

forbudte er tilladt. 

Fastelavn stammer oprindeligt 

fra middelalderen 

og var en hedensk vår- eller 

frugtbarhedsfest, som senere 

blev omformet og optaget 

på det kirkelige højtidsrepertoire. 

I middelalderen var løjerne 

noget mere barske end 

i dag. Undertiden kunne de 

omfatte druk, hor, oprør og 

gevaldige ædeorgier. Derfor 

forsøgte gejstligheden at få 

afskaffet al den løsslupne 

fastelavnsfestivitas i 1536, 

men det lykkedes ikke. 

Skikken svarer til de store 

karnevaler i Sydeuropa, der 

opstod i Italien for mere end 

800 år siden. Den bredte sig 

derfra, over Europa og via 

Tyskland til Danmark i slutningen 

af 1300-tallet. Tyske 

håndværkere og købmænd 

tog deres fastelavnsskikke 

med sig til det danske. 

Hver stand fik i øvrigt sine 

egne fastelavnstraditioner. 

Adelen indlagde for eksempel 

ringridning og turneringer 

i deres festligheder. 

Håndværkerlaugene samledes 

til laugsdrik, der foruden 

mad og drikke også bød 

på fastelavnsspil. Fastelavnsspillene 

var datidens 

samfundskritiske underholdning, 

fremført af drenge 

fra Latinskolerne. 

Traditionen med at slå 

katten af tønden kom til 

landet sammen med de nederlændere, 

som Christian 

d. II hentede til landet omkring 

1520. 

Disse nederlændere slog 

sig ned på Amager, hvor de 

indførte tøndeslagning. 

Ofte var der en levende 

kat i tønden. Når bunden røg 

ud, styrtede det forskræmte 

dyr væk. Som regel fik dyret 

lov at løbe. Der er dog eksempler 

på, at katte blev 

jagtet og pryglet til døde, 

som et slags symbol på alt 

det onde, man gerne ville 

være fri for ved forårets 

start. Efterhånden gik man 

over til at putte en død kat 

eller en ”kat” lavet af strå i 

tønden. 

Denne tradition har man 

holdt fast i helt op i vore tider, 

dog uden katten i tønden; 

den er udskiftet med 

godter til børn og barnlige 

sjæle. 

Navnet, fastelavn kommer 

fra det plattyske, 

Fasteabend, der betyder 

fasteaften - aftenen før fasten 

begynder. I den katolske 

tid skulle man rense og 

”spæge” sit legeme til den 

store påskehøjtid, på 

samme måde som Jesus 

havde gjort, da han opholdt 

sig i ørkenen i 40 dage. Derfor 

måtte man ikke spise 

kød i 40 dage før påskedag. 

Dog behøvedes man ikke faste 

om søndagen. 

Rikke Andersen 

Wildersgagde. I Strandgade 

fik Café L & L (tidligere 

Færgekroen) besøg. Flere 

tilskuere undrede sig over, 

hvad der dog skete, indtil de 

hørte, at der blev fejret Fastelavn. 

Nu gik optoget i fint 

snevejr mod Christiania, 

hvor festen fortsatte inden 

turen hjem til Amager igen. 

Tak til alle for en festlig 

eftermiddag på Christianshavn. 

KVA 

Igen i år var der 

fastelavn i beboerhuset 

med Cirkus Julius 

Orkestrets 2 flotte heste 

venter, mens den varme drik 

bliver serveret. Hestetaxa’en 

til hjælperne venter på sin 

røde kusk 


Humøret var højt ved det sidste stop i Strandgade 

Foto: Jette Arendrup 


Fastelavn 

i Den grå 

Hal 

Rikke Andersen 

Søndag den 26 februar, på 

en dejlig, men kold solskinsdag, 

var der fastelavn på 

Christiania i den Grå Hal 

fra kl. 12-20. 

Programmet for fastelavnsfesten 

så således ud: 

Tøndeslagning 

Vikingeshow 

John Mogensen Jam 

Den Magiske Merek 

Bedste udklædninger 

Chapper 

Ydermere var der masser 

af små caféer, hvor både 

børn og voksne kunne få væske 

og god mad. 

Siddepladser var der også 

masser af, så man nemt 

kunne nyde sin fastelavnsmiddag 

uden at få ømme 

tæer. 

Hallen blev hurtigt fyldt 

op af udklædte børn såvel 

som voksne, men så var det 

heldigt at børnene kunne fortrække 

sig til de to enorme 

hoppeborge, der var sat op i 

hallen. De blev flittigt brugt. 

Der var masser af underholdning 

og musik på scenen, 

der skabte god stemning 

i hallen.

Glæde og Sorg 

2. kl fra Døttreskolen har i en periode arbejdet med emnet ”Glæde og sorg” i kristendom. 

I timerne er der blevet læst tekster om ”Glæde”, og da Albert fra 2. klasse har medvirket 

i en kortfilm ”Udflugten”, der handler om sorg, er den også blevet set. Emil har skrevet en 

anmeldelse af filmen. Som afslutning på emnet har klassen lavet tegninger om noget, 

der gør dem glade og kede af det. 

Clara 

Undgå 

at blive solskoldet af den voldsomme 

forårssol. 

Få et godt tilbud 

på 

solcreme fra 

Cosmea eller Cliniderm. 

Jo flere produkter du køber 

jo mere rabat opnår du 

Christianshavns Apotek 

Torvegade 47 1400 K. Tlf: 32 57 68 80 


Charlotte Rasmussen 

Udflugten 

Filmen handler om det, som 

man kan blive ked af. I filmen 

dør en drengs mor. 

Drengen hedder Lars, og 

ham og hans far bliver meget 

ked af det. Det er meget 

synd for dem. Faktisk virker 

faren meget sur i filmen, 

men i virkeligheden er han 

ked af det. Da moren er blevet 

begravet, går drengen og 

hans far på museum for at 

have det sjovt. Men der bliver 

faren meget sur, da der 

er en af dem, der er på museet, 

som skælder dem ud, 

fordi de rør ved tingene. Faren 

skubber manden ind i 

væggen. Lars bliver lidt sur 

på sin far, og så løber han 

fra sin far. Faren leder efter 

ham og finder ham til sidst. 

Så siger han: ”Bliver du glad, 

hvis vi tager på restaurant?” 

”Måske” siger Lars. Så går 

de på McDonalds. Så bliver 

faren ked af det. Og så går 

de hen til graven. 

Iben 

Emil 2. klasse 

Gallerier, udstillinger, museer 

april 2006 

Bank- og Sparekassemuseet 

Overgaden Neden Vandet 11 

permanent udstilling. Gratis adgang 

onsdag 13.30-16.30 el. efter aftale (33 33 20 33) 

Beboerhuset 

Dronningensgade 34 

se avisens midtersider. Gratis adgang 

DAC, Dansk Arkitektur Center 

Gammel Dok, Strandgade 27 B 

Santiago Calatrava – World Architecture (7/4-10/9) 

Børn Bygger Bolig (til 22/10). Målrettet til undervisningsbrug, 

1.-5. klasse 

Alle dage 10-17. Entré 

Frederiks Bastion, Norden i Fokus 

Refshalevej 80 

Osynlighet-Expand, 3 unge fra Åland, billedkunstnerne 

Jonas Wilén og Henrika Lax samt videokunstneren 

Annukka Turakka (9/4- 11/5) 

sø-fre 12-17. Gratis adgang 

Galerie Edition Copenhagen 

Strandgade 66 

Cornelius Völker, malerier (til 21/4) 

ma-fr 9-17. Gratis adgang 

Galerie Helth 

Sofiegade 4 

Husets kunstnere 

Gratis adgang 

Gallopperiet, Stadens Museum for Kunst 

Christiania, Kontaktperson tlf: 32 57 76 58 

Udstillingen: Qunst & håndværk 1.-30.april 2006 

Åbent ti-sø 14-19. Gratis adgang 

Fernisering lørdag d. 1.april kl. 16 

Meldahls Smedie, Arkitektskolen 

Danneskiold-Samsøes Allé 51 - 53, Holmen 

Udstillingen: Bachelor ved Kunstakademiets Arkitektskole 

(til 23/4) 

Studiesamlingen af Stole, permanent udstilling. Alle 

dage 10-18. Gratis adgang 

Nordatlantens Brygge 

Strandgade 91 

”Mylius”, filminstallation af Bynke Maibøll om polarforskeren 

Mylius Erichsens sidste stund 

”Æstetik og Politik” af den islandske kunstner Erró 

(begge til 16/4) 

NORD, fotoudstilling, sort/hvide landskabsfotos fra 

Island og Færøerne af den schweiziske fotograf Marco 

Paoluzzo (til 18/6) 

hver dag 10-17. Entré 

Orlogsmuseet 

Overgaden Oven Vandet 58 

særudstilling: Niels Juel – Vor største flådefører (til 1. maj 

2007) 

Børnemuseet, permanent udstilling 

ti-sø 12-16 

Entré 25 kr. (børn 0-15 år gratis), pensionister, studenter, 

værnepligtige 20 kr. Onsdage gratis 

Overgaden, Institut for Samtidskunst 

Overgaden Neden Vandet 17 

Veronica Brovall og Katja Aglert, Khaled Ramadan og 

Colonel, Hrafnhildur Halldorsdottir (til 16/4) 

ti-sø 13-17. Gratis adgang 

Spejdermuseet 

Arsenalvej 10, Holmen 

permanent udstilling 

on. 17-20, to. 14-17, sø. 11-15. Gratis adgang 

v/anvar tollan


En hyldest til Thomas Koppel 

Michala Petri’s tale ved Thomas’ bisættelse fra Christianskirken den 11. marts 2006 

Som det første i det smukke 

program, der er lavet i dag, 

vil Hannibal og jeg spille et 

uddrag af Neles Danse, som 

Thomas skrev for femten år 

siden, og som er skrevet over 

en kærlighedshistorie fra 

middelalderen. Et stykke jeg 

aldrig har spillet uden at 

have Thomas og Annisette i 

tankerne. 

Men forinden vil jeg gerne 

sige nogle ord om Thomas. 

Der er sagt mange smukke, 

stærke og sande ord om 

Thomas de sidste uger – jeg 

vil sige lidt om hvad han har 

betydet for mig – et enkelt 

menneske blandt mange. 

Vi ved alle sammen hvilken 

fantastisk person Thomas 

var - varmhjertet, kærlig, 

entusiastisk og fuldstændig 

kompromisløs når 

det gjaldt om at bruge sig 

selv for at hjælpe dem der 

havde brug for det. Det sagde 

hans indre stemme at han 

skulle, og det fulgte han – 

det lysende eksempel beundrede 

jeg så kolossalt, og det 

vil jeg komme til at savne 

dybt. 

Thomas var for mig et 

menneske der rummede alt, 

også mange ting der tilsyneladende 

var modsætninger. 

Han var ydmyg i sin væremåde, 

men kendte sit værd 

og lod sig ikke udnytte. Han 

var barn når han glædede 

sig over små ting, og voksen 

når det gjaldt om at handle. 

Anisette og Thomas Koppel ved præsentationen af Savage 

Rose’s LP „Sangen om Livet“ i Christianshavns Beboerhus 

17.2.1988 (foto; Benny Rasmussen) 

Han var åben når det gjaldt 

om at tage imod og omsætte 

det der var godt, og lukket 

når det gjaldt om at lukke 

kyniske tanker ude. Han gav 

sig tid og forcerede ikke tingene 

– og samtidig kunne 

han være lynhurtig med intelligente, 

rammende og humoristiske 

kommentarer. 

Efter begravelsen stillede æresvagterne hurtigt op på hver sin side af udgangen. 

De fremmødte var: Dansk Artist Forbund, Havnearbejderne i Frihavnen, Havnearbejderne i Esbjerg, Rør og Blikkenslagerne, 

Tjenerne RBF København, Hotel og Restaurationsbranchen samt Træ-Industri-Byg forbundet. 

Helt oppe til venstre ved indgangen ses Christianias flag, og til højre bag fanerne skimtes et af fredsvagtens mange regnbuefarvede 

pace-flag (pace = fred på italiensk). (foto: Jette Arendrup) 

Han kunne rumme både det 

mindste og det største – han 

kunne betages af den enkelte 

lille bitte skæbne, og 

samtidig havde han det 

store overblik når han talte 

om politik, og udtrykte så 

klokkeklart, rent og stærkt 

hvad mange af os føler. Altid 

så det var til at forstå 

for alle – for de største 

kunstnere kan sige tingene 

enkelt, og har ikke brug for 

en masse staffage. Det 

samme i hans musik - hver 

lille detalje var gennemarbejdet, 

og samtidig havde 

han konstant kontakt til 

den indre sammenhæng og 

den store form. 

Thomas var mest kendt 

for den side der havde den 

brede appel – og det var godt, 

for det betyder at mange fik 

lært hans univers at kende, 

og blev rigere af det. Men han 

var også i allerhøjeste grad 

en klassisk komponist af 

meget stort format - højt respekteret 

af de fineste musikere 

og dirigenter rundt 

om i verden. .Jeg har altid 

mærket den særlige virkning 

hans musik havde, 

både mens jeg spillede den, 

og efter koncerterne, når folk 

prøvede at sige på forskellige 

måder hvor glade de var 

for netop Thomas stykke. 

Jeg vidste altid hvad det var 

de mente, for jeg følte det 

samme selv . Det, som alle 

forsøgte at udtrykke på hver 

deres måde var hverken ros 

eller anerkendelse – men 

taknemmelighed. Over at de 

havde hørt - ikke bare var 

musik, men formidling af 

medmenneskelighed. Det 

var altid tydeligt at Thomas 

musik rørte ved folk på et 

meget dybt plan. Med en 

naturlighed og en oprindelig 

kraft, som gjorde at kunstige 

skel blev ophævet, så vi alle 

følte os lige og kunne samles 

i glæde over musikken og 

i fællesskab om det at være 

mennesker. Jeg kender ingen 

komponist der har kunnet 

formidle dette til alle, 

både højtuddannede og folk 

der måske var til koncert for 

første gang, i en grad som 

Thomas - hans musik var 

også i den forstand grænsenedbrydende. 

I hans liv hang 

tingene jo sammen – der er 

mange , som lever for deres 

kunst, og glemmer verden, 

og der er mange som husker 

verden og går på arbejde og 

spiller en gang imellem. Men 

jeg kender ingen, der har 

været deres kunst, og omvendt: 

hvis kunst har afspejlet 

hvem de var, i en grad 

som Thomas. Det gør at 

Thomas vil leve videre i sin 

musik fordi han i så høj grad 

også var den. Og det gør at 

hans musik er så stærk, 

fordi alle kan mærke noget 

helt andet. 

Thomas var jo så rummelig. 

Han rummede alle, som 

var i kontakt med den levende 

del af sig selv. Og i 

fuld overensstemmelse med 

hans ønske om at omsætte 

og være en del af verden, så 

tror jeg at fordi han kunne 

rumme alle, så rummede 

alle også ham - fordi de gennem 

musikken mærkede 

den forbindelse til de vigtige 

ting i livet, som Thomas 

gjorde så meget for at holde 

både sig selv og andre fast i 

i. 

Thomas formåede det, vi 

alle forsøger som kunstnere 

og mennesker med større 

eller mindre held – at få tingene 

til at hænge sammen – 

det indre og det ydre – indhold 

og form – musikken i 

en anden verden og livet her 

i verden. Han fik lov at gøre 

en stor forskel, både på det 

ydre plan i sit politiske, og 

på det indre plan, hvor han 

med musikken ramte 

mange, som forstod ting 

man ellers har svært ved at 

udtrykke. Og midt i sorgen 

over at Thomas døde alt for 

tidligt, og i det savn der kommer 

fremover i en verden der 

har hårdt brug for mennesker 

som ham, fornemmer 

jeg spinkelt hos mig selv en 

taknemmelighed på Thomas 

vegne over at det liv 

han havde, var så rigt lige 

til det sidste – ikke fordi 

han fik anerkendelse og succes, 

men fordi han gennem 

hele livet fik lov til at bruge 

sig selv, til at være sit eget 

udtryk. Og taknemmelighed 

over at han var i stand til 

det, fordi han sammen med 

dig, Annisette kunne være 

så meget den han var, fordi 

Du er så meget den Du er. 

Jeg håber at de mange fantastiske 

år og oplevelser 

som I nåede at få sammen 

vil give dig, og børnene 

styrke til at komme gennem 

den næste tid. Vi er mange 

som vil hjælpe så godt vi 

kan. Og vi er mange der vil 

gøre hvad vi kan for at bære 

vores dybe taknemmelighed 

til Thomas videre på hver 

vores måde. 

Torsdag den 27. april 

afholdes mindekoncert for 

Thomas Koppel i Den Grå 

Hal, Christiania

Christianshavns Bogfestival 

2006 

Igen i år arrangerer 

Christianshavns Bibliotek 

og Chesters Bogcafé 

Christianshavns Bogfestival 

- Verdens Bogdag. 

I weekenden d. 21.-23. april 

vil der således blive præsenteret 

en lang række aktuelle 

danske og internationale 

forfattere i et stort telt på 

Christianshavns Torv og på 

biblioteket. I år har festivalen 

vokset sig større, så der 

vil også foregå spændende 

arrangementer i KunstudstillingsstedetOvergaden, 

Beboerhuset, Apoteket, 

BG-Bank og Bogbussen. 

I teltet på torvet optræder 

Naser Khader, Claus 

Beck-Nielsen, Martin Krasnik, 

Per Šmidl, Troels Kjær, 

Henrik Schütze, Lene Andersen, 

Ursula Andkjær Olsen, 

Astrid Saalbach, Anna 

Kløvedal, Morten Albæk, 

Laila Ingrid Rasmussen og 

Stig Dalager. 

Desuden byder vi på en 

underholdende omgang 

Poetry Slam. 

Fra Malmø har vi 

Marjaneh Bakhtiari, der 

har haft kanonsucces med 

sin bog om kultursammenstød 

samt Kristian 

Lundberg - lyriker og ligeledes 

succesrig krimiforfatter, 

som til efteråret får udgivet 

sine bøger i Danmark. Arrangementerne 

finder sted 

lørdag og søndag mellem kl. 

11 og 17. 

På Christianshavns 

Bibliotek er der lørdag mellem 

kl 14 - 16 et specielt arrangement 

for børnene: 

Flemming Quist Møller tegner 

og fortæller om dansemyggen 

og cykelmyggen, og 

Kim Fupz Aakeson læser 

bl.a. en ny historie fra hans 

seneste bog: Engelbert H og 

den sidste chance. 

På Apoteket vil Chris 

McDonald fra Politiken lørdag 

d. 22. kl. 14 give en vejledning 

til at orientere sig i 

junglen af bøger om rigtig 

kost, og samme sted kan 

man også høre Søren Ekman 

fra Gotvedskolen. 

I BG-bank kan man søndag 

kl.13 møde den prisvindende 

romandebutant 

Jonas T. Bengtsson. 

Der er desuden mulighed 

for at høre lyrik i Beboerhuset 

fredag aften. 

Mini-messe for kunstpublikationer på 

OVERGADEN 

lørdag d. 22 april 2006 fra kl. 10-17. 

OVERGADEN gentager 

succesen fra 2004 og afholder 

endnu en mini-bogmesse, 

denne gang i forbindelse 

med Christianhavns 

Bogfestival (21-23 april). 

Vi samler en række producenter 

af kunstpublikationer 

- forlag, tidsskrifter, 

udstillingssteder, billedkunstnere 

- der store som 

små vil præsentere deres 

seneste udgivelser. For en 

dag vil OVERGADEN lægge 

hus til et mylder af trykt 

materiale omhandlende 

kunst i form af kataloger, 

bøger, tidsskrifter, pamfletter 

mm. 

Idéen er, at producenterne 

selv møder op og præsenterer 

deres materiale, så alle 

interesserede kan orientere 

sig lidt i det aktuelle udbud 

af kunstpublikationer og 

producenterne kan møde 

hinanden og udveksle idéer 

mm.. 

Foreløbige deltagere: 

Hurricane Publishing, 

Space Poetry, adressens forlag, 

Kabine Tryk, Artnode, 

YNKB, Smittekilde Press, 

Tidskriften Fabrik (Sverige), 

Forlaget, Publikation 

(Sverige), Le Dernier Cri 

(Frankrig), Fluens Forlag, 

Copenhagen Free University, 

dada invest, Michael 

Norre m. fl. 


I teltet på torvet har Norden 

i Fokus, Den Catalanske 

Forening samt El 

Instituto de Cultura 

informationsstande. Verdens 

Bogdag har sit udspring 

i Spanien, hvor man 

giver sin kæreste en bog og 

en rose d. 23 april. Søndag 

eftermiddag vises filmen El 

caballero Don Quijote. 

Kiosken bliver åbnet, og 

der vil kunne købes kaffe, øl 

og vand. I Beboerhuset vil 

man lørdag kunne købe mad 

og drikke. 

I Københavns Kommunes 

bogbus er der mulighed 

for at låne bøger af de forskellige 

forfattere, som gæster 

festivalen, og man kan 

udforske bibliotekernes 

mange internettilbud. 

Alt er gratis 

Vores sponsorer er Københavns 

Kommune, Kunststyrelsen. 

Og BG-bank, der 

har støttet med 30.000 kr. 

til honorar tol de deltagende 

forfattere. 

Det endelige program kan 

rekvireres på biblioteket fra 

d. 10 april eller hentes ned 

fra nettet på 

bibliotek.kk.dk/chr eller 

www.chester.dk 

Bogsalg 

Chesters Bogcafé, Genbrugsen 

samt private vil stå for 

salg af nye og gamle bøger i 

teletet på Torvet . Hvis du 

som privatperson gerne vil 

rekvirere en stand til bogsalg 

så kontakt os venligst 

på tlf. 32 54 64 78. 

OVERGADEN - Institut 

for Samtidskunst 

Overgaden Neden Vandet 

17, 

1414 København K 

http://www.overgaden.org 

Mail: info@overgaden.org 

Tlf: 32 57 72 73 

Ole og Ib foran et maleri af det danske skib ”Ceres” i Diskobugten, en af kunstnerens foretrukne 

lokaliteter. Det er efterkommere af kaptajnen på ”Ceres”, der stillede maleriet til rådighed for 

Chesters caféaften, da de selv var forhindrede i at komme. Desværre var maleriet ikke til salg 


„Grønland i billeder“ på Chesters 

Onsdag d. 8 marts var 

Chesters Bogcafé rammen 

om en lokal udgivelse. Det 

drejer sig om Emanuel A. 

Petersens manuskript og illustrationer, 

samlet i bogen 

”Grønland i billeder”. Bogen 

udkommer i forbindelse med 

åbningen af Nuuk Kunstmuseum 

i maj 2005. Museet 

har finansieret udgivelsen 

af bogen på forlaget Ararat. 

Det er Ole Lykke, som bor 

på Christiania og er fotograf, 

der sammen med tidligere 

grønlandskonsulent, Poul 

Madsen, har samlet og udgivet 

manuskript og billeder 

på sit eget forlag, i et forsøg 

på at sammensætte den bog, 

som Emanuel arbejdede på 

det meste af sit voksne liv. 

Ib Schierbeck fra bogcaféen 

bød velkommen og 

glædede sig særligt over at 

præsentere en lokal kunstner, 

som altid har fortrinsret 

på Chesters. 

Den lille café var helt 

fyldt op, også med nær familie 

af den afdøde kunstner, 

og da bogcaféen lå inde 

med et udlånt kunstværk 

fra Emanuels hånd, gav aftenen 

alt i alt et mere nært 

forhold til aftenens hovedperson, 

end man kunne have 

forventet. 

Poul Madsen, der var idémanden 

bag bogen og et 

omvandrende leksikon hvad 

angår viden om kunstnerens 

relation til Grønland, nåede 

at være med til udvælgelsen 

af billeder og se bogen tage 

form inden sin død i 2005. 

Fotografierne af illustrationerne 

er alle taget af Ole 

Lykke, som har fotograferet 

meget i Grønland i andre 

sammenhænge, og som ad 

den vej stiftede bekendtskab 

med kunstneren. Men 

bogen er ikke et forsøg på at 

placere Emanuel kunstnerisk. 

Kernen er hans eget 

manuskript i et opbrud fra 

den oprindelige livsform på 

vej mod civilisationen. Han 

ønskede at lave en bog som 

et billede af et Grønland inden 

det forsvandt. 

Emanuel var den mest 

produktive og målrettede af 

de ca. 50 grønlandsmalere, 

der forsøgte at dokumentere 

landet indtil slutningen af 

30´erne, hvor fotos og farvefilm 

tog over. Hans arbejde 

er derfor af stor etnografisk 

værdi. Ole Lykke og Poul 

Madsen havde allerede 

længe arbejdet med at indsamle 

illustrationerne da 

Emanuels manuskript for et 

par år siden dukkede op i de 

efterladte papirer fra kunstnerens 

forretningsfører og 

nære ven, Victor Hansen, 

der i 30‘erne var formand for 

Foreningen Grønlandske 

Børn. Manuskriptet er fra 

1935, og er et spændende 

velskrevet billede af den tid. 

Efter præsentationen af 

bogen, var et af spørgsmålene 

hvorfor Ole Lykke 

valgte at engagere sig så 

meget i netop denne udgivelse, 

og det gav han til slut 

nogle bud på. Et af dem var 

at han simpelthen holder af 

billederne, som han synes er 

virkeligt gode, ikke i en 

kunsthistorisk sammenhæng, 

men måske allermest 

som potentielle 

tegneserieillustrationer. 

Ole Lykke er en stor fan af 

visse tegneserietraditioner 

og mener, at det var her, 

Emanuel kunne have fundet 

sit perfekte kunstneriske 

udtryk. Ole kan lide det let 

kitschede islæt i billederne 

og kan også se en lighed 

mellem ham selv og kunstneren 

i de særlige vinkler på 

motiverne, som Ole genkender 

fra sit eget virke som fotograf. 

En varm og hyggelig aften 

på Chesters som man også 

blev klogere af. 

Jette R. Arendrup


Christiania-kanon 

Forleden havde jeg brug for 

vagtlægen og drejede pligtskyldigt 

nummeret. Det gør 

man jo, når sygdom indtræffer, 

pludseligt og uventet. Som 

det kan ske for os alle. 

Det er nu mig bekendt ikke 

alle, der har oplevet hos lægevagten 

at få at vide, at de ikke 

eksisterer og at man derfor 

ikke kan sende en læge ud! 

Skærmen viste ikke mit postnummer 

og man kunne derfor 

umuligt sende en læge ud i 

den ubekendte intethed. 

Men postnummeret var det 

nummer, som jeg fra offentlig 

side havde fået tildelt, for ca. 7 

måneder siden. Jeg - og mange 

andre mennesker. 

For jeg bor på Christiania. 

Har du/ De hørt om det før? 

Helt ukendt er det ikke - hverken 

i Danmark eller i det store 

udland. I mange år har breve 

fundet vej, hvis de blot havde 

et navn efterfulgt af “Christiania” 

som adresse. Eller, som 

den officielle adresse havde 

været i 34 år: “Bådsmandsstræde 

43”. Men sidste sommer 

fandt man fra offentlig 

side ud af at den gamle adresse, 

“Bådsmandsstræde 43”, ikke 

var gyldig mere og gav sig til 

at uddele nye adresser. I kampens 

hede blev selv skure og 

brændebunker opført som boliger, 

med lovpligtige adresser. 

Og ikke-eksisterende postnumre 

blev altså også uddelt. 

Men selvom jeg, i hvert tilfælde 

i sygehusvæsnets øjne, 

ikke eksisterer, ja, så sidder 

jeg alligevel her og skriver. Og 

selvom christianitter har fået 

nye adresser i normaliseringsprocessens 

hellige navn, ja, så 

bor vi stadig herude. Lige 

unormale, skæve, almindelige 

og nuancerede som altid. Ganske 

ligesom den “normale” 

danske befolkning. 

Og nu er vi oven i købet blevet 

kanoniseret! 

For regeringen har, via sagkyndige 

udvalg, lavet en kanon, 

en “rettesnor” for hvad 

der er typisk og bevaringsværdigt 

dansk. Dansk kunst, der 

har rykket, forandret, været 

nyskabende og som stadig kan 

stå tidens distance. Og der 

kom Christiania med. Ikke 

sådan helt direkte (det ville 

have været for provokerende), 

men alligevel. De forskellige 

udvalg forklarede udtrykkeligt, 

at de udvalgte værker naturligvis 

skulle stå som eksempler 

på også den pågældende 

kunstner/kunstnergruppes 

øvrige værker. H.C.A. bliver 

ikke kun husket for “Den lille 

havfrue”, men for hele sit forfatterskab. 

Sådan som det 

gælder for hele banden, fra 

Dreyer til Trier, fra Blixen til 

Benny (både ham nede i badekarret 

og ham med samme 

efternavn som eventyrdigteren). 

Og her kom Solvognen med. 

Hele 2 gange. Den fra 1400 før 

Kr. er godt nok noget helt andet. 

Men den fra 1974, den er 

god nok. Anerkendt som noget 

af” det fineste og vigtigste 

indenfor området”. “Værdifuldt, 

af god kvalitet, værd at 

bevare- kunst, som gør os klog 

på os selv”. Citaterne er 

udvalgskomiteernes egne. 

Man kunne lige så godt have 

taget “Nato-hæren”, indianerne 

på Rebildbakke eller et 

af Solvognens andre aktioner, 

i gråzonen mellem “civil ulydighed 

og teater”. Der hvor 

enhver banebrydende kunst 

befinder sig. I brændpunktet. 

Der hvor Christiania har befundet 

sig. I over 35 år. 

Solvognen var typisk for tiden. 

Typisk for Christiania. Og 

- ifølge komiteen - typisk 

dansk. En flok unge, der, udklædte 

som julemænd, opsøger 

magthaverne (lige fra politiet, 

B&W til stormagasiner 

og banker), og, ved at give dem 

gaver, forsøger at overbevise 

dem om det absurde ved magten, 

ved vores fokusering på 

magten og på dens besiddelser. 

Hofnarren på glatis. 

Kunstnerens rolle gennem tiden. 

At befinde sig tæt på magten, 

og derfra forsøge at vise 

det latterlige, lige netop i magten. 

Det kan koste, kan det. 

Hovedet, livet, positionen. For 

hofnarren og for kunstneren. 

Christiania har ikke mistet 

hovedet. Vi står der endnu. 

Men det begynder at slide, de 

35 år. Konstant i mediernes 

søgelys. Hvad enten det nu har 

været frivilligt og/ eller ufrivilligt. 

Som hofnarren, med krav 

om at underholde og om at 

provokere (med helst ikke alt 

for meget, vel)? Samtidig med 

at man forsøger at skabe et 

helt nyt samfund. Med nye 

idealer og regler. Og ikke glemmer 

virkeligheden - den hvor 

vand og varme ikke kommer 

af sig selv, den hvor skraldet 

skal hentes og posten bringes 

ud. Hvor virksomheder, der 

laver cykler og ovne, sælger 

søm og skruer og genbrugsdøre, 

økologiske grøntsager, 

kunst, m.m. startes op - og 

holdes i gang. Hvor børneinstitutioner 

bygges til ungerne, 

musiksteder til kunstnere og 

fans, madsteder til både 

kræsne feinschmekere, vegetarer 

og/eller fast-food spisende 

falaffel-folk. Og konstant 

blive åndet i nakken af 

faren for udslettelse, med 

politiindgreb morgen, middag 

og aften. Det har været lidt af 

et kunststykke. 

Og for det kunststykke er 

Christiania blevet husket. 

Måske p.t. ikke på sundhedsvæsnets 

skærme, men hos offentligheden. 

Det er tankevækkende, 

at en folkelig kanon 

valgte Christiania ind som 

nr. 2 på listen i kategorien “arkitektur”. 

Foran både Tivoli og 

Amalienborg (sorry, Margrethe 

og Frede). Ikke underligt - 

det halve Danmark og en god 

bid af den øvrige verden har 

defileret forbi skurvogne og 

militærkaserner. Set på 

christianiafolket og de folkelige 

udtryk, der gør hver eneste 

bygning unik. Klatret op 

på Volden for at besigtige 

Banan-huset, bygget af navere, 

UFO-huset, der ser ud, 

som om det kan lette når som 

helst (eller er det lige landet?), 

A-huset, der ligner et eventyrligt 

pandekagehus. Huse, hvor 

stilethæle spadserer op ad gavlen, 

hvor træer er bygget ind i 

huset og blevet en del af det. 

Københavnere lufter hunde 

og småbørn, bedsteforældre og 

kærestefolk, 1øbesko og 

inkognito-solbriller på nogle af 

de utallige stisystemer, som 

offentligheden efterhånden 

har fundet ud af, at Christiania 

også består af. Ikke mindst 

på det voldområde, hvor huse 

nu trues med at nedlægges, så 

området vil komme til at ligge 

øde hen. Netop vekselvirkningen 

af den utæmmede 

natur (hvor christianiagartnergruppen 

kun med 

nænsom hånd kommer) og de 

individualistiske og særprægede 

boliger er trækplastret for 

vandringerne. Almindelige 

parker findes i rigt mål i andre 

dele af byen. 

Men Christiania kunne 

ikke blot være kommet på 

kanonens arkitekturliste. 

Christiania kunne i og for sig 

være kommet med på næsten 

samtlige lister. Ikke kun for 

de ting der direkte, men også 

det, der indirekte udsprang 

herfra. Sangen om at “I kan 

ikke slå os ihjel” blev et symbol 

på ungdomsoprøret, på 

græsrødderne, slumstormerne, 

hippierne, de smås ret 

til et anderledes udtryk. Den 

blev i mange år brugt så meget, 

at den til sidst blev hvad 

man med et fint ord kalder 

“overeksponeret” i den grad, 

at man næsten ikke kan høre 

den mere. Og selvom den ikke 

blev kanoniseret, så kom den 

dog i højskolesangbogen. 

Steppeulvenes “Hip” (som det 

undrer ikke kom med i kanonen) 

banede helt nye veje og 

der er dem, der påstår, at sangen 

“ Drej 0-0-0 for hjælp” var 

medvirkende til at Christianiaflaget 

fik de 3 prikker, der for 

øvrigt i dag er et beskyttet 

mærke, som ikke må bruges 

af andre og som i høj grad har 

været med til at “brande” Christiania. 

Christianias betydning 

som koncertsted har været essentiel 

for adskillige af de 

store, danske bands (spørg 

dem selv). For slet ikke at tale 

om de mange lokale 

christianiamusikere, miljøet 

har opfostret. Hans Vinding og 

Hyldemor, M.C.Einar, 

Tømrer-Klaus, Bill (“Danmarks 

ældste rapper”) og 

Transfinity. Listen er lang og 

lige nu, hvor jeg sidder og forsøger 

at opremse den, lyder 

der en saxofon fra min ene 

nabo, en bas fra min anden. 

Størstedelen af christianitter 

er musisk anlagt, hvad enten 

de benytter det offentligt eller 

ej. 

Det samme gælder for billedkunsten. 

Utallige er malende 

christianitter: Skotte 

Olsen, Laurie, Konditoristerne, 

Henrik Fakir, Bjarne 

Luftkastel, Finn Opera, Trine 

Mælkebøtte (På Christiania 

har man fortsat en god gammel 

tradition med at tage navn 

efter den (lands)by man kom 

fra og har ofte taget efternavn 

efter navnet på de bygninger, 

vedkommende bor i). Også her 

er listen lang, uanset om de 

udøvende er blevet offentligt 

anerkendt eller ej. 

Men Christianias ry er ikke 

kun på det rent kunstneriske 

område. På det praktiske område 

kommer ovnene, der startede 

det hele: I de kolde bygninger 

skulle man have varme 

og ovnene (i begyndelsen lavet 

af olie-tønder) opstod i 

smedjerne. Senere kom 

Christianiacyklen - både Pedersen-modellen 

og ladvognscyklen. 

Christiania-cyklen 

er også blevet kanoniseret. På 

den officielle liste nævnes den 

som et eksempel, der af pladsmangel 

gik ud i sidste ombæring, 

men på den folkelige liste 

kommer den på som nr.4. 

Og må i dag siges at være en 

integreret del af bybilledet. 

Hvad med film? Også her 

kan Christiania fremvise produkter: 

Ikke kun Solvognsfilmene, 

men også værker af 

bl.a. Nils Vest. Værker, der 

både har beskæftiget sig udelukkende 

med Christiania, 

men også med alt fra 

husmandssteder til f. eks Vor 

Frelsers Kirke og Marmorkirken. 

Litteratur? Her halter 

den måske. Ganske vist boede 

Kim Fupz Åkeson i en årrække 

på Staden, mens han 

skrev romaner, børnebøger og 

filmmanuskripter, Nina Rasmussen 

har skrevet om sin tid, 

bl. a. på Christiania, den engelske 

fotograf med speciale i 

U-lande, Mark Edwards, har 

lavet en fotobog i Christianias 

spæde ungdom, som stadig 

holder i dag, og forfattere, som 

f. eks Dan Turell, har skrevet 

oder til Staden. Men dens element 

er dybest set ikke det litterære. 

Det er i en blanding af 

det musiske og maleriske, tilsat 

en god bid håndværker/ 

arbejderkultur, at Christiania 

excellerer.Kulturkanonen citerer 

J.P.Jakobsen for at 

hævde at “Lys over landet - det 

er det, vi vil”. Christiania 

kunne sige det samme. Fra 

Julemandshæren til cykelvognen 

har man forsøgt at gå 

nye veje, bane nye stier, i håbet 

om at de gik mod lyset. Det 

er ikke altid Iykkedes (det gør 

ting jo ikke her i livet), men 

man bliver ved. Man forsøger, 

som mange kunstnere 

(kanonudvalget citerer 

1700-tals maleren Abildgaard 

herfor) at stile efter 

visionerne/idealerne om “det 

gode liv”. På trods af alle odds. 

Igen og igen. År efter år. 

Gode kunstværker, kunstværker 

der står distancen, 

hvad enten det er malerkunst, 

musik eller andet, er altid både 

bundet af tid og sted og 

transcenderer disse. De kan 

ikke ses uden at tage omgivelserne 

i betragtning. Også i fysisk 

forstand. Den lille havfrue 

er ikke blevet kendt, fordi hun 

er en fantastisk skulptur. Hun 

er kendt for sin historie, som 

H.C.A. fortalte den, men også 

fordi hun, siddende ude på 

Langelinie, skuende melankolsk 

mod det fjerne, både repræsenterer 

øboers iboende 

udlængsel og vores alle fælles 

længsel efter “noget bedre” 

(hos H.C. repræsenteret ved 

det kristne transcenderende 

kærlighedsbudskab). Og samtidig, 

via sin kleine statur, demonstrerer 

et lille lands 

insisteren på, at “småt er godt”. 

Netop beliggenheden, ved havet, 

i et lille lands store stad 

har understreget hendes budskab. 

Har man prøvet at cykle 

hele vejen op gennem Jylland 

for til sidst at stride sig op til 

bakken hvor Jellingestenen 

(som også kunne være kommet 

med i en kanon) står, får 

man en dybere forståelse for, 

at stenen er sat netop lige 

præcist her. 

Det er heller ikke tilfældigt, 

at Christiania ligger, som et 

idyllisk åndehul midt i storstaden, 

lige imellem kolonihaverne 

(som efter min mening 

også burde kanoniseres som 

typisk dansk) og Holmens 

militærbygninger (hvor 

Mastekranen også er værd en 

kanon af andet end jern). 

Begge dele er, på hver deres 

måde, en del af Danmarks 

unikke historie. Det folkelige 

og magtens. Christiania forbinder 

begge. At magten i sin 

tid tolererede at en flok unge 

hippier tog kræfter med at forsøge 

at danne nye leveformer 

var- og er stadig - helt 

unikt.Denne artikel har handlet 

om Kanonen og Christiania. 

Der er blevet sagt og skrevet 

meget om begge dele. I 

både negativ og positiv retning. 

Netop heri har også deres 

værdi ligget. At man har diskuteret, 

reflekteret over værdier, 

om hvad der er kunst, 

hvad der er dansk, hvad der 

er banebrydende. God kunst 

har altid skulle sprænge grænser 

og det kan diskuteres, hvor 

langt man kan/ vil/bør gå. 

(Uden i øvrigt at gå ind på andre 

omdiskuterede emner i 

dagens Danmark.) 

Julemandshæren gav gaver ud 

til ganske almindelige folk. 

Men Bådsmandsstrædes 

Hvad bliver mon det næste de finder på..........? 

Denne imponerende stabel brænde har Slots-og ejendomsstyrelsen 

foræret CA efter at ha´ fældet nogle gamle træer i 

Frederiksberg Have 


kaserners forvandling til Fristaden 

Christiania kan også 

ses som gaven til det danske 

folk. Lige fra de mennesker, 

som flyttede ind og blev boende, 

permanent, for kortere 

eller længere tid, til alle de tusindvis 

af mennesker, som har 

besøgt området eller blot har 

hørt om og blevet inspireret af 

dets visioner. For Christiania 

er unik og dens beståen lidt af 

et mirakel. Forsøger man at 

ændre den og gøre den til park 

eller almindelige boligkomplekser 

dræber man den. 

Men giv Staden ro. Giv politiet 

fri, så de ikke skal spilde 

deres tid og skatteborgernes 

penge på i flokke på 12-20-30 

stk. at vandre Christiania tynd 

i jagten på få brugeres små 

klumper hash. Lad folk udfolde 

sig og lege, både amatører 

og proffe (de findes lige om 

hjørnet på arkitektskolen, 

f.eks). Med bl. a. spændende 

arkitektoniske udtryk. Og 

Christianias udvikling vil fortsætte 

med at berige Danmark 

og den øvrige verden. 

Anders And blev, som Solvognen, 

kanoniseret, som typisk 

dansk bl.a. for sin mistro 

til autoriteter. Christiania er 

ikke en and. Den er ikke engang 

en grim ælling. Den har 

været et sort får, en pauseklovn, 

en inspiration, en ba- 

nebryder, en torn i øjet eller 

en åbenbaring. Men den er 

blevet set og hørt og har, som 

de øvrige kanoniserede værker, 

været med til at påvirke 

Danmark. Til glæde for resten 

af København, resten af Danmark, 

ja, selv den store verden. 

Litteraturkanonudvalget 

havde som kriterium, at kunsten 

skulle “gøre det fremmede 

nært og det nære mere mærkværdigt”. 

Christiania har, med 

skurvogne og stupaer, tipier 

og tilbygninger, natur og kultur, 

hippier og håndværkere, 

købmænd og kunstnere, fantaster 

og forretningsfolk mikset 

noget meget dansk med 

noget meget fremmed og fået 

et helt unikt udtryk. Værdsæt 

det og vis omverden, at der i 

Danmark stadig er overskud 

og lyst til at lytte til hofnarrene 

og (livs)kunstnerne. 

Så er jeg sikker på at Christiania 

også vil være på kanonlisten 

om 30 år. 

Og det? synes jeg, ville være 

kanon! 

elsa berg brix 

„Christiania-kanon” 

Nordyssen 63 

1441, København K 

tlf 32 959481 

email: elsabb@sol.dk

Christianshavneren nr. 3 / april 2006 11

2006 april side 1-13 - Christianshavneren

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?