Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

’Eventyrerne er folkets drømme’, og kongehuset skal opfylde den samme funktion. 486
Eventyrmetaforen har nogle konsekvenser for opfattelsen af kongehuset. For det første er
der i eventyr en utidslighed, idet ’Der var engang… ’ ikke angiver historisk tid. Dette fører
til arkaisme, hvor prinsen er på en hvid hest og ikke i en bil, og hvor den fattige søn bor i
stråtækt idyl frem for socialt byggeri. Denne arkaisering af kongehuset ses i flere tilfælde.
Således blev der i Thisted 1938 stillet forslag om kongen skulle køre i landauer frem for
bil, og det samme gjaldt ved regeringsjubilæet i Århus. 487 Hermed bliver kongemagten et
symbol på de gode gamle dage, og et nulevende link tilbage til en idylliseret fortid. 488 Også
det nationale fællesskab bliver herigennem tilbageprojekteret igennem kongehusets
kontinuerte plads i den danske historie.
Folkets konge – en opsummering
Betingelserne for Christian X’s udøvelse af Macht og Herrschaft var radikalt anderledes
end Frederik V og Christian VIII. Omvæltningen fra enevælde til konstitutionelt monarki
betød, at kongemagten ikke længere besad sine gamle prærogativer som leder af militær og
administrationen. Kongens stilling i forhold til kirken blev aldrig formelt afklaret, men i
praksis udviklede dette område sig hurtigt i retning af, at dette område var underlagt en
minister, som også administrationen og hæren blev. Kongen beholdt dog én af sine gamle
rettigheder – uddelingen af titler og ordner.
Ændringen i kongemagtens Macht og Herrschaft er meget tydelig under Christian
X’s købstadsbesøg. Reelt set kunne han kun vise landsfaderlig interesse – dette gjorde han
dog med succes, således at han manifesterede sig som hele befolkningens konge. Dette
blev gjort ved at dukke op og vise interesse for alle typer af indbyggernes liv lige fra
sygehuse, idræt og til lokalhistorie. Også flere boliger rundt omkring i landet var med til at
få befolkningen til at føle sig mere knyttet til kongehuset. Kongeskibet Dannebrog og bilen
medførte også en udpræget fleksibilitet og rækkevidde, hvilket også befæstede Christian
X’s Herrschaft, da det nu var muligt at deltage ved større begivenheder selv langt fra
kongens opholdssted. Christian X var dybt præget af sin militære uddannelse i sin ungdom.
Dette satte sig sine spor på købstadsrejserne. F.eks. bar kongen oftest en af værnenes
uniform, ligesom han var observatør til efterårsmanøvrerne og tropperevyer. Under disse
486 Høgh 2005 s.14
487 Se VLA, Købstadskommune Thisted KK 30 607/1, 26/3 1938. Christian X havde selv godkendt denne
transportform, og var dermed medvirkende til at arkaisere kongemagten som institution, især da resten af
følget skulle køre i bil. Ibid. 30/4/38 og DÅ 16/6/37 s.8
488 Dronning Margrethes øgede iscenesættelse (Olden-Jørgensen 2003 s. 192, Bjørn 2001 s. 264f) kan måske
også tolkes ind i denne eventyrliggørelse af kongehuset.
88