Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

velkendt. 20 Københavns befolkning var mere vant til at se kongen og fik informationer
igennem rygter om regentens private sider. I provinsen var befolkningen sandsynligvis
mindre forudindtaget, og kongemagten kunne dermed bedre iscenesætte sig selv som den
ideelle monark.
Jylland og hertugdømmerne er ligeledes valgt, idet alle kongens roller kunne
komme i spil: både som leder af militæret, kirken og administrationen. Derved sikres
repræsentativiteten i kongens aktiviteter i købstæderne. Der er ingen grund til at formode,
at kongen ville iscenesætte sine forpligtelser anderledes i Jylland, Slesvig og Holsten end i
resten af landet.
Danmarks gradvise territoriale formindskelse har naturligvis haft indvirkning på
kongens rejser. 21 Derfor er Norge blevet fravalgt, da tabet af Norge i 1814 vil betyde, at
kun én konges besøg ville blive undersøgt. Det samme gør sig gældende for landområderne
Lauenburg, Delmenhorst, Oldenburg, Grønland, Island og Færøerne. 22 Slesvig og Holsten
er derimod medtaget, idet spændingerne mellem dansk og tysk her var særlig
fremtrædende, samtidig med at troskaben mod det danske kongehus holdt sig blandt de
dansksindede, også under det tyske overherredømme. 23
Når betegnelsen købstad bliver brugt frem for by, bør det ikke anskues som en
rigid opdeling. Tværtimod følger brugen af købstadsbegrebet tidens udvikling –
skillelinien kommer her til at følge Næringsfrihedsloven fra 1857/62. Før denne lov var
købstæder afgrænsede enheder med gejstlig, juridisk og/eller militæradministration. Dette
svarede nøje til kongens ansvarsområder. Landsbyer havde ikke dette administrative aspekt
og var ofte underlagt godsadministrationen. 24 Kongen havde dermed ikke den direkte
jurisdiktion. Majestæten var naturligvis også godsejerens herre, men godserne fravælges,
idet iscenesættelsen over for adelen formentlig ville være anderledes end over for den
brede befolkning.
Efter Næringsfrihedsloven forsvandt købstædernes specielle rettigheder og
kendetegn gradvist, og kongens rejser vil derfor blive undersøgt alle steder, hvor ordet by
giver mening. Adskillelsen mellem by og købstad ville i mange henseender være arbitrær i
1900-tallet, idet byer også kunne indeholde lokaladministration, og da militære
20
Dette gælder de enevældige konger. Medierne gjorde derimod Christian X velkendt i hele Danmark.
21
Mest markant er naturligvis Norge i 1814 og hertugdømmerne i 1864, men allerede i 1773 blev Oldenburg
og Delmenhorst mageskiftet med områder i Holsten. Og Lauenburg var en kompensation for tabet af Norge.
Feldbæk 1998 s.58ff og 375
22
Fravalget af de danske tropekolonier siger sig selv.
23
Henningsen 2000b s.9ff
24
Feldbæk 2003 s.41, Feldbæk 1993 s.77, Feldbæk 2000 s.235 og 266
6