Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

stilling som Danmarks konge gjorde ham ikke blot til en repræsentant for Danmark men til
inkarnationen af Danmark. 390
Som nævnt i teoriafsnittet får symboler også en del af deres kraft netop i de
ritualer, som de indgår i. Dette lader også til at have været tilfældet med
Genforeningsfestlighederne, hvor kongen synes at have fået mere symbolsk kraft af disse –
i hvert fald var hyldesten til kongen større end sædvanlig.
Allerede fra Morgenstunden beredte Aarhus sig paa at modtage Kongen, første Gang han kom til
Byen efter Rejsen gennem det nye Danmark (…)Ved Totiden (…) var Pladsen tæt besat, Tusinder
stod bag Tusinder. (…) Aarhus er for første Gang Residensstad for det større Jyllands
Konge… 391
Genforeningsrejsen var dog ikke repræsentativ. Det følgende vil derfor koncentrere sig om
de langt mere almindelige rejser fra 1912-1946. Selvom 1946-rejsen var særlig festlig,
bliver den ikke behandlet særskilt, da den ikke indeholdt en speciel symbolik som under
Genforeningsfestlighederne. Hyldestformerne var de samme; dog var
menneskemængderne og antallet af æresporte større ved modtagelserne. Naturligvis var
der også en del omtale af kongens rolle under besættelsen, men da denne opfattelse kun
berører Christian X’s sidste regeringsår, er dette ikke behandlet yderligere på grund af
pladsmangel.
”Inden Kongen forlod Raadhuset…” 392
Efter Grundloven af 1849 var kongen ikke længere den øverste chef for forvaltningen.
Alligevel havde Christian X beset langt størstedelen af de jyske rådhuse. Men hvor
Christian VIII kom som administrationens øverste leder og gennemgik regnskaberne, kan
Christian X bedst karakteriseres som en tilskuer til byens politiske liv. Machten var væk,
og derfor blev hans funktion udelukkende landsfaderlig, da han ikke kunne gøre nogen
aktiv forskel, men blot fremvise sin interesse for byens politiske liv og planer.
… Videre gik Turen (…) til Vestrebroviadukten. Her forklarede Stadsingenør Kofod i faa Ord,
hvad der skulle laves (…)[Køreturen fortsattes] hen til den ny Limfjordsbro, hvor Ing. Kierulff og
Ing. Dressler tog imod og forklarede – og Kongen var meget interesseret… 393
Igennem besøgene formåede Christian X at formidle sin Herrschaft igennem en
landsfaderlig interesse, da han ved senere besøg fulgte op på projekterne enten ved
390 SD 24/5/22 s.3,1
391 ÅST 2/8/20 s.2,2. Min udhævning.
392 VAF 17/8/27 s.1,4
393 ÅlST 2/6/31 s.5,4. DÅ og ÅST 14/8/34 s.1, HD 24/5/22 s.1
75