Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

symbolske værdi i nogen grad var begrænset til situationen og øjeblikket. Den symbolske
værdi fra kongen blev således mere iøjnefaldende, måske endda håndgribelig, og nåede en
bredere skare.
Undtagelserne fra disse opremsninger var de socialdemokratiske aviser frem til
1933/34, hvor Socialdemokratiet officielt afviste hele den borgerlige ideologi med Gud,
konge og fædreland. Hvis kongens besøg overhovedet blev nævnt 376 , var det ofte med
ironisering over de lokale honoratiores forberedelser til mødet med kongen.
Hvem var der? Vi nævner i Flæng: Stiftamtmanden i fuld Uniform (…) med saa hvide Fjer i
Hatten der kunde faa en Tyroler til at blegne af Misundelse (…) Politimesteren Buch Petersen, der
ikke kunde forsone sig med sin vajende Hovedprydelse, men stadig greb sig oven i Fjerene (…)
Det var et yndigt Skue. 377
Med andre ord ønskede den lokale socialdemokratiske dagspresse ikke at medvirke til
udvekslingen af kongens symbolske værdi. Eller rettere sagt: byens borgerlige støtter var
arbejderens ’fjende’, som derfor ikke skulle fremhæves positivt. Fra 1933/34 ændredes
socialdemokraternes fokus fra internationalisme og en afvisning af de nationale symboler
til en accept af, at socialdemokraterne”… ikke alene [var] fuldgyldige medlemmer af
nationen, men også (…) dennes ledende kraft. 378 Det er dog interessant at selv før skiftet
1933/34, berørte disse latterliggørelser ikke kongen selv. 379 Tværtimod blev han omtalt i et
neutralt sprog, eller det blev fremhævet, at majestæten var en fornuftig mand 380 ,
elskværdig og behagelig 381 . Det var opstandelsen og snobberiet, som blev afvist. 382 Noget
kunne også tyde på, at en del af arbejderne støttede monarkiet, som en konkurrerende
Kolding avis triumferende bemærkede:
Interessant var det at se, da han [Christian X] ved Indsejlingen opdagede de mange Tilskuere oppe
paa Tagene, mange af dem arbejdsklædte. Med et stort aabent Smil paa Ansigtet hilste Kongen op
til dem, mens et tordnende Hurra-raab deroppe fra tilkendegav, at de med samme Hjertelag som
de nede paa Pladsen, vilde hilse deres Konge. Det tjente Kolding Arbejdere og de unge Gutter der
376
De Social-demokratiske aviser tiede kongens tilstedeværelse ihjel eller bekendtgjorde det i små notitser.
Man leder f.eks. forgæves hos FSD 1924, 1933 og 1935, SASD 1921, 1923-24, 1926-30 og SøSD 1931 og
1933, HASD 1922-24, 1926-27, 1930 og HSD 1931, KSD 1923, 1926 og 1932 og SSD 1921, 1932-34.
HoSD er dog atypisk, idet den i hele perioden omtaler kongen på samme vis som de borgerlige aviser. Se
15/6/22 s.3, 25/7/27 s.4f og 28/9/33 s 5. Tavsheden gælder også den radikale presse: ÅV 1924-1939, dog
med undtagelser 18/6 (s.5) og 26/6 1931 s.1, 15/8 1931 s.3 og 22/6/35 s.1
377
NSD 14/6/22 s.5,1. DÅ 3/7/22 s.4, 16/7/30 s.6, TSD 30/9/27 s.3, KSD 24/5/21 s.3, VSD 16/8/27 s.2
378
Christiansen 1992 s.578f. Adriansen 2003 1 s.291-95 og Christiansen 2004 s.161-64
379
Jf. note 377
380
TSD 17/6/22 s.3, 11/8/24 s.3, 3/6/31 s.3, SkSD 26/5/28 s.3
381
TASD 25/5/22 s.3,2, SASD 25/5/25 s.3
382
SkSD 26/5/28 s.3, VASD 13/8/15 s.3, SASD 25/5/22 s.3, VJSD 4/8/13 s.3, KSD 21/8/12 s.2 og 10/7/20
s.2, SDRO 13/8/15 s.3, TSD 17/6/22 s.3, SJSD 10/7/20 s.2. Igen skiller HoSD sig ud ved at erklære, at
snobberi ikke mærkedes under kongens besøg. 25/7/27 s.5,2.
73