Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

forskellige aviser er blevet undersøgt for at sikre et så repræsentativt udsnit af
befolkningens syn på kongen som muligt. For Sønderjylland er det tyske mindretals aviser
også medtaget.
Avisernes politiske standpunkt smitter af på detaljeringsgraden. Dette betyder, at
konservativt orienterede blade ofte er bedre kilder til velkomsterne, idet de bringer flere
detaljer. Dette er uundværligt i forhold til beskrivelser af æresporte og lignende, men
selvfølgelig problematisk i forhold til vurderinger af kongen. Ved vurderinger er der derfor
valgt et repræsentativt udsnit af de politiske standpunkter.
Aviserne er en værdifuld, men omfangsrig kilde til Christian X’s købstadsbesøg.
Pga. omfanget af aviserne har jeg fravalgt en anden, men sikkert også givtig kildetype:
billed- og familieblade. 357 Flere af nutidens kendte blade eksisterede under Christian X,
f.eks. Hjemmet, Familiejournalen, Billedbladet m.fl. 358 Denne kildetype er fravalgt, fordi
disse have en københavnsk placeret redaktion. Billedbladene er dermed ikke brugbare som
kilder til de lokales opfattelser af kongebesøgene.
Det righoldige fotomateriale fra Christian X’s rejser er hovedsagelig blevet fundet
i aviserne, da de viser samtidens forståelse af, hvad en ’rigtig’ kongemodtagelse er. Pga.
tidsmangel er fotografierne fra avisernes arkiver (og måske på lokalarkiverne?), ikke blevet
indhentet, så det anvendte udvalg kan langt fra siges at være udtømmende.
Endelig er Arveprins Knuds Erindringer udgivet. Disse idealiserer opvæksten og
familien 359 , men da disse indeholder mange andre praktiske informationer som f.eks. brug
af biler mv., er de alligevel anvendt, da svarene ikke har kunnet findes i hofmarskallatets
arkiver.
Kongens rejsemønstre
Bortset fra besættelsesårene tog Christian X hvert år på togt med kongeskibene
Dannebrog. 360 Med kongeskibene, suppleret med bilture, kunne Christian X ubesværet nå
alle egne af landet. 361 Kongeskibene betød også, at rejserne blev langt mindre logiske i
357
Dog nævner Klitgaard Poulsen 2001 kun eksplicit kongehuset som stof for de nye billedblade fra
slutningen af 1930’erne, s.281f
358
Ibid. s.67-87 og 266-83
359
Forkortet AKE, se omtalen af Påskekrisen s.70-78 og forældrenes ægteskab s.123-30
360
Dog var rejseaktiviteten under 1. verdenskrig begrænset til Marselisborg og enkelte andre jyske byer, samt
private besøg i Skagen. Den offentlige Århusdamper blev anvendt, idet der var for lidt brændsel og mandskab
til Dannebrog. AKE s.51-54. Bloch Skipper 2004 s.29-33
361
Ifølge AKE s.29 fik hoffet bil omkring 1913. Prinsen bemærker også, at hestevognene stadig (i 1954)
spiller en væsentlig rolle ”… og vil vel aldrig gå helt af brug ved det danske hof”. Der er dog ingen
yderligere refleksion over anvendelsen.
70