Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

strømninger var begyndt at slå igennem hos især borgerskabet. Christian VIII stod ligesom
Frederik V i et spændingsfelt 15 – her i overgangen mellem kongens gamle funktion som
mild landsfader og kongemagten som nationalt symbol. Ydermere stod Christian VIII i et
spændingsfelt mellem enevælde og folkestyre. Ligeledes er kongemagten interessant, idet
der i disse år var muligt at forene landet igennem kongetroskaben på trods af spændingerne
mellem dansk og tysk. 16 Derfor bliver Christian VIII’s håndtering af købstadsbesøgene
spændende; f.eks. i et geografisk perspektiv – hvordan fordelte Christian VIII sine
købstadsbesøg, og kan der her anes de stigende spændinger mellem hertugdømmer og
Danmark? Spørgsmålet er også, om befolkningens troskab mod monarkiet forblev intakt,
eller om der fandtes mislyde, idet Christian VIII ikke gav den frie forfatning som ventet.
Dette vil sandsynligvis afspejles i købstadsbesøgene, da andre mærkedage var blevet
arenaer for politiske krav. 17
Der er kun valgt ét nedslag under det konstitutionelle monarki. Både Frederik VII
og Christian IX blev fravalgt, da deres regeringstid lå for tæt på Christian VIII’s. Frederik
VIII blev fravalgt pga. lav rejseaktivitet. 18 Christian X (1912-1947) er blevet valgt, da
mange af elementerne i det moderne monarkis kan spores tilbage til ham. Endvidere var
Christian X’s regeringstid præget af spændinger mellem gamle ideer om kongemagten og
nye forventninger til denne. Under Påskekrisen i 1920 forsøgte Christian X som den sidste
konge at få reel indflydelse på dansk politik. Konsekvensen blev, at kongemagten
endegyldigt blev frataget det sidste reelle politiske indhold. Dermed stod monarkiet under
Christian X overfor store udfordringer, idet der måtte findes andre argumenter end blot
traditionen for at beholde berettigelsen. Dette blev på mange måder begyndelsen til det
moderne monarki. Også befolkningens forhold til kongemagten er interessant under
Christian X. På trods af sin bryske fremtoning 19 formåede han i løbet af sin regeringstid at
videreudvikle kongemagtens moderne funktion som nationalt samlingspunkt - først ved
Genforeningen og ikke mindst under besættelsen.
Området
Undersøgelsen fokuserer på kongernes rejser til de jyske og slesvig-holstenske købstæder.
Det sker ud fra betragtningen, at majestætens tilstedeværelse ikke måtte være for
15
Langslet 2000 s.388f angiver flere spændingsfelter.
16
Frandsen 2004 s.43
17
Warring 2004 s.23
18
Bloch Skipper 2004 s.25, Steensen 1972 s.67f
19
Bramsen 2002 2 s.380
5