Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

var ukritiske overfor styret, og da kritik sandsynligvis ville blive standset af byen. En stor
del af inskriptioner lagde også vægten på samspillet mellem konge og befolkning:
”Her pleies daglig i Dit Navn Retfærdighed til Stadens Gavn. Her holder Borgerskabet Raad; O
Christian! det er din Daad, At, fri for Tvang og Ledebaand, Det nu kan skee med Kraft og
Aand” 326
Det er interessant at iagttage, at kongen i disse inskriptioner ikke længere er en implicit
nødvendighed. Tværtimod sker byens styrelse uden ’tvang og ledebånd’ fra kongemagtens
side, og kongen er kun til stede igennem ’i dit navn’. Det er selve friheden, der giver
borgerskabet mulighed for at styre retfærdigt og ’med kraft og ånd’. Kongen indtager i
denne opfattelse en ideel symbolsk og repræsentationsrolle end en egentlig funktion. Altså
synes dette at lægge mere fokus på kongens Herrschaft end Macht, hvilket må siges at
være et markant nybrud i forhold til Frederik V. Befolkningens politiserede kommentarer
kan ses som et udtryk for, at den kontraktretlige tænkning nu var slået igennem i den brede
befolkning. Kongen fik sin legitimering gennem den førte politik, og ikke blot igennem
Gud.
Langt de fleste af transparenterne var dog mindre engagerede i politik og udtrykte
’blot’ gode ønsker for Majestæten
”Es folge Euch auf allen Wegen des Volkes Lieb, des Himmels Segen.” 327
Disse faldt i tråd med 1700-tallets inskriptioner på æresporte og lignende. Fokus lå på
Guds velsignelse af kongemagten 328 , men som noget nyt blev folkets kærlighed
inddraget. 329 Kærlighedsanalogien er især interessant, da den antyder en følelsesmæssig
forbindelse mellem konge og folk – vægtningen af følelser betyder, at forholdet mellem
konge og befolkning kunne skades og brydes, såfremt kongen svigtede, og dette peger
frem mod et mere kontraktretligt syn på kongemagten. Transparenterne kan dermed siges
både at videreføre elementer fra 1700-tallets kongesyn, men samtidig også pege frem mod
en mere kontraktretlig forståelse af kongemagten. En hegemonikamp mellem gammelt og
nyt, som også sås ved æresportene.
Endelig var fakkeltog også meget populære i købstæderne. Denne hyldestform var
langt mere aktiverende for den brede befolkning end både æresporte og illuminationer, og
326 RAT 26/7 1842 s. 3,2, TAA 20/7 1842
327 FZ 17/8 1840 s.2,2. ÅSA 11/7 1842, RSA 17/9 1847 s.2,2
328 Dette kan også ses i lejlighedssangene, som blev skrevet til kongens besøg: Tillægsblad til VST 28/7 1840
sang 3: 7,1f og 5f. RA 25/7 1840 sang 1: 1,3 og sang 2: 4,5, VST 25/7 1840: 4,1-8, Se også Ny kgl. Saml.
2447 4 o nr. 5 str. 4, nr. 19, nr. 34 str. 1, nr. 12: 3,5, nr. 30: 3,1, nr. 50: 1,2f, ÅST 22/7 1840 sang 2 str. 5, ÅSA
11/7 1842, Tillægsblad til VST 28/7 1840 sang 4: 8,1f, VST 27/7 1840 v.38, RAT 7/8 1845: 3,5, FZ 17/8
1840 s. 262: 5,8, Ny kgl. Saml. 3519 4 to nr. 16: 4,7f, Kinze 1955 s.33
329 Dette kan også ses i lejlighedssangene, VAPA 14/9 1844: 6,1ff, TI 28/7 1842: 2,5, FZ 17/8 1840 s. 262:
3,8, VST 23/7 1840 3,2-4, 27/7 1840, Ny kgl. Saml. 2447 4 o nr. 2: 2,6, nr. 12: 1,5.
61