Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Dette viser, at kongen ikke forbandt den slesvig-holstenske fane med en banal regional
tilknytning. Derimod blev den slesvig-holstenske fane opfattet som et symbol på de anti-
danske følelser med et stærkt anstrøg af løsrivelsestrang. 317 Kongens reskript vakte da også
støtte i kongeriget, således i Ribe hvor både inskriptioner og ”… jublende Hurra ”for
Kongen og Fane-Reskriptet”” udtrykte glæde for kongens beslutning. 318 Heraf ses at både
Dannebrog og den slesvig-holstenske fane var politiserede objekter, hvis symbolværdi
rørte stærke følelser.
Kort sagt var brugen af flag i 1840’erne en betændt sag i hertugdømmerne.
Derimod var brugen af Dannebrog i kongeriget uden problemer. Dannebrogs symbolværdi
havde fra gammel tid ligget tæt op ad kongemagten, men nu ændredes symbolværdien
langsomt til også at indbefatte det danske folk og nationen. Herigennem blev konge og folk
knyttet sammen i de rød-hvide farver. Christian VIII var med sit helstatslige fokus ikke
velegnet til at blive gjort til et nationalt symbol for den danske del af Helstatens
befolkning, selvom der var en spæd tendens i brugen af Dannebrog. Dette skete først for
alvor med Frederik VII og krigsudbruddet i 1848. Denne nationalisering skete bl.a.
gennem populære sange som ”Den gang jeg drog af sted…” 319 . Dermed blev
nationaliseringen af det danske kongehus, og dettes sammensmeltning med det danske folk
til et bottom-up fænomen. Dette går dermed imod Löfgren, Anderson og Adriansen 320 ,
hvor nationaliseringen af monarkiet henlægges til kongehusene. Der er dog ingen tvivl om,
at kongehusene senere deltog aktivt i denne nationaliseringsprocess, som Adriansen også
påviser med den ’tyske’ glücksborger Christian IX, men initieringen kom tilsyneladende
fra befolkningen.
Hyldning gennem blomster og ild
Brugen af Dannebrog var ikke den eneste form for visuel fejring af kongens komme. Som
under Frederik V var langt de fleste købstæder illuminerede og havde opstillet en eller flere
æresporte. Dog efterlader kilderne kun et svagt indtryk af æresportenes udseende 321 , så en
dybdegående analyse er ikke mulig. Dog synes der at være en brydning mellem de faste
317 Dette fremgår også af omtalte reskript, RSA 6/8 1845 s.2,1 ”… Idet saadanne Faner og Emblemer ere at
ansee som Kjendetegn for et politisk Parti og kunne give Anledning til Uroligheder, forbyde Vi [kongen]
Brugen af deslige Faner.” Adriansen 2003 1 s.312f
318 RSA 6/8 1845 s.2,1
319 Bjørn 2001 s.109ff, især s.112f. Se også Adriansen 2003 1 s.87
320 Adriansen 1990 s.161, Anderson 1996 s.85f og Löfgren 1985 s.82
321 VAA 21/7 1840, RW 22/8 1840, kun et billede er fundet: "Erindringer fra Kong Christian VIII’s
Regeringstid. Tegninger af P. C. Klæstrup". Dronningens Håndbibliotek. Efter fotografisk kopi i Det Kgl.
Bibliotek, Kort- og Billedafdelingen. Pga. af KB’s og hoffotografens priser er disse desværre ikke
reproduceret i bilagene. Det kan dog bemærkes, at den fundne æresport hører til den ’naturlige’ stil.
59