Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Christian VIII’s interesse i kirkerne havde dog ikke udelukkende en landsfaderlig
dimension. Flere kirker af historisk betydning havde kongens interesse. F.eks. Ribe
Domkirke, som i 1842 blev beset af majestæten:
Jeg besaae Kirken i dens detaljer og fandt riig Anledning til at sørge for dette skiønne
Mindesmærkes Vedligeholdelse. (…) Enkelte levninger af Fresco Malerier paa Steene bevidner,
hvad der er tabt. 279
Hermed kan Christian VIII siges at have taget en aktiv del i opbygningen af det nationale,
idet konstruktionen af den danske nation lagde stærk vægt på det historiske element.
Christian VIII var altså ikke upåvirket af disse tendenser i samtiden, om end hans hensigt
ikke var at øge modsætningen mellem den danske og tyske del af riget.
”… at jeg glædede mig ved personligen at giensee Tropperne…” 280
Sammenlignes den procent tid Christian VIII brugte på militæret med den procent tid, som
Frederik V brugte, så imponerer Christian VIII’s indsats ikke. Kun i militært definerede
købstæder, såsom Rendsburg, brugte Christian VIII en stor del af sin tid på at inspicere
forholdene. 281 Forklaringen skal sandsynligvis findes i samfundsforholdene men også i
Christian VIII’s personlighed. For det første havde statsbankerotten i 1813 og
Kielerfreden, som medførte tabet af Norge i 1814, medført svære tider for den danske stat.
Tabet af Norge betød, at der blev indført en kraftig reduktion af antallet af soldater i både
flåde og hær. Hærreformen i 1842 sænkede yderligere styrkernes antal. 282 Med andre ord
var der ikke så meget militær at bese som under Frederik V. For det andet var Christian
VIII ikke synderligt interesseret i militæret. 283 Dette betød, at kongen kun udfyldte de
absolut nødvendige forpligtelser forbundet med inspektion af militæret. Dermed brugte
Christian VIII ikke embedets tydeligste Macht-form overfor den brede befolkning.
Der er dog ikke tvivl om, at Christian VIII alligevel var klar over vigtigheden af
militæret. Således brugte han aktivt troppemønstringerne til at fastholde soldaternes
loyalitet igennem taler. Især i de senere år gengives disse i dagbogen, hvilket vidner om,
hvilken vægt kongen selv tillagde disse:
Es freut mig der schöner und braver Truppen des General Comd. der Herzogthümer meine
Zufriedenheit zu erkennen zu geben für die gute Haltung und musterhafte Ordnung die Ihr gezeigt
279
Ibid. s.235
280
D&O 2 s.691
281
Se f.eks. D&O 1 s.101, 366f og D&O 2 s.692, for Fredericia se bd. 1 s.94, bd. 2 s.767
282
Bjerg 2000 s.432f, 435 og 438
283
Ibid. s.437, Langslet 2000 s.360
53