Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

dronning Caroline Amalie om at nedtone hendes valg af tøj i provinsen, og selv foretrak
han den borgerlige påklædning. 251 Et stort følge kunne altså have givet bagslag, idet det
ville blive anset som en unødvendig ødselhed fra en konge, som havde arvet en titel og
ikke opnået den ved egen fortjeneste. 252
”H.M. (…)foretrækker at aftræde paa Gjestgivergaarden” 253
Der var ikke den store forskel på indkvarteringen under købstadsrejserne under Frederik V
og Christian VIII - begge blev i langt de fleste købstæder indkvarteret privat eller evt. på
det kongelige slot. Der er dog en væsentlig forskel, når det kom til længerevarende ophold.
Her foretrak Christian VIII ofte de lokale godser. Således foretrak han i 1844 at bo på
Boller Gods frem for Horsens by under troppesamlingen. 254 Det samme gjorde sig
gældende i Holsten i 1846, hvor kongen boede på Louisenberg frem for Itzehoe. 255
Ligeledes blev slottet i Pløn et fast tilholdssted under kongens besøg i det østlige Holsten. I
det hele taget blev godser ofte prioriteret under rejserne - til tider på bekostning af
købstæderne. Dette skete f.eks. i Tønder i 1842, hvor besøget på Schackenborg og et besøg
hos kammerherre von Tillisch blev prioriteret frem for diner med Tønders borgerskab. 256
Det anes også, at Christian VIII skulle have visse standarder opfyldt, før han accepterede
lokal indkvartering. Således blev der takket nej til indkvartering i Hjerting ved to
kaptajner, idet kongen foretrak gæstgivergården. 257 Hofdamen Dorothea von Rosen
beretter da også fra hendes barndomshjem, at
Eet saadant højt Besøg fremkaldte naturligvis en stor Uro i Huset. Dagen i Forvejen indfandt sig
en Hoffurer for at efterse de trufne Arrangementer, og ikke sjeldent maatte meget gøres om og
indrettes helt anderledes, end man havde tænkt sig. 258
Selv ved indkvarteringerne hos amtmændene, som kan opfattes som bedrestillede borgere,
må det konstateres, at ca. 70 % af disse havde en adelig baggrund. 259 Med andre ord
251
von Rosen 1999 s.46. Dronningen foretrak en gammeldags form for Herrschaft, idet ”Dronningen syntes,
at den smukke Dragt klædte hende godt, og mente, at det maatte glæde og smigre Selskabet at se hende saa
festligt klædt, og ikke uden Modstand fra Kongens Side satte hun sin Villie igennem.” Ibid. Kongens
påklædning se Bjørn 2003 s.237, Rerup 1982 s.72. Kritikken efter den ekstravagante salvingsceremoni
(Adriansen 2003 1 s.84) kan muligvis have spillet en rolle i kongens forsigtige omgang med klædedragtens
magtsymboler.
252
Borgerskabet var opmærksomme på balancen mellem adelige og borgerlige i udnævnelsespolitikken.
Bjørn 2003 s.240
253
212 OHM 13 – II.K.3 – II.K.6 1842 s.22
254
Ibid. 1844 s.1
255
D&O 2 s.696
256
212 OHM 13 – II.K.3 – II.K.6 1842 s.12n
257
Ibid. 1842 s. 22ø, også s.19
258
von Rosen s.18. Min udhævning.
259
Pedersen 1998 s.355
49