Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

kongetroskaben og muligvis ad den vej forsøge at skabe mere ro i området. Denne strategi
lykkedes dog ikke. Sandsynligvis fordi graden af utilfredshed i både hertugdømmerne og
Danmark blev undervurderet. Kravet om fri forfatning kunne Christian VIII ikke indfri, da
han var overbevist om, at dette ville sprænge Helstaten. Og Helstatens bevaring var hans
mål. 244 Hans taktik med at forblive upartisk førte i sidste ende til en opblusning af
konflikten, så han til sidst stod i den situation, hvor ingen af parterne var tilfredse.
Kongens suite
Det første, der fremgår af oversigten over kongens medfølgende suite, er dens
formindskelse. Hvor Frederik V havde et følge på op til 250 personer, nøjedes Christian
VIII de fleste år med ca. 60 personer. 245 Samfundsudviklingen havde også konsekvenser
for kongens følge. Sammenlignes der med Frederik V, fremgår det, at ministrene stort set
er fraværende på Christian VIII’s rejser. Dette kan skyldes to årsager, som dog ikke
udelukker hinanden. For det første var administrationen nu så uoverskuelig, at den
enevældige konges personlige engagement i alle sager ikke længere var muligt.
Uddannelsesniveauet i kancellierne var også betydeligt hævet, og forretningsgange var
faldet på plads. 246 For det andet havde førnævnte transportrevolution medført, at
korrespondance mellem landsdelene nu var hurtig og rimelig pålidelig. Samtidig
muliggjorde den optiske telegraf fra 1802 at få informationer hurtigt frem. 247 Derfor
behøvede ministrene ikke at følge med kongen, men kunne derimod varetage deres
funktioner i København, og rådføre sig med kongen via korrespondance.
Den mindre suite formidlede ikke Herrschaft med samme imponerende kraft som
under Frederik V. Spørgsmålet er dog, om dette havde været nødvendigt og klogt. For det
første var Christian VIII’s regeringsår præget af et opsving i provinsens presse. Atten
aviser blev oprettet ml. 1839 og 1848 i Jylland og hertugdømmerne, og dermed advokerede
pressen frem for følget kongens ankomst. 248 For det andet havde et stort følge ikke
nødvendigvis været klogt. Christian VIII havde en vis forkærlighed for aristokratiet 249 ,
men var samtidig klar over, at fremstillingen af sig selv som overlegen pga. arvelig titel
ikke ville falde i god jord blandt det liberale borgerskab. 250 Bl.a. bad Christian VIII sin
244
Langslet 2000 s.306 og 391, Rerup 1982 s.99 og Adriansen 2003 1 s.82
245
Bilag 24-26
246
Jørgensen 2000 s.388 og 374ff
247
Bjørn 2003 s.20.
248
Ud af 61 aviser i Jylland og Hertugdømmerne. Sammentælling i Søllinge 1989 s.222-332, HW 21/8 1842
249
jf. H.C. Ørsteds mindetale s.193 var det almindelig kendt.
250
Langslet 2000 s.283
48