Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

farvande. 236 Fra deres indførelse på strækningen København-Kiel i 1819 var nye tider
indvarslet. Både rejsehastighed, pålidelighed og bekvemmelighed blev øget. Christian VIII
brugte også ofte dampskibene, især kongeskibet Ægir, til at komme til rejsens startsted. 237
Derimod var vejnettet i Jylland langt fra optimalt, idet der i 1846 endnu manglede 75 % af
de planlagte hovedveje. 238
Rejsernes større geografiske udbredelse skal også ses i lyset af det nye ideal om
folket. I de første årtier af 1800-tallet satte den litterære nationalisme folket i centrum.
Dermed adskilte den sig fra patriotismen, som havde kongen og fædrelandet som centrale
elementer. 239 Det nye fokus på folket betød, at kongemagten skulle tjene indbyggerne for at
fastholde sin legitimitet. 240 Selv de mest øde egne af landet havde ret til at se deres konge.
Dette kunne ses under Frederik VI, som rejste mere end nogen tidligere konge. 241 Christian
VIII videreførte dette, og var bevidst om rejsernes betydning:
[Statholderen i Slesvig-Holsten] … tilraader mig at rejse til Vands til Glückstadt, da Stemningen i
Marscherne ei er saa god som ifior, (en Aarsag mere for mig at rejse til Lands, idet Kongen altid
vinder Folkets Tillid ved at vise sig). 242
Christian VIII havde en vis forkærlighed for hertugdømmerne – bl.a. holdt han
ferie på Føhr hvert eneste år fra 1842. Alene af den grund fik hertugdømmerne en
fremtrædende plads på kongens rejser. Især Holsten blev gennemrejst på kryds og tværs,
ofte med længerevarende ophold på slottet i Pløn, som fik karakter af en reserveresidens i
hertugdømmerne. Vægtningen af hertugdømmerne blev dog forsøgt udjævnet igennem
forskellige startsteder i kongeriget. I 1842 var vægten på Nordjylland og Vestkysten, i
1841 og 1843 gik turen til henholdsvis til Fyn og Lolland-Falster og endelig i 1845 gik
turen over Midtjylland. Selvom rejserne derved fordeler sig pænt over Danmarkskortet, var
kongens tilstedeværelse dog markant højere i hertugdømmerne end resten af landet.
Årsagen til Christian VIII’s fokus på netop hertugdømmerne har formentlig været
tæt forbundet med disses løsrivelsestendenser, og en måde at opfylde regionens krav om at
se mere til kongen. 243 Som vist havde de mange rundrejser den hensigt at styrke
236
Fra 1819, København-Kiel, fra 1828 var der dampskibsforbindelse over Storebælt, fra 1834 kom Århus-
Kalundborg-ruten. Se Scocozza og Jensen 1994 s.269
237
For Ægirs historie, se Steensen 1972 s.45ff
238
Bjørn 2003 s.20. Trap 1966 s.103, D&O 2 s.767. Jørgensen 2005 s. 182fSe rejseruterne på bilag 16-23
239
Rerup 1991 s.344
240
Dette er kendt som kontraktteorien (eller naturretten). Denne tankegang går tilbage til middelalderen
(Jespersen 1994 s. 177), men slår igennem i sin rene form i slutningen af 1700-tallet blandt den uddannede
elite. Seip 1958 s. 407 og Bregnsbo 1997 s. 257ff. Desværre medfører specialets nedslagsform, at det ikke
kan afgøres, hvornår dette slår igennem i den brede befolkning.
241
Henningsen 2000b s.33
242
D&O 1 s.357. Min udhævning.
243
Frandsen 2004 s.39 og 43
47