Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Mellem Gud og folk – en opsummering
Købstædernes befolkning bør ikke anses for at være umælende tilskuere til kongens
magtiscenesættelse. Både teori og empiri viser, at det derimod var købstadens indbyggere,
der i høj grad var med til at ritualisere kongemagten igennem digte, æresporte og
illuminationer. Altså må købstæderne ses som aktører i konsolideringen af kongens
Herrschaft. Dermed må Langens vurdering udbygges, idet ritualernes deltagere ikke alene
har magt til at afvise ritualiseringen, men også har magt til at skabe deres eget billede af
kongemagten.
Kongen stod derimod hovedsagelig for den konkrete brug af Macht. Han
inspicerede sine tropper og brugte sin udnævnelsesret. Inspektionerne var åbenlysne for
den brede befolkning, mens udnævnelsesretten blev ekserceret under mere private former
og dermed ikke var henvendt til den brede befolkning. Kongemagtens brug af Herrschaft
foregik hovedsagelig, når kongen indtrådte i rollen som den kærlige landsfader, men også
igennem ’udstyret’, herunder især kongens store følge og de smukke klæder. Gennem
kongens ankomst og igennem indkvarteringen lokalt i købstaden opnåede byens
indbyggere at få del i kongens symbolske værdi, ligesom hoffet som socialiserende instans
i Elias’s betydning også påvirkede købstadens indbyggere.
Befolkningens forventninger til kongemagten lå tæt op af kongemagtens ideal om
sig selv. Begge parter fremhævede det militære ved modtagelserne gennem
borgervæbninger og tropperevyer. Når befolkningen forbandt kongemagten med staten,
forbandt de ham også indirekte med hans funktioner. Frederik V udfyldte disse funktioner
under sine købstadsbesøg ved at fokusere på sine kirkelige, administrative og militære
forpligtelser i købstaden. Ligeledes ønskede både regenten og befolkningen, at kongen
påtog sig sine landsfaderlige funktioner. Dette blev gjort ved at byen fremviste deres
seværdigheder såsom hospitalet og skolen, og kongen kunne vise sin interesse for
undersåtternes daglige liv. Hermed forsøgte Frederik V at leve op til idealet ude i
købstæderne, selvom virkeligheden i København nærmest modsagde det billede, som
Frederik V prøvede at fremtrylle af sig selv.
Befolkningen og kongemagten hjalp hinanden med at konsolidere kongehuset
gennem Herrschaft. Kongen havde fuld legitimitet gennem traditionen, hans identifikation
med staten og forbindelsen til Gud. Det lykkedes således 1700-tallets enevælde at opfylde
befolkningens forventninger.
44