Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Bredefeldt var byfoged i Slesvig imellem 1750 og 1770’erne 221 , taler sandsynligheden for,
at det er blevet præsenteret for kongen mellem 1754 og 1762. Dette digt knytter an til de
førnævnte opfattelser af kongen, og dermed sandsynliggøres det, at disse opfattelser var
udtryk for en bredere opfattelse af kongemagten i befolkningen. Dette bestyrkes af Olden-
Jørgensen, som har argumenteret, at lejlighedsdigtningen bør anses som en social og
kulturel kommunikation. 222 Denne kommunikation kunne være vertikal dvs. mellem konge
og undersåt, men denne kunne også være horisontal dvs. vise et gruppetilhørsforhold. 223
Bredefeldts digt indskriver sig i den vertikale tradition.
Bredefeldts Lob-gedicht består af 12 strofer med hver 6 vers. Allerede på forsiden
optræder Frederik V i to familiære opfattelser. For det første sættes han i forbindelse med
staten, oven i købet med en hentydning til hans landsfaderlige rolle nemlig: ”Dem besten
Friederich, Den Vater seiner Staaten…” og fortsætter med at sætte ham i forbindelse med
Guds yndest ”… als des Himmels Huld Ihm weider günstig war…” 224 Hermed er stilen
fastlagt, og det følgende digt følger dette spor. Digtet knytter an til kongens Herrschaft,
idet Bredefeld stadfæster kongens autoritet og ret til at herske.
Den kongeopfattelse, som blev præsenteret i både digtet, på æresporte og
illuminationer, stemmer som nævnt ikke overens med Frederik V’s fordrukne virkelighed.
Spørgsmålet bliver, om befolkningen var klar over denne diskrepans. Svaret må gradueres;
de højere personer i byens styre har muligvis været klar over denne uoverensstemmelse,
mens den bredere befolkning sandsynligvis har været indoktrineret af det billede, som
prædikestolen fremstillede af kongen, og da de ikke kom tæt på kongen, blev dette billede
nødvendigvis ikke udfordret. Ligeledes kan de sjældne kongebesøg måske have grebet
befolkningen med højtidelighed eller glæde, 225 og således gjort dem mere villige til at
acceptere den ideelle skildring, som kongen fremviste af sig selv, og som deres egen
modtagelse understøttede. Men ligegyldigt hvad, så forbliver disse fremstillinger en
normativ virkelighed (og dermed var det ikke en kritik af Frederik V’s personlighed), som
nærmere skal betragtes som et ideal, som både befolkning og konge skulle leve op til. 226
Billedet af kongen gik dermed heller ikke på kongens personlighed, men dermed nærmere
på hans funktioner og symbolske betydning. Kongen hyldedes mere som begreb end som
individ.
221 Skierka 1991 s.141
222 Olden-Jørgensen 1996 s.65
223 Zeeberg 1993 s.7-10
224 LASH abt. 10 nr. 213, forsiden
225 Bregnsbo 1997b s.208
226 Olden-Jørgensen 1996 s.18
43