Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

disse to opfattelser, 211 og heraf må det udledes, at under Frederik V var den naturretlige
tankegang endnu ikke slået igennem i den brede befolkning.
”… hvorved Borgerskabet paraderede…” 212
Ved indtogene i både jyske og slesvig-holstenske købstæder blev Frederik V ofte mødt af
byens borgervæbning eller af ’unge karle’, som paraderede. 213 I Hobro i 1749 gik bystyret
langt for at kunne stille med en borgervæbning. På trods af, at borgerne ikke havde gjort
eksercits i mange år, blev fordeling af rang straks foretaget, og en eksercermester skulle
snarest antages. Da byen var fattig, kunne der ikke blive råd til uniformer, så alle skulle
møde i sorte strømper og bukser samt en rød-hvid kokarde, hat og over- og undergevær. 214
Borgervæbningens oprindelige formål var at forsvare byen i tilfælde af krig og i
mere fredelige tider udgøre politi- og brandværn. 215 Vigtigheden af at paradere for kongen
kan forklares på to forskellige planer. For det første viste man sig som gode
samfundsborgere, som var villige til at gøre deres pligt overfor konge og fædrelandet, om
nødvendigt med døden til følge 216 , selvom dette element sandsynligvis ikke blev skænket
mange tanker under den festlige modtagelse med flotte uniformer, pauker, trommer og
kanonsalutter. 217 For det andet viser paraderingerne hen til det kraftigt militariserede
samfund, som kendetegnede Danmark og hertugdømmerne i midten af 1700-tallet. 218
Endelig skal det også påpeges, at borgervæbningerne var en ”seværdighed” på linie med
kirken, skolen og hospitalet. Det var derfor en af byens bedste muligheder for at festliggøre
kongens besøg og formidle billedet af de gode samfundsborgere i landet.
”Monarch, Dirs freudig zubesingen…” 219
Befolkningens modtagelse af kongen benyttede sig ikke udelukkende af non-verbale
hyldningsformer. Således er et hyldestdigt fra byfoged Johannes Bendix Bredefeld i
Slesvig blevet bevaret. 220 Affatningssituationen og tidspunktet er ukendt, men da
211 Ibid. s.204, Seip 1958 s.425f
212 Kallske s.6b
213 Ibid. s.4a, 6b, 8b, 9a+b, Grønvold nr. 4, 7, 10, 13, 18, 19, 22, 29, 30 og 35. KDP 11/6 1759, 20/6 1760 &
14/6 1762
214 Schmidt 1928 s.38f og VLA D.11 nr. 69 (9/4 1749). Kallske s.9a omtaler ikke eksercitsen
215 Raunkjærs Konversations Leksikon bd. 2 s.319
216 Damsholt 2000 s.107 Denne strømning kaldes gerne patriotismen. Idealerne for den gode borger blev ofte
hentet fra antikken, og hermed har patriotismen samme referencepunkter som illuminationerne og
æresportene. Damsholt 2003 s.193
217 KDP 11/6 1759, 14/6 1762, Laß 1981 s.213 (1748), s. 262f (1754) & Kallske s. 9a+b
218 Damsholt 2000 s.194ff
219 LASH abt. 10 nr. 213 str. 1, v. 1
220 Ibid. Ifølge Henningsen 2000b s. 23 var hyldestdigte almindelige under Christian VI og Frederik V. Da
Henningsen ikke giver en præcis henvisning, er disse desværre ikke blevet fundet.
42