Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Byens forberedelser indebar også udsmykning, ofte i form af illuminationer og æresporte,
om end det står hen i det uvisse, hvor mange af forberedelserne der skete på befolkningens
eget initiativ, og hvor meget der var dikteret af bystyret.
For det tredje måtte der sørges for ro og orden, når kongen kom. Dette viser en
hændelse fra Kolding før kongens besøg i 1749. Tilsyneladende havde Frederik V på sin
gennemrejse året før givet nogle af byens drenge”… allernaadigst Tilladelse i Gevæhr at
presentere sig”. 183 Dette var åbenbart steget de unge mænd til hovedet, således at bystyret
henvendte sig til stiftamtmanden i Ribe for at få fjernet disse rettigheder fra brushovederne.
Den 29. april svarede stiftamtmanden, at de formastelige
… ingen Tiid herefter enten med Gevær eller i samlet Selskab maae præsentere sig, endten for
Deris Kongl: Mait, ved Byen eller uden for, Og det under haard og exemplarisch Straf… 184
Der var også udgifter forbundet med et kongebesøg. F.eks. lys til slottene og transporten af
bagagen. 185 I Slesvig by betalte bystyret i 1748 for ekstra logi til de mange folk, og ikke
mindst ”Leistung der Betten und Betten Gewandt”. 186 Der skulle også trommes for kongen.
I Slesvig by blev 3 mænd hyrede som trommeslagere i 1762 187 , mens Hobro blev nødt til at
leje Viborg bys tromme, da deres egen var gået i stykker. 188 Kort sagt var der meget at
ordne, inden kongen kom. Alle disse forberedelse peger i én retning. Det var vigtigt at
fremstå fra sin bedste side. Dette kan ses som en iscenesættelse af købstaden for at skabe
stolthed blandt indbyggerne og vise byens formåen 189 , men samtidig understøttede dette
ønske den opfattelse, at kongen rent faktisk var en vigtig person. Hermed bidrog al
virakken til majestætens Herrschaft. Samtidig skal man ikke være blind for, at der også
kunne være særdeles håndfaste gevinster i en god modtagelse. F.eks. i Slesvig, hvor nogle
guldsmede fik nye rettigheder.
Den 19. junii Har Hans Majestæt paa Gottorp allernaadigst tilladt, at de paa Hr. Schoes Fabrique
i Schleswig bevislig forarbejdede Guld- og Sølv Baletter tilligemed de forhen allerede tilladte
massiv Sølv- og Guld-Knappe maae blive brugte af alle Kongelige Undersaatter. 190
Befolkningens modtagelse
Selvom kongens indtog i købstaden ikke er et ritual i ordets gængse betydning, havde
befolkningens velkomst fælles træk, som bedst kan beskrives som en ritualisering af
183
VLA D.14 nr. 166. VLA D.14 nr. 9 s. 320, indgang 8. maj 1749
184
Ibid.
185
VLA D.1 nr. 817 s.37-39
186
Stadtarchiv Schleswig: Kämmerei-rechnung 1748
187
Ibid. 1762
188
VLA D.11 nr. 69 s.10a. Schmidt 1928 s.39
189
Prochaska 1995 s.16
190
KDP 5/7 1762 s.3
38