Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Indledning
Sønderborg den 21. juli 2006. Der er noget på færde ved havnen. En større
menneskemængde har forsamlet sig med stiftamtmanden, biskoppen og borgmesteren
forrest. Et hvidt skib nærmer sig. Danmarks dronning, Margrethe II, kommer til byen.
… da dronning Margrethe og Prins Henrik præcis kl. 10.00 gik i land, var solen tilbage på sin
faste plads, og det blev en varm modtagelse af det royale par (…) Op mod 2000 stod på kajen, og
de både klappede og råbte hurra. 1
Dronning Margrethe er ikke den første danske monark, hvis popularitet får tusindvis af
mennesker ud af døren. Hvad er det, den danske kongemagt kan, som har fastholdt
befolkningens hyldest fra adelsvælde over enevælde og i det danske folkestyre? Hvorfor er
det særlig festlig, når regenten kommer til byen? Og hvad er det, der sker i mødet mellem
monark og befolkning? Monarkiet afføder mange spørgsmål, men afslører få svar i
forskningen.
Dette studie vil undersøge kongemagtens købstadsbesøg for derigennem at belyse
forholdet mellem befolkningen og kongemagten under enevælden og det konstitutionelle
monarki. Denne undersøgelse vil blive tosidig. For det første vil der blive set på, hvordan
kongemagten fremstiller sig selv og sine forpligtelser overfor befolkningen. For det andet
vil det blive undersøgt, hvordan rigets indbyggere opfatter kongemagten. Hvilke
forventninger har folket til monarken til forskellige tider, og ikke mindst hvordan giver
disse sig til udtryk? Dette er interessant, idet det kan være en delvis forklaring på, hvorfor
kongehuset står så stærkt i Danmark, når det 20. århundrede ellers har medført afskaffelsen
af 15 europæiske monarkier. 2
Forholdet mellem konge og befolkning kan belyses på mange måder. Senest har
der været en del opmærksomhed på supplikkerne, som blandt andet viser den
’omsorgsfulde’ enevælde, som var på bøndernes frem for godsejernes side. 3 Modsat
supplik-undersøgelsen vil dette speciale vægte det personlige møde med kongemagten.
Købstadsbesøgene er interessante, da der fremkommer et mere nuanceret billede af
kongemagten end igennem supplikkerne. For det første har kongemagten mulighed for at
fungere i alle facetter; under enevælden som leder af kirken, administrationen, militæret og
i hele perioden som den samlende personificering af staten. Dette er modsat supplikkerne,
hvor kongen udelukkende forholder sig til landsfaderlige og administrative funktioner og
1
Jyske Vestkysten 21/7 2006 netavis ”Varm velkomst til dronningen” kl. 14.32
2
Adriansen 2003 1 s.101f
3
Bregnsbo 1997a s.216f et passim. En supplik kunne både være et bønskrift, klage eller en ansøgning.
Igennem supplikkerne kunne undersåtterne henvende sig direkte til kongen og hovedadministrationen.
2