Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Derimod kan kongens ankomst og afrejse fra de forskellige byer anses som et
gennemgående typisk ritual. Spørgsmålet er, i hvor høj grad at indtogene var
magtiscenesættelse på kongens foranledning. Konklusionen må være, at det var de ikke!
Festlighederne skete på byens præmisser og initiativ 176 , og ritualiseringen må derfor
nærmere undersøges under konteksten for byens modtagelse. Men selvom kongen ikke var
den dominerende part i ritualiseringen af sin ankomst og afgang, betød det ikke, at han
ikke brugte Herrschaftens midler. Som nævnt kan suiten ses som Herrschaftsskabende,
men også påklædning kan formidle Herrschaft, idet tøj er betydningsbærende. 177 Tøjet
havde da også den vigtige funktion at gøre majestæten synlig på afstand. 178 Kongens
betydning aflæstes i tøjet; de fine materialer understregede regentens autoritet og
(symbolske) betydning, og dermed bliver klædedragten en del af magtiscenesættelsen.
Dette understøttes af hofmarskallatets lister, hvor alene kongens garderobe havde fire heste
og en vogn til rådighed med flere betjente til at se efter tøjet. 179 Netop kongens fine tøj,
hans landsfaderlige handlinger og ikke mindst hans store følge, gav kongen prestige og
konsoliderede dermed kongemagtens Herrschaft.
Befolkningens forberedelser
Den lokale befolkning og bystyret imødeså kongens komme med forventning. Der var
mange ting, der skulle være i orden. Dog afhang forberedelserne til en vis grad af, hvor
lang tid kongen skulle opholde sig i byen. Jo længere tid jo flere forberedelser. Der skulle
sørges for indkvartering, evt. på slottet, til de mange mennesker i kongens følge, og
selvfølgelig skaffes vogne og heste til kongens videre færden.
For det andet skulle byen fremstå fra sin bedste side. Først måtte der gøres noget
for at pynte på byen. I Aalborg havde bystyret op til kongens besøg i 1749: ”Med en Vogn
ladet føre bort af samme Torv [Nye Torv], Skarn og Gruus, 6 læs à 4 skilling…” 180 I
Hobro skulle huse og skorstene oppudses og kalkes, og møddingerne skulle være
fjernet. 181 I Husum blev der oven i købet sørget for, at gaderne duftede, når kongen red
igennem: ”… Die Gassen waren rein gemacht/ mit Graß und Blumen bestreuet…“ 182
176
Dette står i kontrast til kongemagtens typiske ritualer i form af kroninger og begravelser, hvor
kongemagten iscenesatte sig selv. Olden-Jørgensen 1997 s.249
177
Bolvig 2003 s.171
178
Johansen 2003 s.264f
179
Antallet af vogne og heste holdt sig konstant. 212 OHM 2-I.K. 1b: breve af datoer 18/5, 21/5 og 12/6
1759, 24/5 og 15/6 1760, 22/5, 21/6 og 10/7 1762. 212 OHM 1-I.K. 1a: brev fra 1/5 1749 og 212 OHM 4-
I.K.1d uden dato. Jf. bilag 9-13
180
VLA D.1 nr. 817 (s. 39)
181
Schmidt 1928 s.37f. VLA D.11 nr. 69 s.10a.
182
Laß 1981 s.213 (1748), samme procedure i 1754 s.262
37