Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Frederiksstad i København, hvor der kom til at ligge hele to hospitaler. Med andre ord var
det styrets intention at fremstå som omsorgsfuld overfor de svageste indbyggere. 168 At
ideen oprindelig lå Moltke meget på sinde, ændrer ikke ved det faktum, at det var kongen,
som blev tilskrevet æren og interessen.
Frederik V besøgte også skoler på sine købstadsbesøg - både eliteskolen Sorø
akademi og latinskolen i Horsens. 169 Denne elitære afgrænsning skyldes sandsynligvis, at
det var fra disse typer skoler, at kongen med tiden ville rekruttere embedsmænd til
statsapparatet. 170 Der var med andre ord en egeninteresse i at bese forholdene, så
embedsmændenes niveau kunne sikres allerede fra barnsben.
Generelt prøvede købstæderne at fremvise deres bedste for kongen; både i form af
udsmykning og seværdigheder. Disse seværdigheder var stærkt præget af, at museer,
monumenter og lignende stort set kun fandtes i København. 171 Ligeledes var
Romantikkens fokusering på naturen som seværdighed endnu ikke slået igennem. 172 Med
andre ord var byens seværdigheder ofte kirken, skolen og hospitalet, og når kongen beså
disse, udfyldte han indbyggernes forestilling om interesse for deres daglige liv. Med andre
ord udfyldte kongen især her sin landsfaderlige funktion og konsoliderede Herrschaften.
Som nævnt i teoriafsnittet kan Herrschaft også findes i ritualerne. Umiddelbart
kan det være svært at finde gentagne ritualer i den konventionelle forstand i
købstadsbesøgene. Åbent taffel kunne være set som sådan en ritualisering 173 , men disse var
sjældne. Der var et enkelt åbent taffel i både Husum og Horsens under 1748- og 1749rejsen
174 , og et i Slesvig by i 1759, to under 1760-rejsen i Rendsburg og Slesvig og endelig
hele tre dage i træk i Slesvig under 1762-rejsen 175 . Noget kunne altså tyde på, at de åbne
tafler fik stigende betydning under Frederik V’s regering. Dog er faktum, at de var for
sporadiske til at betegnes som et gennemgående ritual, som hovedparten af befolkningen
kunne opleve.
168
Kjær 1999 s.160ff
169
Kallske s.1b & 7a+b. Frederik V kunne også have valgt at besøge de såkaldte rytterskoler (på landet),
private skoler eller købstadsskoler. Se Larsen 1984 bd.1 s.324ff for yderligere om købstædernes
skoleforhold.
170
Knudsen 2001 s.36, Engberg 2005 1 s.167
171
Rasmussen 1979 s.79, Toftegaard Jensen 2006 s.8-11
172
Den romantiske engelske have slog igennem i Danmark omkring 1750. Naturen havde en begyndende
tiltrækning på eliten, men der var stadig tale om et idealiseret landskab, hvor spændingen lå mellem det
kultiverede og det vilde. Ture ud i ukultiveret natur havde ingen interesse som seværdighed. Fjord Jensen
2000 s.142-158
173
Burke 1992 s.87f
174
Laß 1981 s.213 (1748), Kallske s.7a
175
KDP 11/6 1759, 20/6 og 23/6 1760 og 2/7 1762
36