Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

jyske administratorer, der rejste langvejs for at præsentere sig for kongen, hvilket
sandsynligvis var typisk for kongens rejser. Bl.a. landsdommeren (fra Viborg?) 156 ,
forskellige proprietærer 157 og selvfølgelig amtmændene og stiftsamtmændene. 158 Muligvis
var det blot for at vise deres tilstedeværelse og dermed måske øge chancerne for en
udnævnelse; måske var det også for at diskutere lokale problemer og søge deres løsning.
Og kunne kongen ikke fås i tale, så kunne én af de ledende ministrer i de forskellige
kancellier nok. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvilken af de to muligheder de lokale
administratorer havde i tankerne, men sandsynligvis skal årsagen findes i begge lejre. Dog
har kongen sandsynligvis ikke været særlig aktiv, da han ikke gik op i sine forpligtelser
overfor administrationen. Der var en stiltiende aftale mellem Moltke og Frederik V, at
Moltke ikke ville kede kongen med administrative trivialiteter. 159
Selvom Frederik V ikke interesserede sig for administrationen, så blev
udnævnelsesretten brugt på rejserne.
… Hans Majestæt har allernaadigst udnævnt Borgermesteren og Advocaten Fifei & Cameræ i
Oldenbourg, Johann Gerhardt Arens til Cancellie-Raad og Borgmester Gerhardt von Hatten
sammesteds til Commerceraad. Da den hidtil værende Postmester i Flensborg, Hr. Johann
Christian Seiffart, efter allerunderdanigst Ansøgning har faaet sin Dimission i Naade, saa har
Hans Majestæt allernaadigst beskikket Jønke(?) Petersen sammesteds til Postmester… 160
Hermed brugte kongen sin Macht overfor sine jyske undersåtter, om end denne Macht nok
kun blev opdaget af den brede befolkning ved udnævnelsen af den nye postmester.
”… at besee Stadens store Kirke…” 161
Frederik V havde også forpligtelser overfor kirken som dets øverste leder. Dog må det
kirkelige element siges at være underspillet i både rejsedagbogen og i KDP, på trods af at
Frederik V besøgte 3 kirker i løbet af 4 dage i 1749. 162 Der er flere forklaringer på dette
manglende fokus i kilderne. For det første skete der måske ikke noget beretningsværdigt
under kongens inspektioner. For det andet var hverken rejsedagbogens forfatter eller den
brede befolkning sandsynligvis ikke synderligt interesseret i ”kirkekiggeri” i forhold til
mønstringer, og for det tredje var Frederik V ikke stærkt religiøs som sin fader, hvilket
156 Ibid. s.8b
157 Ibid. s.7a, se også 4b
158 Ibid. s.5b, 6bff. Desværre nævner KDP ikke i detaljer, hvem der modtog kongen.
159 Feldbæk 2000 s.247
160 KDP 5/7 1762 s.3. Kallske s. 1a, 3a og 7b
161 Kallske s.7a
162 I Kolding, Horsens og Randers, kun det private besøg på Friisenborg havde ikke indlagt kirkebesøg.
Kallske s.6a, 7a og 9a. I KDP nævnes to kirkebesøg i Garnisonskirken i Rendsborg. Disse kan også anses
som militære forpligtelser, da kirken kun var for garnisonen. KDP 18/6 1759 og 23/6 1760. Skjold Petersen
2005 s.366
34