Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

”Like many other social skills, timing has grown into its present condition slowly… in reciprocal
conjunction with the growth of specific social requirements. Foremost among them is the need for
people to coordinate…” 144
Med andre ord kan hoffets fokus på præcision tolkes ind i Norbert Elias’ teori og ses som
civilisering af de brede masser. Disse skulle lære vigtigheden af stabilitet, koordinering og
selvkontrol.
Kongens aktiviteter i købstaden
”… mynstrede hds. Mayt. (…) Regimenter…” 145
En af kongens faste aktiviteter under rejserne var mønstringerne af hæren. Der er ingen
tvivl om, at militæret havde en vigtig plads i 1700-tallets danske rige. I forhold til antallet
af soldater blev Danmark kun overgået af Preussen set i relation til folketallet. For flådens
vedkommende var kun Storbritannien stærkere til søs end Danmark. 146 Dette afspejlede sig
også i kongens rolle som øverstbefalende over hæren og flåden. Alene på rejsen rundt i
Holsten i 1760 angiver KDP, at majestæten 8 hele dage og 4 eftermiddage ud af i alt 20
dage skulle holde manøvrer 147 - dvs. præcis halvdelen af tiden før tilbagerejsen. Også målt
i antal timer på en dag tog troppemønstringerne længst tid af alle kongens offentlige
aktiviteter i købstæderne. På 1749-rejsen tog mønstringen i Odense f.eks. 7 timer, dog
afbrudt af taffel. Desværre angives varigheden af de jyske mønstringer ikke i
rejsedagbogen. 148 Mønstringens natur var i sig selv tidskrævende, men det spillede også
ind, at Frederik V var interesseret i militæret. 149
Det er nærliggende at pege på udenrigspolitiske spændinger som baggrund for de
mange mønstringer. F.eks. var Norgesrejsen i 1749 præget af diplomatisk usikkerhed, idet
Danmarks foregående traktat med Frankrig var udløbet. 150 Både England og Frankrig var
derfor interesserede i at få Danmark på deres side ved en ny traktats indgåelse. Denne
udenrigspolitiske spænding kunne have udmøntet sig i en øget interesse fra Frederik V’s
side i militæret, men der var kun fire mønstringer i hele kongeriget på turen – som nævnt
langt mindre end f.eks. rejserne til hertugdømmerne. Hvad kan så forklare det mildest talt
144
Barnes 2004 s.63f
145
Kallske Samling No. 226 (Fol): Materialer til en Beskrivelse over Frederik V’s Reise til Norge 1749 s. 6
a+b. Da der kun er fortløbende numre på hver anden side, betegnes venstre side som xa, og den højre side
som xb. Følgende forkortet ”Kallske”.
146
Knudsen 2001 s.45
147
Kjøbenhavnske Danske Posttidender/ Berlingske Tidende, efterfølgende forkortet KDP 6/6 1760
148
Kallske 2b og 6af
149
Feldbæk 2003 s.216. Dog karakteriserer Feldbæk den som ’overfladisk’.
150 Feldbæk 2005 s.286f, 290f
32