Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

velbelyste Norgesrejse, om end vejret var for dårligt til at gennemføre turen, og derfor ikke
kom længere end Oslo (Kristiania). 123 I 1750 blev resten af kongeriget besøgt med en
rejse ned over Lolland og Falster, Sydfyn og det fynske øhav. De sidste fem rejser gik atter
til hertugdømmerne i 1754, 1756, 1759, 1760 og 1762. 124
Som det fremgår af kortene, besøgte Frederik V ikke hele riget. Det nordvestlige
Jylland, Bornholm, Færøerne, Island og Grønland blev ikke besøgt, mens rundrejsen i
Norge som nævnt blev stærkt forkortet. Det fremgår af kongens rejseruter, at vægten blev
lagt på de befolkningsrige egne. Dette skyldes, at der var mest brug for kongens øverste
myndighed indenfor militær, administration og kirkevæsen her. Desuden fokuserede
Frederik V på hertugdømmerne. Dette var der sandsynligvis flere årsager til. For det første
var hertugdømmer den rigeste og mest veludviklede landsdel i riget. 125 For det andet var
hertugdømmerne udsatte for angreb, idet de grænsede op til kontinentet, som var præget af
adskillige krige i midten af 1700-tallet. 126 Tilmed betød de indviklede arveforhold i
Holsten, at den danske stat pludselig kunne blive truet med krig fra stormagterne, som det
f.eks. skete under den russiske zar i 1762. 127 Kun ved hjælp af en blanding af held,
neutralitet og alliancer holdt Danmark sig uden for de mange europæiske krige i disse
år 128 , men alligevel var det vigtigt at bese rigets næststørste garnison i Rendsburg. Og
endelig skyldtes rejserne til hertugdømmerne familierelationerne her. Frederik V’s morbror
sad f.eks. som statholder på Gottorp slot, og Frederik V’s datter boede i området. 129
Kongens følge
I 1700-tallet bør kongens følge ikke kun ses som praktisk foranstaltning for at opretholde
kongens vante levestandard. Majestætens eskorte må også ses som iscenesættelse, hvor
hoffet og følget var med til at forøge kongens prestige overfor den brede befolkning. 130
Dette var en fortsættelse af den middelalderlige ide, hvor størrelsen på følget direkte
afspejlede herskerens status, og demonstrerede hans autoritet over andre. 131 Med andre ord
har det store følge forøget majestætens Herrschaft. Antallet af personer i kongens følge
123
Westengaard 2004 s.102, Feldbæk 1998 s.34f
124
Bilag 1-8
125
Feldbæk 2005 s.205
126
F.eks. den Østrigske Arvefølgekrig 1740-48 og 7-årskrigen (Koloni-krigen) 1756-63. Feldbæk 2003
s.200ff
127
Feldbæk 2005 s.210f og 311ff
128
Ibid. s.284-317
129
Henningsen 2000b s.13
130
Duindam 1994 s.27
131
Smuts 1989 s.70
29