Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
offentliggørelse <strong>for</strong> øje, er denne et levn til, hvilke aktiviteter kongemagten ønskede at<br />
fremhæve: med andre ord skal rejsedagbogen sandsynligvis ses som magtiscenesættelse på<br />
linie med indtogene.<br />
Rådstuearkiverne er blevet undersøgt <strong>for</strong> også at få befolkningens synsvinkel på<br />
<strong>for</strong>beredelserne, dog med meget svingende udbytte. På landsarkivet i Viborg blev<br />
kæmnerregnskaber, rådstueprotokoller og magistratens/rådstuens indkomne breve<br />
undersøgt, men med meget varierende resultat pga. de uensartede lokale rutiner og den<br />
<strong>for</strong>skellige vægt, som byerne lagde på kongens besøg. Mest givende var regnskaberne,<br />
men de tilføjede desværre ikke meget ny viden til udsmykningen og de andre<br />
<strong>for</strong>beredelser. De giver dog et billede af, hvilke elementer byerne lagde vægt på i<br />
modtagelserne. Aabenraa landsarkiv havde <strong>for</strong>bavsende lidt bevaret fra de sønderjyske<br />
købstæder. Fra Landesarchiv Schleswig-Holstein fandtes nogle beskrivelser af<br />
<strong>for</strong>beredelser til kongens komme i 1748, og på Stadtarchiv Schleswig viste Kämmereirechnungen<br />
119 lidt om udgifterne i <strong>for</strong>bindelse med Frederik V’s besøg. Mest interessant<br />
var et ”Lob-gedicht” fra den lokale byfoged i Slesvig.<br />
Endelig udkom Kjøbenhavnske <strong>Dansk</strong>e Posttidender(KDP) <strong>for</strong> første gang i<br />
1749 120 , og rapporterede kongens rejse til Norge tæt. 121 Købstæderne indsendte<br />
beretninger om kongens færd igennem landet, og artiklerne er der<strong>for</strong> levn til, hvad<br />
befolkningen lagde vægt på ved kongebesøgene. KDP er især anvendt til at belyse Frederik<br />
V’s rejser efter 1749, da disse er svagest repræsenteret iblandt de øvrige kilder. Den store<br />
kildemængde omkring Norgesrejsen i 1749 betyder da også, at fokus især vil blive rettet<br />
mod denne rejse, om end det vil søges godtgjort, hvorvidt begivenhederne også gjorde sig<br />
gældende <strong>for</strong> de andre rejser.<br />
Hvor kom kongen?<br />
Frederik V tog på otte større rejser i sin regeringstid og dækkede hovedparten af rigets<br />
kernelande. Der gik dog to år, fra han blev konge, til han tog på den første store rejse i<br />
1748. Denne gik mod hertugdømmerne og skulle være nået til Oldenburg og Delmenhorst<br />
– desværre <strong>for</strong>hindrede sygdom Frederik V at gennemføre. 122 Året efter tog kongen på sin<br />
119<br />
Disse svarer til de danske ’kæmnerregnskaber”, jf. kildeliste. Raunkjærs Konversations Leksikon bd. 7<br />
s.430<br />
120<br />
Se baggrunden <strong>for</strong> aviserne i Fjord Jensen 2000 s.221f & Søllinge 1989 s.104f. Der fandtes andre aviser i<br />
perioden, f.eks. ’Kiøbenhavns Kongelige allene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger’<br />
(https://www.statsbiblioteket.dk/soeg/aviser/) og i hertugdømmerne ’Reichs Post-Reuter’ og ’Altonaischer<br />
Mercurius’, men da deres fokus på kongerejser er begrænset, er de ikke anvendt.<br />
121<br />
Jf. kildeliste.<br />
122<br />
Frederik V kom kun til Altona. Wegener 1870-72 s. 149<br />
28
Change language