Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

institution. Webers magtbegreber er idealtyper. Dvs. at de ikke optræder i deres ’rene’
form i den historiske virkelighed, men netop deres ’renhed’ gør dem brugbare i forhold til
det lange tidsspænd, som specialet arbejder med.
Kongen som funktion
Enevældens indførelse i 1660 gjorde kongen til den øverste leder af kirken,
administrationen og hæren. 68 Han var også formelt statens øverste dommer, men efter
enevældens indførelse forsvandt kongernes deltagelse, og bureaukratiseringen tog over. 69
Den danske enevælde havde formelt den mest udstrakte magt i Europa 70 , men i realiteten
blev den personlige enevælde hurtigt en umulighed, selvom kongen altid havde formel ret
til at foretage afgørelserne 71 .
Som leder af kirken, militæret og administrationen kunne kongen påvirke udviklingen
på tre forskellige måder.
1. Igennem udnævnelsesretten: ved at vælge de forskellige embedsmænd, gejstlige og
officerer og hermed indirekte påvirke udviklingen.
2. Igennem lovgivning
3. Igennem sin voldsdominans - gennem ’politi-instanser’ og i yderste konsekvens
ved brug af hæren.
Igennem sidstnævnte punkt besad majestæten i klassisk Webersk forstand Macht - i
betydningen ’voldsdominans’. 72 Jeg mener dog, at det er givtigt at udbygge Webers
Macht-begreb til at omfatte til kongens funktioner generelt. Ifølge Weber er Macht ”…
muligheden for at påtvinge andres adfærd en egens vilje”. 73 Jeg har valgt en bred
fortolkning af dette begreb, således at Macht også omfatter frygt for fysiske eller
økonomiske repressalier 74 . Dette betyder, at begrebet Macht også kommer til at omfatte
kongens lovgivning og udnævnelsesretten, idet regenten her kan påvirke andres adfærd
efter eget ønske. Under købstadsbesøgene var kongens Macht-iscenesættelse dog
begrænset til udnævnelsesretten og til inspektioner af hæren.
68
Kongen havde siden middelalderen været lovgiver, dommer, skatteinddriver og leder af militæret. Det nye
var, at denne forpligtigelse ikke skulle forvaltes i samråd med rigsråd, og han ikke var hæmmet af en
håndfæstning. Forvaltningshistorie bd. 1 2000 ved sammenligning af Olesen 2000 s.4ff, Ladewig Petersen
2000 s.54ff, Jespersen 2000 s.149f, Lind 2000 s.160ff og Feldbæk 2000 s.232ff et passim.
69
Tamm og Johansen 1992 s.73 og 83
70
Bjerre Jensen 1987 s. 13, Feldbæk 2000 s. 232 og ibid. 2003 s. 108
71
Feldbæk 2000 s.233, Knudsen 1993 s.26
72
Macht har ingen snæver definition, og der hersker i Webers forfatterskab uklarhed over, om Macht kun er
lig fysisk pression, eller om økonomisk pression også tilhører denne kategori. Swedberg 2005 s.64f og 205
73
Weber 2003 s.48, Månsom 2005 s.100
74
Inspireret af Olden-Jørgensen 1997 s.239
18